Kongen af 45'erne viser funken frem

Jeg prøver at gøre det til en fast vane, og huske at dække nogle af de udgivelser, som bloggen efterhånden har specialiseret sig i, ved siden af de faste indlæg. Det er faktisk lykkedes ganske godt her på det sidste, så ingen grund til at ændre på det.

The 45 King - Put The Funk Out There LP (unofficial promo release)

DJ Mark The 45 King, eller blot The 45 King (som han har kaldt sig i en del år efterhånden), er måske ikke en producer hvis navn alle lige kan genkende, specielt hvis man ikke rigtig har fulgt/opsøgt hip hop fra slutfirserne/start halvfemserne. Ud over at være "stifter" og medlem af The Flavor Unit, blev han særligt kendt for sine mange break-beat plader, hvor i særdeleshed "The 900 Number" skabte ham megen opmærksomhed.

The Flavor Unit var et kollektiv af MC's og én producer (The 45 King, duh), som blandt andre talte Queen Latifah, Apache (RIP), Chill Rob G, Lakim Shabazz og Freddie Foxxx. Selvom det umiddelbart var Mark, som varetog The Flavor Unit's interesser de første par år, fører et stofmisbrug til, at Queen Latifah overtager styringen og viderefører Flavor Unit navnet over i hendes eget management selskab "Flavor Unit Management", som ender med at blive et ret så succesfuldt foretagende. Netop stofmisbruget, er en af årsagerne til at 45 King ikke får ordentlig fodfæste med sin solokarriere, og i sidste ende mister en pladekontrakt hos Warner.

The 45 King spenderer derefter tiden med diverse remix projekter, og enkelte produktioner op igennem midt- til slut halvfemserne, hvor det lykkedes ham at producere to af vor tids absolut største hip hop skæringer (målt i kommerciel succes), nemlig "Hard Knock Life" og "Stan", med henholdsvis Jay-Z og Eminem (det er der stensikkert mange som ikke vidste). Derudover benytter han også tiden med at arbejde på sit længeventet soloprojekt, som han desværre aldrig afslutter, umiddelbart fordi han ikke kan finde nogen som vil udgive det (sådan læser jeg det i hvert fald i det her interview). Men selvom The 45 King ikke selv afslutter projektet, afholder det dog ikke nogen fra at fremstille en særdeles vellignende "officiel" promo LP af albummet.

Promoen, som er trykt med både Def Jam Music Group og Rocafella Records logo, samt korrekt contact information til Polygram Distribution, viser sig dog at være intet andet end en bootleg, omend en meget omstændig en af slagsen (se billede her). Selvom der aldrig har fremgået en officiel tracklist for albummet, vedkender The 45 King at bootlegen i høj grad minder om den vision han selv havde for albummet, hvilket giver ham en stærk mistanke om hvem bootlegeren måtte være, selvom han aldrig røber et navn (det står også i det førnævnte interview).

Bootlegen har floreret på nettet i et stykke tid, men der er desværre en fejl i henhold til den rigtige bootleg, hvilket gør at vi desværre står og mangler fire tracks. Det er lykkedes mig at finde to af dem, men der mangler stadig to (markeret med *).

The 45 King - Put The Funk Out There

1) Check It Out (Feat. Jay-Z & Lady Champain)*

2) Put The Funk Out There (Feat. Kid Capri)

3) Harlem Bros (Feat. Big Pooh)

4) Latee Rocks Da Bells (Feat. La Tee)

5) Jersey State Of Mind (Feat. Queen Latifah)

6) Roll With Me (Feat. Big Pooh)

7) Simplicity (Feat. Big Pooh & Chill Rob G)

8) Super People (Feat. Lady Champain)

9) Welcome To The Terrordome (Feat. Lady Champain)

10) On And On (Feat. Terry Lorrenz)

11) Double Dare (Feat. Diamond D)

12) Drop The Bomb (Feat. Lady Champain)*

Endnu engang; hvis der er nogle af jer derude, som ved et tilfælde skulle have et af de to numre (eller dem begge), så håber jeg i vil dele dem med os, så vi kan få samlet albummet. Albummet kan nogle gange købes på Discogs eller ebay, og går pt. for 2-300$. Selvom lydkvaliteten ikke er super, er det nogle gennemgående fede numre, og den anderledes version af "Jersey" som man ellers kender fra soundtracket til New Jersey Drive, er downloadet værd alene.

Tryk her for at hente: The 45 King - Put The Funk Out There

Intet våben kan stoppe Krummetyven

Nu hvor jeg endelig har fået styr på min CD samling, kan jeg så småt begynde at gå igang med vinylerne og den digitale samling. Jeg må ærligt indrømme at nylerne må vente lidt, da jeg ikke gider gå igang før jeg har mulighed for at rippe dem til computeren. Måske nogen som kan fortælle mig hvad jeg skal bruge for at rippe fra en 1210'er til en PC, helst med noget gratis software, uden for mange dikkedarer - ikke at jeg overhovedet selv har undersøgt noget.

At få ryddet op i den digitale samling, har dog vist sig at være et mindst lige så tidskrævende arbejde, som den fysiske samling. Selvom jeg knap nok er kommet igennem 1% af filerne, så har arbejdet dog allerede belønnet sig, idet jeg har fundet en mappe med 25+ unreleased albums (der ikke er på bloggen), som jeg var helt sikker på jeg var kommet til at slette - hvorfor jeg havde kaldt mappen for "ccc", er mig en gåde.

I den anledning, kan jeg jo ligesågodt få smidt nogle af de udgivelser op, så de ikke bare ligger og ligger på computeren.

Krumbsnatcha & DJ Jemani - No Weapon Formed Against Me Shall Prosper

Jeg starter med en udgivelse, som det egentlig var meningen jeg ville have smidt op lige så snart den blev "offentliggjort". Desværre mangler der to tracks, som jeg havde håbet ville dukke op i mellemtiden, men det er de ikke, så nu får i den bare som den er og så må jeg opdatere indlægget, hvis de en dag skulle dukke op.

Albummet dukkede op på min radar i november 2008, idet det pludselig blev leaket på WYDU bloggen, som et "highly anticipated & unreleased CD". Nu har jeg sådan set været en rimelig aktiv Krumbsnatcha entusiast, men jeg havde aldrig hørt om denne udgivelse før, og bestemt ikke som en "highly anticipated" udgivelse - jeg kan faktisk stadig ikke finde en skid om udgivelsen. Albummet blev leaket af DJ Jemani selv, som jeg faktisk heller ikke ved noget som helst om, og bortset fra få remix projekter og et par mixtapes, ser det faktisk heller ikke ud som om han har lavet vildt meget - jeg kan jo selvfølgelig tage fejl.

Krumbsnatcha er derimod betydeligvis mere kendt i miljøet, både som en del af Gang Starr Foundation (med stor opbakning af Preemo), men også for sine anerkendte optrædender på prominente projekter. Til trods for det fine selskab, har han dog aldrig formået at bryde helt igennem, og har blandt andet forpurret en deal hos et major label (kan ikke lige huske hvem), på grund af umodenhed. En nedskydning og en fængselafsoning senere, er det dog lykkedes Krumb at falde til ro og få udgivet nogle relativt vel-modtaget albums. Nu om dage går han også blot under KS, men jeg ved ikke om det er et officielt navneskift.

Som sagt mangler der to tracks, dette er ikke en fejl, men et decideret valg fra DJ Jemani's side. Der har været en anmodning om at få tracksene, for at samle en komplet version, men til det har han blot svaret "Your not getting tracks 6 or 17 just yet ! WE WILL REVEAL THAT REASON LATER ! those are the songs we will release seperate at a later notice so dont be a chump. either you enjoy the music or you dont so dont be a herb nerd type ! 100" (han virker sympatisk). Min plan var selvfølgelig at vente på at de to tracks dukkede op, for derefter at samle en komplet version, men idet der nu er gået godt og vel halvandet år, så er der måske en god chance for at de aldrig dukker op. Uanset hvad, så opdaterer jeg selvfølgelig indlægget, når/hvis jeg får samlet en komplet version.

Jeg hørte albummet en del lige da det blev frigivet, og med 21 tracks er der masser at gribe fat i. Måske skyldes det de spredte DJ Jemani drops, eller også er det bare fordi jeg ikke kan finde nogen som helst information i interviews eller om projektet, men Jeg må ærligt indrømme at det mest af alt føltes som et mixtape, og det ville ikke komme bag på mig hvis det blot blev præsenteret som en "highly anticipated & unreleased CD" for at få lidt hype. Hvis man kender Krumbsnatcha og hans stil, så ved man hvad man kan forvente. Hvis ikke, så er dette en udmærket begyndelse, hvis man samtidig lige tjekker op for hans klassikere (eventuelt på YouTube).

Tryk her for at hente: Krumbsnatcha & DJ Jemani - No Weapon Formed Against Me Shall Prosper

Lejjemorderens mord våben (dobbeltkonfekt?)

Jeg var egentlig helt sikker på at jeg allerede havde skrevet om denne udgivelse, faktisk var jeg ikke bare helt sikker, jeg var 100% sikker, endda så meget at jeg troede der var en generel fejl som gjorde det umuligt at søge på indlægget, hvilket resulterede i at jeg har gennemgået samtlige indlæg for at være helt sikker - jeg er stadig ikke helt sikker, men i skal ikke snydes for denne udgivelse, selvom det måske så er anden gang jeg skriver om den.

Hittman - Murda Weapon (pre-release version)

Jeg fortsætter fra sidste indlæg, som (måske) mere end noget andet, søgte at afklare (selvom jeg stillede flere spørgsmål, end jeg besvarede) hvorfor "Aftermath Records", de sidste 10 år, har fungeret som et sort hul, for nogle af hvor tids mest prominente hip hop artister. Hvor jeg i sidste indlæg koncentrerede mig om tiden umiddelbart inden udgivelsen af "2001", er jeg denne gang nået til tiden umiddelbart efter, og en kunstner som må siges at have haft en meget prominent rolle; på netop den udgivelse.

Hittman optræder rent faktisk på hele 9 numre, det er samme antal numre som Dre's usual suspects (Em, Xzibit og Snoop) optræder på - TILSAMMEN. Det er faktisk præcis samme antal numre som Snoop optræder på (hvis man ser bort fra de numre hvor han bare er krediteret med "background vocals") på "The Chronic", som af nogen kaldes for Snoops egentlige debut. I dette perspektiv, er Hittman ikke bare "endnu" en kunstner i Aftermath stablen, men derimod Dre's bud på den næste frontfigur efter Eminem. Hvad går der så lige galt? hvorfor bliver Hittman droppet? og hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at indspille en plade?

Det egentlige spørgsmål er måske hvorvidt Hittman selv er klar over årsagen, eller Dre for den sags skyld. Onde Internet rygter vil sige at Hittman skred, frivilligt og uden varsel, andre vil sige at Dre og Hittman havde "creative differences", som ikke kunne løses. Men hvis man graver lidt i de udgivelser og kunstnere som ender med at sidde fast hos Aftermath, dukker der et mønster op, som ikke alene skal tilskrives Dre's über-krav, men i langt højere grad skal tilskrives Aftermath som organisation. Jeg vil ikke skrive en eller anden "half-assed" analyse af hele Aftermath og Dre problematikken, som jeg ærlig talt ikke ved en skid om, ud over hvad jeg kan finde af informationer på Internettet. Jeg vil derimod henvise til et fantastisk ærligt interview med Hittman, som tegner et perfekt billede; både af Dre's rolle hos Aftermath, men også den måde hvorpå kunstnerne behandles (eller rettere ikke behandles) hos Aftermath. Interviewet er fra ThaFormula.com og kan læses her, og når i har læst det, så fortæl mig om ikke i synes det minder en del om hvad der skete for Joell Ortiz.

"Murda Weapon" er som sagt Hittmans debut, jeg har ikke præcis info omkring albummet, så jeg kan ikke fortælle hvem som har produceret hvad, men det står i hvert fald hurtig klart at Dre står bag en mærkbar del af albummet og at han i hvert fald må have haft "executive producer" credits. Ligesom at King Tee's "The kingdome Come" var et indblik ind i Dre's "nye" lyd, som han udvikler for "2001", så er Murda Weapon en klar udvikling af denne, albummet kunne i og for sig kaldes for "2001 part 2", meget lig hvordan mange kalder "Doggystyle" for "Chronic 2". Ikke dermed sagt at Murda Weapon er lige så god som Doggystyle (eller 2001 for den sags skyld), Hittman kan ikke helt bære et helt album, men det betyder dog ikke at han ikke prøver - og langt hen ad vejen lykkedes det ganske godt for ham. Uanset hvad, er det et "must download" for enhver fan af Dre produktioner (cirka '98-'00) og helstøbt West Coast.

Albummet er som skrevet en "pre-release", dvs. alle numre er umastereret og med en langt mindre "crisp" lys, end man kender fra Dre's øvrige arbejde, specielt omkring denne periode. En del af numrene kan købes i bedre kvalitet, da de er blevet mastereret (dog ikke af Dre) til hans "Hittmanic Verses". Hittmanic Verses indeholder sjovt nok 10 tracks fra Murda Weapon plus fire "nye" numre, og er muligvis hvordan Hittman havde tiltænkt Murda Weapon skulle have lydt, hvis den nogensinde skulle have ramt butikshylderne.

Tryk her for at hente: Hittman - Murda Weapon

Måske voksede han bare for meget

Hold kæft tiden flyver, det er allerede torsdag (fredag før i læser det) og jeg havde nær glemt alt om bloggen. Jeg må ærligt indrømme at der er gået lidt jule-dvale i mig, samtidig med at jeg har en noget belastende Bachelor opgave, som sjovt nok ikke skriver sig selv. Så i stedet for at bruge tid på den, så vil jeg meget hellere lige smide et nyt indlæg i mixet - som til gengæld (nok) bliver det eneste indlæg jeg får tid til i denne her uge (på nær søndags indlægget, selvfølgelig).

Joe Budden - The Growth (Promo Album sampler) (2005)

Joe Budden er en mand som ALLE har en mening omkring, hvad enten man hylder ham som et lyrisk vidunder eller mener han blot er endnu en "typisk" east coast rapper, så er det sjældent man møder en fan af rap, som ikke har en mening omkring Buddens talent - eller mangel derpå. Faktisk vil jeg vove at påstå, at Joe Buddens største talent ligger i at holde liv i debatten, hvad enten det er gennem loyale fans, som stadig vil påstå Mood Muzik II = Illmatic - eller hårdtarbejdende haters, som fjerner ethvert spor af ham fra Slaughterhouse albummet.

Måske var det denne evne, som sikrede ham en kontrakt hos Def Jam i første omgang, for uanset om man mener han er en dygtig rapper eller ej, så kan man ikke benægte at han havde ufatteligt meget hype, både før, under og efter sin tid hos Def Jam.

Budden fik kun udgivet et enkelt album hos Def Jam, og til trods for to succesfulde singler blev det aldrig til mere. Selvom der er mange rygter omkring årsagerne, skyldes det i hvert fald ikke en manglende lyst fra Joe Buddens side. Ikke så snart som første album havde lagt sig, gik han derfor igang med at indspille opfølgeren "The Growth", som dog (no shit Sherlock) aldrig blev til noget.

The Growth er aldrig umiddelbart blevet leaket, der er en del bootlegs rundt omkring og selvom jeg ikke plejer at være bleg for at poste et bootleg i ny og næ, så vil jeg hellere dele "the real deal", frem for noget jeg ikke helt kan stå inde for. Desuden har det ikke rigtig været muligt for mig at finde en officiel tracklist på albummet, så derfor bliver der ingen bootleg i denne omgang. Det skal også lige nævnes at jeg ikke med sikkerhed kan sige hvorvidt "The Growth" rent faktisk blev færdig indspillet og at der derfor skulle foreligge et eksemplar som kan leakes, det er dog værd at notere The Vibe i sin tid "anmeldte" en version af The Growth, og deri omtaler tracks som ikke er på denne her sampler.

Som titlen antyder er der tale om en "Promo Album Sampler", den indeholder kun 4 tracks, og er det eneste "officielle" materiale fra The Growth. Jeg ved ærlig talt ikke om den er specielt sjælden, da jeg ved at Def Jam promo CD'er ikke ligefrem er "limited", men jeg er i hvert fald ikke faldet over et eksemplar endnu - hvis der eventuelt skulle være nogen derude som ligger inde med et, så vil jeg meget gerne købe det.

Tryk her for at hente: Joe Budden - The Growth (Promo Album Sampler) (2005)

Bring da motherfucking Rawkus

Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til, at jeg skrev Skillz indlægget var det første af to, her kommer så det andet.

Cocoa Brovaz* - Unreleased Rawkus Album (2002)

*På grund af en "cease and desist" ordre fra Smith & Wesson (våbenfirmaet), har Smif-N-Wessun i perioden '98 til '04 været nødsaget til at kalde sig for Cocoa Brovaz. Grunden til at de bruger deres gamle navn efter 2004, er fordi de er blevet ligeglade (siger de selv i flere interviews).

Som i måske har bemærket, ligger den røde tråd imellem dette og Skillz indlægget i, at begge udgivelser stammer fra Rawkus Records. Selvom det overraskede mig at Rawkus overhovedet har skrottet nogen albums, så er det alligevel noget af en bedrift, at det (så vidt jeg er orienteret) faktisk er de to eneste albums som Rawkus nogensinde har lagt låg på, til trods for at det faktisk var et ret stort label i "indie" henseende.

Smif-N-Wessun har - meget ligesom Skillz, svært ved at få fodfæste i rap industrien omkring årtusindskiftet. Efter en tvungen navneændring, går deres første udgivelse under "Cocoa Brovaz" navnet, forbi mangen en Smif-N-Wessun fan, samtidig med at anmeldelserne er langt fra positive. Efter den dårlige modtagelse af "The Rude Awakening", ser Priority ingen anden løsning end at fritstille de to PNC's, hvilket tvinger dem til at lede efter et nyt selskab. Da tilbuddene ikke ligefrem kommer væltende, sætter de sig for at indspille noget selv, hvilket resulterer i "Super Brooklyn" singlen. Singlen ender med at blive lidt af et undergrundshit, hvilket resulterer i en kontrakt hos Rawkus. Tiden hos Rawkus byder på mange gæsteoptrædender på diverse Rawkus udgivelser, samt indspilningen af deres tredje album. Desværre ser albummet aldrig dagens lys, og det når end ikke at få en titel før Rawkus trækker stikket på projektet.

Hvorfor Rawkus vælger at droppe både Skillz og Cocoa Brovaz albumsene er ikke offentligt kendt, men noget kunne tyde på at det skyldes en omstrukturering af Rawkus, som sker i umiddelbart samme periode som begge albums bliver lavet (2002). Omstruktureringen, som betyder et partnerskab mellem Rawkus og Interscope/Geffen, har nok medført en revurdering af selskabets roster, hvor man har skønnet at Skillz og Cocoa Brovaz ikke var en rentabel forretning. Det er selvfølgelig bare min egen lille teori.

Albummet er som sagt indspillet i 2001/2002, og er meget Smif-N-Wessun karakteristisk. Lyden er en klar forlængelse af "The Rude Awakening" - på godt og ondt. Hvilket vil sige at man ikke skal forvente den samme grimeyhed som man fik på "Da Shinning" og at enkelte af numrene er tåkrummende simple i tekst og indhold, heldigvis er det dog kun meget få, da resten af albummet er vintage Smif-N-Wessun anno '98, og burde tilfredsstille enhver fan. Det skal da også nævnes at det er her man finder den hidtil eneste kollaboration mellem Smif-N-Wessun og Pete Rock (som eftersigende skal producere hele deres næste album). Enkelte af numrene er dukket op her og der efterfølgende, både på "Reloaded" albummet og nogle enkelte 12"ere.

Albummet er en vinyl rip, hvilket kan høres på pladestøj/skrat og volume udsving på enkelte af numrene. Lydkvaliteten er ellers ganske god, specielt i forhold til de vinyl rips som ellers florerer på nettet. Vinylen som er rippet har sandsynligvis været et testpres, specielt da der absolut ingen information er at hente omkring selve udgivelsen - og ikke mindst nogen vinyl (i form af promo'er, eller bootlegs). Intet promomateriale blev (så vidt jeg er orienteret) fremstillet og selv titelen er ukendt. Tracklisten skal i for sig heller ikke tages for gode vare, specielt taget i betragtning af at det ovennævnte Pete Rock track blot bliver kaldt "Pete Rock Track".

Tryk her for at hente: Cocoa Brovaz - Unreleased Rawkus Album (2002)

Bring da Rawkus

Jeg synes det er ved at være noget tid siden jeg har lavet et ordentlig indlæg herinde, altså et af de der ol' school indlæg med noget unreleased shiat. Så derfor kommer der lige ét af to indlæg, med et par udgivelser som jeg tror er fløjet under radaren hos rigtig mange af jer.

Skillz - I Ain't Mad No More

Skillz har i mange år været meget åben omkring sin rolle som såkaldt ghostwriter for flere etablerede artister, og selv om han ikke er meget for at røbe hvilke kunstnere han har hjulpet, så er det relativt velkendt at en stor del af Bad Boy rosteren (fra 90'erne) har fået hjælp fra Skillz' pen. Rygterne om Skillz ghostwriter credits, har dog også betydet at hans egen musik er blevet sidestillet en del i medierne, som i langt højere grad vil høre om han har nedskrevet et nyt Puffy hit, fremfor hvilke (egne) projekter han har gang i. Dette skyldes i høj grad udgivelsen af "Ghostwriter" tracket, som i mange år overskyggede alt hvad han tidligere havde lavet (eller havde gang i), til trods for hans meget solide debut "From Where???", hvor Skillz (dengang Mad Skillz) lyder overraskende meget som Big L, over super fede produktion fra bl.a. Large Professor, DJ Clark Kent, J. Period, J. Dilla, The Beatnuts og Buckwild. Pladen er en overset perle, som havde fortjent langt større opmærksomhed.

Op igennem halvfemserne og begyndelsen af årtusindeskiftet har Skillz svært ved at finde sin plads, og han begraver sig dybere og dybere ind i rollen som hemmelig ghostwriter. Ud over et par gæsteoptrædender på diverse udgivelser, er der ingen konkrette tilbud som byder sig, på nær et eventuelt samarbejde med Timbaland, som dog ender med falde til jorden og ikke byder på mere end et enkelt track på "Tim's Bio" pladen.

I løbet af 2001 vender heldet dog og det lykkedes for Mad Skillz at få kontrakt hos det legendariske Rawkus Records - muligvis på grund af "Ghostwriter" hypen, som udkom i 2000 og fik hele verden til at holde øje med den berygtede spøgelses skribent. Rawkus er dog et selskab, ligesom ethvert andet selskab, hvilket ganske enkelt betyder at de også har en plade eller to liggende på hylderne. Albummet "I Ain't Mad No More", som skulle være Skillz stærke retur til scenen, samt en afsked med sit tidligere "Mad" moniker, blev desværre skrottet. I årene efter er Skillz blevet mindre kendt for sit ghostwriter arbejde og har fundet en ny lille niche med de årlige rap-ups, hvor han opsummerer det forgangne år gennem rap. Den nye fidus overskygger endnu engang Skillz øvrige arbejde, og der skal gå helt til 2005 før han udgiver nyt med "Confessions Of A Ghostwriter".

"I Ain't Mad No More" blev solgt som bootleg af Skillz selv til flere af sine shows, derudover findes den oprindelige "retail" version også rundt omkring, da den blev sendt ud som promo. Begge udgaver er dog meget sjældne og jeg er aldrig faldet over et eksemplar som var til salg. Flere af numrene, 9 for at være helt præcis, dukker op på "Confessions Of A Ghostwriter" fra 2005 - hvilket giver en meget god pejling af hvordan albummet lyder.

Det er en fed udgivelse, med produktioner fra bl.a. Timbaland, Neptunes og Hi-Tek, derudover er Skillz i topform og man vil bestemt ikke blive skuffet, hvis man i forvejen er Skillz fan.

Tryk her for at hente: Skillz - I Ain't Mad No More

24 karat til den store straffer

Fuck hvor lyder den overskrift forkert, men jeg står sgu ved den...

Christopher Rios aka. Big Punisher (10. november 1971 - 7. februar 2000)

I dag ville Big Pun have været 38 år, han nåede kun at lave to albums mens han levede, og han er en af de få døde kunstnere hvis bagkatalog ikke er blevet lænset for alt hvad det er værd. Det er både heldigt og underligt, for Pun må siges at være en af de absolut største personligheder (Pun intended) inden for den såkaldte latino rap.

I anledning af Pun's fødselsdag har jeg valgt at gøre noget lidt anderledes. I stedet for at hive et eller andet mixtape frem, som kan findes overalt i disse dage, har jeg valgt en skrottet plade, fra en af sine kumpaner fra way back.

Cuban Link - 24k

24k blev lavet i perioden inden Pun's død, det var meningen at albummet skulle udgives, men det blev udsat (og eventuelt skrottet) på grund af stigende urolighedder mellem Cuban Link og Fat Joe. Cuban Link havde oprindeligt været en del af "Full A Clips Crew" med Big Punisher, som dengang gik under navnet "Big Moon Dawg". I midten af halvfemserne træffer Pun og Joe hinanden, Joe inviterer ham med på sin næste udgivelse "J.O.E. - Jealous Ones Envy". Efterfølgende danner Bun og Joe gruppen Terror Squad, som hovedsageligt består af medlemmer fra Pun's førnævnte gruppe. Efter Pun's død har Fat Joe svært at holde fast i tropperne, som vender sig mod ham én efter én.

Cuban Link nåede dog at indspille et album, under sin tid med Fat Joe og co., albummet blev som sagt ikke til noget, hvilket medførte en del bøf tracks frem og tilbage mellem Link og Joe. Et enkelt af disse tracks er da også at finde på denne udgivelse, hæftet på som bonus nummer, da Joe ellers optræder på albummet en enkelt gang.

Albummet er ganske enkelt fantastisk, hvis man kan lide Big Pun, Fat Joe og sen-halvfemser rap, så vil man bestemt ikke blive skuffet. Big Pun gæster på to af numrene, men derudover gæster Ja Rule (dengang han var hardcore, jo det var han engang), Noreaga (dengang han kunne lægge et hårdt vers), M.O.P., Kool G Rap, Fat Joe og mange andre. Albummet er typisk latino rap, med nogle hardcore tracks, blandet med nogle smooth out RnB tracks. Hvis man er fan af Pun og Joe, så skal man bestemt give denne udgivelse et lyt.

Tryk her for at hente: Cuban Link - 24k

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 11)

Nu skal i jo ikke gå hen og tro at bloggen er blevet en "anmeldelses blog", så jeg sætter "One time for your mind" indlæggene lidt i bero og vender tilbage med dem i næste uge, da jeg har en del relativ nye udgivelser jeg gerne vil køre igennem rutinen. Jeg har derfor oprettet en afstmninge , som bliver ændret regelmæssigt, så i selv kan være med til at bestemme hvilken udgivelse jeg skal gennemlytte og kommentere. Jeg har selvfølgelig ikke lyttet til nogen af de albums endnu, og lover at jeg holder mig 100% til det oprindelige koncept. I burde kunne se afstemningen nu, lige mellem min FaceBook fan side og min Twitter tweets. Så snart jeg har kørt et album igennem, så kommer der et nyt på afstemningen.

And now, back to our regularly scheduled programming...

Simply II Positive - Demo Tape

Hvis der er nogle af jer derude som ikke lige kan placere Simply II Positive, så kan jeg måske hjælpe lidt på vej, det er en hip hop duo, som består af Pharoahe Monch og Prince Po. Hvis det ikke er nok hjælp, så kan jeg yderligere sige at de senere ændrer navn til Organized Konfusion. Hvis i stadig ikke ved hvem jeg skriver om (og er over 20 år) så skal i skyde jer selv...

Dette demo bånd blev efter sigende lavet i 1989, man kan dog højst sandsynligvis antage at båndet måske er lavet så meget som et par år tidligere. Denne antagelse, skyldes alene at demo båndet er produceret af den legendariske Paul C. Paul C blev dog myrdet i sommeren 1989, jeg ved selvfølgelig ikke om han blev skudt direkte under indspilningen af denne demo, men mon ikke denne information var dukket op i interviews eller lignende hvis det var tilfældet. Hvis man derudover antager at det tager et halvt til et helt år at sammensætte sit demo bånd og medregner lidt "hip hop tid", så er numrene nok nærmere lavet omkring 87-88. Det betyder selvfølgelig ikke det store hvornår båndet præcist er lavet, men det er bare lidt nørderi som jeg synes er interessant, hvis man skal prøve at sætte flow og indhold lidt i perspektiv. Desuden ville Monch kunne have været cirka 15-16 år, hvilket må siges at være ret imponerende.

Musikken er (som man måske kan forvente) helt i top, med nogle super funky produktioner, som havde fortjent en langt bedre gengivelse. Lydkvaliteten er dog ikke så dårlig som man ellers plejer at høre på denne her slags udgivelser.

Tryk her for at hente: Simply II Positive - Demo Tape 1989

Velkommen til

Mit forrige indlæg om MFS har brudt de fleste rekorder her på siden, lidt over 500 unikke besøgende har kigget forbi siden "anmeldelsen" kom op, det er mere end dobbelt så mange som tjekkede ind hver søndag for at vinde en CD. Derudover er antallet af fans på facebook næsten fordoblet. Så man må sige at jeg har ramt en hel ny demografi.

Til de af jer som er nye til bloggen, vil jeg blot sige velkommen til. Kig endelig rundt og se hvad jeg tidligere har skrevet om, jeg er sikker på at der er noget for enhver smag og noget som du/i med garanti ikke har hørt - eller hørt om.

Jeg vil endnu engang gøre opmærksom på min Twitter profil, som jeg opdaterer dagligt med random hip hop relateret nyheder og musik, som jeg ikke lige gider skrive et helt indlæg om her på bloggen. Twitter formatet er dejlig bekvemt og simpelt, hvilket gør det muligt at opdatere meget oftere, så i kan helt klart forvente en masse indhold dér.

Som velkomstgave har jeg valgt en udgivelse, som ganske udmærket repræsenterer hvad denne blog egentlig går ud på.

Petey Pablo - Same Eyes On Me

Petey Pablo er endnu en kunstner som blev "trapped on Death Row", han er en del af Death Rows såkaldte "second revival", som blandt andre tæller Crooked I, Tha Realest, Spider Loc, Eastwood og Kurupt (som tog en chance til hos det berygtede label). Fælles for alle kunstnere er at de (ud over at dele label), alle fik skrottet et eller flere projekter - lige bortset fra Kurupt, som fik udgivet en CD lige efter han forlod selskabet, en udgivelse som dog har en historie der fortjener sit helt eget indlæg (all in due time).

Den store forskel mellem Petey Pablo og hans label-mates, ligger dog i hans tilhørsforhold, som ikke ligger på vest-kysten, men derimod lidt længere sydpå i North Carolina - så vidt jeg ved er han den første og eneste non-west coast rapper signet på Death Row (eller hvor kom Lady Of Rage fra?)

Første gang jeg hørte den her udgivelse, blev jeg ret imponeret over hvor meget han har switchet sit flow op. Fra at lyde lidt som Scarface (rapperen, ikke ham fra filmen), med en klar southern lyd, er han pludselig blevet mere af en west coast rapper - dog stadig med sit southern sluur. Det er faktisk lidt ligesom Crooked I, som pludselig lyder som en regulær east coast rapper - dog stadig med sit west coast swagger (første og sidste gang det ord optræder på denne blog, cross my heart and hope to die).

Ligesom alle andre albums der blev skrottet under Death Row, skal årsagen sandsynligvis findes i generelle label-politics, som har præget selskabet fra første dag. Albummet skulle efter sigende være udgivet omkring 2004-2005, men lyder faktisk ældre - da jeg først fik at vide albummet var lavet omkring 97-98, var det kun fordi jeg vidste at Death Row var i bad standing med Kurupt at det ikke kunne passe. Kurupt var vicepresident for Death Row under indspilningen af dette album og optræder derfor på to af numrene, derudover optræder Eastwood på et enkelt nummer, Eastwood kom først til Death Row omkring 2002-03.

Albummet er af et ret højt niveau, som de fleste Death Row udgivelser faktisk er, uanset om de ender med at blive udgivet eller ej. Det er ikke rocketscience lyrik, men det burde man heller ikke forvente af noget som helst fra Death Row. Derimod er det god gammeldags G-rap med et southern twist.

Tryk her for at hente: Petey Pablo - Same Eyes On Me

Profetien om buddhist monken

Buddha Monk - The Prophecy (pre-release Version)

Her på det sidste er jeg virkelig begyndt at fokusere på at erhverve mig lidt "rap memerobilia", dels fordi jeg synes det er sjovt. Men også fordi jeg tillægger tingene en form for værdi, som jeg selv tror vil give mig stor glæde den dag jeg er 70 og kigger tilbage på min musik samling. Nogle af de "bedste" køb indtil videre, består af et originalt "purple tape" signeret af en meget overrasket Raekwon i Amager Bio, en Wu-Tang controller og en gangster rap tegne bog (som hverken er sjælden eller dyr, men bare sej).

Ud over de små "sjove" køb, prøver jeg som de fleste andre også at finde nogle af de lidt mere sjældne udgivelser. Her taler jeg ikke om "opblæste" udgivelser som der er en masse som sælger, men som kun er dyre på grund af en forskruet pris; host, host og host - de er jo ikke sjældne bare meget dyre, prisen skal selv have lov til at stige/falde alt efter udbud, efterspørgsel og personligt tilhørsforhold, men de plader vil aldrig ryge under en vis grænse, da det ikke ville dække den oprindelige udgift!... ah, det var rart.

Back to the subject at hand... Denne udgivelse er et perfekt eksempel på ovennævnte, den er yderst sjælden, men bliver alligevel solgt meget billigt. Hvilket nok skyldes, at Buddha Monk kun er rigtig kendt blandt ægte Wu aficionados og at det er svært at få top-dollar for sine promo CD'er, i disse finans krise tider.

Buddha Monk er Wu-affiliate og en del af gruppen "Brooklyn Zu", som først blev introduceret på "Return to the 36 Chambers: The Dirty Version". Gruppen er dannet af Ol' Dirty Bastard og udgav albummet "Ol' Dirty Bastard presents: Brooklyn Zu Chamber #9, Verse 32" (så kan man vidst ikke tage fejl af deres tilhørsforhold), umiddelbart efter ODB's død. Buddha Monk har selv proklameret at han er for Brooklyn Zu, hvad RZA er for Wu-Tang, i og med han både producerer, rapper og "administrerer" gruppen. Lad det være sagt med det samme, Buddha Monk is no Abbot, but he makes a damn good effort.

The Prophecy er et hard core beskidt Big Baby Jesus inspireret album, hvor der er blevet lagt særlig vægt på at lyde så grimey og mudret som muligt, hvilket lykkedes ganske udmærket. Det er faktisk et super fedt album, som desværre er druknet i et hav af middelmådige udgivelser fra alle mulige andre Wu-affiliates. Hvis man er bare lidt wu fan, og savner den gamle kompromisløse lyd, så er dette en must-have i samlingen.

Pre-release versionen skiller sig udelukkende ud, ved at indeholde tre numre, som aldrig dukkede op på den endelige version. Ellers mangler der en del tracks, som ellers kan findes på den endelige version, så der er stadig masser af påskud til at købe den, især hvis i kan lide denne her version.

Tryk her for at hente: Buddha Monk - The Prophecy (pre-release version)

Denne Van Gogh kom næsten til salg

Ras Kass - Van Gogh (Retail Version)

Som nogen af jer måske kan huske har jeg (for over 2 år siden, damn!) allerede dækket denne udgivelse, dengang var der dog tale om en pre-release/advanced version og denne gang er der tale om retail versionen.

I det tidligere indlæg skriver jeg at netop at retail versionen er den sværeste at finde og at pre-release versionen er den mest udbredte på nettet. Jeg prøvede at bytte mig frem til den, gennem et meget irriterende og krævende forum og endte med at give op. Pludselig faldt jeg dog over en ret anonym blog, med meget få indlæg, hvor skribenten søgte efter pre-release versionen da han kun kunne finde (og kendte folk som havde) retail versionen. Jeg skriver til ham at jeg har det på præcist modsatte måde og sender ham et link til pre-release versionen - han kvitterer kort tid efter med et link til retail versionen.

Efterfølgende er retail versionen poppet op her og der, på diverse blogs, men jeg har jo ikke lige været så god til at opdatere, så jeg håber at jeg kommer nogle af jer i forkøbet alligevel.

Den umiddelbare forskel på pre-release og retail versionen, ligger i mastereringen af diverse numre og inkluderingen af Intro, skits og outro. Derudover er der et nyt nummer at finde på retail versionen, hvis titel afslutter dette indlæg ganske fint; "God Bless".

Tryk her for at hente: Ras Kass - Van Gogh (Retail Version)

Okay, I'm reloaded!

Crooked I - Say Hi To The Bad Guy

Nogle gange får man nogle tegn, som simpelthen er så bizarre at man simpelthen bliver nød til at reagere. I går aftes sad jeg og forberedte mig til en mundtlig eksamen, alt imens mig og min kæreste snakkede om at jeg burde genoptage bloggen, eftersom jeg alligevel ville have masser af tid, ved siden af min bachelor opgave. Alt imens jeg sad og ledte efter nogle relevante artikler, som kunne drages ind i mit oplæg, søgte jeg efter noget nyt musik til bloggen og faldt over en leaket version af Crooked I's "Say Hi To The Bad Guy". Her til aften sidder jeg så og forbereder et indlæg til bloggen med det nye fund og så kommer der pludselig en kommentar på bloggen, om at der ønskes nogle flere indlæg og ikke mindst noget mere Crooked I - det er uden tvivl det mest syret jeg længe har oplevet, så derfor without further ado...

Say Hi To The Bad Guy er det andet af to albums, som blev indspillet i hans tid hos Death Row. Det skulle være udgivet i september 2002, men blev roddet ind i Death Rows juridiske problemer og derfor aldrig udgivet. I starten af 2009 dukker der dog pludselig en version af pladen op, som kan erhverves som bootleg til små 1.300$. Ikke så snart som CD'en bliver sat til salg, opstår der stor tvivl om hvorvidt det rent faktisk er Say Hi To The Bad Guy, eller blot et scheme. Denne tvivl bliver yderligere styrket, da der pludselig dukker en anden version op af samme album, hvor begge parter holder på deres. Den oprindelige sælger har i mellem tiden trukket sit tilbud tilbage og vil nu have små 5.000$ for den nu.

Uanset om versionerne er "legit" eller ej, er det stadig vintage Crooked I, fra dengang han var rigtig interessant. Jeg har uploadet den version, som er blevet leaket så må i selv bedømme hvorvidt i tror den er "god nok".

Tryk her for at hente: Crooked I - Say Hi To The Bad Guy (Bootleg version)

Måske kan jeg gøre så den lever yderligere 1.000 år

Monsta Island Czars - The Next 1.000 Years

Det ville blive et meget langt og kringlet indlæg hvis jeg skulle til at sammenfatte blot en brøkdel af Monsta Island Czars (M.I.C.) historie. Ikke alene kender jeg ikke halvdelen af de medlemmer som crewet består af, men der har også været så meget drama og udskiftning i gruppen at det er svært at følge med. Én ting er dog sikkert, Monsta Island Czars som de fleste kender dem er oplsøt og ethvert håb om genforening er nærmest slukket.

Der skulle gå 4 år fra de blev introduceret på MF Doom's "Doomsday", til de endelig fik udgivet deres første plade "Escape From Monsta Island!". Det er til trods for at der allerede i 2000 blev varslet et album med gruppen under navnet "The Next 1.000 Years". Pladen udkom dog aldrig og det eneste som jeg kan finde af reel info er en udgivelses dato og en track list.

Monsta Island Czars "The Next 1,000 Years" -- coming out on May 22nd (2001)

1 - Poison Windz (Megalon, Rodan, Gigan)

2 - What Ya'll Wanna Do (Megalon, Kamackeris)***

3 - Always Stay Out Of My Mind (X-Ray, Kamackeris, Megalon)

4 - On The M.I.C. (Megalon, Rodan, Kamackeris, Kong, X-Ray)***

5 - MINY (Kamackeris, Rodan, Kong, Megalon)

6 - Sumthin' to Prove (Rodan)

7 - Who You Think I Am (X-Ray, Rodan, Megalon, Kamackeris, King Ghidora, Kong)

8 - Fast Lane (Kurious a.k.a. Gappa)

9 - Live Wirez (Gigan)

10 - Run The Sphere (Kong, Rodan, Megalon, X-Ray, Kamackeris, King Ghidora, Jet Jaguar)

11 - Warning (Kong)

12 - What The Deal (Kamackeris)

13 - No Snakes Alive (King Ghidora, Jet Jaguar, Rodan)

14 - Guerilla Warfare (Megalon, Kong)

15 - Blindfold (Megalon, Kong, Rodan)

Jeg vil starte med at slå én ting fast, jeg har ikke kunnet finde nogen blogs, fora, mailgroups, skypager groups, communities etc. som har været i besidelse af/eller har hørt om at denne udgivelse findes, hverken i digital eller fysisk format. Ikke engang en eller anden Internet bootleg er lavet... indtil nu altså

Jeg har nemlig fundet en stor del af de numre som er på den ovenstående trackliste og lavet min egen lille "The Next 1.000 Years". Jeg har fundet alle numre bortset fra to (markeret med ***). Kvaliteten svinger lidt da nogle er gamle vinyl rips og andre er direkte fra CD, men alt i alt en (næsten) komplet unreleased plade fra M.I.C. lejren. Så i kan godt anse dette som værende den første "tobeannounced" exclusive.

Der er et interview med Megalon hvor han taler om at de netop har udsendt "What Ya'll Wanna Do" på Napster, som en teaser til deres sultne fans. Jeg kunne simpelthen ikke finde den nogen steder, hvis der er nogen som ligger inde med den, så må de meget gerne sende den til mig. Det samme gælder selvfølgelig også for tracket "On The M.I.C.", som jeg dog ikke har formået finde noget som helst info omkring. (med mindre der er nogen som kan be- eller af-kræfte at der er tale om dette nummer, som blot har skiftet titel.)

Tryk her for at hente: Monsta Island Czars - The Next 1.000 Year

Back once again...

Nu kan jeg jo ikke leve med at der er nogen som skal leve i skam på grund af denne blog.

A.D.O.R. - The Concrete LP

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke vidste særlig meget om A.D.O.R. før jeg skulle til at skrive dette indlæg. Ud over at have hørt hans "Fat Boy Slim" samplede "One For The Trouble" og hans Pete Rock producerede "hit" "Let It All Hang Out", så havde jeg absolut intet hørt fra manden som ellers har udgivet 3 plader siden "The Concrete LP" blev skrottet i 1994.

Det er da også i min søgen efter "unreleased" plader at jeg er faldet over A.D.O.R., og det må siges at være et af de bedre fund. Ikke alene er A.D.O.R. en super god rapper, men han bliver bakket op af nogle af hip hoppens aller største (og bedste producere). Produktioner fra Pete Rock, Diamond D (hele 5 tracks), The Trackmasters, Marley Marl og Clark Kent, skulle have kastet denne plade direkte ind i bundtet af klassiske hip hop udgivelser fra start/midt halvfemserne.

I stedet blev albummet skrottet af Atlantic Records, en noget spøjs beslutning taget i betragtning af de førnævnte produceres co-sign af A.D.O.R., specielt producer duoen Trackmasters popularitet og mainstream buzz i '94, var bestemt ikke noget at kimse ad, og man kunne have forventet at Atlantic havde udnyttet denne relation til at lancere A.D.O.R. på en ordentlig måde.

The Concrete Lp blev som sagt aldrig officielt udgivet, den blev dog presset op som promo vinyl og kan erhverves for 80-100 Euro på discogs.

Tryk her for at hente: A.D.O.R. - The Concrete LP

Et lille musikalsk fix

Nu var i måske lige ved at tro sidste indlæg var en aprilsnar alligevel, men sådan bliver det bare fra nu af, knap så meget struktur som før, men bloggen lever.

The Fixxers (DJ Quik & AMG) - Midnight Life

Det er rigtig lang tid siden jeg har kastet min opmærksomhed over et unreleased album. Det er altid noget som jeg tidligere har gjort for at krydre lidt på bloggens øvrige indhold, og vil da også gå så vidt som at sige det er blevet en af bloggens specialiteter. Da jeg i hvert fald ikke selv er faldet over én enkelt blog som har samlet så mange unreleased albums på ét sted, som jeg har.

Denne gang er det så blevet en udgivelse, som jeg faktisk selv har fulgt meget tæt helt fra starten af. Da jeg altid har været en relativ stor DJ Quik fan (jeg ved godt han har droppet "DJ" men fuck it), var det med stor interesse at jeg fulgte dannelsen af The Fixxers, som udråbte sig selv som dem der skulle "fix the music industry". Albummet skulle være udkommet i slutningen af 2007, men blev desværre droppet, da pladeselskabet mente det var blevet bootlegget for meget og ikke turde satse på det.

Albummet er i meget grove træk et party album, det er harmløst og bliver selv beskrevet af både DJ Quik og AMG, som et "fun" album der skulle sælge en masser og der er masser af hit potentiale i en stor del af numrene. Så må man selv afgøre om man kan lide den lyd eller ej, jeg havde i hvert fald denne udgivelse i heavy rotation sidste sommer, til trods for at de næppe kommer til at "fixe" musik branchen med denne her.

Tryk her for at hente: The Fixxers - Midnight Life

En god omgang tyk suppe kogt på G-Funk rødder

Jeg har fandme haft svært ved at finde tid til det her blogging, men jeg håber dem af jer som følger bloggen, vil hænge på lidt endnu, for jeg er langt fra færdig.

Battlecat - Gumbo Roots

For dem af jer hvor navnet Battlecat ikke lige umiddelbart siger jer noget, kan jeg lige hurtig fortælle at han er en af de absolut bedste West Coast producere. Han er særlig kendt for at være med til at bygge videre på den G-Funk lyd, som blandt andre Dre og Quik var med til at skabe. Han har dog aldrig rigtig formået at opnå nogen stor kommerciel succes, og hans værker er som regel kun virkelig annerkendte af dem som er "in-the-know". 

Dette album skulle have været Battlecat's første plade, den blev dog aldrig udgivet. Jeg kan ærlig talt ikke finde nogen information på hvorfor pladen blev skrottet, men ved dog at den blev udsendt som promo CD i 1995, derudover har jeg set at den også har kunnet købes på bootleg vinyl. Selvom der flere steder på nettet står at pladen alligevel blev udgivet i 1999 gennem Warner, er dette ikke rigtig og Gumbo Roots vil efter al sandsynlighed forblive "unreleased" i lang tid endnu.

Pladen er virkelig en glemt West Coast G-Funk perle, som bliver gæstet af blandt andre; Ras Kass, Dresta, Michel'le, Beefy Loc, Kam og et væld af andre west coast kunstnere fra 90'erne. Produktionerne er super funky og hvis man kender og kan lide Battlecat's øvrige arbejde, så vil man bestemt ikke blive skuffet.

På nuværende tidspunkt har Battlecat endnu ikke udgivet noget album, men i dette rigtig gode interview fra 2007, ser det ud til vi snart kommer til at høre meget mere fra Battlecat.

Tryk her for at hente: Battlecat - Gumbo Roots

Lidt oprejsning oven på skuffelsen

Royce Da 5'9 - The Album

Hver gang et nyt album bliver leaket på nettet sørger jeg for at downloade det, derfra ryger det direkte over i en mappe, hvor det så sidder indtil albummet bliver officielt udgivet. Nogle gange bliver albummet ændret, andre gange bliver albummet skrottet, men i langt de fleste tilfælde udkommer albummet præcis som det blev leaket i første omgang, hvis det sidste er tilfældet sletter jeg albummet og køber en fysisk kopi (hvis det har min umiddelbare interesse). Hvis albummet derimod falder under de første kategorier, så har jeg noget som jeg kan sætte op på bloggen.

Netop dette album ryger under de to første kategorier, det blev leaket omkring starten af oktober og skulle være udkommet d. 4 December. Men eftersom der ikke umiddelbart er særlig meget info omkring albummet eller dens nuværende tilstand, kan det godt se ud som om det ikke bliver til noget alligevel. Derudover består albummet af en del numre fra "Bar Exam 2" mixtapet og virker ikke specielt "færdigt", så selv hvis det udkom ville det sandsynligvis (forhåbentlig) ikke være i denne udformning. Det er ikke fordi det er dårligt, det er bare heller ikke super godt, det er sådan lidt middel.

Det var oprindelig meningen dette indlæg skulle være en fin akkompagnering til en anmeldelse af Royce koncerten på Rust, men det var desværre en noget trist affære, så det har jeg fravalgt.

Tryk her for at hente: Royce Da 5'9 - The Album

Der vil altid sværme meget mystik omkring denne legende

Da jeg startede denne her blog for snart 2 år siden, var der en masse udgivelser som jeg enten ikke kunne finde, eller ikke vidste fandtes. Med tiden dukker de op, enten på blogs eller på hjemmesider som har fået lov til at fritgive materialet og det kan tit overraske at disse udgivelser kan ligge i "dvale" i flere år, før de pludselig dukker op.

Det er netop tilfældet med den næste udgivelse jeg vil fremhæve, som tilfældigvis dukkede op på en blog for et lille år siden. Men som ellers havde været nærmest umulig at finde nogen information om.

The Last Emperor - The Legend Of Bigfoot

Da jeg skrev dette indlæg om The Last Emperor, havde jeg ihærdigt prøvet at finde en udgave af hans unrealesed plade "The Legend Of Bigfoot", dog uden held. Ud over at jeg ikke kunne finde selve udgivelsen, var det nærmest lige så svært at finde nogen information om den, ud over at denne skulle udkomme i 2002. 

Jeg kan ærlig talt ikke bekræfte om dette er THE "The Legend of Bigfoot". Nogle skriver dette blot er en samling af en masse B-sides og unreleased numre, mens andre siger at det altså er the real deal. Eftersom denne bootleg udkom allerede i 2001, er det ikke utænkeligt at det er den rigtige udgivelse. Men den manglende information får mig dog mest til at hælde mod det andet.

Uanset om den er "ægte" eller ej, vil jeg ikke snyde jer for noget Last Emperor goodness. Så må i selv afgøre om i tror på at dette er "The Legend of Bigfoot"

Tryk her for at hente: The Last Emperor - The Legend Of Bigfoot

Noget af kuren er fundet

RZA - The Formula For The Cure

Tænkte at jeg ville dele en af de lidt mere "skæve" udgivelser jeg har i samlingen, det drejer sig om RZA's "The Formula For The Cure". Albummet er et mixtape der skulle fungere som appetitvækker for albummet "The Cure" (som aldrig er blevet udgivet). Mixtapet er udgivet af Dreddy Krueger's selskab "Think Differently Music", men blev trukket tilbage da RZA ikke var indforstået med udgivelsen. Efter sigende skulle dette mixtape indeholde en stor del af numrene fra "The Cure" sessionerne.

Mixtapet er super fedt og er vintage RZA blandet med lidt Bobby Digital. Derudover er der nogle fede cameos fra blandt andre GZA, ODB, Ghost og Masta Killa.

Tryk her for at hente: RZA - The Formula For The Cure

For stram til dødsgangen

MC Hammer - Too Tight

Når man tænker Death Row og halvfemserne, så er det især navne som Snoop, DJ Quik, 2nd II None og måske endda Top Doog, som de fleste kan tale med om. Det er derfor de færreste, som er klar over at MC Hammer også var signet til det notoriske selskab. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, man kan ikke være signet til Death Row i halvfemserne, uden at efterlade en hel del musik, dette er da også tilfældet for den kære Mr. Hammer.

MC Hammer blev eftersigende signet til Death Row på grund af sit gode forhold til 2 Pac, han forlod selskabet umiddelbart efter 2 Pac's død og efterlod sig (i hvert fald) ét album, som rygtedes kun at udgøre halvdelen af et planlagt dobbelt album. "Too Tight" blev lavet i tæt samarbejde med 2 Pac, som ud over at gæste albummet også har skrevet tracket "Unconditional Love".

Too Tight menes at skulle have været et dobbelt album, hovedsageligt fordi titel nummeret mangler (er der nogen som har en fuld version?), som desuden er produceret af den netop afdøde Johnny J (RIP). Den ene CD blev dog udsendt som promo, det er så den vi har nu.

Albummet minder ikke om den MC Hammer, som de fleste kender og er faktisk overraskende fedt. Hans flow er ikke super, ej heller hans lyriske evner, men albummet har den der halvfemser west-coast flavour som jeg personligt er helt vild med.

Tryk her for at hente: MC Hammer - Too Tight