Viser opslag med etiketten Freeway. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Freeway. Vis alle opslag

lørdag den 20. februar 2010

One time for your mind (del 25) Freeway & Jake One - Stimulus Package

Så er der sølvbryllup med "One time for your mind" indlæggene, og hvilken bedre måde at fejre det på, end at fremhæve en udgivelse som jeg i hvert fald har glædet mig rigtig meget til. Ud over at have en meget omtalt indpakning, som absolut skal opleves i virkeligheden, så har Freeway imponeret i en sådan grad på det sidste, at der efterhånden er blevet opbygget en del forventninger til albummet. Lad mig straks få forløst spændingen og give mig i kast med:

Freeway & Jake One - Stimulus Package

1) Stimulus Intro (Feat. Beanie Sigel)
Dejlig laid back blacksploitation vibe over introen, meget filmisk og lækker. Freeway introducerer Stimulus Package sammen med Beanie Sigel, som flyder helt vildt over beatet. Virkelig et lækkert nummer. No hype bullshit, det er ganske enkelt et fantastisk introduktions nummer.

2) Throw Your Hands Up
Betydeligvis mere banger beat, med en super tændt og langt mere hypet Free, som reminiscer over hip hoppen. Masser af Wu og Boot Camp referencer, det er sejt og tiltrængt i forhold til de gængse 80'er referencer som præger den type tracks. Free er super, super tændt på det her nummer, der er krydret med lidt cuts. Rigtig fedt track.

3) One Foot In
Lidt mere afdæmpet nummer. Beatet er sådan lidt Rocafella anno 98' agtig, og tracket har lidt en throwback vibe. Freeway reflekterer over sin karriere, og de kampe han har været igennem. Endnu et fedt nummer, som dog er en tand mere anonymt end de to forrige.

4) She Makes Me Feel Alright
Så er det soul sample tid, finurligt omkvæd, mens Free erklærer sin kærlighed. Beatet minder endnu engang ret meget om noget slut halvfemser, start nullerne Rocafella vibe - det gør bestemt ikke noget. Endnu et rigtig godt nummer.

5) Never Gonna Change
Langt mere minimalistisk og beskidt beat, med et rigtig vildt trommespor som nærmest følger Freeways flow, istedet for omvendt - rigtig fedt. Free er i storyteller mode, og er super hardcore men afdæmpet i leveringen, i forhold til den der aggressive måde han normalt fyrer af. Det her er et virkelig, virkelig fedt nummer, specielt beat og levering skaber en overdrevet fed stemning.
6) One Thing (Feat. Raekwon)
Endnu et soul sample beat, som godt kunne minde lidt om noget "Late Registration" era Kanye. Free rapper om falske-røv-negere, og falske-røv-kællinger. Raekwon leverer 100%, og har gjort alt rigtigt siden "OB4CL2". Endnu et dejligt nummer.

7) Know What I Mean
Et lidt mere afdæmpet beat, med et meget kendt vokal sample, som jeg overhovedet ikke kan placere lige nu (jeg er super dårlig til sådan noget). Free skoler lidt med noget hood etikette, det er lige ved at blive kedeligt, men de har simpelthen skåret den helt rigtigt. Lige over 2 minutter, gør nummeret til et rigtig godt break - meget klogt.

8) The Product
Free er "the product" som alle har brug for, hans musik er crack etc. etc. I et tidligere indlæg af denne type, brokkede jeg mig over at Kanye og The Game havde patent på denne type tracks, med mindre der var nogen som kunne toppe "Crack Music". Det gør Free bestemt ikke, heldigvis krydrer han det lidt med nogle sjove og finurlige namedrops (inspireret af Game måske?) - det er dog stadig et ret kedeligt nummer, som er ret middelmådigt, både hvad Jake One og Free angår.

9) Microphone Killa (Feat. Young Chris)
Super banger beat, med cuts og hele svineriet. Free er super tændt, med sit velkendte "jeg-er-super-meget-på" flow, som på "Throw Your Hands Up". Jeg kunne udmærket godt forestille mig Brother Ali på det her track. Free trækker nærmest ikke vejret, det er ret imponerende. Young Chris giver den faktisk lidt Brother Ali flow, synes jeg. Han leverer et rigtig godt vers, og giver et fint afbræk fra Free. Et super tætpakket nummer, som er lige kort nok til at man gider høre det igen, så snart det er slut. Mere kan man vidst ikke forlange.

10) Follow My Moves (Feat. Birdman)
De havde ikke råd til sønnen, så de hyrede faren. Beatet er selvfølgelig meget lig den nye Dirty South lyd, som er ude for tiden. Med Neptunes trommer, og en milliard effekter, såsom et elektrisk orgel (tror jeg) og noget som lyder som en harmonika. Ikke lige min stil, selvom jeg ved det er det de unge vil have, jeg er bare ikke rigtig ung mere - ikke på den måde i hvert fald. Helt klart det værste nummer (indtil videre) på albummet.

11) Sho' Nuff (Feat. Bun B)
Bun B er bare på alt lige for tiden, han er til gengæld en af de få Dirty South kunstnere som kan flyde over ethvert beat. Denne gang over et rimelig West Coast inspireret beat, som Snoop kunne have gjort noget rigtig, rigtig lækkert ud af. Free og Bun gør dog beatet til deres helt eget, men et gæstevers fra Snoop ville virkelig tage det til level 3... Fuck det, det er fandme et fedt nummer uanset, virkelig smooth. Glæder mig til at cruize (nørrebroga', amar'broga' alle broga'er) med det her kørende i baggrunden, jeg har faktisk lyst til at gå ned i bilen lige nu og høre det igen, bare for at få den der sommer vibe.

12) Freekin' The Beat (Feat. Latoiya Williams)
Free er forelsket i musikken over endnu et rigtig mellow og lækkert beat, Latoiya giver tracket en dejlig 90'er soul vibe, og minder helt overdrevet om Tweet. Det er et lækkert track, som stensikkert vil dele vandene, Latoiya's del kunne bruges over enhver hood films sexscene, og det er ikke alle som digger den vibe. Det gør jeg til gengæld, så jeg nyder lige resten af tracket.

13) Money (Feat. Omilio Sparks & Mr. Porter)
Der er finanskrise og alle har brug for penge, også Free. Free reminiscer endnu engang om dengang han var flad, og hvordan han stadig skal knokle for the mullah. Omkvæddet er håndteret af ? (synger Mr. Porter?), og passer fint til tracket. Omilio Sparks leverer et udmærket vers, som hverken blæser en helt væk eller afskrækker, så det er vel okay. Det her track skal lige have tid til at vokse på mig, emnet er okay - alle kan relatere til at være broke, men nummeret er ved første lyt lidt kedeligt. Desuden er det altid lidt underligt når kunstnere nærmest laver en komplet 180, kan i huske "Rocafella Millionaire"? Men sådan er det vel, når man rykker ned på Indie niveauet.

14) Free People
Et speedet soul sample, med noget struggle and hardships vibe. Beatet er super afdæmpet, det samme gælder for Free, som kaster lidt lys over sine trials and tribulations. Det er et meget rart nummer, som dog skal passe på med ikke at blive for langt. Det gør det ikke, og endnu engang bliver det skåret præcis som den slags skal - meget veludført.

15) Stimulus Outro
Anderledes vibe end Introen, og minder denne gang en del om noget "afslutningsmusik". Free gennemgår lidt fanmail, meget inspireret af AZ nummeret af samme navn - But I ain't hatin', det er helt okay og en udmærket lukker.

Opsummering
Da jeg modtog pakken med CD'en, skrev jeg følgende "Endelig! Utrolig fede detaljer, hvis blot musikken er halvt så gennemtænkt, så kan det ikke gå galt", til det kan jeg kun sige; det er den. Ikke alene lever pladen fuldt ud til den hype, som jeg selv havde opbygget omkring den, men man kan virkelig mærke der er blevet kælet for detaljerne, også på den musikalske front. Man kunne godt have frygtet den kreative indpakning blot var for at dække over et halvfærdigt produkt, men det er bestemt ikke tilfældet. Hvert enkelt nummer er skåret præcis som det skal, og man kan mærke at der er blevet arbejdet med helhedsindtrykket, som er exceptionelt godt. Jeg kan ikke andet end anbefale denne plade, indpakningen i sig selv er værd at eje og musikken er det bestemt også.

Som nævnt i toppen, så er dette jo "One time for your mind" indlæggenes sølvbryllup. Som bekendt, plejer jeg jo at fejre bloggen med gaver til jer. Og I og med jeg har købt to eksemplarer af Stimulus Package (one to rock, one to stock - ja, så fed er indpakningen), så har jeg et ekstra eksemplar af "Freelapse" mixtapet, som kun kan erhverves i fysisk format ved at have forudbestilt Stimulus Package. Det eneste du skal gøre for at vinde dette mixtape, hvor Freeway giver den gas over kendte Eminem tracks, er at besvare følgende:
  • Freeway er signet på Cash Money Records, men hvilket selskab udgiver Stimulus Package?
(LINK FJERNET AF IFPI) Tryk har for et hente: Freeway & Jake One - Stimuls Package (sampler) (LINK FJERNET AF IFPI)

Den her måned har nu ikke været så gal

Jeg kan simpelthen ikke vente helt til på tirsdag med at få hørt den nye Stimulus Package, så den kommer allerede i dag. Jeg har dog ikke lige tid til at få den hørt før i aften, så jeg tænkte lige jeg ville smide lidt Freeway op, så i har lidt at varme op på indtil i aften.

Freeway - Month of Madness

I 2007/08 var det helt store, at frigive en lind strøm af tracks til samtlige hip hop blogs/hjemmesider, i et (desperat) forsøg på at holde sit navn oven vande. Selvom trenden stadig lever, så er den knap så udbredt og ej heller så nyhedsværdigt længere, hvilket nok skyldes den utrolig store mængde rappere som forsøgte sig, uden nogen umiddelbar kvalitetskontrol. Faktisk er det kun lykkedes ganske få, at gøre det færdige produkt tilstrækkeligt interessant til at man rent faktisk gad at følge med, dag for dag, uge for uge.

Med sit "Hip Hop Weekly" projekt, lykkedes det Crooked I at fange lytterne hver i uge, i hvad mange anså som et kort gimmik for lidt medie opmærksomhed. Det endte dog med at vare et helt år, og skabte overskrifter på samtlige nævneværdige hip hop blogs og hjemmesider. Det hjalp dog også at kvaliteten uge for uge, nærmest steg og steg. Selvom Crooked I måske ikke opfandt konceptet, så "mainstreamede" han det i hvert fald. Little Brother tog derimod konceptet og finpudsede det. Ved at frigive en alternativ version af hvert enkelt nummer fra "Getback" pladen, under Phonte's "12 Days of Getback", fik Little Brother pustet nyt liv i pladen, samtidig med at give en særlig cadeaux til fansene. Selvom de oprindelige 12 dage, endte med at vare godt og vel en måned, er det stadig et af de bedste bud på hvordan man kan takle den slags koncepter, samtidig med at man bibeholder et højt kvalitets niveau.

Hvis Crooked I "opfandt" konceptet, og Little Brother finpudsede det, så er det Freeway som tog det skridtet videre. I December 2008, påbegynder Freeway sit "Month of Madness" projekt, og vælger at frigive et nyt nummer hver dag i hele december måned. Meget lig Crooked I's projekt, var der tvivl om hvorvidt han ville gå hele vejen med projektet, men som dagene og ugerne gik, fik han stadig mere og mere opmærksomhed - igen godt hjulpet af et meget højt niveau. Dette projekt blandet med nogle fantastiske gæste præstationer, blandt andet på det Brother Ali assisterede "The Truth", har uden tvivl været med til at holde liv i Freeways navn og skabt den hype som er opstået omkring hans og Jake One's nyeste projekt "The Stimulus Package".

mandag den 17. december 2007

One time for your mind (del 4) Freeway - Free At Last

Jeg har ikke de vilde forventninger til lige netop denne her, jeg har Freeway's første CD og syntes egentlig den var okay (hverken mere eller mindre). Købte den sammen med den nye Wu og kun fordi de ikke havde fået den nye Beanie Sigel endnu. Men lad os da se om den kan gøre et større indtryk på mig end den sidste.

Freeway - Free At last

1) This Can't Be Real (Feat. Marsha Ambrosius)
Pladen er I gang, soulful beat og Freeway starter ud med nogle C.R.E.A.M. inspireret tekster, virkelig fedt beat med en dejlig fløjte og klaver spil. Freeway lyder rigtig, rigtig tilpas mens han rapper om sin karriere. Marsha er ikke specielt fremtrædende, der er ikke noget omkvæd, og hun fungere mere som baggrundssanger, det passer ind i tracket rigtig godt. Rigtig fedt track og fantastisk start

2) It's Over
Meget hårdere beat i denne omgang, med blæsere og hele svineriet. Freeway lægger hårdt ud og rapper lidt blære rap, der er nogle fede DJ Premier inspireret cuts på tracket. Jeg kan rigtig godt lide det her track og pladen er skudt rigtig godt i gang.

3) Still Got Love
Lidt handclaps og et beat som minder lidt om noget som kunne have været på American Gangser pladen. Stilen er afdæmpet ”Big Baller” som normalt passer til Jay-Z og han ville da også passe rigtig godt ind her, så meget som Roc-A-Fella bliver nævnt. Et okay track, som dog ville have gjort sig bedre på et Jay-Z album.

4) Roc-A-Fella Billionaires (Feat. Jay-Z)
Jeg kan rigtig godt lide det her beat, måske ikke alles kop te, men det får i hvert fald mig til at nikke med nakken. Jay-Z flower som kun han kan, og han har nærmest allerede stjålet nummeret fra Freeway (og han har ikke engang rappet endnu). Freeway følger faktisk rigtig godt med. Jeg kan fandme godt lide det her nummer, en rigtig banger.

5) When They Remember
Så kommer tempoet lidt ned igen, beatet er lidt irriterende på en rodet agtig måde og jeg har rent faktisk svært ved at koncentrere mig om rappen. Rigtig, rigtig ærgerligt, tracket har kun været i gang i lidt over ét minut og jeg kan nærmest ikke holde ud at høre det så meget som det ”larmer”. AAAHHHH!!!!! (jeg har taget hovedtelefonerne af og venter til tracket er færdigt.)

6) Take It To The Top (Feat. 50 Cent)
Hurtigt videre, 50 Cent ligger ud med noget sang over et 80’er agtig pop synth beat. Det her er tydeligvis disco/radio tracket. Det er faktisk okay, Fiddy synger faktisk også helt okay. Jeg troede jeg ville hade det her track, men det gør jeg ikke. (meget underligt)

7) Spit That Shit
Helt klart en lidt mere hardcore fornemmelse over det her track, beatet er hårdt og Free spytter hårde rim som jeg kan høre fortjener mere end en enkelt gennemlytning. Endnu en vinder.

8) Reppin' The Streets
Tempoet bliver skruet ned endnu engang, beatet er afdæmpet og giver god plads for Freeway til at rappe lidt om gadelivet. Helt klart et nummer jeg kunne forestille mig at have på repeat i bilen.

9) Free At Last
Endnu et af de mere afdæmpet tracks, beatet er lidt drømmeagtigt med et chopped up soul sample. Endnu et fedt track, igen, igen.

10) Baby Don't Do It (Feat. Scarface)
Beatet er lidt irriterende, der er ikke noget være når der bliver flippet et soul sample og det ikke bliver gjort ordentligt. Freeway’s rap er middelmådig og der er intet ved det som giver en lyst til at lytte efter, Scarface hopper ind og træder betydelig mere frem end Free. Ikke track jeg har bestemt meget lyst til at høre igen, og så slutter det også meget pludseligt. Helt klart et nummer jeg kommer til at hoppe over i fremtiden. Ærgerligt.

11) Nuttin' On Me
Titlen er lidt klam… Anyway, beatet er bangeren (er det et ord) og Free følger godt med. Et ret typisk rap nummer, som ikke er helt vildt godt, men bestemt heller ikke dårligt. Generelt er Free en meget bedre rapper end jeg kan huske ham og det redder lidt det her track.

12) Walk Wit Me (Feat. Busta Rhymes & Jadakiss)
Wuhu Busta, det er lang tid siden jeg har hørt noget fra ham. Han leverer ikke karrierens bedste rim, men nu skal han jo heller ikke stjæle showet fra Free. Freeway er næste mand og han gør det godt, generelt et meget fedt nummer. Igen er det et af de mere afdæmpet tracks, som heldigvis har en rigtig god vibe. Nu kommer Jadakiss’s velkendte host/hyl og han ligger et vers i samme stil som de to andre. Tracket slutter lidt brat og det er egentlig lidt ærgerligt for det lyder lidt som om Jada bliver afbrudt. Ellers et godt nummer

13) Lights Get Low (Feat. Rick Ross)
Uh, det er et irriterende beat, det lyder som noget man har lavet på et fætter BR keyboard. Omkvædet er helt ulideligt og jeg har ikke særlig meget andet at sige om det her track, det er en OM’er.

14) I Cry
Sidste track… Endnu et track i den bløde ende, som umiddelbart lyder som en god afslutning på albummet. Beatet flipper et soul sample som passer godt ind i tracket. Free rapper, som titlen antyder, om alle de ting han har grædt over. Lidt i samme stil som Ghostface’s ”I’ll Die For You” hvor han rapper om alle de mennesker han ville dø for.
Tracket er okay, men heller ikke mere end det.

Opsummering
Det her har været noget af en overraskelse, virkelig en fed plade hele vejen igennem. Der er et par enkelt missere, 50 Cent og Jay-Z tracket tænder nok enkelte af, men ellers er resten top-notch. Helt klart en plade som fortjener mere opmærksomhed end den lige umiddelbart har fået og hvis man i forvejen kan lide Freeway's specielle flow, så er det her en klar forbedring på hans sidste forsøg.

Tryk her for at hente: Freway - Free At Last (sampler)