torsdag den 31. december 2009

"'09 is outta here..."

"2010 is in the building, it's time for a new year.
Your boy tba is back on it's grind
let's run it back and recap 2009"

Så nåede jeg alligevel hertil, hvis man kigger tilbage på indlæggene igennem 2009, så kan man tydeligt se at, 2009 har været et lidt anderledes år. 48 indlæg er det blevet til, og det er en mærkbar nedgang i forhold til de andre år, som har haft et indlæg hver tredje dag. De fleste læsere kender årsagen, så der er ingen grund til at køre rundt i det.

Når man blogger, og man ikke er specielt struktureret, så kan det nogle gange godt være svært at vide hvordan man skal gribe enkelte ting an, eksempelvis en "year-end-recap" som denne. Jeg er, som nogle af jer ved, ikke så pjattet med lister, så dem bliver der ingen af her. Til gengæld var jeg selv rimelig tilfreds med tilgangen fra sidste år, så jeg prøver lidt af det samme, dog lidt (kun lidt) mere struktureret.

2009 har virkelig været noget af et år for rap, spækket med overraskende udgivelser, fra store såvel som små artister. Faktisk er der så mange udgivelser som alle er nævneværdige, at det nærmest er umuligt ikke at glemme et par stykker, som sikkert er super vigtige for enkelte af jer.

Rakim lavede pladen som alle ventede på, men som ingen købte. Derudover ønskede de fleste at han havde ventet lidt længere, don't believe the hype - så dårlig er den ikke.
Jay-Z lavede pladen som ingen ventede på, men som alle købte. Don't believe the hype - det er faktisk et rigtig dårligt album, som Clipse opsummerede ganske fint "That's european Hov".

Wu-Tang gjorde tilgengæld (næsten) alt rigtigt i år, Rae cementerede sin plads som en all-time-greatest, Ghost beviste endnu engang at han kan gøre lige hvad han har lyst til uden at misse et beat og U-God gjorde det umulige og lavede, ikke bare, et godt album, men et fantastisk album. "Chamber Music", var et bedre Wu album end "8 Diagrams", selvom det ikke engang var et decideret Wu album. Meth & Red leverede også varen, med en underholdende og svær 2'er.
Jeg glæder mig som en gal til Wu-Massacre med Rae, Ghost og Meth, som burde ramme masserne i februar 2010.

Ud over Jay-Z, bød 2009 også på udgivelser fra andre mainstream titaner: Fabolous lavede et ekstremt hypet album, som var ekstremt dårligt. Rick Ross lavede også et album, det har jeg ikke hørt og kommer nok heller aldrig til det. Eminem genfandt roen og fokus i musikken, hvilket resulterede i et rigtig godt comeback og en langt mere sympatisk og "likeable" Eminem, som man nærmest har helt lyst til at holde af igen. 50 Cent lavede uden tvivl årets bedste "mainstream" album - yeah, I said it - det var relativt indholdsløst, simpelt og til tider direkte dumt, men det gav mig det størte smil på læben og hvad kan man ellers forlange.

Indie releases har der nærmest været en uendelig strøm af, og jeg har uden tvivl glemt en stor del af dem, men her goes - off the dome:

Supergrupper/duoer har der været en del af, og hypen omkring dem har som regel været større end den leverede vare. La Coka Nostra, Slaughterhouse og The Undergods, fangede mig overhovedet ikke, hvor det manglende musikalske fokus var udgivelsernes største hæmsko. KRS & Buck, Quik & Kurupt og Torae & Marco Polo, formåede dog at bryde konventionerne og duoerne leverede overraskende "friske" albums, taget medlemmernes alder i betragtning. Desværre fik jeg ikke tjekket op for Masta Ace & Edo G. eller O.C. & A.G. albumsene, som der ellers har været rigtig god respons omkring.

Brother Ali leverede de to største udgivelser i år, den største overraskelse og den største skuffelse. "EP'en" The Truth Is here, er uden tvivl ét af årets absolut bedste udgivelser, mens det meget hypet "Us", er årets absolut største skuffelse.

De såkaldte "freshmen" prøvede også lykken i 09, Charles Hamilton blev skrottet, kid Cudi er enten utrolig misforstået eller dybt uinteressant - jeg hælder mest til det andet og Asher Roth blev hurtigt glemt med sit et decideret formålsløst album. Jay Elec nåede lige at smide sin fremragende single på iTunes og Blu fortsætter med at overraske alt og alle. Wale fik endelig sin udgivelse, og jeg er spændt på at høre om han leverer varen, ovenpå to fantastiske mixtapes.

Ellers bød 2009 også på udgivelser fra nogle af de lidt mere garvede kunstnere, Mos Def lavede et dejligt forfriskende album, Doom (hvorfor har han droppet MF?) leverede varen endnu engang (hvor bliver hans album med Ghost af?) og Alchemist fik lavet endnu et solidt album, med en fantastisk single fra Twista og Maxwell. K'Naan skuffede næsten lige så fælt som Brother Ali, til gengæld var forventningerne ikke så store, og Sean Price aka. MegaSean er sejere end nogensinde, med endnu et vintage mixtape under bæltet.

Blaq Poet og De La Soul har nok leveret årets mest oversete albums. "The Blaqprint", som er 100% produceret af Preemo og endda leveres med en instrumental CD, er vintage QB rap som man kun kan elske. De La Soul's "Are You In?" som er lavet for Nike, er ganske enkelt et frisk pust som ingen burde snydes for, uanset om man vælger at løbe til det eller ej.

Jeg har stensikkert glemt en masse, men så var de nok bare ikke så gode. Desværre fik jeg ikke tjekket op for; Fashawn, Fat Joe, Skyzoo, Cormega (blasfemisk, jeg ved det), O.C. & A.G., Ace & Edo, FELT og en masse andet, som jeg nok skal nå næste år.

Nåh ja, AZ lavede også to udgivelser, som næsten formåede at ødelægge hans ellers så fantastiske bagkatalog, heldigvis gav han en underholdende koncert på Rust, som plaster på såret.

Af de udgivelser jeg glæder mig til i 2010, nævner jeg i flæng; Wu Massacre, Nas & Damian Marley, AZ (Doe or Die 2), Stimulus Package (Jake One & Freeway), Relapse 2, The Game (R.E.D. tror jeg den kommer til at hedde), Reflection Eternal og en masse andre, jeg ikke lige kan huske.

Det var mine ord for '09, tak for i år.

søndag den 27. december 2009

One time for your mind (del 19) - Rakim - The Seventh Seal

Så kom dagen som jeg ærlig talt ikke havde regnet med ville komme, jeg skal nemlig til at lytte til et nyt Rakim album. Efter OB4CL2 og nu dette album, så er der måske stadig håb for Detox. Nu bliver det til gengæld spændende at høre, hvorvidt Rakim kan gøre Raekwon kunsten efter og levere et solidt album efter så mange års pause.

Without further ado...

Rakim - The Seventh Seal

1) How To Emcee
Banger beat, med et guitar riff og et højt tempo. Rakim skoler fra første vers, hvis du vil lære at "emcee" så er han the go-to guy. Det er et forventeligt track, taget Rakims omdømme og status i betragtning, og det fungere super godt som åbningstrack.

2) Walk These Streets (Feat. Maino)
Så går det betydeligvis ned i tempo, et mørkt Dre inspireret beat, som giver plads til noget grimey east coast shiat. Maino er en fed rapper, som ikke får særlig meget opmærksomhed og han følger rigtig fint med Rakim. Rigtig fedt track.

3) Documentary Of A Gangster (Feat. IQ)
Endnu et mørkt beat, med et klaver loop - minder mig om noget af det Prodigy rapper over nu om dage. Et rimelig kedeligt track, hvor Ra lyder uoplagt og ikke lige formår at flippe fortællingen om "the american gangster" på en særlig finurlig måde.

4) Man Above (Feat. Tracey Horton)
Et rimelig forvirrende beat, som minder lidt om noget Pharoahe Monch (på Desire pladen) med et west-coast vibe?!? Der er en fyr som drops i baggrunden, med "uh-uhs"og generelle bemærkninger, minder lidt om Timbaland på et Aaliyah track, det er mega irriterende. Derudover er omkvæddet rimelig langt (men ikke dårligt), og det gør det svært at koncentrere sig om rappen. Alt i alt et rimelig forvirrende nummer, som nok bare skulle være blevet barberet lidt ned.

5) You And I (Feat. Samuel Christian)
Stille men tungt beat, med noget pan-fløjte (ikke så slemt som det lyder) og nogle strygere, omkvæddet er med en reggae dude, som desværre er rimelig anonym, han lyder som en fattigmands udgave af Stephen Marley eller Jahdan. Tracket handler om Ra's eneste ene, måske er det musikken, jeg nær-lytter ikke ligefrem, da tracket er rimelig kedeligt og han bestemt ikke leverer hjernevridende lyrik... " You was hot as hell, now it's me and you like Barack and Michele"

6) Won't Be Long (Feat. Tracey Horton)
Fedt beat, som igen har lidt af et west-coast vibe. Der er en fed vibe over tracket og Ra lyder bekvem. Omkvæddet bliver igen håndteret af sangeren Tracey Horton (som er en mand), og han fylder lige tilpas til ikke at forstyrre tracket. Tracket re-præsenterer Rakim anno 2009 og det er fedt, han er knap så lyrisk men tracket har en super fed vibe og jeg er i hvert fald vild med det.

7) Holy Are U
Det her track har jeg hørt før, jeg er rimelig vild med det. Beatet er rimelig hysterisk, men passer super godt til Rakim, som uden problemer forsvarer sin titel som "God MC".

8) Satisfaction Guaranteed
Lidt specielt beat, som minder lidt om nogle af de tracks AZ nogen gange rapper over, hvor der foregår lidt for meget. Rakims musik = crack, opsummere rimelig meget trackets koncept. Det er meget kedeligt, det er meget uoriginalt og det er noget af et anti-klimaks til det foregående track, ærgeligt. Det her track har sat standarden for hvordan den slags numre skal gøres, så med mindre det kan matches eller gøres bedre...

9) Working For You
Et dejligt mellow beat, med et guitar sample (lyder som det fra Ludacris' Growing Pains, men jeg tager nok fejl). Tracket er en kærlighedserklæring til wifey. Det er et fedt nummer, som bliver federe af det dejlige beat.

10) Message In The Song (Feat. Destiny Griffin)
Et speedet og chopped soul sample, med strygere og et relativt højt tempo. Rakim dropper "knowledge" og flyder super lækkert over beatet, han lyder helt på toppen og omkvæddet, som er sang, klæder tracket rigtig godt.

11) Put It All To Music
Endnu et rimelig funky beat, som giver Rakim gode muligheder for at fange flowet i tracket. Fedt track, med en dejlig care-free vibe.

12) Psychic Love
Meget hårdere beat, med en klar NY lyd, som man kender fra Prodigy, CNN, Cormega etc. Endnu et "love" track, dog med en betydeligvis mere grimey vibe, det nok til hans ride-or-die-NY-bitch. Det er et fedt track, men alle kærlighedserklæringerne til det modsatte køn, begynder at fylde lidt.

13) Still In Love
Så kommer der endnu en kærlighedserklæring, denne gang er det dog til musikken. Beatet er rimelig bangeren, med et chopped sample. Rakim giver den gas, og på lige under tre minutter virker det lidt som en rigtig veludført interlude.

14) Dedicated
Sidste track, og Gwen Stefani er det første man hører. You and me, we used to be together... bla. bla. i kender resten, det er hittet fra No Doubt (som jeg ikke lige kan huske hvad hedder). Det er et rimelig kedeligt beat, og selvom trackets indhold er meget personligt virker No Doubt samplet fuldstændig malplaceret (oh, den hedder "Don't Speak"), specielt når det bliver brugt som omkvædt. Ærgelig måde at slutte pladen på. Hvem havde troet at de sidste linjer på en Rakim plade ville komme fra Gwen Stefani "I c'ant believe this could be the end", hmmm.

Opsummering
Det her er måske den sværeste opsummering jeg har skrevet, på den ene side er Rakim en levende legende, som af mange bliver betegnet som "the holy grail of all lyrical rappers", på den anden side er det 10 år siden Rakim sidst har udgivet en plade, hvor han allerede udviste alderdomstegn. Lad det være sagt med det samme, Rakim er ikke længere det lyriske vidunder han engang var, MEN det betyder ikke at dette er et dårligt album. Rakim er måske ikke på niveau med sit gamle jeg, men hvordan skulle det også kunne lade sig gøre? Det som gjorde Rakim nyskabende op igennem firserne og start halvfemserne har influeret 99% af alle rappere, det ville være urealistisk at tro han kunne gøre det samme i 2009.

Albummet som det står, er ganske udmærket og helt klart pengene værd, der mangler dog noget variation og det skuffer især at det ikke har været muligt for Rakim at hive nogle lidt mere anerkendte og dygtige producere til bordet. Ikke at produktionerne er dårlige, det hiver bare helhedsindtrykket ned til det middelmådige, hvor især det overordnede lydbillede virker formålsløst og uden større "vision". I det hele taget er det albummets største problem at, det prøver at være (og bliver introduceret som) Rakims "chef d'oeuvre", når det i virkeligheden bare er albummet som SKULLE udgives, så han endelig kunne få gang i karrieren. Raekwon lavede også "Immobilarity" og "Lex Diamond", før han genfandt gnisten på OB4CL2, så lad os lige lade tvivlen komme Rakim til gode, det har han om nogen fortjent.

tirsdag den 15. december 2009

"My name's tba, with the mouse in my hand..."

"And I'm chilling and coolin' just like a snowman
So open your eyes, lend me an ear
I want to say Merry Christmas and Happy New Year!"

Så er det blevet tid for bloggen at lukke ned for en tid, selvom ovennævnte citat måske kunne give indtrykket af at bloggen lukker for i år, så vender jeg tilbage for en kort bemærkning mellem jul og nytår, hvor jeg blandt andet vil skrive årets sidste "One time for your mind" indlæg. Husk at stemme på hvilken udgivelse du gerne vil have igennem maskineriet, der er kommet fem nye udgivelser op.

Da kulden kom tidligt i år, giver jeg jer hermed lidt at "varme" jer på. Glædelig jul til alle herfra, håber at gense jer alle på den anden side.

Snoop Dogg's Hustlaz - Diary Of A Pimp

søndag den 13. december 2009

Ustrukturerede søndage (del 8)

Jeg har været mega syg hele weekenden, så jeg er lidt uoplagt. Det var egentlig ikke meningen jeg ville lave et indlæg, men så kom jeg i tanke om det "ustrukturerede". Jeg har derfor valgt at lave et Twitter Tweet opsummeringsindlæg. Så til dem af jer som ikke lige husker at tjekke Twitter widgetten, kommer der her de vigtigste Tweets.


Nyeste single fra AZ's Doe Or Die 2, lyder lovende - I'm Ill

Meth og Rae giver gode forhåbninger til det kommende Wu Massacre album - Meth vs. Chef Pt. II

Raekwon lover nyt projekt med Kool G. Rap, jeg tror det når jeg ser det.

Jeg har stadig Googe Wave invites, skriv din mail i kommentarerne hvis du er interesseret.


How I know the Clipse are really drug dealers - Årets bedste hip hop relateret blog indlæg.

Vildt remix af Cormega's Dirty Game produceret af Preemo - Nu med Prodigy og Styles P

Fantastisk gemt Ol' Dirty Bastard track - Say No

Jay-Z X Bono = Iluminatti

torsdag den 10. december 2009

Måske voksede han bare for meget

Hold kæft tiden flyver, det er allerede torsdag (fredag før i læser det) og jeg havde nær glemt alt om bloggen. Jeg må ærligt indrømme at der er gået lidt jule-dvale i mig, samtidig med at jeg har en noget belastende Bachelor opgave, som sjovt nok ikke skriver sig selv. Så i stedet for at bruge tid på den, så vil jeg meget hellere lige smide et nyt indlæg i mixet - som til gengæld (nok) bliver det eneste indlæg jeg får tid til i denne her uge (på nær søndags indlægget, selvfølgelig).

Joe Budden - The Growth (Promo Album sampler) (2005)

Joe Budden er en mand som ALLE har en mening omkring, hvad enten man hylder ham som et lyrisk vidunder eller mener han blot er endnu en "typisk" east coast rapper, så er det sjældent man møder en fan af rap, som ikke har en mening omkring Buddens talent - eller mangel derpå. Faktisk vil jeg vove at påstå, at Joe Buddens største talent ligger i at holde liv i debatten, hvad enten det er gennem loyale fans, som stadig vil påstå Mood Muzik II = Illmatic - eller hårdtarbejdende haters, som fjerner ethvert spor af ham fra Slaughterhouse albummet.
Måske var det denne evne, som sikrede ham en kontrakt hos Def Jam i første omgang, for uanset om man mener han er en dygtig rapper eller ej, så kan man ikke benægte at han havde ufatteligt meget hype, både før, under og efter sin tid hos Def Jam.

Budden fik kun udgivet et enkelt album hos Def Jam, og til trods for to succesfulde singler blev det aldrig til mere. Selvom der er mange rygter omkring årsagerne, skyldes det i hvert fald ikke en manglende lyst fra Joe Buddens side. Ikke så snart som første album havde lagt sig, gik han derfor igang med at indspille opfølgeren "The Growth", som dog (no shit Sherlock) aldrig blev til noget.

The Growth er aldrig umiddelbart blevet leaket, der er en del bootlegs rundt omkring og selvom jeg ikke plejer at være bleg for at poste et bootleg i ny og næ, så vil jeg hellere dele "the real deal", frem for noget jeg ikke helt kan stå inde for. Desuden har det ikke rigtig været muligt for mig at finde en officiel tracklist på albummet, så derfor bliver der ingen bootleg i denne omgang. Det skal også lige nævnes at jeg ikke med sikkerhed kan sige hvorvidt "The Growth" rent faktisk blev færdig indspillet og at der derfor skulle foreligge et eksemplar som kan leakes, det er dog værd at notere The Vibe i sin tid "anmeldte" en version af The Growth, og deri omtaler tracks som ikke er på denne her sampler.

Som titlen antyder er der tale om en "Promo Album Sampler", den indeholder kun 4 tracks, og er det eneste "officielle" materiale fra The Growth. Jeg ved ærlig talt ikke om den er specielt sjælden, da jeg ved at Def Jam promo CD'er ikke ligefrem er "limited", men jeg er i hvert fald ikke faldet over et eksemplar endnu - hvis der eventuelt skulle være nogen derude som ligger inde med et, så vil jeg meget gerne købe det.

søndag den 6. december 2009

Ustrukturerede søndage (del 7)

Så blev det pludselig anden advent og jeg har ikke engang nogen gave til jer. Det var egentlig meningen at jeg ville lave sådan nogle advents indlæg, men så gik det fuldstændig forbi mig at sidste søndag var første advent - nok fordi den faldt i november, og så kom jeg fuldstændig fra det. Så fik jeg pludselig et ønske om noget jule rap, og blev påmindet om at der (næsten) allerede er gået to advents søndage og at jeg absolut intet har forberedt til jer. 2010 må blive året hvor jeg stepper mit blogging game op, og bliver lidt mere struktureret - men jeg lover ikke noget.

Nu hvor de her indlæg er "ustrukturerede", så er jeg vel undskyldt hvis jeg hopper over hvor gærdet er lavest. Jeg har ikke selv haft tid, til at sammensætte noget julerap, så i stedet låner jeg nogle links fra Hip Hop Game Forums og håber at der ikke er nogen hard feelings. Hvad jeg har fundet - og nu deler med jer, er en rimelig omstændig samling af julerap, som er blevet lavet fra 1979 frem til 2008. Nedenstående burde gøre selv den mest hardcore Scrooge i julehumør, hvis ikke kan pågældende trøste sig med at dette nok bliver det eneste jule-tema indlæg jeg får tid til i år.

1. [1979] Kurtis Blow - Christmas Rappin' (Short)
2. [1980] Sound On Sound Productions - Season's Greetings
3. [1980] Super J - Santa's Rap Party
4. [1982] Blondie & Fab 5 Fred
dy - Yuletide Throwdown (Christmas Rapture)
5. [1982] Cold Crew - Rappin' Christmas
6. [1982] Dizzy Heights - Christmas Rappin'
7. [1983] Sherman & Pretty Tony - The Christmas Rock
8. [1983] The Emerald Street Boys - Christmas Rap
9. [1983] Twilight 22 - In The Spirit
10. [1984] Busy Boys - Funky Fresh Christmas
11. [1984] Disco
4 - He's Santa Claus
12. [1984] The Treacherous Three - Xmas Rap
13. [1985] Audio Two - A Christmas Rhyme
14. [1985] Lightning Rich, Big John & The Maniacs - Santa's Groove
15. [1985] Monyaka - Got The Beat For Christmas (Breakdance)
16. [1986] Biz Markie & Big Daddy Kane - XXXmas Freestyle (LIVE)

17. [1986] Comfort and Joy - Jingle Bell Rap
18. [1986] Cutmaster D.C. - Santa's Beatbox
19. [1986] Rappin Stine, Lil Stine & Style - A Party With Santa
20. [1986] Whistle - Santa Is A B-Boy
21. [1987] Dana Dane - Dana Dane Is Coming To Town
22. [1987] Derek B - Chillin' With Santa
23. [1987] Elf Elf & Dok-Im - My Christmas Bells
24. [1987] KC Work, G Force, Benniton, KG The All, 5 Star Moet - B-Boy Christmas Shout Outs
25. [1987] King Sun-D Moet - Christmas In The City
26. [1987] Prince G & Clever MC's - Happy Holiday
27. [1987] Run-D.M.C. - Christmas In Hollis
28. [1987] Spyder-D- Ghetto Santa
29. [1987] Surf M.C.'s - A Surf M.C. New Year
30. [1987] Sweet Tee - Let The Jingle Bells Rock
31. [1987] The Showboys - That's What I Want For Christmas
32. [1988] Juice Crew - Cold Chillin' Christmas

Christmas Rap 1990's
33. [1991] MCM - This Christmas
34. [1992] Eazy-E - Merry Muthafuckin' Xmas
35. [1993] 2 Live Crew - 2 Live Christmas
36. [1993] Jiggie Gee - Christmas Fuckin' Day
37. [1993] JT Money, Sir Gucci, Milky Mil, Jae Buck & Luke - Christmas Freestyle
38. [1993] Kam - Holiday Madness (edit)
39. [1993] Outkast - Player's Ball (Original)
40. [1993] Poison Clan - Christmas Spliff
41. [1994] Insane Clown Posse - Santa's A Fat Bitch
42. [1995] C-Murder & Master P - Christmas In Da Ghetto
43. [1995] Ras Kass - Jack Frost
44. [1996] 69 Boys - What You Want For Christmas
45. [1996] Dogg Pound - I Wish
46. [1996] O.F.T.B. - Christmas In The Ghetto
47. [1996] Snoop Doggy Dogg, Bad A$$, Daz, Nate Dogg & Tray Dee - Santa Claus Goes Straight To The Ghetto
48. [1997] Rev Run & The Christmas All-Stars (Snoop Dog, Ma$e, Puff Daddy, Salt N' Pepa) - Santa Baby

Christmas Rap 2000's
49. [2000] Busta Rhymes - The Grinch 2000
50. [2001] Cypress Hill - The Night Before Christmas
51. [2002] Westside Connection - It's The Holidaze
52. [2003] Bone Crusher - Guess Who's Comin' To Town
53. [2003] David Banner, Marcus & Sky - The Christmas Song
54. [2003] Killer Mike - A Christmas Grind
55. [2003] One Be Lo - The Grinch That...
56. [2003] Ying Yang Twins - Ho! Ho!
57. [2006] Afroman - Frosty
58. [2006] Bootsy Collins & Snoop Dogg - Happy Holidaze
59. [2006] Jim Jones - Have A Happy Christmas
60. [2006] Mr. Lif - Santa's Got A Muthafuckin' Uzi
61. [2007] Gorilla Zoe, Neighborhood Supastars & Block - It's Christmas
62. [2007] Ludacris - Ludacrismas
63. [2008] Ghostface Killah - Ghostface Christmas
64. [2008] 'Lil Half Dead & The Twinz - Just Like Xmas

Christmas Rap BONUS
65. [1986] Cutmaster D.C. - The Night Before Christmas
66. [1992] Run-D.M.C. - Christmas Is
67. [1993] 2 Live Crew - Ho Hoe Hoes
68. [2000] Snoop Dogg & Kokane - How We Kick It On Christmas
69. [2006] Jim Jones - Ballin' On Xmas

fredag den 4. december 2009

Bring da motherfucking Rawkus

Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til, at jeg skrev Skillz indlægget var det første af to, her kommer så det andet.

Cocoa Brovaz* - Unreleased Rawkus Album (2002)

*På grund af en "cease and desist" ordre fra Smith & Wesson (våbenfirmaet), har Smif-N-Wessun i perioden '98 til '04 været nødsaget til at kalde sig for Cocoa Brovaz. Grunden til at de bruger deres gamle navn efter 2004, er fordi de er blevet ligeglade (siger de selv i flere interviews).

Som i måske har bemærket, ligger den røde tråd imellem dette og Skillz indlægget i, at begge udgivelser stammer fra Rawkus Records. Selvom det overraskede mig at Rawkus overhovedet har skrottet nogen albums, så er det alligevel noget af en bedrift, at det (så vidt jeg er orienteret) faktisk er de to eneste albums som Rawkus nogensinde har lagt låg på, til trods for at det faktisk var et ret stort label i "indie" henseende.

Smif-N-Wessun har - meget ligesom Skillz, svært ved at få fodfæste i rap industrien omkring årtusindskiftet. Efter en tvungen navneændring, går deres første udgivelse under "Cocoa Brovaz" navnet, forbi mangen en Smif-N-Wessun fan, samtidig med at anmeldelserne er langt fra positive. Efter den dårlige modtagelse af "The Rude Awakening", ser Priority ingen anden løsning end at fritstille de to PNC's, hvilket tvinger dem til at lede efter et nyt selskab. Da tilbuddene ikke ligefrem kommer væltende, sætter de sig for at indspille noget selv, hvilket resulterer i "Super Brooklyn" singlen. Singlen ender med at blive lidt af et undergrundshit, hvilket resulterer i en kontrakt hos Rawkus. Tiden hos Rawkus byder på mange gæsteoptrædender på diverse Rawkus udgivelser, samt indspilningen af deres tredje album. Desværre ser albummet aldrig dagens lys, og det når end ikke at få en titel før Rawkus trækker stikket på projektet.

Hvorfor Rawkus vælger at droppe både Skillz og Cocoa Brovaz albumsene er ikke offentligt kendt, men noget kunne tyde på at det skyldes en omstrukturering af Rawkus, som sker i umiddelbart samme periode som begge albums bliver lavet (2002). Omstruktureringen, som betyder et partnerskab mellem Rawkus og Interscope/Geffen, har nok medført en revurdering af selskabets roster, hvor man har skønnet at Skillz og Cocoa Brovaz ikke var en rentabel forretning. Det er selvfølgelig bare min egen lille teori.

Albummet er som sagt indspillet i 2001/2002, og er meget Smif-N-Wessun karakteristisk. Lyden er en klar forlængelse af "The Rude Awakening" - på godt og ondt. Hvilket vil sige at man ikke skal forvente den samme grimeyhed som man fik på "Da Shinning" og at enkelte af numrene er tåkrummende simple i tekst og indhold, heldigvis er det dog kun meget få, da resten af albummet er vintage Smif-N-Wessun anno '98, og burde tilfredsstille enhver fan. Det skal da også nævnes at det er her man finder den hidtil eneste kollaboration mellem Smif-N-Wessun og Pete Rock (som eftersigende skal producere hele deres næste album). Enkelte af numrene er dukket op her og der efterfølgende, både på "Reloaded" albummet og nogle enkelte 12"ere.

Albummet er en vinyl rip, hvilket kan høres på pladestøj/skrat og volume udsving på enkelte af numrene. Lydkvaliteten er ellers ganske god, specielt i forhold til de vinyl rips som ellers florerer på nettet. Vinylen som er rippet har sandsynligvis været et testpres, specielt da der absolut ingen information er at hente omkring selve udgivelsen - og ikke mindst nogen vinyl (i form af promo'er, eller bootlegs). Intet promomateriale blev (så vidt jeg er orienteret) fremstillet og selv titelen er ukendt. Tracklisten skal i for sig heller ikke tages for gode vare, specielt taget i betragtning af at det ovennævnte Pete Rock track blot bliver kaldt "Pete Rock Track".

tirsdag den 1. december 2009

One time for your mind (del 18) - La Coka Nostra - A Brand You Can Trust

Så er det ved at være sidste udkald for det kuld udgivelser i har stemt om i denne omgang. Jeg holder en pause (med de her indlæg, ikke generelt) frem til d. 15 dec og så vil der komme 4-5 nye udgivelser op i kan stemme om, så vil jeg derimod glæde mig over jeg endelig kan få lyttet til de tre andre udgivelser, som jeg må indrømme har været lidt af en pine ikke at få lov til at høre - specielt den der Steve-O.

La Coka Nostra - A Brand You Can Trust

1) Bloody Sunday (Feat. Sen Dog & Big Left)
Noget rimelig ond guitar riff river mine ører til smader, skynder mig lige at skrue lidt ned. Everlast starter løjerne og der er ingen kære mor her, det er utrolig rocket (på en heavy måde) men samtidig også meget bouncy, hvilket nok skyldes den måde de flower hen over beatet. Super fedt åbningsnummer, som virkelig sætter et højt energi niveau fra starten af.

2) Get You By
Tempoet bliver sat en del ned, den rockede lyd fortsætter og er knap så vellykket. Slaine dropper noget dystert depri shit efterfulgt af et forfærdeligt omkvæd af Everlast. Hele tracket følger samme opskrift og det er sku lidt tyndt, omkvæddet ødelægger virkelig tracket for mig, blandet med et kedeligt beat og nogle halv-tynde tekster, så er det desværre noget som jeg helt klart vil springe over i fremtiden.

3) Bang, Bang (Feat. Snoop Dogg)
Er det Snoop? Ja, det er det da (jeg skriver track titler på til sidst, så jeg ved som regel ikke hvem gæsterne er når jeg lytter første gang). Rart at høre ham igen, selvom det virker som om han kun tager sig af omkvæddet. Trackets titel siger måske lidt sig selv, blærerap som den slags nu skal leveres, desværre er det bare ikke vildt spændende, det have måske været federe hvis de lige var gået sammen som "Voltron" (WU!) og lavet et vildt "Coka Nostra ain't nothin' ta fuck wit" agtig track, i stedet bliver det bare tre fyre som fortæller hvor vilde de er hver for sig, alt imens Snoop Klarer omkvæddet og det bliver egentlig ret ligegyldigt og kedeligt.

4) I'm An American (Feat. B-Real)
Lidt quotes fra diverse presidenter om at være Amerikaner, Everlast sparker tingene i gang over et rimelig hektisk men afdæmpet beat. De forskellige medlemmer giver deres bud på at være "an American", på godt og ondt (mest ondt, selvfølgelig). Egentlig et meget fedt nummer, som minder mig helt vildt meget om noget Canibus ville rappe hen over, og ville kunne gøre god figur (remix?). Wuhu B-Real, han er produktiv for tiden, jeg var faktisk super vild med hans nyeste plade "Smoke & Mirrors", han dropper et udemærket vers, men bliver ærlig talt sat lidt til skamme af de andre, det virker lidt som om han ikke rigtig kan følge samme tilgang som de andre. Fedt nummer.

5) Brujeira (Feat. Sick Jacken)
Det kan da være, det her er det der "Coka Nostra ain't nothing ta fuck wit" track jeg efterlyste tidligere, super bangeren beat, a.la. Beatnuts møder DJ Muggs, rigtig, rigtig fedt. Super fedt track som desværre er alt, alt for kort jeg har allerede lyst til at høre det igen.

6) Once Upon A Time
Meget simpelt beat, stortromme loop, en enkelt handclap og lidt violin - som lyder af meget, meget mere. Everlast er fandme blevet hardcore og sur, der er ikke meget country hygge onkel over det her. Troede egentlig det her ville være noget story teller rap, men istedet bliver det bare endnu engang blære rap, som heldigvis holder et relativt højt lyrisk kvalitetsniveau. Endnu et nummer som tilgengæld lyder fuldstændig som noget Canibus ville passe ind over, det kan være de skulle overveje ham som æres medlem. Et udemærket track, som dog bliver lidt langt til sidst.

7) Cousin Of Death
I never sleep, cause sleep is the... nå tilbage til La Coka Nostra. Uh, oh Everlast er tilbage i Country mode, det må være nemesis. Utrolig stille og melankolsk beat, som passer fint til emnet. Til gengæld vil jeg sige lige netop det her nummer absolut intet vækker i mig, det er simpelthen for følelsesporno agtig og smagløst for mig, det kunne de have eksekveret meget bedre.

8) Choose Your Side (Feat. Bun B)
Bun B? okay, det prøver vi. Han er overalt for tiden, er det fordi han har fået tid til at rejse lidt rundt nu hvor han ikke har Pimp C at arbejde med længere. Der er noget indisk agtig aaahaahaha i baggrunden, men hold kæft hvor rapper de langsomt på det her track... det er vildt irriterende, det er som om de lige rapper en brøkdel af et sekund langsommere end beatet. Det kunne næsten lyde som om de oprindelig har rappet over et andet beat. Bun B er sej som sædvanlig og løfter faktisk tracket en del, det er bare ærgeligt med det beat for man sidder faktisk og bliver lidt rastløs.

9) Hardcore Chemical
Så gange vi lige rap temoet med 10 og beatet bliver nærmest overhalet, det er ren machinegun levering over et meget simpelt men hektisk beat. Omkvæddet er tilgengæld super dårligt, jeg hader når Everlast "synger", han lyder som lort. Uden omkvæd ville det her track være ren hardcore lyrik, måske der er nogen som vil klippe det sammen så omkvæddet bliver udeladt. Indtil da, så vil jeg nok skippe den fremover. (ja, så meget irriterer det mig)

10) Soldiers Story (Feat. Sick Jacken)
Noget helt andet end jeg havde regnet med, jeg troede det ville være noget Rugged Man "Uncommon Valor" agtig noget, i stedet er det mere blære rap om deres egne og gadens "krigs" historier, egentlig meget sej tilgang, Everlast er igen på omkvæddet, men det gør ikke helt så meget. Faktisk et rigtig fedt track, som helt klart fortjener mere end et enkelt lyt.

11) Gun In Your Mouth
De er godt nok hardcore, på en hardcore agtig måde. Der er godt nok meget vi-siger-ikke-rigtig-noget-men-er-mega-hårde tracks på det her album og 11 numre inde begynder jeg i hvert fald at savne noget indhold.

12) Nuclear Medecinemen (Feat. Q-Unique & Immortal Technique)
Hold da kæft det virker nærmest som om der er nogen som kan læse mine tanker, så kommer der endelig et track med noget indhold, som går ud over hvor hårde og seje de er. Det er ikke lige min smag, det er typisk Immortal Technique, som jeg i forvejen har meget blandede følelser omkring og så råber de helt vildt - men ikke på den der fede M.O.P. måde. Jeg tænder helt af på den her slags tracks og har kun én ting at sige; rah, rah, rah no one understand you she bear.

13) That's Coke
Lyder helt vildt som noget Jadakiss ville rappe over, endda med hans velkendte hyl i baggrunden. Skal du have Coke så ring til La Coka Nostra, det leverer de nemlig enten i form af musik eller i sække. Okay jeg er lidt træt, det er faktisk et meget fedt track, men 13 tracks og det her album begynder at trække tænder.

14) Fuck Tony Montana (Feat. Sick Jacken & B-Real)
Endnu et vi er fuldstændig psyko track, til gengæld leverer Ill Bill endelig et fuldstændig bananas vers, som Everlast slet ikke kommer i nærheden af, det er der faktisk ikke nogen af dem der gør. B-Real leverer et ret kedeligt vers, som desværre ødelægger trackets klimaks lidt, Sick Jacken kommer til gengæld correct og jeg har det lidt som om det bare skulle have været ham og Ill Bill på det her track, da resten af crewet bare var fyld.

Opsummering
Lad det være sagt med det samme at jeg ikke er den vildeste fan af hele Ill Bill lejren, ud over et par enkelte tracks så er der aldrig et helt album som har fanget mig, og jeg synes det hele bliver lidt for surt og i sidste ende plat. Faktisk kan jeg kun lide Ill Bill når han er ekstra psyko og ond horrorcore agtig, som man oplever ham på det sidste track. Overordnet er albummet rimelig godt, og jeg er overbevist om at fans af genren vil elske det. Personligt bliver det dog lidt for meget og 14 tracks føles pludselig som 30, jeg ville slet ikke kunne overskue at kæmpe mig igennem hele pladen lige foreløbigt og jeg har allerede memoriseret de 3-4 tracks, som jeg vil pille ud til playlister etc.
Sidst men ikke mindst, synes jeg godt de kunne have gjort lidt mere ud af de overordnede temaer i teksterne da det bliver meget ensformigt i længden og man i sidste ende står med en del tracks som er nærmest umulige at differentiere fra hinanden.

mandag den 30. november 2009

og resultatet blev...

Jeg vil lige lave en hurtig opsummering på gårsdagens indlæg, som der var mange af jer der var så venlige at tage del i.

Som i kan se er der blevet lavet lidt ændringer, jeg er stadig ikke 100% sikker, men indtil videre må det være på denne måde. Af hoved ændringer, kan jeg nævne:
  • Facebook boxen er stærkt reduceret
  • Event kaldenderen er rykket op og har fået et smartere layout, som muliggør flere informationer og muligheder for læseren.
  • Twitter feed er rykket lidt ned, så den er knap så meget "in-your-face" men mere fungerer som lidt ekstra info, når man alligevel læser et indlæg.
  • Afstemningerne er rykket ned til hvor den oprindeligt var, hvilket umiddelbart har fungeret ganske godt.
  • Blog arkiv forbliver uændret
  • Etiketterne er fjernet, indtil jeg finder en løsning som virker knap så rodet.
Endnu engang tak for hjælpen, enhver feedback med ris/ros er altid velkommen.

Uanset layout ændringerne her på bloggen, så vil jeg forsikre jer om at




søndag den 29. november 2009

Ustrukturerede søndage (del 6)

Det her bliver et af de der rigtig kedelige indlæg, hvor der ikke er noget musik. Jeg håber dog at i lige vil gøre mig den tjeneste at bruge 2 minutter på at læse indlægget igennem og eventuelt give lidt feedback.

Bloggens layout & indhold
Som i nok har bemærket har jeg løbende lavet ændringer til layoutet her på det sidste, i dag er jeg så gået skridtet længere og integreret, samt flyttet nogle elementer. Personligt kan jeg godt lide ændringerne (ellers havde jeg nok ikke gjort), men jeg frygter at nogle af jer vil synes at bloggen virker for rodet, eller at jeg prøver at presse for mange ting ind. Jeg er alene med bloggen og har ikke et månedligt "redaktionelt" møde hvor jeg kan diskutere den slag, for så vidt denne blog gælder er I redaktionen.

Facebook Fan Boks
Fan boksen er tilføjet så jeg kan se hvor mange som følger bloggen, det er ren ego - men ellers føler jeg bare jeg skriver til ingen. Men nu er den rykket op og fylder en del, er det forstyrrende? eller gør det ingen forskel.

Facebook Fan Boks

View Results


Twitter Feed
tobeannounced twitter profilen fungerer som en forlængelse af det indhold som bloggen dækker, men som der ikke rigtig er plads til. Ud over enkelte tracks og mixtape, bliver den opdateret med random hip hop relaterede nyheder eller blog indlæg. Jeg kan se der er en del af jer som følger de links som bliver smidt op, men er det egentlig kun én af jer som kan lide den? eller er der flere.

Twitter Feed

View Results


Event Kalender
Event kalenderen er et nyt tiltag, hvor jeg vil prøve at udnytte bloggens ét-sides layout, som gør det muligt at dække et væld af informationer uden at brugeren/læseren behøver at bevæge sig væk fra hoved siden. Kalenderen viser de 5 events som ligger tættest på den pågældende dato, og inkludere navn, sted og pris. Da det er på "beta" stadie, så er der ikke sat så mange events ind. Hvis i kan lide tiltaget, så vil jeg bruge ugen på at fylde den op. Hvis man har et event man gerne vil promovere, så smid en mail på: tobeannounced@gmail.com - husk at skrive prisen på det pågældende event.

Event Kalenderen

View Results


One time for your mind afstemningerne
Afstemnings modulet har været der i et par uger og der er en del som stemmer i forhold til hvad jeg havde regnet med. Jeg er selv rimelig tilfreds med metoden, da den letter mit beslutningsarbejde en del så jeg ser ingen umiddelbar grund til hvorfor den ikke skulle blive. Eventuelle kommentarer til modullet, er mere end velkomne.

Etiketter & Blog Arkiv
Da Google search modullet overhovedet ikke fungerede optimalt, har jeg fjernet den og sat etiketter ind helt nede i bunden. Det er en nem og overskuelig måde til at finde indlæg med de kunstnere som bloggen har dækket. Blog arkivet er en rimelig standard blog ting, som jeg ikke umiddelbart ser nogen grund til at fjerne, da det gør det muligt for nye læsere hurtigt at læse op på gamle indlæg.
De er begge gemt væk i bunden, så dem der ønsker at gøre brug af dem selv skal opsøge dem.
Eventuelle kommentarer til modulerne er igen mere end velkomne.

Aflsuttende
Jeg ville blive mere end glad for ris/ros angående ændringerne, så jeg har en fornemmelse af hvad jeg gør rigtigt og hvad jeg gør forkert. Ellers håber jeg bare at i vil blive ved med at vende tilbage.

Ændringer generelt

View Results

onsdag den 25. november 2009

Bring da Rawkus

Jeg synes det er ved at være noget tid siden jeg har lavet et ordentlig indlæg herinde, altså et af de der ol' school indlæg med noget unreleased shiat. Så derfor kommer der lige ét af to indlæg, med et par udgivelser som jeg tror er fløjet under radaren hos rigtig mange af jer.

Skillz - I Ain't Mad No More

Skillz har i mange år været meget åben omkring sin rolle som såkaldt ghostwriter for flere etablerede artister, og selv om han ikke er meget for at røbe hvilke kunstnere han har hjulpet, så er det relativt velkendt at en stor del af Bad Boy rosteren (fra 90'erne) har fået hjælp fra Skillz' pen. Rygterne om Skillz ghostwriter credits, har dog også betydet at hans egen musik er blevet sidestillet en del i medierne, som i langt højere grad vil høre om han har nedskrevet et nyt Puffy hit, fremfor hvilke (egne) projekter han har gang i. Dette skyldes i høj grad udgivelsen af "Ghostwriter" tracket, som i mange år overskyggede alt hvad han tidligere havde lavet (eller havde gang i), til trods for hans meget solide debut "From Where???", hvor Skillz (dengang Mad Skillz) lyder overraskende meget som Big L, over super fede produktion fra bl.a. Large Professor, DJ Clark Kent, J. Period, J. Dilla, The Beatnuts og Buckwild. Pladen er en overset perle, som havde fortjent langt større opmærksomhed.

Op igennem halvfemserne og begyndelsen af årtusindeskiftet har Skillz svært ved at finde sin plads, og han begraver sig dybere og dybere ind i rollen som hemmelig ghostwriter. Ud over et par gæsteoptrædender på diverse udgivelser, er der ingen konkrette tilbud som byder sig, på nær et eventuelt samarbejde med Timbaland, som dog ender med falde til jorden og ikke byder på mere end et enkelt track på "Tim's Bio" pladen.
I løbet af 2001 vender heldet dog og det lykkedes for Mad Skillz at få kontrakt hos det legendariske Rawkus Records - muligvis på grund af "Ghostwriter" hypen, som udkom i 2000 og fik hele verden til at holde øje med den berygtede spøgelses skribent. Rawkus er dog et selskab, ligesom ethvert andet selskab, hvilket ganske enkelt betyder at de også har en plade eller to liggende på hylderne. Albummet "I Ain't Mad No More", som skulle være Skillz stærke retur til scenen, samt en afsked med sit tidligere "Mad" moniker, blev desværre skrottet. I årene efter er Skillz blevet mindre kendt for sit ghostwriter arbejde og har fundet en ny lille niche med de årlige rap-ups, hvor han opsummerer det forgangne år gennem rap. Den nye fidus overskygger endnu engang Skillz øvrige arbejde, og der skal gå helt til 2005 før han udgiver nyt med "Confessions Of A Ghostwriter".

"I Ain't Mad No More" blev solgt som bootleg af Skillz selv til flere af sine shows, derudover findes den oprindelige "retail" version også rundt omkring, da den blev sendt ud som promo. Begge udgaver er dog meget sjældne og jeg er aldrig faldet over et eksemplar som var til salg. Flere af numrene, 9 for at være helt præcis, dukker op på "Confessions Of A Ghostwriter" fra 2005 - hvilket giver en meget god pejling af hvordan albummet lyder.
Det er en fed udgivelse, med produktioner fra bl.a. Timbaland, Neptunes og Hi-Tek, derudover er Skillz i topform og man vil bestemt ikke blive skuffet, hvis man i forvejen er Skillz fan.

tirsdag den 24. november 2009

One time for your mind (del 17) - Def Jam - 25th Anniversary Box

Der kommer ikke nogen ny udgivelse på afstemningen, da jeg tænkte det kunne være rart lige at køre nogle af de andre udgivelser i bund, for derefter at nulstille med fem friske udgivelser. Ellers ender det bare med at man kører rundt i de samme 3-4 udgivelser uge efter uge.

Denne uge er afstemningen faldet på en lidt speciel udgivelse, hvilket betyder at jeg er blevet nød til at gribe det lidt anderledes an. Da det drejer sig om en opsamlings udgivelse, har jeg med højst sandsynlighed allerede hørt en stor del (dem alle sammen) mange, mange gange før. Derfor bliver dette en mere traditionel anmeldelse af hver enkelt CD og pakken som helhed, det håber jeg i kan leve med, da jeg simpelthen ikke gider sidde og skrive kommentarer til 60 numre, som jeg i forvejen kender - hvilket en stor del af jer sikkert også gør.

Def Jam - 25th Anniversay Box

Pakken
Pakken (billede) indeholder 5 CD'er, med i alt 12 numre på hver CD. Hver CD kommer i en utrolig flot digipack, hvorpå der er trykt klassiske billeder fra Def Jam arkiverne. CD'erne kommer i en mini vinyl "crate", og er stærkt inspireret af Tommy Boy's Greatest Beats pakken (billede), hvilket egentligt er ret uoriginalt. Derudover er der inkluderet en t-shirt, som er lavet i samarbejde med Adidas. T-shirten er i rigtig god kvalitet, men gør ellers hverken fra eller til for mit vedkommende. Sidst men ikke mindst er der en lille bog om Def Jam's historie, som er en fin lille tilføjelse.


CD1 - 1984/1988
Første CD dækker fint de første år ved Def Jam, de første (vigtigste) singler fra selskabet er at finde på CD'en, men det er lidt underligt at inkludere to numre med Beasties og så udelade deres første single på selskabet "Rock Hard". Ellers dækker den fint nogle af de vigtigste skridt for Def Jam, eksempelvis med inkluderingen af Oran "Juice" Jones' "The Rain", som var det første hit under deres RnB afdeling. LL, Slick Rick, Beasties og Public Enemy er alle fint repræsenteret, men kickeren for denne CD må dog siges at være inkluderingen af "It's The Beat" af Run-DMC, som måtte gå under navnet "Hollis Crew", da Priority ejede rettighederne til deres navn og ikke ville give tilladelse til at udgive på et andet selskab under Run-DMC navnet.

CD2 - 1989/1993
Så rykker det stille og roligt op i 90'erne og man kan straks mærke at der skal gøres plads til lidt flere kunstnere, EPMD, Redman, Warren G, LL, Method Man, ONYX, Nice & Smooth, 3rd Bass plus et par knap så velkendte artister pryder tracklisten, men der er ikke meget plads til andet end "the hits". "Room To Breathe" med Downtown Science, må siges at være denne CD's overraskelse. Et super smooth nummer, fra en udgivelse der har været ude af tryk i mange år efterhånden.

CD3 - 1994/1998
Så bevæger vi os op til der hvor Def Jam virkelig begynder at ramme (og ikke mindst sigte efter) mainstreamen. Taget i betragtning af de udgivelser der var på dette tidspunkt, så er der nogle meget tvivlsomme valg. Kunne man ikke have fundet et "vigtigere" DMX nummer end "Party Up In here" eller et bedre Jay-Z nummer end "Hard Knock Life"? Derudover er der ikke ét nummer, som umiddelbart skulle være specielt på nogen måde, intet remix, ingen obskur 12", ingen ting. Desuden er Meth og Red totalt fraværende, ud over deres "Da Rockwilder" track (meget underligt).

CD4 - 1999/2003
Ah årtusindskiftet, måske den sidste gode periode i rap. The Roc er i top og der er gjort plads til intet mindre end fem numre med Jay-Z, ud af tolv...??!???! Det er jo åndsvagt, ikke engang Scarface får lov til at få et solo nummer. Selv Beanie Sigel får sit eget nummer, samtidig med at han er på to andre numre, jeps i læste rigtigt tre numre med Beanie, men kun ét med Luda. Det specielle cut, skal nok findes i "Is that your chick (The Lost Verses)" med en version hvor Memphis Bleek gæster. Bonus info: tracket var møntet mod Nas med hensyn til at Jay havde knaldet hans baby-moms.

CD5 - 2004/2008
Sidste CD og måske også den mest uinteressante periode hos Def Jam (hvis man spørger mig), ikke at der ikke er nogle gode (og vigtige) numre i denne periode, de er bare ikke på denne CD, hvor man udelukkende har valgt de største hits. Rihanna, Ne-Yo og The Dream (?) viser virkelig Def Jam's udvikling. Ellers er der nogle numre med Ghost, Nas, The Roots og Kanye, men det er kun de absolut sikreste valg som er her. Endnu en CD uden noget nummer som skiller sig ud.

Opsummering
Det altovervejende spørgsmål, som de fleste af jer nok søger svar på, er sandsynligvis hvorvidt man skal skrive denne box på sine juleønsker. Spørgsmålet kan besvares ud fra to perspektiver A) du kan (ligesom mig) godt lide denne slags udgivelser, du er ligeglad med selve musikken men vil gerne have pakken. B) Du vil gerne have en gennemført opsamling, fra et af vore tids vigtigste Hip Hop labels. Hvis du er en A'er, så er du alligevel fuldstændig ligeglad med hvad jeg skriver, faktum er at pakken er utrolig veludført og flot, og ville være en fin tilføjelse til samlingen. Der er desuden en Diamon udgave, med nyler og det hele, som jeg desværre ikke havde hørt om før. Hvis du til gengæld er B'er, så skal du holde dig langt væk fra det her makværk. Det er virkelig en skam at indholdet på CD'erne ikke matcher den flotte indpakning, og udgivelsen rejser flere spørgsmål end den søger at besvare.

Den første CD er uden tvivl den bedste, hvor man virkelig får indtrykket af at man har forsøgt at fortælle lidt om Def Jam's opstart. Derefter går det stærkt ned ad bakke, med flere og flere tvivlsomme valg. Hvorfor er der kun 12 numre på hver CD, når der er udeladt så meget? Hvorfor er Jay-Z overeksponeret i en grad hvor det virker som om han har haft en finger med i spillet? Han er på syv numre, ud af 60 - det er over 10% og han udgør altså ikke 10% af hele Def Jam's historie. Der er så mange mangler at jeg ikke vil gennemgå dem alle, den største mangel for mit vedkommende må dog siges at være manglen på noget ekstra shit. Den ovennævnte Tommy Boy boks, var spækket med særlige versioner af tracksene samtidig med at der var en bonus remix CD. Man må da forvente at det hovedsageligt er samlere som køber denne boks, hvorfor er der så ikke noget for samlerne, der højst sandsynlig i forvejen har alle Def Jam's udgivelser som er værd at have - jeg forstår det simpelthen ikke. (Jeg vidste det selvfølgelig godt i forvejen, da tracklisten har været offentliggjort længe - men det betyder ikke jeg forstår det).

I sampleren har jeg valgt de tre numre, som jeg nævner der skiller sig ud fra mængden. Der er blevet fjernet tre samplere fra bloggen, da det virker som om disse nye udgivelser rejser nogle flag hos enkelte instanser. Hvis jeg får en til henvendelse, så må jeg ny-tænke samplerne i disse indlæg (kom gerne med bud).

(LINK FJERNET AF IFPI) Tryk her for at hente: Def Jam - 25th Anniversary Box (sampler) (LINK FJERNET AF IFPI)

søndag den 22. november 2009

Ustrukturerede søndage (del 5)

Fødselsdags ønskerne er veloverstået og det er så småt blevet tid til at kigge på den bachelor opgave jeg slet ikke har skænket en tanke. Inden da, vil jeg dog lige bruge det resterende af min søndag på at indfri ét sidste ønske, som jeg nu har modtaget en del gange i løbet af de sidste 3 år bloggen har eksisteret.

Det drejer sig om en liste over blogs, som jeg personligt tjekker og finder interessante. Det er egentlig ikke fordi det skal være helt vildt hemmelighedsfuldt, jeg har bare aldrig rigtig forstået relevanssen i forhold til denne blog (der er nok ikke så mange decideret musik blogs, som i regner med). Jeg tjekker mange andre blogs generelt, når jeg eksempelvis skal skrive et indlæg, eller søger efter konkrette ting, de listede er blogs som jeg tjekker hver dag (flere gange dagligt).

En af de eneste Vlogs der er værd at tjekke, han opdatere indholdet alt for sjældent (selv i forhold til mig) men når han endelig gør, plejer det at være ventetiden værd.

http://fuck-tha-muthaphukkin-police.blogspot.com/ (Back 2 Da OG/Don't Bite Tha Funk/One Eight Seven)
Den absolut bedste west coast blog derude, her finder man ALT hvad man overhovedet kan drømme om af obskurt west coast shiat.

Måske en cliché, men dette er nr. 1 kilde til 90% af alt det som bliver kørt igennem alle de andre hip hop blogs. 95% af indholdet er lort og irrelevant, men de sidste 5% er det hele værd - og så har man det med det samme.

En rigtig blog, i den gammeldags forstand. Skriver om alt og intet inden for hip hoppens univers, med lige dele humor og indsigt. Bestemt et kig værd.

Nok den bedste "content" blog derude, den minder på mange punkter om NahRight, men hvor alt lortet er skåret fra. Derudover bliver bloggen løbende opdateret med sneaker og gadget nyheder, som er en god lille bonus hvis man interesserer sig for dette.

QB all day every day, alt hvad man overhovedet kan drømme om, fra et af de mest produktive kvarterer i hip hop.

http://startsnitching.blogspot.com/ (Telling the Truth Off of the Project Roof)
Denne blog har ikke været aktiv siden august og har generelt et rimeligt on/off liv, men når han endelig kører, så er det fandme sjovt. Det er ikke en "hip hop blog" per se, men da den kørte regelmæssigt var det et overordnet "hip hop" publikum som kommenterede og linkede.

Man kan ikke have en blog-roll over hip hop blogs, uden at inkludere denne. Bloggen udspringer fra det notoriske Philaflava forum, hvilket nok må siges at være et af de mest engagerede musik forum derude. 95% af indholdet er bruger kreeret.

http://therapup.uproxx.com/ (The Rap Up - It's Bigger Than Hip Hop)
Samme stil som OnSmash, dog langt mere personligt og med en del mere "spredt" indhold. Hvis man desuden har lidt interesse for basket og kvinder, så går man ikke helt galt her.

http://internetscelebrities.com/ (On the Internets, nobody knows you're a Celebrity)
Dallas Penn og Rafi Kam er "The Internets Celebrities", den absolut bedste Vlog overhovedet. Period. Must see shit.

Dallas Penn's blog, alt mellem himmel og hip hop, måske en af de bedste bloggere overhovedet.

Rafi Kam's blog, samme stil som Dallas Penn, uden sneaker fetichen.

http://www.unkut.com/ (A tribute to ignorance (remix))
Hvis man sidder fast i en slut firser til slut halvfemser tidslomme, som mange af os gør, så er dette stedet for dig.

http://www.byroncrawford.com/ (The mindset of a champion)
Den mest hadet blogger på the Internets, jeg vil ikke give nogen forklaring hvorfor - læs selv og find ud af det, enten elsker man ham eller også så hader man ham, uanset hvad så vil man garanteret vende tilbage igen og igen og...

http://daily-math.com/weblog/ (Daily Mathematics)
Combat Jack's blog, who the fuck is that? tidliger head-honcho advokat for blandt andre Def Jam, har altid en interessant historie eller analyse fra dybt inde i rap industrien.

Hjemsted for Dallas Penn, Byron Crawford, Combat Jack og Ron Mexico, deres nyheds indhold stinker, men deres bloggere er blandt de aller bedste. Specielt hvis man når at fange et Byron Crawford indlæg, inden det bliver fanget af XXL's censur.

En anmeldelses blog, som dækker meget bredt fra nyt til gammelt.

http://www.hiphoppress.com/ (Hip Hop Press: Releases)
Nogle folk tjekker Spine, jeg går direkte til kilden. Layoutet stinker, en del af indholdet er fuldstændig uinteressant, til gengæld dækker det nærmest alt hvad der er værd at følge med i.

Den eneste kunstner blog jeg tjekker, J-Zone er super intelligent og en ægte rap nørd, som ikke er bange for at træde nogen over tæerne eller give props. Her er ingen halvhjertet indlæg, hvor ALT SKRIVES MED CAPS.

Dette er så også en kunstner blog, men forskellen er bare at jeg ikke giver en fux for Mr. Cipha Sounds. Han laver til gengæld den absolut bedste podcast (Juan Epstein), sammen med Peter Rosenberg, og det er det eneste sted man kan få den så snart den rammer nettet.

Ssshhhh.... det er det hemmelige sted, alt det "new shit" før alle andre. De skifter sted rimelig ofte, men går altid under samme navn.

lørdag den 21. november 2009

Føs'dags ønsker (del 13)

Så er vi nået til afslutningen på dette års fødselsdags ønsker. Selvom jeg ved der er en del ønsker som ikke er blevet indfriet, så skyldes det udelukkende at jeg ikke har haft noget som jeg selv synes var interessant nok i forhold til bloggen. Ellers håber jeg da at i har været tilfredse med de ting som jeg nu engang har fundet frem.

Måske ikke alle deres udgivelser, men stadig en rimelig god startpakke.

D-Block Collection
  • The LOX - Money, Power & Respect
  • The LOX - We Are The Streets
  • D-Block - Best Of Green Lantern
  • D-Block - Peer Pressure
  • D-Block - Peer Pressure II
  • D-Block - Street Certified
  • D-Block - Street Muzik
  • D-Block - The Mixtape
  • D-Block - We Are Still The Streets
  • D-Block - Y.O.'s Finest
  • Jadakiss - Jada's Got A Gun
  • Jadakiss - Kiss Of Death
  • Jadakiss - Kiss Tha Game Goodbye
  • Jadakiss - The Last Kiss
  • Jadakiss - The Predator Is Back
  • Sheek Louch - After Taxes
  • Sheek Louch - Can't Cage A Wolf
  • Sheek Louch - Still A Wolf
  • Styles P - A Gangster And A Gentleman
  • Styles P - Ghost In The Machine
  • Styles P - Independence
  • Styles P - Super Gangster (Extraordinary Gentleman)
  • Styles P - The Ghost Sessions
  • Styles P - The Phantom
  • Styles P - The Phantom Menace
  • Styles P - Time Is Money
Fordelt over syv filer, som alle skal hentes ned og pakkes ud med zip program.







fredag den 20. november 2009

Føs'dags ønsker (del 12)

Der går lidt tid mellem hvert indlæg, da jeg ikke har den vildeste upload hastighed. Her kommer en blandet omgang ønsker.

Det var faktisk rigtig svært at finde noget med Digable Planets og/eller Bush Babees, som umiddelbart virkede super interessant. Der findes åbenbart en Promo udgave af Bush Babees' "Ambushed", hvor tracklisten er anderledes fra originalen. Det har ikke været muligt for mig at finde en kopi på nettet, jeg ville købe den og rippe den, men den er lige lovlig dyr til bare lige at gøre det. Jeg har dog fundet lidt;
  • Da Bush Babies - Non Album Tracks
10 tracks fra Da Bush Babees, som er kompileret af OhWord.

Der blev ønsket noget gammelt 50 Cent, derfor har jeg valgt at fremhæve tre mixtapes fra 2002, som alle havde en afgørende rolle i at gøre 50 Cent så stor som han blev. Alle tre mixtapes er en del af en serie og mixet af DJ Whoo Kid, hvis man kan lide vintage 50, så vil man elske disse.
  • 50 Cent & G-Unit - 50 Cent Is The Future
  • 50 Cent & G-Unit - No Mercy, No Fear
  • 50 Cent & G-Unit - God's Plan
Så er der lidt blandede ønsker, som der ikke lige umiddelbart er så meget at skrive om.
  • Obie Trice - The Most Underrated (Mixtape)
  • J.Cole - The Come Up
  • J.Cole - The Warm Up
  • Children Of The Corn - Collector's Edition


onsdag den 18. november 2009

Føs'dags ønsker (del 11)

Så er det blevet tid til anden del af 2009's fødselsdags ønsker.

Special Teamz

Jeg ligger ikke rigtig inde med nogle decideret Special Teamz ting, men jeg har dog nogle ting fra de enkelte medlemmer. Jeg har valgt at undlade materiale med Edo G, da jeg gerne lige vil gemme ham lidt.
  • Special Teamz - The Mixtape (mixed by DJ Jayceeoh)
Officielt mixtape, som blev udsendt umiddelbart inden deres debut.
  • Slaine - The White Man Is The Devil Vol. 1
  • Slaine - The White Man Is The Devil Vol. 2
To mixtapes af Slaine, som er det eneste solo han har lavet.
  • Kreators - No Contest
  • Kreators - Live Coverage
  • Kreators - Greatest Past & Future
Kreators er en gruppe som Jayceon var en del af inden han gik ind i Special Teamz. Kreators har udgivet tre albums, som alle er meget anbefalelsesværdige.


tirsdag den 17. november 2009

One time for your mind (del 16) - K'Naan - Troubadour

Jeg kan meget godt lide denne her måde at gøre det på, jeg får hørt noget af det musik jeg køber ordentlig igennem, samtidig med at jeg føler i har noget medbestemmelse og læser om de udgivelser i har lyst til at vide noget mere om. Som i kan se er der kommet en ny udgivelse på afstemningen, og denne vil løbe indtil næste tirsdag.

K'Naan er en kunstner som jeg først lærte at kende, da jeg var inde for at se Damian Marley i Vega. Det var K'Naan som varmede op og han var alene på scenen, kun bakket op af sin guitar og en meget stor fyr med en endnu større djembe. Opvarmningen gik rent ind hos mig, som uden at tøve købte en CD af en meget venlig K'Naan ude i forhallen. I mellem tiden er K'Naan vokset sig ganske stor, den CD jeg købte i slim-line cover er nu blevet "ordentlig" udgivet, derudover er der kommet en live CD og nu denne her, hans opfølger.

K'Naan - Troubadour

1) T.I.A.
Super banger beat, som lyder meget verdsligt (på en eller anden braziliansk fodbold anthem agtig måde). K'Naan byder velkommen til Afrika, med alt hvad der dertil hører. Det er et fedt nummer, som virkelig banger - et virkelig godt åbningsnummer.

2) ABCs (Feat. Chubb Rock)
Det her track har lidt samme føling som tracket forinden. Cubb Rock er sej, det er et spøjst valg, men det holder 100%. K'Naan har gang i noget dobbelt tempo agtig noget, det lyder lidt forceret, men det gør ikke så meget for helhedsindtrykket. Kort og fedt nummer, som helt klart bliver løftet helt vildt af Chubb Rock.

3) Dreamer
Et ret hurtigt beat, som lyder lidt rodet i starten, men som køler lidt ned når K'Naan begynder at rappe. "I'm a dreamer... bla. bla. bla." ret kedeligt track, han siger en masse uden at sige noget som helst - og så er det meget langt.

4) I Come Prepared (Feat. Damian Marley)
Et meget strippet beat, som virkelig bumper. K'Naan dropper noget ren blære rap, som virkelig holder på den der jeg-har-set-alt-fordi-jeg-er-somali facon. Det ville faktisk slet ikke have gjort noget hvis Damian ikke var droppet forbi. Men han er også super sej, så han giver tracket et ekstra boost. Super fedt nummer.

5) Bang Bang (Feat. Adam Levine)
Et lidt rock-poppet agtig beat, som ikke er særlig godt. Det her lyder som et Maroon 5 nummer, hvor K'Naan gæster og det er ikke særlig godt. Jeg ved godt Adam Levine (Maroon 5) er ligeså hip hop som Coldplay, fordi de har fået et remix af Chris Martin (ikke Coldplay, men DJ Premier) og Q-Tip, men indtil videre er det altså kun Kanye, som har formået at få et godt nummer ud af det. Et alt for påtaget forsøg på at få noget MTV spilletid.

6) If Rap Gets Jealous (Feat. Kirk Hammett)
Var der ikke et nummer som hed det samme på hans sidste CD. Jo det var der, denne gang er det bare med ham guitaristen fra Metallica. Det stinker - BIG TIME. What the fuck, K'Naan er vist lidt forvirret omkring hvad han helt præcist vil, det her er i hvert fald bare larm.

7) Wavin' Flag
Meget simpelt afrikansk inspireret beat, K'Naan tager den afrikanske accent helt ud i denne omgang og laver et nummer der lyder fuldstændig som et nødhjælpsnummer. Det er virkelig slemt, jeg forventer at høre dette track på CNN som backdrop til et inside-africa indslag om den næste udsending af læger uden grænser til udsatte områder af Somalien. Det er kedeligt, det er uambitiøst og det er en OM'er.

8) Somalia
La, la, la, laaa, la, la, la, laaa, over et meget fedt beat, som switcher over til noget rimelig asien inspireret stryger noget - lidt underligt. K'Naan rapper om det hårde liv i Somalien, det er lidt underligt at beatet minder mig om Shogun. Det er aldrig rart at høre K'Naan rappe om livet i Afrika, og det er noget af det han er bedst til, men tracket er meget kedeligt og det underlige beat valg passer bare overhovedet ikke til det land han rapper om - måske det bare er mig?

9) America (Feat. Mos Def & Chali 2na)
Nu er beatet over i noget jive/swing agtig noget, et super fedt beat og K'Naan rapper på ?somalisk?, det lyder svedigt as fuck, men nu switcher han over på engelsk med et switchet flow. Omkvæddet er på ?somalisk?, det lyder stadig svedigt. Mos Def er dejlig nonchalant i sit vers, nu sagde han swagger - øv, men det var stadig et stilet vers. Chali 2na er min yndlings Jurrassic 5'er, han er også sej og hans vers er helt klart det bedste. Det her er helt klart et af de vildelste numre jeg længe har hørt, det holder hele vejen.

10) Fatima
Endnu et beat der lyder som noget fra inside-africa, et forfærdeligt kærlighedstrack. Der er ikke noget godt at skrive her, det varer 5 min. og jeg benytter lige mulighedden for at tisse og hente et glas vand.

11) Fire In Freetown
Kun en akustisk guitar, så kommer der lidt trommer ind og det hele tager lidt til efter ca. et minut. Meget afdæmpet og vellydende, K'Naan synger på det her track. Et meget fedt nummer, som giver indtrykket af et jam-session. Det minder lidt om en blanding af The Police, Bob Marley og Saul Williams - ganske udemærket.

12) Take A Minute
Endnu et ret stille beat, som også har en akustisk fornæmmelse. Brug et minut til at sætte tingene lidt i perspektiv, det er trackets overordnede budskab. Her er endelig et nummer, hvor han lyder lidt sur og som om han har noget han virkelig gerne vil fortælle - ligesom hans første plade. Det holder.

13) 15 Minuttes Away
Et track om at vente 15 minutter på at pengene går igennem, det er da et sjovt emne. Endelig en rapper som har lige så hårdt brug for penge som mig. Desværre er det et rigtig dårligt nummer, som er alt for langt og virkelig dårligt udført.

14) People Like Me
Et meget tungt og trist beat, med strygere og det hele. K'Naan rapper som soldat i Irak, gad vide om næste vers handler om at være Iraker og næste vers igen om at være familiemedlem til en soldat i Irak? (det håber jeg ikke) At nævne Bush er lidt passé, han hedder altså Obama nu - og hed det vist også da denne CD udkom. Okay andet vers handler om en "working-class" kvinde, som er blevet fyret... livet er hårdt med finans-krisen, der er nogen som ikke fik "hope" memoet. Tredje vers handler om K'Naan selv og hans fætter, K'Naan kommer ud af Somalien - men det gør hans fætter ikke. Tredje vers redder dette track fuldstændig - og det ville have været bedre hvis han bare havde lavet et meget kort nummer, måske en interlude med det ene vers, som så kunne have været outro. Nu er det bare et meget langt og meget kedeligt afslutningsnummer.

Opsummering
Umiddelbart var det en ret kedelig affære, albummet er fyldt med numre som aldrig skulle være kommet længere end det papir de blev skrevet på. Derudover virker K'Naan ægte forvirret omkring hvilken musikalsk retning han ønsker at tage, Adam Levine? ham fra Metallica?? I don't get it. Der er dog nogle enkelte fede numre, i særdeleshed nummeret med Mos Def er helt klart et af de bedre numre der er blevet lavet i år. Derudover har han nogle fede gæster med, altså ud over de to ovennævnte missere. Overordnet vil jeg sige albummet er under middel, jeg ville ikke selv have købt det hvis jeg havde lyttet til det først.

søndag den 15. november 2009

Føs'dags ønsker (del 10)

Jeg dropper altså søndags indlægget idag, da jeg hellere vil i gang med de fødselsdags ønsker. Det bliver som det plejer, dvs. det kommer nok til at tage det meste af ugen at indfri de ønsker som skal indfries, kun afbrudt af et enkelt "One time for your mind" indlæg.

UGK - The Southern Way 2007 (re-issue)
Der blev ønsket noget Bun B, som ikke var UGK's Banned EP (som jeg alligevel allerede har smidt op én gang). Så tænkte jeg at pågældende nok heller ikke ville have The Southern Way, som jeg jo egentlig også smed op dengang. I stedet har jeg så valgt denne digital-only udgivelse fra "Big Tyme Records" som indeholder The Southern Way, enkelte numre fra Banned EP'en og en røvfuld ekstra tracks, som man ikke kan få andre steder. Man kan stadig købe denne udgivelse her.

Southern Series Vol. 1-5
Pågældende ønskede også noget southern shiat som han ikke havde hørt før, den var lidt sværere og jeg har derfor valgt en lidt alternativ/anderledes indfrielse af ønsket. Southern Series "compilationerne" stammer fra en af de bedre hip hop blogs derude, nemlig T.R.O.Y. bloggen. Alle 5 Southern Series er spækket med alt hvad man overhovedet kan forestille sig rykker nede sydpå fra 91-99. Det har i hvert fald været noget af en øjenåbner for mig, og der vil helt sikkert være noget man ikke har hørt før (eller hørt om).

High Potent - HP Gets Busy
Afslutningsvis blev der ønsket noget med Big Jaz, jeg kender ingen rapper som går under navnet Big Jaz, en google søgning viser dog at Jaz-O nogle gange går under det navn (så måske det var ham). Jeg synes ikke Jaz er så spændende, så jeg har ikke rigtig noget vildt interessant med ham. Men jeg smider da lige han mest omtalte nummer op, hvis der skulle være nogen som ikke har hørt det endnu. Det drejer sig selvfølgelig om nummeret med Jay-Z fra 1986, som er Jay-Z's absolut første optræden på plade. Jay og Jaz gik under navnet High Potent og udgav 12" "HP Gets Busy".







torsdag den 12. november 2009

"Twenty-six now, and paid in full..."

"Feelin' bad, from all the shit I pulled
On people back in the day
So I'm tryin' to go straight
Plus, I got a little baby hey"

Så langt så godt, 26 år, to børn, dejlig kæreste, Volvo, andel, Rolex, habil musiksamling, hvad mere kan en materialist som mig ønske sig? - lidt mere musik måske.

Nu er det tilgengæld jeres tur, de af jer som har fulgt bloggen i lang tid kender rutinen. For dem af jer som er nye til bloggen, kan jeg forklare det ganske kort. Dagen idag kan i ønske lige hvad i vil, jeg vil derefter forsøge at indfri jeres ønske så godt jeg kan.

Ved midnat slutter ønskerne, og jeg vil gå igang med at indfri ønskerne.

tirsdag den 10. november 2009

24 karat til den store straffer

Fuck hvor lyder den overskrift forkert, men jeg står sgu ved den...

Christopher Rios aka. Big Punisher (10. november 1971 - 7. februar 2000)

I dag ville Big Pun have været 38 år, han nåede kun at lave to albums mens han levede, og han er en af de få døde kunstnere hvis bagkatalog ikke er blevet lænset for alt hvad det er værd. Det er både heldigt og underligt, for Pun må siges at være en af de absolut største personligheder (Pun intended) inden for den såkaldte latino rap.

I anledning af Pun's fødselsdag har jeg valgt at gøre noget lidt anderledes. I stedet for at hive et eller andet mixtape frem, som kan findes overalt i disse dage, har jeg valgt en skrottet plade, fra en af sine kumpaner fra way back.

Cuban Link - 24k

24k blev lavet i perioden inden Pun's død, det var meningen at albummet skulle udgives, men det blev udsat (og eventuelt skrottet) på grund af stigende urolighedder mellem Cuban Link og Fat Joe. Cuban Link havde oprindeligt været en del af "Full A Clips Crew" med Big Punisher, som dengang gik under navnet "Big Moon Dawg". I midten af halvfemserne træffer Pun og Joe hinanden, Joe inviterer ham med på sin næste udgivelse "J.O.E. - Jealous Ones Envy". Efterfølgende danner Bun og Joe gruppen Terror Squad, som hovedsageligt består af medlemmer fra Pun's førnævnte gruppe. Efter Pun's død har Fat Joe svært at holde fast i tropperne, som vender sig mod ham én efter én.

Cuban Link nåede dog at indspille et album, under sin tid med Fat Joe og co., albummet blev som sagt ikke til noget, hvilket medførte en del bøf tracks frem og tilbage mellem Link og Joe. Et enkelt af disse tracks er da også at finde på denne udgivelse, hæftet på som bonus nummer, da Joe ellers optræder på albummet en enkelt gang.

Albummet er ganske enkelt fantastisk, hvis man kan lide Big Pun, Fat Joe og sen-halvfemser rap, så vil man bestemt ikke blive skuffet. Big Pun gæster på to af numrene, men derudover gæster Ja Rule (dengang han var hardcore, jo det var han engang), Noreaga (dengang han kunne lægge et hårdt vers), M.O.P., Kool G Rap, Fat Joe og mange andre. Albummet er typisk latino rap, med nogle hardcore tracks, blandet med nogle smooth out RnB tracks. Hvis man er fan af Pun og Joe, så skal man bestemt give denne udgivelse et lyt.

mandag den 9. november 2009

One time for your mind (del 15) - Fabolous - Loso's Way

Så er det blevet tid til bloggens første demokratisk valgte gennemlytning. Fra nu af, kommer gennemlytningerne på denne måde, men det betyder ikke at der ikke kan være enkelte "afstikkere", når der eksempelvis kommer et album som jeg bare SKAL køre igennem. Derudover kan det godt været at enkelte udgivelser forsvinder fra listen, hvis jeg absolut ikke kan dy mig fra at lytte til dem og de aldrig rigtig fik nogen stemmer.

I denne uge blev det så Fabolous som skulle gennemlyttes. Jeg har ikke det vilde forhold til Fab, en god debut, blev fulgt op af nogle lidt vandede albums, med meget få solide numre. Jeg har hørt Loso' Way skulle være hans hidtil bedste album, men jeg har faktisk ikke hørt et eneste nummer derfra, så det bliver spændende at høre hvad det kan blive til.

Der er kommet en ny udgivelse på afstemningen, og de "gamle" er blevet nulstillet. Afstemningen løber igen frem til næste tirsdag.

Fabolous - Loso's

1) The Way (intro)
"And now for our feature presentation" Loso står foran en flok fotografer og interviewere, lidt ligesom det der skit med ghost som jeg ikke lige kan huske hvor er fra, hvor han ender med at give en gammel mand nogle Wallies, nåh fuck det... Fab spytter nogle rim om at klare sig uden nogens hjælp, hans typiske flow, blandet med lidt ligegyldhed. Det tænder ikke rigtig noget i mig, og han har allerede sagt swagg. Blærerøvs rap kan gøres meget bedre, han har lige brugt 4 minutter uden omkvæd and he ain't saying nothing (endnu).

2) My Time
Auto-tune omkvæd, med nogen som sig hey, hey, hey i baggrunden. Jeg giver lige Fab en chance før jeg skyder mig selv, han disser børnerimsrappere, men dropper selv noget af det mest infantile rap jeg længe har hørt frivilligt. Jeg har aldrig hørt et helt Souljah Boy nummer, men jeg forstiller mig præcist det her. Forhåbentlig er dette bare den obligatoriske auto-tune radio single. Jeg formåede dog at høre det helt igennem, mest fordi jeg skulle vægte mine ord, så jeg ikke kom til at skyde mig selv i foden, hvis dette skulle gå hen og blive en certified classic.

3) Imma Do It (Feat. Kobe)
Endnu et auto-tune omkvæd, what the fuck! De to sidste numre har handlet om at klare sig og bla. bla. bla det gør det her også, har han ikke lavet 4 albums og solgt millioner, han har da klaret sig. Indtil videre kan jeg absolut ikke forstå hypen, jeg gider ikke engang skrive om det her lort. Beatet lyder som noget Joey Moe shit og lyrikken er direkte pinlig. "

4) Feel Like I'm Back
Nah, nah, nah, nah, nah, et meget bombastisk beat, med nogle handclaps, kirkeklokker og nogle blæsere/strygere. Fab rapper om at være tilbage på scenen, ligegyldigt blær. Et fuldstændig tåbeligt omkvæd og Fan lyder fuldstændig umotiveret. Det kan være han skulle gå væk igen, og så komme tilbage når han gider. Jeg bliver lige nød til at tælle til ti, 1... 2... 3... 4... 5... 6... 7... 8... 9... 10... Ahhh... Okay, nu prøver jeg lige at lade som om jeg ikke har hørt de første 4 numre, da jeg er bange for det bare bliver et meget negativt indlæg.

5) Everything, Everywhere, Everyday (Feat. Keri Hilson)
Et meget sjovt beat, med midi lyde og lidt Mario Bros lyde spredt ind, blandet sammen med handclaps og en tung tromme. Udmærket party track, selvom jeg virkelig synes at Fab lyder totalt umotiveret, jeg ved godt at det er hans stil, men så skal musikken og lyrikken også bare holde 100%, ellers bliver det sgu for dovent. Det her nummer er bestemt ikke godt, det skal i ikke tro, det er bare det bedste indtil videre. Et minut tilbage, jeg hopper videre.

6) Throw It In The Bag (Feat. The Dream)
Fuck det jeg bruger ikke tid på det her lort, der er meget få som kan lave gode tracks om at flosse. Fab er ikke en af dem, det er så dumt og ligegyldigt. Lyt til Poppin Tags med Big Boi, Jay-Z, Twista og Killa Mike, hvis i vil lære hvordan man gør. Han prøver endda at lave sit eget lille call-out hook, men han lyder så fucking umotiveret at han ikke engang kan komme ud over beatet. Under normale omstændighedder så ville jeg slukke nu, seks numre og de er alle seriøst dårlige. Fab har 10 numre at gøre godt ved nu, Illmatic var også kun 10 numre, så jeg krydser fingre.

7) Salute (Feat. Lil' Wayne)
Lidt militær trommer, med nogle blæsere og nogen som siger hey i ny og næ. Fabolous giver sin bedste Lil' Wayne lyrik, og den er faktisk ikke dårlig. Wayne lyder til gengæld fuldstændig smadret, den mand lever så meget af sit flow, at jeg undrer mig om der overhovedet er nogen som lytter til noget af det lort han nogengange kan få fyret af. Dette vers var nu ganske udemærket. Titlen siger lidt sig selv, men lad det være sagt med det samme et collabo mellem disse to herrer kan ikke rigtig komme op ved siden af Nas X Jay-Z eller Ghost X Doom.

8) There He Go (Feat. Paul Cain & Freck Billionaire)
Fuck det jeg stopper nu...

Opsummering
Jeg er ked af, det men jeg har kæmpet mig halvvejs igennem og nægter simpelthen at høre den sidste halvdel. Jeg er typen som bryster mig af, at jeg giver alt musik en chance og at jeg kan se alt musik i en sammenhæng, eksempelvis Souljah Boy, som appellerer til folk som godt kan lide personlige ringtoner og vellavet dansevenlig rap. Hvis jeg nogensinde skulle anmelde en Souljah Boy plade, så ville det være ud fra disse kriterier (og ingen andre). Men det her er ikke en anmeldelse, det er en gennemlytning af noget, som jeg selv har købt og som jeg håber på i det mindste indeholder hvad den lover. For det første hvorfor fuck hedder den Loso's Way og har en stærk mafia undertone på coveret, hvis den ikke leverer grimey fortællinger om gadelivet og gennemtænkte raps om at nå toppen, kæmpe sig tilbage etc. etc. Derudover har jeg læst sindsyg god omtale omkring plade, hvem fuck har seriøst synes at den var god? seriøst, jeg spørger? er der nogen som læser denne blog som synes den er god? det kan godt være jeg mangler 8 numre, men dem skal jeg nok få gennemlyttet en anden dag, og de 8 kan vel ikke være dem som løfter hele svineriet. Indtil videre har jeg hørt 8 dårlige numre, med fuldstændig ligegyldigt indhold, som ikke engang ville kunne få god respons i klubberne. Hvor er visionen? hvor er konceptet?hvor er målsætningen? Jeg er mest af alt sur over at jeg rent faktisk har brugt 149,- på den.

Sampleren plejer at være noget som i kan pejle jer efter inden i går ud og bruger penge. Da jeg ikke synes i skal spilde jeres penge, vil jeg ikke smide en sampler op. I stedet smider jeg bare hele skiven op. Så kan i selv bedømme de sidste 8 numre - og hvis i kan lide den, så behold den bare med god samvittighed og betragt det som en gave fra mig.

(LINK FJERNET AF IFPI) Tryk her for at hente: Fabolous - Loso's Way (lidt mere end en sampler) (LINK FJERNET AF IFPI)