Viser opslag med etiketten Nate Dogg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nate Dogg. Vis alle opslag

onsdag den 21. november 2007

Vi tager den lige tre uger tilbage

Nate Dogg - G Funk Classics Vol .1 & 2

Jeg hopper lidt rundt i bloggen og håber at i kan følge med, da jeg denne gang følger op på min (nu snart) tre uger gamle top 8, som omhandlede Long Beach. Da jeg aldrig rigtig nåede at afslutte netop dette tema, så ville jeg gøre det nu.

Nate Dogg er en af de mere interessante kunstnere fra Long Beach, selvom han egentlig ikke rapper har han altid fået den respekt hans fortjener i hip hop miljøet, og han har formået at sætte sit eget personlige præg på mangen en rap hits, derudover har Nate altid haft en evne til at forvandle et ellers kedeligt track om til et friskt og originalt nummer. Sidst men ikke mindst har jeg valgt Nate Dogg, da han har været med til at definere en lyd, som har sin oprindelse i Long Beach; nemlig G-Funk.

Det var egentlig meningen at "G Funk Classics" skulle være udkommet i midten af halvfemserne, men af juridiske årsager blev pladen skrottet og udkom i stedet som dobbelt CD i 1998. På grund af forsinkelsen røg rigtig meget af Nate Doggs hype (på grund af Regulate) og pladen blev modtaget meget lunkent, ikke mindst fordi G Funk lyden havde opnået sit højdepunkt. Derudover blev pladen kun trykt i ét oplag og derfor er den nærmest umulig at opdrive, med mindre man vil slippe op imod 200 dollars for et brugt eksemplar.

Tryk her for at hente: Nate Dogg - G Funk Classics vol. 1 & 2

søndag den 4. november 2007

Søndagens top 8 (del 30)

Søndagen er kommet og jeg fortsætter som sædvanlig med at fokusere på ét enkelt geografisk område, inden for rap genren. Jeg har prøvet at være bredt omkring, men kan dog godt se at jeg til tider kan være fastlåst omkring de østlige regioner, derfor fortsætter jeg sidste uges vestlige tema og cruiser til fødebyen af cruiser musik, nemlig; Long Beach.

1) Warren G - Regulate (Feat. Nate Dogg)
Hvis man er nogenlunde samme generation som mig, så kan man umuligt høre det her track uden at mindst 1000 minder dukker op... The next stop is the east side moteeeeeeeellll... uh, det godt.

2) 213 - So Fly
De tre aller største stjerner fra Long Beach, samledes igen for at levere den plade som utrolig mange havde ventet på. Desværre leverede Snoop, Nate og Warren G ikke helt varen og pladen skuffede rigtig mange, dog var der ét enkelt track som skillede sig ud fra mængden.

3) Daz Dillinger - Rat A Tat Tat
Vi skifter tempoet lidt og viser en anden side af Long Beach, hardcore G rap når det er bedst.

4) Tha Eastsidaz - Gang Bang 4 Real (Feat. Bad Azz)
Endnu et af Snoops små projekter, som endte med at afføde to ganske udmærket plader med god gammeldags Long Beach hip hop.

5) Nate Dogg - One More day
Det bliver ikke meget mere smooth end Nate Dogg, dejlig Long Beach G Funk.

6) Tha Eastsidaz - Eastside Ridaz (Feat. Nate Dogg & Soopafly)
Endnu et Eastsidaz track, nok et af deres bedste med et Nate Dogg omkvæd, som skiller sig ud fra mængden.

7) Snoop Dogg - 21 Jumpstreet (Feat. Tray Deee)
Der er noget helt specielt ved lyden af Long Beach, og det bliver ikke særlig meget bedre end det her.

8) Snoop Dogg - Tha Doggfather
Snoop fylder jo generelt en del i hele Long Beach scenen, så derfor er det jo også på sin plads at fremhæve et solo track fra den selvudnævnte "Doggfather".

(Bonus Track) The Dove Shack - Summertime In The LBC
Smooooooooothed out

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 30)