torsdag den 18. juni 2009

Måske kan jeg gøre så den lever yderligere 1.000 år

Monsta Island Czars - The Next 1.000 Years

Det ville blive et meget langt og kringlet indlæg hvis jeg skulle til at sammenfatte blot en brøkdel af Monsta Island Czars (M.I.C.) historie. Ikke alene kender jeg ikke halvdelen af de medlemmer som crewet består af, men der har også været så meget drama og udskiftning i gruppen at det er svært at følge med. Én ting er dog sikkert, Monsta Island Czars som de fleste kender dem er oplsøt og ethvert håb om genforening er nærmest slukket.

Der skulle gå 4 år fra de blev introduceret på MF Doom's "Doomsday", til de endelig fik udgivet deres første plade "Escape From Monsta Island!". Det er til trods for at der allerede i 2000 blev varslet et album med gruppen under navnet "The Next 1.000 Years". Pladen udkom dog aldrig og det eneste som jeg kan finde af reel info er en udgivelses dato og en track list.

Monsta Island Czars "The Next 1,000 Years" -- coming out on May 22nd (2001)

1 - Poison Windz (Megalon, Rodan, Gigan)
2 - What Ya'll Wanna Do (Megalon, Kamackeris)***
3 - Always Stay Out Of My Mind (X-Ray, Kamackeris, Megalon)
4 - On The M.I.C. (Megalon, Rodan, Kamackeris, Kong, X-Ray)***
5 - MINY (Kamackeris, Rodan, Kong, Megalon)
6 - Sumthin' to Prove (Rodan)
7 - Who You Think I Am (X-Ray, Rodan, Megalon, Kamackeris, King Ghidora, Kong)
8 - Fast Lane (Kurious a.k.a. Gappa)
9 - Live Wirez (Gigan)
10 - Run The Sphere (Kong, Rodan, Megalon, X-Ray, Kamackeris, King Ghidora, Jet Jaguar)
11 - Warning (Kong)
12 - What The Deal (Kamackeris)
13 - No Snakes Alive (King Ghidora, Jet Jaguar, Rodan)
14 - Guerilla Warfare (Megalon, Kong)
15 - Blindfold (Megalon, Kong, Rodan)

Jeg vil starte med at slå én ting fast, jeg har ikke kunnet finde nogen blogs, fora, mailgroups, skypager groups, communities etc. som har været i besidelse af/eller har hørt om at denne udgivelse findes, hverken i digital eller fysisk format. Ikke engang en eller anden Internet bootleg er lavet... indtil nu altså

Jeg har nemlig fundet en stor del af de numre som er på den ovenstående trackliste og lavet min egen lille "The Next 1.000 Years". Jeg har fundet alle numre bortset fra to (markeret med ***). Kvaliteten svinger lidt da nogle er gamle vinyl rips og andre er direkte fra CD, men alt i alt en (næsten) komplet unreleased plade fra M.I.C. lejren. Så i kan godt anse dette som værende den første "tobeannounced" exclusive.

Der er et interview med Megalon hvor han taler om at de netop har udsendt "What Ya'll Wanna Do" på Napster, som en teaser til deres sultne fans. Jeg kunne simpelthen ikke finde den nogen steder, hvis der er nogen som ligger inde med den, så må de meget gerne sende den til mig. Det samme gælder selvfølgelig også for tracket "On The M.I.C.", som jeg dog ikke har formået finde noget som helst info omkring. (med mindre der er nogen som kan be- eller af-kræfte at der er tale om dette nummer, som blot har skiftet titel.)

onsdag den 17. juni 2009

Back once again...

Nu kan jeg jo ikke leve med at der er nogen som skal leve i skam på grund af denne blog.

A.D.O.R. - The Concrete LP

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke vidste særlig meget om A.D.O.R. før jeg skulle til at skrive dette indlæg. Ud over at have hørt hans "Fat Boy Slim" samplede "One For The Trouble" og hans Pete Rock producerede "hit" "Let It All Hang Out", så havde jeg absolut intet hørt fra manden som ellers har udgivet 3 plader siden "The Concrete LP" blev skrottet i 1994.

Det er da også i min søgen efter "unreleased" plader at jeg er faldet over A.D.O.R., og det må siges at være et af de bedre fund. Ikke alene er A.D.O.R. en super god rapper, men han bliver bakket op af nogle af hip hoppens aller største (og bedste producere). Produktioner fra Pete Rock, Diamond D (hele 5 tracks), The Trackmasters, Marley Marl og Clark Kent, skulle have kastet denne plade direkte ind i bundtet af klassiske hip hop udgivelser fra start/midt halvfemserne.

I stedet blev albummet skrottet af Atlantic Records, en noget spøjs beslutning taget i betragtning af de førnævnte produceres co-sign af A.D.O.R., specielt producer duoen Trackmasters popularitet og mainstream buzz i '94, var bestemt ikke noget at kimse ad, og man kunne have forventet at Atlantic havde udnyttet denne relation til at lancere A.D.O.R. på en ordentlig måde.

The Concrete Lp blev som sagt aldrig officielt udgivet, den blev dog presset op som promo vinyl og kan erhverves for 80-100 Euro på discogs.