Viser opslag med etiketten The Last Emperor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten The Last Emperor. Vis alle opslag

lørdag den 29. november 2008

Der vil altid sværme meget mystik omkring denne legende

Da jeg startede denne her blog for snart 2 år siden, var der en masse udgivelser som jeg enten ikke kunne finde, eller ikke vidste fandtes. Med tiden dukker de op, enten på blogs eller på hjemmesider som har fået lov til at fritgive materialet og det kan tit overraske at disse udgivelser kan ligge i "dvale" i flere år, før de pludselig dukker op.

Det er netop tilfældet med den næste udgivelse jeg vil fremhæve, som tilfældigvis dukkede op på en blog for et lille år siden. Men som ellers havde været nærmest umulig at finde nogen information om.

The Last Emperor - The Legend Of Bigfoot

Da jeg skrev dette indlæg om The Last Emperor, havde jeg ihærdigt prøvet at finde en udgave af hans unrealesed plade "The Legend Of Bigfoot", dog uden held. Ud over at jeg ikke kunne finde selve udgivelsen, var det nærmest lige så svært at finde nogen information om den, ud over at denne skulle udkomme i 2002. 

Jeg kan ærlig talt ikke bekræfte om dette er THE "The Legend of Bigfoot". Nogle skriver dette blot er en samling af en masse B-sides og unreleased numre, mens andre siger at det altså er the real deal. Eftersom denne bootleg udkom allerede i 2001, er det ikke utænkeligt at det er den rigtige udgivelse. Men den manglende information får mig dog mest til at hælde mod det andet.

Uanset om den er "ægte" eller ej, vil jeg ikke snyde jer for noget Last Emperor goodness. Så må i selv afgøre om i tror på at dette er "The Legend of Bigfoot"

fredag den 19. januar 2007

Den sidste kejsers skjulte guld

The Last Emperor - The Lost Tracks

Som en af de mest undervurderede rapper i branchen er det ikke altid The Last Emperor der kommer på banen når man snakker rap. Til trods for hans to solide udgivelser, er det ikke meget man hører til kejseren og det er da også meget sjældent man hører ham rappe på andre folks projekter. Det er faktisk kun lykkedes mig at finde fem numre hvor han gæster andre folks projekter, dette er til trods for at han har rappet siden 1996, hvor han første gang optrådte på "Lyricist Lounge".

Hans mangel på materiale er dog bestemt ikke ensbetydende med mangel på talent, hans tekster og flow lyder lige så veludviklet som de bedste i branchen og det er meget imponerende for en mand som kun har lidt over 60 sange i baggagen.

Jeg modtog denne cd da jeg bestilte "Music, Magic & Myth" fra www.hiphopsite.com, cd'en kom i et blåt plastik indlæg med tracklisten trykket på cd'ens front. Det er ikke lykkedes mig at finde noget på nettet om den, men noget kunne tyde på at nogle af numrene er fra hans album "The Legend Of Bigfoot" som blev skrottet af ukendte årsager.

Jeg er selvfølgelig ret glad for at være faldet over denne lille perle af en cd, der er nogle rigtig fede numre og hvis jeg lige skal fremhæve nogle enkelte så skulle det helt klart være: Do You Remember, Away From The Sun, The World Of Suzi Wong

En del af numrene er blevet udgivet som B sider på diverse 12".

Tryk her for at hente: The Last Emperor - The Lost Tapes