Viser opslag med etiketten Ghostface Killah. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ghostface Killah. Vis alle opslag

søndag den 28. februar 2010

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin bog! (del 5) Wu Franchise edition

Endnu en søndag, endnu en bog. Jeg fortsætter stilen fra sidste uge, og prøver lykken med endnu en tegneserie, endda i samme ånd som den anden - nemlig Wu Tang ånden. Dette er den anden og sidste i en række Wu Tang tegneserier, som også skulle have indbefattet en saga om/med Gza, men som desværre blev skrottet i de afsluttende faser. Derudover går der forlydender om at Rza så småt skulle være i gang med sin del.

Ghosface Killah, Chris Walker, Shauna Garr & Marlon Chapman
"Cell Block Z"


Denne gang er det så blevet Ghostface's tur, til at blive forvandlet om til en tegneserie figur, og til det har han, ligesom Method Man, fundet sammen med nogle eksperter inden for deres felt. Til forskel fra Method Man, har han derimod ikke fundet sammen med decideret tegneserie magere, for selvom Chris Walker har lavet farvelægning for Marvel Comics, så er det ikke ligefrem tegneseriemageri, som pryder hans CV (i forhold til eksempelvis Sanford Greene, som arbejde på Method Man's projekt). Derudover er både Shauna Garr og Marlon Chapman film manuskript forfattere, og dette er efter alt at dømme deres første forsøg ud i tegneseriens verden.

Selve tegneserien er nærmest identisk med Method Man's, der er en utrolig lækker finish, 80+ sider i tykt papir med lidt glans, giver endnu engang virkelig et super førsethåndsindtryk. Man får igen fornemmelsen af, at der er kælet for detaljerne og det er rart når man har givet op imod 100 kr. for en tegneserie (ikke at jeg kender den gængse tegneseriepris nu om dage).

Ghostface Killah er den prisvindende bokser "Dennis Cole", som ryger i fængsel for et røveri og et mord, han ikke har begået. Det går hurtigt op for læseren at det er et komplot for at få ham fængslet, men hvorfor? I fængslet skal Dennis kæmpe for sin plads, og der går ikke længe før han bliver introduceret for fængslets eget "fighting program", som gør det muligt at blive overflyttet til en eftersigende langt mere tålelig afdeling af fængslet, nemlig "Cell Block Z". Efter flere tæsk i "cage fights" forvandler Dennis sig til den ultimative kæmper, med hjælp fra sin eneste ven og fængslets bedste kæmper "Turk" finder han sit nye alias; "I am a man labeled a murderer. A man with his identity stolen. A man with no face. I am Ghostface Killah".

Efter flere kampe, uden nogen umiddelbar udsigt til overflytning til den famøse Z afdeling, får Dennis, ved hjælp af en kvindelig advokat og en fængselsvagt, afdækket sandheden om afdelingen og fængslets mørke hemmelighed. Det hele kuliminerer i en kamp mod Turk, hvor det i sidste ende lykkedes Dennis at få væltet fængslets regime og bevist sin uskyld.

Jeg vil ikke røbe for meget af historien, da den faktisk er ret god. Ikke alene er den rigtig fint bygget op, men dialogen og karaktererne er meget fængende og man interesserer sig rent faktisk for de enkelte personagers skæbne. Derudover er der ingen "b---h" og "f---k" censur, som forstyrrer læsningen, måske fordi sproget er forholdsvis rent.
Illustrationerne er langt mere simple i udtrykket end Method Man hæftet, og de minder mest af alt om croquis, hvilket passer super godt til det beskidte fængselunivers, som er søgt opbygget.
Wu Tang's velkendte univers spiller absolut ingen rolle i historien, og hvis det ikke var for en enkel (men meget sej) reference, via en kasket med det kendte "W" og Dennis' navneændring, så ville man ikke have nogen indikation om en Wu sammenhæng. Igen noget som man skal være obs på, hvis man er die-hard fan af Wu universet, og håber på en uddybning af dette.

I modsætning til Method Man's tegneserie, så kan jeg ikke andet end anbefale dette hæfte. Både som "spøjst" hip hop memorabilia, fra en af Hip Hoppens mest markante personligheder, men også som helstøbt og gennemtænkt tegneserie, der giver fuld valuta for pengene, i form af flotte illustrationer, god historie og lækker indpakning. Det er rart, oven på sidste uges skuffelse.

Til dagen har jeg igen valgt et mixtape, og igen er det fra J-Love. Det drejer sig om et Theodore Unit mixtape, som udkom i anledning af Ghost of Trife albummet "Put It On The Line".

torsdag den 14. januar 2010

"Danse, danse, dukke min..."

"Han har hat og halskæde på
Badekåbe, og rigtig rå.
Den er fin og han er fin,
danse, danse dukke min!"
I mit sidste indlæg nævner jeg kort den famøse Ghostface Killah dukke (billede), som blev lavet i 2007 - men aldrig officielt "udgivet". Dukken er lavet af 4 Cast Limited, produceret i 1000 nummereret eksemplarer, med ægthedsbevis og et speciallavet mixtape. Om dukken kan det nævnes at, den er 23 cm høj, har "autentiske" Ghostface smykker i 24 kt guld og (vigtigst af alt) en sej badekåbe - alt i alt en tro kopi af Ghostface cirka "Bulletproof Wallets" og "The Pretty Toney Album". Sidst men ikke mindst har dukken 7 klassiske "catchphrases" a la; "Remember when I long dicked you, and broke your ovary?" og "Yo bitch I fucked your friend, ya you stank ho" eller blot "Ghostface, Ghostface"



Nu tænker i sikkert - det er da den vildeste dukke, hvorfor kom den aldrig ud? Ja, der er i hvert fald én stensikker årsag, og så er der selvfølgelig også min egen lille teori (som sædvanlig). Jeg starter med min egen lille teori: Prisen! Hvis du googler, så dukker der forskellige priser op, nogle skriver 300$ og andre (de fleste) 500$, jeg stod selv på venteliste til en af dukkerne og den endelige pris de sendte mig var på 500$, jeg hoppede fra dér og det er jeg 100% sikker på rigtig mange andre gjorde, ikke mindst fordi der ikke var særlig meget info om dukken (på daværende tidspunkt) og så også fordi dukken egentlig ikke er særlig pæn -hvilket bringer os til den førnævnte "stensikre" årsag. Ghostface var nemlig overhovedet ikke glad for dukkens udseende, i særdeleshed dukkens ansigt - som virker en del karikeret. Problemet er åbenbart opstået i selve metoden som er blevet brugt til at producere dukken, hvor man har valgt at scanne Ghostface's eget ansigt for derefter at lade en maskine lave en præcis lasergravering - det er åbenbart ikke godt til sådan noget plastik halløj, og de skulle have brugt en skulptør - det er åbenbart sådan man gør den slags (jeg fandt en artikel om det for lidt over en måned siden, men nu kan jeg ikke finde den, typisk).

Som sagt fulgte der en CD med dukken, et såkaldt "mixtape", af selveste DJ Rhettmatic fra The Beat Junkie Crew. Eftersom dukken aldrig blev udgivet, delte DJ Rhettmatic selv mixtapet ud til masserne via fri download, og selv om mixet er super godt med en masse vintage Ghost, så var jeg nok blevet rimelig skuffet efter at have spenderet 500$. Hvorfor ikke lave en EP eller bare en greatest hits, med et par "exclusive" numre - hvis han ikke ville gå hele vejen med CD projektet, hvorfor så overhovedet inkludere den?

Dukken blev aldrig officielt solgt, men den dukker da op i ny og næ på eBay, den sidste blev solgt for 125$, hvilket er en lidt mere rimelig pris - efter min mening. Det mix som Rhettmatic selv smed på nettet er en lang Mp3, jeg har selvfølgelig en version som er breaket op til jer.

søndag den 10. januar 2010

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin' bog! (del 1) Wu Franchise edition

Inspiration til årets tema er hentet fra den vidunderlige "Read A Book" af Bormani "D'Mite" Armah's, som kan hentes gratis her.


Jeg går bare straks igang med det nye tiltag, i og med jeg aldrig har skrevet den slags indlæg før, så bliver det en læreproces for os alle sammen.

Ghostface Killah, J. Brightly & Dave Hill
"The World According To Pretty Toney"


Jeg starter det første indlæg, med en af de mere "simple" bøger i samlingen, nemlig Ghostface Killah's "selvhjælpsbog", med gode råd om alting fra personlig hygiejne og madlavnings tips til hvordan man behandler crack-heads. Bogen er utrolig flot udført i hardcover, med super flotte billeder, som akkompagnerer hvert enkelt råd. Billederne er taget af Dave Hill, som har en meget karakteristisk stil. Bogen er delt op i fem hovedkapitler:
  • Livin'
"Brush your tongue, son. That's where your stink breath is hiding" - "Lose the bumps! Use hot water when you shave to avoid looking like the back of a Nestlé Crunch bar." - "Don't rock cloudy jewels. Put that Source Magazine shit down."
  • Bobbin' & Weavin'
"Be nice to the crackheads. Sometimes they're all you got." - "Diversify! You gotta have mad hustles. Make sure to have plan B, C, D, E, and F ready to go." - "FUCK THAT! RUN! COPS GOT GUNS!"
  • Wizdom
"Pillow talk is a no, no. Don't be laid up running your mouth." - "Survey says, your wiz must wait 8 months before she can take a dump at your house."
  • The Hustler's Diet
5 opskriftsbilleder med "Ramen" (thainudler).
  • Toneology
"Shit is fucked up cause families don't eat together anymore. A lack of communication leads to bad understanding." - "Don't let a muthafucka kiss your baby! You don't know where he's been." - "Heavy head motherfuckers if you can't handle your liquor, don't drink!"

Bogens "hovedattraktion" skal dog findes i den medfølgende CD, her drejer det sig ikke om en eller anden nærig mix CD, som man eksempelvis får med hans Ghosface dukke (som jeg nok skal smide op snart), derimod har Ghostface indspillet (eller rettere indtalt) en monolog som dels introducerer og akkompagnerer hvert enkelt kapitel - det er super underholdende og en sjov tilføjelse.

Alt-i-alt er det en flot og veludført bog, med megen underholdningsværdi. Selvom det bestemt ikke er et litterært mesterværk og selve bogen er læst på under 10 minutter, så er det en super gave til hip hopperne som ikke mangler musik, og som godt kan lide typiske sofabordsbøger a la "A Time Before Crack" eller "Back In The Day".

Normalt vil der nok ikke være noget til at akkompagnere (mit nye buzzword) disse indlæg, men idet bogen kommer med en medfølgende CD, så har jeg uploadet denne. Dels så i kan få indtrykket af bogens indhold, men også fordi det er sjovt og jeg synes i skal høre den.

søndag den 18. oktober 2009

Ustrukturerede søndage (del 2)

Så blev det søndag og tid til et lidt anderledes indlæg. Til dem af jer som ikke liiiige fik læst sidste søndags indlæg, kan jeg fortælle at de resterende søndage i 2009, vil blive knap så strukturerede som tidligere og i stedet bestå af hvad er lige falde mig ind den pågældende dag. I dag har jeg på opfordring af en kommentar, valgt at gøre noget, som jeg ellers havde svoret jeg aldrig ville gøre. Jeg har nemlig tænkt mig at lave en liste, men ikke bare en hvilken som helst liste, jeg vil nemlig lave en liste over mine ti foretrukne rap albums.

Inden vi kaster os over listen, vil jeg dog lige benytte lejligheden til at fortælle lidt om mine kriterier. For det første skal jeg, som alle andre gør når de vil lukke af for kritik, fremhæve at denne liste selvfølgelig er.... (you guessed it) SUBJEKTIV, det er kliché men hey, så er der ingen misforståelser. Pladerne er valgt ud fra en holdning om at det er en plade som jeg ikke ville kunne være foruden og en plade som har affektionsværdi for mig, enhver anden tilgang ville jeg ALDRIG kunne begrænse til 10, det ville simpelthen være umuligt for mig. Der bliver ikke taget højde for kulturel påvirkning eller overordnede kvaliteter, det er dermed ikke en liste over de bedste eller vigtigste udgivelser.

Listen er i vilkårlig rækkefølge, og der er én regel: ingen kunstner må gå igen to gange, ellers ville listen ikke kunne skæres ned til 10 uden at blive for kedelig. Jeg vælger det album som betyder mest fra en given kunstner. I må også gerne lige have in mente, at jeg er et totalt firser barn, så hip hop/rap kom først rigtig ind i mit liv i halvfemserne... det bærer listen præg af.

Jeg skriver i en lang køre, uden den store korrektur, så jeg håber i bærer over med eventuelle stavefejl eller underlige formuleringer.

Wu-Tang Clan - Enter the Wu-Tang (36 Chambers) (1993)
Jeg var 10 år (1993) og elskede Michael Jackson og Pink Floyd, men der skulle gå næsten to år før et af mine søsters bånd skulle ændre mit liv gevaldigt. Min søster (som hang med alle de forkerte typer) havde fået et bånd af en ven, som fascinerede mig gevaldigt (altså båndet, ikke vennen). Det drejede sig selvfølgelig om Enter the Wu-Tang, som jeg endte med at "låne" fra min søster... og jeg har været hooked lige siden. Den hårde lyd og de aggressive tekster, var - om noget, mit første forsøg på forældre oprør. Albummet var det første jeg købte for mine egne penge, og repræsenterer starten på min lille besættelse.

Ghostface Killah - Ironman (1996)
Ud over at jeg virkelig er begyndt at tro Ghostface er den rapper med den mest konsistente karriere (kvalitetsmæssigt), så har netop dette medlem af Wu en helt speciel plads i mit hjerte. Ironman er det første album jeg købte af Wu solo udgivelserne, selv før Only Built For Cuban Linx. Modsat Raekwon, har jeg altid synes at Ghostface havde et langt mere tiltalende flow, som i langt højere grad formåede at få sine følelser igennem. Enter The Wu-Tang introducerede mig måske for den hårde rap blandet med kung-fu referencer, og gav mig den første rigtige følelse af oprør. Men det var Ghostface, som introducerede mig for rap blandet med soul og følelser, som gav mig mine første rigtige kuldegysninger når jeg lyttede til musik.

MC Clemens - Regnskabets Time (1997)
Regnskabets Time var min første "rigtige" introduktion til dansk rap, selvom min folkeskole var meget hip hop præget og der konstant kørte (hovedsageligt) dansk rap ud af en ghettoblaster i frikvartererne, var der aldrig rigtig noget som fangede min opmærksomhed. RBC var for old school og Østkyst hustlers gjorde, at jeg aldrig gav Einar så meget som et lyt. Så kom en opsamling, som ville være min første introduktion til en rapper, som vækker de samme følelser i mig som Wu-Tang havde gjort 2 år tidligere. Der er selvfølgelig tale om "De grimme ællinger", med nummeret "Fuldstændig Vild" med MC Clemens. Umiddelbart på samme tidspunkt dukker den båndede optagelse fra DM i Rap '96 op, og da jeg første gang hører Clemens proklamere "I kender godt den der med lorten ik', jo flere spande lort jo dårligere lugter det. Det nytter ikke noget i står 5 mc'er herop, for i snakker bare mere lort" så er jeg fuldstændig hooked. Ud over at introducere mig for en helt ny form for dansk rap, så er det også Regnskabets time som bliver min første introduktion til hele bøf universet i rap musikken og jeg har endnu ikke hørt en dansk rap udgivelse, som har haft samme effekt på mig.

Nas - Stillmatic (2001)
Nej det er ikke en stavefejl. Selvom Illmatic nemt overgår alle Nas' andre udgivelser, både tekstmæssigt og produktionsmæssigt, så har den ikke den samme "værdi" for mig. En relativ sen introduktion til Nas (umiddelbart efter It Was Written), har altid betydet at jeg ikke rigtig fik lov til selv at "opdage" Nas, hvilket derved har gjort at jeg har et lidt distanceret forhold til Illmatic, som jeg (dengang) blev fortalt var et godt album, før jeg selv fik chancen for at træffe beslutningen. Da jeg så endelig hørte det, bekræftede det blot hvad jeg havde fået fortalt, i stedet for at overraske mig, som Wu-tang, Clemens og Ghostface havde gjort. Don't get me wrong... jeg elsker Illmatic, og det er netop derfor at Stillmatic betyder noget, Nas er dygtig uanset hvad han laver, men på Stillmatic er det første gang siden Illmatic at det oprigtigt virker som om han skal bevise noget. Jeg hørte dette album til døde lige da det udkom og dets gode modtagelse har smittet af på de øvrige udgivelser, som besidder en ro og frihed som har manglet i hans tidligere udgivelser.

Murs & 9th Wonder - Murs 3:16 - The 9th Edition (2004)
Så hopper jeg hen til et album som kom fuldstændig bag på mig. Selvom jeg kendte Murs og havde hans tidligere albums, så var han ikke en rapper som skillede sig særlig meget ud fra hele den "alternative" west coast scene. Men med 3:16 har Murs lavet et af de første (og eneste) rap albums, som jeg kan relatere til - en sjældenhed, som jeg på stående fod ikke kan tilskrive noget andet album. Fra første gennemlyt, var jeg fuldstændig fanget og denne lille perle af en udgivelse, står som et af de bedste albums jeg nogensinde har hørt. Det er sindsygt svært at forklare hvorfor det fungerer, lidt ligesom det er svært at forklare hvorfor Supreme Clientele sandsynligvis er Ghost's bedste album - alt taler imod, men alle delene passer sammen. Det er da heller ikke lykkedes Murs at genfange magien og hans øvrige udspil sniger sig aldrig rigtig over det middelmådige.

To be continued...

Jeg deler selvfølgelig også lidt musik med jer, jeg har valgt nogle numre fra de pågældende kunstnere, som enten er lavet i samme periode som den pågældende udgivelse, eller som har været tiltænkt den pågældende udgivelse. Der er ikke noget nummer med MC Clemens, på grund af min holdning til dansk musik på bloggen. (hvis Clemens mod forventning skulle læse denne blog, og har lyst til at dele et nummer fra den tid, så skal jeg selvfølgelig ikke stå i vejen for det). I kan enten hente numrene enkeltvis, eller samlet i én stor fil, som jeg plejer.


onsdag den 9. januar 2008

Endelig kom der noget ud...

Jeg har haft en lidt underlig periode med bloggen her den sidste uge. For første gang nogensinde, har jeg haft en regulær skriveblokering, ikke så meget fordi jeg ikke vidste HVAD jeg skulle skrive om, men mest fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at afslutte de indlæg jeg går igang med. Så nu står jeg med 4 halvfærdige indlæg som jeg simpelthen ikke kan tage mig sammen til at afslutte, men de skal nok komme.

Ghostface Killah - Bulletproof Wallets Promo

Så nu får i et kort indlæg, men med noget som har været rigtig svært for mig at finde. Det drejer sig om den meget omtalte "promo" version af "Bulletproof Wallets" med Ghostface Killah. Denne version fik megen omtale efter at den endelige version ramte hylderne, dette skyldes at mange mente at de bedste numre var blevet undladt (på grund af sample problemmer). Promoen indeholder 10 tracks og følgende tracks er ikke på den endelige version; The Sun (Feat. Slick Rick & Raekwon), Good Times (Feat. Superb, Raekwon) og Flowers (Feat. Raekwon, Superb & Method Man). Selvom jeg godt ved at Flowers endte på den endelige version, så er dette en helt anden version af tracket.

Tryk her for at hente: Ghostface Killah - Bulletproof Wallets Promo

tirsdag den 18. december 2007

One time for your mind (del 5) Wu-Tang Clan - 8 Diagrams

Så kom den endelig, den nye Wu-Tang. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har hørt meget godt om denne udgivelse, især fra diverse interviews med medlemmer af gruppen. Men jeg har helt bevidst valgt ikke at høre nogle af numrene (bortset fra et enkelt) og ventet til jeg havde en kopi af CD’en i hånden, før jeg traf en beslutning hvorvidt den var noget værd.

1) Campfire
Et typisk Kung-Fu film sample som man kender fra Wu-Tang, beatet starter og er dystert og mørkt, Method man starter sagerne og lyder helt i topform, Ghostface fortsætter løjerne og lyder også i topform. Beatet er overdrevet fedt, efter et lille break fortsætter Capadonna hvor de andre slap, han har aldrig været verdens bedste, men han er okay her. Tracket havde fortjent at være meget længere og virker lidt for kort.

2) Take It Back
Raekwon begynder at rappe over et meget nedtonet beat, som giver god plads for lyrikken (det kan jeg godt lide). Rebel INS er næste mand, en af de mere undervurderet i gruppen, han flower fedt over beatet. Omkvæddet som bliver sunget/rappet af U-God og Mr. Tical er lidt underligt/malplaceret men heldigvis er det hurtigt overstået og Ghostface er næste mand i båsen, han gør det godt men det strippede beat og de hurtige leveringer fra rapperne (ham inkluderet) gør det her track lidt langtrukkent. U-God er sidste mand på og desværre taber man lidt koncentrationen, til trods for et ganske udmærket rim.

3) Get Dem Out Ya Way Pa
Lidt specielt beat, men bestemt ikke på den dårlige måde. Method Man starter sagerne med et solidt vers. U-God er på igen og er slet ikke på niveau med Method Man, Masta Killa bryder fuldstændig rytmen og dropper et vers der virker som om det var indspillet til et andet track. Lidt ærgeligt at dette track bliver ødelagt af rapperne, som ikke kan levere varen, om noget burde man forvente mere af Masta Killa. (Method Man gør det godt)

4) Rushing Elephants
Beatet er lidt kraftigere og minder om noget Gza plejer at rappe over. Raekwon er i topform og starter tracket godt, Gza er næste mand og det er fedt at høre ham igen (alt for lang tid siden), Rza ligger det bedste vers og giver den videre til Masta Killa, som igen bryder tempo og stilen lidt (på den dårlige måde). Endnu engang ærgeligt at tracket havde været bedre uden MK.

5) Unpredictable (Feat. Dexter Wiggle)
Det her beat er sygt og virkelig ”Unpredictable”, Inspectah Deck rapper i hvad der virker som en evighed og bliver kun afbrudt af et virkelig syret og underligt omkvæd. Derefter er det Rza’s tur til at rappe, og beatet får nogle syge Guitar riffs ind over. Tracket minder om noget af det David Bowie lavede til filmen Se7en.

6) The Heart Gently Weeps (Feat. Rykah Badu, Dhani Harrison & John Frusciante)
Det her nummer har jeg hørt en enkelt gang før, dengang synes jeg det var meget fedt. Men det kan selvfølgelig godt være jeg er blevet smittet af ”Baduizm”. Ærlig talt så gør hun hverken fra eller til på det her track, og det kunne lige så godt have været en eller anden random chick som sang omkvæddet, selvom jeg altid godt har kunnet lide Badu’s specielle stemme (shit… jeg har sgu Baduizm). Som jeg har sagt før, så er ethvert nummer med Ghost og Rae næsten altid = kvalitet, og dette er ingen undtagelse. Men Meth stjæler næsten tracket fra de to (kun næsten).

7) Wolves (Feat. George Clinton)
Meget low-key beat, som igen giver god plads for lyrikken. Så er det bare ærgeligt at U-God skal rappe over det… spøg til side, han gør det faktisk okay. Method Man levere endnu engang varen, men George Clinton omkvæddet klæder ikke det her track. Masta Killa bryder igen tracket’s flow, men kommer hurtigt på rette spor igen. (heldigvis)

8) Gun Will Go (Feat. Sunny Valentine)
Raekwon ligger virkelig et vildt vers og Method Man må have følt presset for han levere også top præstation på det her track. Beatet er dystert og overdrevet fedt, der er kælet for detaljerne. Masta Killa, giver også sin hidtil bedste præstation (på dette album) og det her track er nok der fedeste indtil videre.

9) Sunlight
Solo Rza nummer, meget afdæmpet og chillet. Rigtig fedt, et af de bedre tracks indtil videre.

10) Stick Me For My Riches (Feat. Gearald Alston)
Jeg havde godt hørt om det her track, en fyr som synger i lidt over ét minut… Det er okay så kan jeg lige nå et glas appelsin juice… Så er det drukket og det her skulle have været en særskilt interlude så man kunne hoppe det over, jeg ved allerede nu at selvom det her track er overdrevet fedt, så vil jeg altid hoppe det her track over fordi jeg ikke gider høre på hans ulidelige stemme. (har aldrig fattet hvorfor de ikke vælger gode sangere, når de endelig SKAL lave den her slags). Nå nu er Method Man begyndt at rappe og det er lidt kedeligt... jeg har egentlig bare lyst til at trykke på ”next” knappen, nu begynder fyren at synge igen… Inspectah Deck dropper også et kedeligt vers, som jeg ikke gider lytte til og NU begynder fyren at synge igen, damn. Pludselig dropper Rza og Gza (specielt Gza) to rigtig vilde vers, men de kan intet gøre for at redde tracket.

11) Starter (Feat. Sunny Valentine & Tash Mahogany)
Er det virkelig nødvændigt med to R&B sangere på det her track, anyway… tracket er kedeligt og… Ja det er egentlig bare et totalt uinteressant track på alle måder.

12) Windmill
Op i tempo og et betydeligvis mere beskidt beat, som tydeligvis er inspireret af Kill Bill.
Raekwon, Gza, Masta Killa, Inspectah Deck, Method Man & Capadonna leverer alle solide vers, men heller ikke mere end det. Tracket virker anonymt og fladt til trods for den store mængde talent som rapper ind over, desværre.

13) Weak Spot
Kung-Fu sample og et dystert beat er godt at høre, Rza dropper et fedt rim og bliver efterfulgt af Raekwon som endnu engang virkelig skinner igennem, Gza er ikke helt lige så skarp som de to andre, men alt i alt et rigtig fedt nummer.

14) Life Changes
ODB tribute tracket, det var længe ventet, og især Gza’s vers skinner igennem. En god afslutning. (håber de laver et ”remix” med et Ghost vers)

Opsummering
Som jeg havde læst mig til tidligere, var dette som forventet en noget blandet affære. Jeg vil dog starte ud med at sige at jeg ikke syntes den var nær så dårlig som den er blevet gjort til. Der er et par enkelt numre som virkelig ikke burde være på en Wu plade, men jeg kan ærlig talt ikke forstå den er blevet omtalt som værende en ”hippie” plade.
Før i skriver ind og siger jeg mangler to tracks, så er det fordi jeg har købt en US verison som (desværre) ikke indeholder ”Tar Pit” og ”16th Chamber (ODB Special)”.

Tryk her for at hente: Wu-Tang Clan - 8 Diagrams (sampler)

søndag den 16. december 2007

Søndagens top 8 (del 35)

Så er det søndag igen, som sagt intet tema denne gang. Bare 8 numre som jeg lige vil smide i mixet. Bloggen vil køre som normalt ugen ud, men i jule perioden frem til det nye år, vil bloggen være på ferie. Men det skal jeg nok lige skrive nærmere om i løbet af ugen.

1) Raekwon - Brothers Keeper (Feat. Nas)
Fik lige de 3 Vatican mixtapes med Reakwon ind af posten forleden, og selv om jeg har læst en del steder at de ikke skulle være så fede, så er jeg i hvert fald ikke blevet skuffet. Her er der et nummer med Nas og Raekwon jeg ikke havde hørt før.

2) AZ - The Hardest (Feat. Styles P)
Selvom om dette track er fra AZ's nyeste plade, som kommer ud i starten af '08, så har jeg valgt at uploade mixtape versionen som indeholder nogle andre vers. Så må i selv bedømme hvilket der er "the hardest".

3) Scarface - Definition Of Real (Feat. Z-Ro & Ice Cube)
Jeg er stadig ikke helt kommet mig over det nye Scarface album, bliver lige nødt til at påminde mig selv om hvordan Scarface kan lyde.

4) Nas - Time (Feat. AZ & Nature)
Og så er der nogen som siger at "The Firm" var et flop.

5) Originoo Gunn Clappaz - Elite Fleet (Feat. M.S., The Representativz & Bad Vybes)
BCC!

6) Masta Ace - Sittin' On Chrome
Et af Masta Ace's bedste numre, som jeg har gen-hørt en del på det sidste.

7) Ghostface Killah - Killa Lipstisk (Feat. Method Man & Masta Killa)
Efter en uge er Ghost stadig fast inventar i bilens CD afspiller, det er da et godt tegn. Men jeg savner stadig et helt vers fra Johnny Blaze på det her track.

8) Akinyele - Ak-Nel The Great
Slutter lige af med en orn'lig syg banger.

(bonus track) Flow 93.5 OTA Live - Black Moon Bio
Duck down har lige sat det her ud på nettet til gratis download, og jeg tænke det var lidt sjovt. Det er et Canadisk radio program som har lavet et halvtimes indlæg om Black Moons historie, helt klart et lyt værd, hvis man kan lide Boot Camp og lyden af 90' East Coast.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 35)

søndag den 9. december 2007

Søndagens top 8 (del 34)

Jeg tager en lille pause fra de geografiske temaer, jeg vender nok tilbage til dem engang i det nye år. Denne søndag og de næste søndage i December måned, kommer ikke rigtig til at følge noget tema. Glædelig anden advents dag.

1) Styles P, Termanology & Q-Tip - Stop, Look & Listen
Et af mine yndlings tracks i år, tracket er fra Statik Selektah albummet "Spell My Name Right (The Album).

2) Ol' Dirty Bastard - Dirty Run
Et vildt underholdende Ol' Dirty nummer, som jeg aldrig havde hørt før.

3) Ghostface Killah - Daytona 500 (Feat. Raekwon & Capadonna)
Jeg har hørt den nye Ghost ret meget og fik helt lyst til at høre noget af det helt gamle, nu virker den nye pludselig ikke så god.

4) Scarface - Recognize
Jeg er så skuffet over den nye Scarface (som i måske har læst) at jeg virkelige har haft et behov for at høre, hvordan Scarface burde lyde.

5) Celph Titled - It Ain't
Rigtig fedt Celph Titled track, ikke rigtig særlig meget andet at skrive.

6) El Da Sensei - Hard Times, Hard Rhymes
Rigtig, rigtig lang tid siden jeg har hørt noget fra Al Da Sensei, her er der lige et track med ham.

7) Screwball - Loyalty (Feat. Cormega)
Lidt ligesom med Scarfes nye album, har jeg også været pænt skuffet over Cormega's nyeste, her er der noget af det ældre Cormega materiale som virkelig rykker.

8) Black Moon - Headz Ain't Redee
Ud over de sidste par nye CD'er, har jeg næsten kun hørt go' gammeldags 90'er east coast, og det er jo også rigtig, rigtig godt.

(Bonus Track) Ludacris - Ludacrismas
Fordi det jul og det sjovt.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 34)

torsdag den 6. december 2007

One time for your mind (del 3) Ghostface Killah - The Big Doe Rehab

Mens CD'en ripper kan jeg lige så godt få én ting på plads, jeg er en vild Ghost fan men i skal ikke tro at jeg automatisk roser ham til skyerne, bare fordi det er på mode. Jeg synes Fishscale var jævnt dårlig og enhver som har hørt Supreme Clientele (burde) give mig ret, så kender i ligesom mit standpunkt og jeg kan gå i gang med aftenens anden gennemlytning af...

Ghostface Killah - The Big Doe Rehab

1) At The Cabana Skit (Feat. Rythm Roots Allstars)
En mexicaner som snakker noget Tony Montana lingo, med nogle salsa rytmer i baggrunden, Ghostface kommer ind og sætter ham på plads og stjæler samtidig hans kone, det skal der også være plads til.

2) Toney Sigel a.k.a. The Barrel Brothers (Feat. Beanie Sigel)
Lige på og hårdt med et rigtig vildt vers fra Ghostface, han lyder rent faktisk sulten og beatet giver virkelig plads for at teksten ryger klart igennem, det her er lige mig. Beanie Sigel kommer ind uden nogen slinger i valsen og følger godt med Ghostfaces rigtig vilde vers. Rigtig, rigtig god måde at starte den her plade, eneste minus er at tracket bliver fadet ud mens Sigel rapper det er lidt som om det havde fortjent en bedre afslutning.

3) Yolanda's House (Feat. Raekwon & Method Man)
Ghostface lægger endnu engang hårdt og direkte ud og han lyder virkelig helt afslappet og fuldstændig i kontrol og vigtigst af alt som om han virkelig giver en fuck. Method Man hopper ind med samme selvsikkerhed og lægger et vers som er et af de bedste jeg har hørt fra ham længe, Rae hopper ind og jeg kan næsten ikke følge med, det her track har et sindsygt flow, med violiner og hele svineriet. Intet omkvæd kun hård rap fra start til slut, endnu en vinder. Der er lidt kvinde crooneri i starten og til aller sidst, men det ødelægger intet for mig.

4) Celebrate (Feat. Kid Capri)
Kid Capri råber lidt, som han nu engang gør alt i mens "I Just Wanna Celebrate" genlyder i baggrunden, Ghosface æder sig igennem beatet med benhård lyrik, endnu engang lyder han virkelig på toppen. Slevom tracket ikke rigtig er min smag, så er det virkelig kun Ghost som kan lave den her slags numre uden at de virker platte. Tracket er også lidt for langt for mig.

5) Walk Around
God gammeldags soul sample i baggrunden mens Ghost taler lidt ind over, tracket er en god gammel dags historie om at være på vej ned. Hvert vers er opdelt af soul samplet som bliver spillet ud mens Ghost taler ind over om sin situation. Fedt track, fedt beat, ikke så meget andet at skrive.

6) Yapp City (Feat. Trife Da God & Sun God)
Nogle kirkeklokker ringer, mens Ghost taler om hvordan man røver nogen. Så starter beatet og Ghost rapper om at røve en fyr, dystert og hårdt. Trife kommer ind og fortsætter stilen, han er dog ikke helt lige så hård, men det gør ikke så meget. Sun God (Ghost's søn) fortsætter stilen ligesom de to andre, ligesom med Trife lyder han ikke helt så hård som Ghost men det gør faktisk ikke noget, tracket er ligepå og hårdt men kunne godt have været foruden Trife og Sun God.

7) White Lines Affair (Toney Awards) (Feat. Shawn Wigs)
Tracket starter ud med et ligegyldigt skit, men det er okay for så får man lige lidt pusterum...
Tracket starter, og Ghost lægger hårdt ud. Det er den her slags tracks med Ghost som jeg egentlig ikke kan lide som der var alt for mange af på Fishscale, han rapper, han er dygtig, men der er ingen følelse overhovedet på det her track, fuldstændig ligegyldigt og kedeligt. Derudover er det her track fuldstændig uinteressant, meget kort kan jeg fortælle at Ghost er til award show og så name dropper han ellers bare fra start til slut, helt klart albummets dårligste. (indtil videre)

8) Supa GFK
Tracket starter overdrevet svedigt med noget Shaft agtigt blacksploitation funk, Ghost rapper som Supa GFK og det er funky as fuck, ikke så meget andet at skrive. Jeg digger det her.

9) Rec-Room Therapy (Feat. Raekwon & U-God)
Ghost tager den tilbage til sine gode gamle coke traffiking dage, desværre lyder Ghost som om han er på det førnævnte auto-pilot og beatet gør ikke meget for at gøre tracket bedre. Raekwon kan ikke gøre noget for at redde det her track, og U-God hiver lige tracket lidt længere ned. Virkelig ærgeligt.

10) The Prayer (performed by OX)
En fyr synger (nok ham OX) ikke vildt imponerende overhovedet, det er faktisk jævnt dårligt. Heldigvis varer det kun halvandet minut, ooooooooggggggg...............nu er det slut.

11) I'll Die For You
Ghost starter ud med lige at tale lidt om hvem han ville dø for, hans mor, hans baby osv. osv. Rappen starter i samme stil og handler i bund og grund om hvem han ville dø for, et stille og roligt nummer som gør meget godt brug af samplet. Ikke et sindsygt track, men heller ikke et track man ville springe over, det er egentlig bare ret anonymt.

12) Paisley Darts (Feat. Raekwon, Trife Da God, Method Man & Capadonna)
Ghost lægger hårdt ud men er egentlig lidt anonym, Raekwon stjæler showet og fortsætter med det han gør bedst, inden man overhovedet kan nå at trække vejret tager Sun God over og fortsætter stilen godt, Trife er næste mand og leverer igen et middel vers som hurtigt er glemt, Method Man er på og dropper et hårdt vers som er trackets bedste. Ghost hopper ind og lægger tracket fedt op til Cappa som ikke leverer hvad der var blevet lagt op til. Tracket slutter og der kommer et ligegyldigt skit med en livoptagelse, jeg gider ikke lytte og benytter muligheden for at uddybe det her track lidt mere.
Tracket i sig selv er egentlig okay, men beatet og de vers der bliver lagt lever ikke helt op til forventningen, kvantitet er som sagt ikke altid lig med kvalitet og i hvert fald 3 rappere kunne godt være skåret fra det her track, og så banger beatet bare ikke nok.

13) Shakey Dog Starring Lolita (Feat. Raekwon)
Meget mellow beat, Ghost og Rae gør hvad de gør bedst og så kan man faktisk ikke forlange meget mere. Når de to går sammen er det som med Nas og AZ, det kan kun blive godt.

14) ! (Feat. Rythm Roots Allstars)
Fortsætter hvor "Shakey Dog" slutter og er egentlig bare en skit og aflslutning på det reele album, 38 sekunder langt, med skud og latino rytmer. Ligesom med Introen gør det hverken fra eller til.

15) Killa Lipstick (Feat. Method Man & Masta Killa) (bonus track)
Meget psykedelisk beat og Ghost rapper selvfølgelig om en kvinde, med metaforer som ville gøre selv den største Don Juan misundelig. Method Man hopper ind med et mellow omkvæd som passer godt ind. Det er KUN Ghost som kan lave den her slags tracks vellykket og jeg elsker det. Masta Killa hopper ind og følger godt med Ghost selvom det er svært, jeg får dog helt lyst til at høre Method Man droppe et helt vers på det her track.

16) Slow Down (Feat. Chrisette Michele) (bonus track)
Chrisette ligger ud med sin velkendte stemme, det lyder som old school jazz-vokal og det er helt okay. Ghost rapper om at nyde livet mens man har det, jeg kan godt lide det og det passer egentlig godt ind som det aller sidste nummer på albummet. Igen er det ikke et nummer som bare er helt fantastisk, men følelsen er der og det løfter tracket en hel del.

Opsummering
Det er sjovt for der jeg var nede i min lokale Guf og købe både Scarface's M.A.D.E. og så denne her med Ghost, så havde jeg egentlig regnet med at Scarface's album ville være det vildeste og at Ghostface's ville skuffe mig gevaldigt, i stedet var det lige omvendt. Fra start til slut er det her album ganske enkelt fedt, de stille numre lægger godt op til de hårde, de "dårlige" numre bliver nemt overskygget af de gode og faktisk er der kun ét rigtig dårligt nummer. (det er så også rigtig, rigtig dårligt, men lad nu det ligge).

Tryk her for at hente: Ghostface Killah - The Big Doe Rehab (sampler)