Så blev der også tid til det faste søndags bog indlæg, hvis i undrer jeg over "Wu Franchise edition" delen i overskriften, så hop et hak tilbage og læs dagens
forrige indlæg. Denne søndag, hiver jeg ikke fat i en bog, men derimod en tegneserie. Jeg er ikke den vilde tegneserie aficionado, så jeg har måske en forkert tilgang til mediet, så bær over med mig.
Method Man, Sanford Greene & David Atchison
"Method Man"
"Method Man" er Method Man's første forsøg ud i tegneseriernes verden, eftersigende skulle Meth have en ekstremt stor tegneserie samling, og derfor være lidt af en tegneserie freak. Så Method Man sprang til, da chancen bød sig, for at blive sin helt egen tegneserie helt. Tegneserien er lavet i samarbejde med Sanford Greene, der er en annerkendt tegner, som blandt andet har lavet en del arbejde for DC Comics, og David Atchison, der også er anerkendt inden for sit felt, som tegneserie forfatter. Method Man selv, har stået for det overordnede koncept, derefter har Green og Atchison taget over, og skabt det endelige produkt.
Tegneserien i sig selv er utrolig lækkert udført, med 80+ sider er den nærmest en mindre bog. Siderne er af høj kvalitet, med lidt glans og helhedsindtrykket er meget lækkert. Man får indtrykket af, at der kælet for detaljerne og man får lyst til at læse den, og passe på den samtidig.
Method Man er den plagede privatdetektiv "Peerless Poe", som er en direkte efterkommer af den bibelske Cain (på dansk Kain); verden første morder. Som straf for Cain's synder, er det hans efterkommeres pligt at bekæmpe "Abhorrents" (diverse onde væsener) i al evighed. I takt med at mængden af Cain's efterkommere vokser, danner de tilsammen "The Order of the Sacred Method" hvor de såkaldte "Method Men" (kan du se hvad de gjorde der), bekæmper de onde kræfter. Peerless Poe's personlige ideologi stemmer dog ikke overens med de øvrige Method Men, så han løsriver sig, bliver privatdetektiv og bekæmper ondskaben på sine egne præmisser.
Peerless ledes ned i kloakkerne, i sin søgen efter en forsvunden dreng. Dér finder han en stor ondskab, som er sendt af "Lilith Morningstar" en ond, ond kvinde, som selvfølgelig vil drukne verdenen i ondskab. For at bekæmpe den stor ondskab, må Peerless blive hvad han flygtede fra, han må blive en "Method Man" (da-da-da-dum!). Med hjælp fra tidligere uærlige kumpaner, lykkedes det Peerless at holde ondskaben væk, men i hvor lang tid...
Som den fremstår foroven, er historien rimelig basic comic book 101, desværre er historien nærmest fortalt lige så simpelt som jeg har formået. De første par sider er spækket med informationer om Peerless og den hemmelige orden, dog på en sådan måde at man aldrig rigtig får nogen mulighed for indlevelse i universet. Peerless karakteren, er rimelig kliché "troubled-tough-guy", med masser af (uoriginale) one-liners og utrolig kortfattet dialog. Den overfladiske fortælling og de uinteressante karakterer, gør tegneserien utrolig tung at læse, og de 80+ sider føles som meget mere, selvom den er rimelig hurtigt læst. Dertil skal det tilføjes at der er valgt en absurd form for censur, hvor bande ord skrives som "s--t" "b--h" f--k, det er faktisk pisse irriterende at læse, især når Peerless er en s--t talking motherf--ker.
Illustrationerne, er ligeledes ikke alt hvad de kunne have været. Uden at være bekendt med Greene's øvrige arbejde, er jeg ikke synderligt imponeret ud fra dette projekt. Peerless Poe, som må formodes at skulle ligne den rigtige Method Man, ligner lidt en junkie version af Meth og illustrationerne mangler generelt noget liv. Meget få illustrationer fangede mig, og der var ingen som umiddelbart sprang i øjnene, som værende særligt imponerende. Dette til trods for den store detaljering, som man eksempelvis kan se ved at kigge på forsiden. Sjovt nok blev denne tegneserie oprindeligt introduceret med en anderledes forside, som giver indtrykket af en langt mere tiltalende form for illustrering.
(original forside)
Wu-Tangs univers optræder ikke umiddelbart i historien, selvom Wu symbolet og enkelte elementer optræder, så er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem det univers som Wu er kendt for, og det univers som Peerless Poe bevæger sig i. Det betyder ikke det store for mig, men hardcore fans af Wu universet, vil nok blive skuffet.
Umiddelbart ville jeg kun anbefale denne tegneserie til decideret samlere, historien og illustrationerne kan bestemt ikke bære udgivelsen i sig selv, og den vil egentlig kun egne sig til pynt. Alene derfor, skulle de have valgt det langt mere tiltalende oprindelige cover, så kunne man i det mindste hænge den på væggen.
Til dagen har jeg valgt det nyeste Method Man mixtape, som er lavet i samarbejde med hans sædvanlige partner in crime, når han udgiver den slags; J-Love. Mixtapet er en ganske udmærket "best of", som samler nogle af de lidt mere obskure Meth tracks, som man er vandt til fra et J-Love mixtape.
