Viser opslag med etiketten Nas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nas. Vis alle opslag

søndag den 18. oktober 2009

Ustrukturerede søndage (del 2)

Så blev det søndag og tid til et lidt anderledes indlæg. Til dem af jer som ikke liiiige fik læst sidste søndags indlæg, kan jeg fortælle at de resterende søndage i 2009, vil blive knap så strukturerede som tidligere og i stedet bestå af hvad er lige falde mig ind den pågældende dag. I dag har jeg på opfordring af en kommentar, valgt at gøre noget, som jeg ellers havde svoret jeg aldrig ville gøre. Jeg har nemlig tænkt mig at lave en liste, men ikke bare en hvilken som helst liste, jeg vil nemlig lave en liste over mine ti foretrukne rap albums.

Inden vi kaster os over listen, vil jeg dog lige benytte lejligheden til at fortælle lidt om mine kriterier. For det første skal jeg, som alle andre gør når de vil lukke af for kritik, fremhæve at denne liste selvfølgelig er.... (you guessed it) SUBJEKTIV, det er kliché men hey, så er der ingen misforståelser. Pladerne er valgt ud fra en holdning om at det er en plade som jeg ikke ville kunne være foruden og en plade som har affektionsværdi for mig, enhver anden tilgang ville jeg ALDRIG kunne begrænse til 10, det ville simpelthen være umuligt for mig. Der bliver ikke taget højde for kulturel påvirkning eller overordnede kvaliteter, det er dermed ikke en liste over de bedste eller vigtigste udgivelser.

Listen er i vilkårlig rækkefølge, og der er én regel: ingen kunstner må gå igen to gange, ellers ville listen ikke kunne skæres ned til 10 uden at blive for kedelig. Jeg vælger det album som betyder mest fra en given kunstner. I må også gerne lige have in mente, at jeg er et totalt firser barn, så hip hop/rap kom først rigtig ind i mit liv i halvfemserne... det bærer listen præg af.

Jeg skriver i en lang køre, uden den store korrektur, så jeg håber i bærer over med eventuelle stavefejl eller underlige formuleringer.

Wu-Tang Clan - Enter the Wu-Tang (36 Chambers) (1993)
Jeg var 10 år (1993) og elskede Michael Jackson og Pink Floyd, men der skulle gå næsten to år før et af mine søsters bånd skulle ændre mit liv gevaldigt. Min søster (som hang med alle de forkerte typer) havde fået et bånd af en ven, som fascinerede mig gevaldigt (altså båndet, ikke vennen). Det drejede sig selvfølgelig om Enter the Wu-Tang, som jeg endte med at "låne" fra min søster... og jeg har været hooked lige siden. Den hårde lyd og de aggressive tekster, var - om noget, mit første forsøg på forældre oprør. Albummet var det første jeg købte for mine egne penge, og repræsenterer starten på min lille besættelse.

Ghostface Killah - Ironman (1996)
Ud over at jeg virkelig er begyndt at tro Ghostface er den rapper med den mest konsistente karriere (kvalitetsmæssigt), så har netop dette medlem af Wu en helt speciel plads i mit hjerte. Ironman er det første album jeg købte af Wu solo udgivelserne, selv før Only Built For Cuban Linx. Modsat Raekwon, har jeg altid synes at Ghostface havde et langt mere tiltalende flow, som i langt højere grad formåede at få sine følelser igennem. Enter The Wu-Tang introducerede mig måske for den hårde rap blandet med kung-fu referencer, og gav mig den første rigtige følelse af oprør. Men det var Ghostface, som introducerede mig for rap blandet med soul og følelser, som gav mig mine første rigtige kuldegysninger når jeg lyttede til musik.

MC Clemens - Regnskabets Time (1997)
Regnskabets Time var min første "rigtige" introduktion til dansk rap, selvom min folkeskole var meget hip hop præget og der konstant kørte (hovedsageligt) dansk rap ud af en ghettoblaster i frikvartererne, var der aldrig rigtig noget som fangede min opmærksomhed. RBC var for old school og Østkyst hustlers gjorde, at jeg aldrig gav Einar så meget som et lyt. Så kom en opsamling, som ville være min første introduktion til en rapper, som vækker de samme følelser i mig som Wu-Tang havde gjort 2 år tidligere. Der er selvfølgelig tale om "De grimme ællinger", med nummeret "Fuldstændig Vild" med MC Clemens. Umiddelbart på samme tidspunkt dukker den båndede optagelse fra DM i Rap '96 op, og da jeg første gang hører Clemens proklamere "I kender godt den der med lorten ik', jo flere spande lort jo dårligere lugter det. Det nytter ikke noget i står 5 mc'er herop, for i snakker bare mere lort" så er jeg fuldstændig hooked. Ud over at introducere mig for en helt ny form for dansk rap, så er det også Regnskabets time som bliver min første introduktion til hele bøf universet i rap musikken og jeg har endnu ikke hørt en dansk rap udgivelse, som har haft samme effekt på mig.

Nas - Stillmatic (2001)
Nej det er ikke en stavefejl. Selvom Illmatic nemt overgår alle Nas' andre udgivelser, både tekstmæssigt og produktionsmæssigt, så har den ikke den samme "værdi" for mig. En relativ sen introduktion til Nas (umiddelbart efter It Was Written), har altid betydet at jeg ikke rigtig fik lov til selv at "opdage" Nas, hvilket derved har gjort at jeg har et lidt distanceret forhold til Illmatic, som jeg (dengang) blev fortalt var et godt album, før jeg selv fik chancen for at træffe beslutningen. Da jeg så endelig hørte det, bekræftede det blot hvad jeg havde fået fortalt, i stedet for at overraske mig, som Wu-tang, Clemens og Ghostface havde gjort. Don't get me wrong... jeg elsker Illmatic, og det er netop derfor at Stillmatic betyder noget, Nas er dygtig uanset hvad han laver, men på Stillmatic er det første gang siden Illmatic at det oprigtigt virker som om han skal bevise noget. Jeg hørte dette album til døde lige da det udkom og dets gode modtagelse har smittet af på de øvrige udgivelser, som besidder en ro og frihed som har manglet i hans tidligere udgivelser.

Murs & 9th Wonder - Murs 3:16 - The 9th Edition (2004)
Så hopper jeg hen til et album som kom fuldstændig bag på mig. Selvom jeg kendte Murs og havde hans tidligere albums, så var han ikke en rapper som skillede sig særlig meget ud fra hele den "alternative" west coast scene. Men med 3:16 har Murs lavet et af de første (og eneste) rap albums, som jeg kan relatere til - en sjældenhed, som jeg på stående fod ikke kan tilskrive noget andet album. Fra første gennemlyt, var jeg fuldstændig fanget og denne lille perle af en udgivelse, står som et af de bedste albums jeg nogensinde har hørt. Det er sindsygt svært at forklare hvorfor det fungerer, lidt ligesom det er svært at forklare hvorfor Supreme Clientele sandsynligvis er Ghost's bedste album - alt taler imod, men alle delene passer sammen. Det er da heller ikke lykkedes Murs at genfange magien og hans øvrige udspil sniger sig aldrig rigtig over det middelmådige.

To be continued...

Jeg deler selvfølgelig også lidt musik med jer, jeg har valgt nogle numre fra de pågældende kunstnere, som enten er lavet i samme periode som den pågældende udgivelse, eller som har været tiltænkt den pågældende udgivelse. Der er ikke noget nummer med MC Clemens, på grund af min holdning til dansk musik på bloggen. (hvis Clemens mod forventning skulle læse denne blog, og har lyst til at dele et nummer fra den tid, så skal jeg selvfølgelig ikke stå i vejen for det). I kan enten hente numrene enkeltvis, eller samlet i én stor fil, som jeg plejer.


tirsdag den 1. april 2008

Før alle andre... eller samtidig i det mindste

Nas - Nigger (pre-release version - web rip)

Jeg plejer ikke at skynde mig helt vildt med at skrive indlæg lige så snart der dropper noget nyt, men med chance for at være en af de første bloggere til at skrive om det her, så tænkte jeg da at det var lidt sejt at det skulle blive på en dansk hip hop blog.

Anyway, historien er, at jeg modtog en mail for en lille halv times tid siden fra en fyr i Canada, som normalt hjælper mig med at skaffe en del af de ting i har læst om på bloggen, i mailen var der blandt andre ting et link med en web-stream af en ikke mastereret udgave af Nas's kommende album. Da jeg absolut ikke har læst om dette nogen andre steder, bortset fra rygter på enkelte forums, så skyndte jeg mig at lave en web-rip af numrene. Det drejer sig om 14 tracks, kvaliteten er ikke suveræn, men jeg sætter selvfølgelig en anden op, når den bliver tilgængelig.

Tryk her for at hente: Nas - Nigger (pre-release version - web rip)

mandag den 25. februar 2008

Onsdags bio (del 4)

De her onsdags bio indlæg, har nærmest gjort det umuligt for mig at få skrevet nogen indlæg om mandagen eller tirsdagen. Dette skyldes i stor udstrækning den meget lange upload tid, der er på de her film, eftersom min upload hastighed ikke er vildt stor.

På den positive side, så har jeg investeret i et DVD ripper program, så jeg fremover kan sætte hele film op, uden at skulle bekymre mig om hvorvidt de allerede er tilgængelige et eller andet sted på nettet. Jeg starter ugen, med netop ét af disse DVD rips:

Nas - Made You Look: God's Son Live
Jeg har tidligere på bloggen ville lægge et audio rip op af denne koncert, men nu hvor jeg har mulighed for det, syntes jeg ikke i skulle snydes for videoen.

Ved ikke hvad jeres personlige mening er omkring denne slags koncert DVD'er, men jeg syntes faktisk de er ret fede, især når de er lige så vellykket som denne. Alene delen hvor Jadakiss og Ludacris hopper på scenen, er downloadet værd.


søndag den 16. december 2007

Søndagens top 8 (del 35)

Så er det søndag igen, som sagt intet tema denne gang. Bare 8 numre som jeg lige vil smide i mixet. Bloggen vil køre som normalt ugen ud, men i jule perioden frem til det nye år, vil bloggen være på ferie. Men det skal jeg nok lige skrive nærmere om i løbet af ugen.

1) Raekwon - Brothers Keeper (Feat. Nas)
Fik lige de 3 Vatican mixtapes med Reakwon ind af posten forleden, og selv om jeg har læst en del steder at de ikke skulle være så fede, så er jeg i hvert fald ikke blevet skuffet. Her er der et nummer med Nas og Raekwon jeg ikke havde hørt før.

2) AZ - The Hardest (Feat. Styles P)
Selvom om dette track er fra AZ's nyeste plade, som kommer ud i starten af '08, så har jeg valgt at uploade mixtape versionen som indeholder nogle andre vers. Så må i selv bedømme hvilket der er "the hardest".

3) Scarface - Definition Of Real (Feat. Z-Ro & Ice Cube)
Jeg er stadig ikke helt kommet mig over det nye Scarface album, bliver lige nødt til at påminde mig selv om hvordan Scarface kan lyde.

4) Nas - Time (Feat. AZ & Nature)
Og så er der nogen som siger at "The Firm" var et flop.

5) Originoo Gunn Clappaz - Elite Fleet (Feat. M.S., The Representativz & Bad Vybes)
BCC!

6) Masta Ace - Sittin' On Chrome
Et af Masta Ace's bedste numre, som jeg har gen-hørt en del på det sidste.

7) Ghostface Killah - Killa Lipstisk (Feat. Method Man & Masta Killa)
Efter en uge er Ghost stadig fast inventar i bilens CD afspiller, det er da et godt tegn. Men jeg savner stadig et helt vers fra Johnny Blaze på det her track.

8) Akinyele - Ak-Nel The Great
Slutter lige af med en orn'lig syg banger.

(bonus track) Flow 93.5 OTA Live - Black Moon Bio
Duck down har lige sat det her ud på nettet til gratis download, og jeg tænke det var lidt sjovt. Det er et Canadisk radio program som har lavet et halvtimes indlæg om Black Moons historie, helt klart et lyt værd, hvis man kan lide Boot Camp og lyden af 90' East Coast.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 35)

fredag den 13. juli 2007

Lidt mere ferie til mig = lidt mere musik til jer

Som jeg tidligere har skrevet, holder jeg lidt ferie her de næste par uge. Dette betyder at jeg holder en lille pause fra bloggen. (det næste indlæg vil komme søndag d. 29 Juli)

Derudover vil jeg lige gøre opmærksom på at dette er indlæg nr. 100, håber i har nydt bloggen indtil videre.

Nas - Mixtape Collection

Dem af jer der har fulgt med i bloggen, ved hvor stor en Nas fan jeg er. Derfor ejer jeg også en del materialle af ham, blandt andet nogle mixtapes, som jeg meget gerne vil dele med jer.
  • J-Love - Nas' Finest Part 1
  • J-Love - Nas' Finest Part 2
  • J-Love - Nas' Finest Part 3
  • J-Love - Nas' Finest Part 4
  • J-Love - Nas' Finest Part 5
  • Statik Selektah - The Prophecy
  • Statik Selektah - The Prophecy vol 2 (The Beginning of the N)
  • Lights Out Productions - Carry The Cross
  • Lights Out Productions - Carry The Cross (The Rebirth)
  • Dirty Harry - Living Legends vol 1
  • tobeannounced - tobeannounced & Nas
De første 5 J-Love mixtapes er en sammensætning af rigtig mange, mere eller mindre, kendte Nas sange. Disse mixtapes indeholder rigtig mange meget svært tilgængelige Nas numre og lyden svinger meget, da en stor del af dem er vinyl rips.
De 2 Statik Selektah mixtapes er mere en sammenblanding af forskellige vers og mashups som er mixet sammen. De 2 næste mixtapes indeholder rigtig mange remixes og nogle lidt nyere tracks, derudover er der også nogle meget svært tilgængelige tracks.
Dirty Harry mixtapet er et mix af 40 Nas numre hvoraf der også er en del Mashups, dette mixtape vandt "Mixtape of the Year" prisen sidste år (eller var det sidste år igen, jeg kan ikke huske det).
Det sidste mixtape, er ikke et mixtape men en samling af alle de Nas numre jeg har hvor han gæster andre folks projekter.

Med alle disse mixtapes, burde man være rimelig godt dækket ind hvad angår Nas' bagkatalog. Der er en del af numrene som optræder flere gange, men lyt lige de forskellige igennem, da de er i forskellige kvaliteter. Ellers er der ikke så meget at skrive, god sommer herfra.

Tryk her for at hente: Nas - Mixtape Collection (del 1)

Tryk her for at hente: Nas - Mixtape Collection (del 2)

Tryk her for at hente: Nas - Mixtape Collection (del 3)

søndag den 11. februar 2007

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 3)

Nas - Demo Tape

Jeg har allerede sagt at jeg ikke gider skrive noget om Nas som ikke allerede er blevet skrevet (mange, mange gange før), så det vil jeg prøve ikke at gøre.

Det er ikke så tit man hører om det her bånd til trods for at det er relativt nemt at finde på nettet. Man kan købe de enkelte numre gennem en del hjemmesider, som har samlet dem til én "udgivelse" som går under navnet "Pre-matic" eller "Pre-Illmatic". (som måske er mere sigende end "Demo Tape", men det kommer jeg til senere)

Efter den store succes med "Live at the BBQ" var der opstået utrolig megen hype omkring Nas, men der var ikke den store interesse hos de forskellige pladeselskaber.
Nas begyndte at blive frustreret over ikke at indspille noget musik og han kontaktede sin gode ven Large Professor, sammen blev de enige om at sammensætte et demo bånd og Large Pro introducerede Nas for MC Serch. Samme aften droppede han et vers på "Back to the grill" og MC Serch besluttede at hjælpe Nas med at sammensætte demo båndet, som ville ende med at sikre Nas en plade kontrakt.

Hvorvidt dette er det omtalte bånd eller ej, er meget svært at vide. Man kan med sikkerhed sige at alle numrene er fra før "Illmatic", dog er der nogle tegn på at båndet ikke er "ægte".
På nummeret "Number One With A Bullet" siger Nas i starten "9-6 shit", selv om man ved at dette nummer blev indspillet omkring 1990, blev det først udgivet "officielt" i 1996 da det optræder på flere mixtapes fra den tid. Eftersom det er mixtape versionen som er på dette demo bånd, kan man ikke med garanti vide om det optrådte på det originale demo bånd. (lidt kringlet, men håber jeg har formuleret mig ordentligt)
Uanset om båndet er "ægte" eller ej, så er alle numrene fra før "Illmatic" og det er i sig selv fedt at have i samlingen.

Eftersom båndet ikke kan siges at være 100% "ægte" så har jeg selv tilføjet 1 track, en indspilning af "Life's A Bitch" som går lidt galt og ender med lidt freestyle fra Nas og AZ.

Tryk her for at hente: Nas - Demo Tape 1991

torsdag den 18. januar 2007

I am... Klassikeren som aldrig rigtig blev til

Nas - I am... (bootleg)

Hvad kan jeg skrive om Nas som ikke allerede er blevet skrevet? Ikke særlig meget så det vil jeg ikke prøve på, jeg vil heller ikke skjule at jeg er Nas fan med stort F, eller måske nærmere Stan med sort S. Jeg er en af dem som synes at "NaStradamus" er ok (måske endda god), jeg ville aldrig kalde "The Firm" et flop og i mine øjne var "Stillmatic" ikke et comeback, for han var aldrig helt væk.

Men hvorfor er det så at jeg altid har lidt dårlig smag i munden hver gang "I am..." kommer på banen? Hvorfor blev "I am.." aldrig mere end blot god?


I 1998 havde Nas meget at bevise, manden som skulle bære New Yorks krone blev nedsablet af de samme mennesker som engang tilbad ham. Kritikken af "It Was Written" og det som de fleste kalder "The Firm Flop" havde taget hårdt på troværdigheden og han havde noget at bevise. Nas var på en mission, han ville slette ethvert spor af Escobar og gen-erobre titlen som New Yorks profet. Planen var en dobbelt cd med titlen "I am... The Autobiography", en cd som skulle indeholde numre om legendens liv fra fødsel til nutiden.

En promotion fejl og panik fra pladeselskabets (Columbia Records) side, var årsag til at mange fans blev skuffet da "I am..." endelig ramte hylderne. Hvad vi fik var ikke 2 men 1 cd og væk var 8 af de sange som gjorde at "I am..." så tidligt blev erklæret en klassiker.

En promo cd til radio stationerne blev leaket på nettet, pladeselskabet og Nas frygtede at dette ville gå ud over pladesalget, derfor blev numrene skrottet og erstattet af andre.

Nedenfor er tracklisten til promotion cd'en som blev sendt ud til radio stationerne, ved blot at kigge på titlerne er det nemt at se pladen var opbygget som en selvbiografi.

1. Fetus Belly Button Window ***
2. Small World *
3. Money is My Bitch *
4. Project Window **
5. Poppa Was a Player ***
6. Dr. Knockboots Do's and Don'ts *
7. Day Dreamin, Stay Scheamin ****
8. Sometimes I Wonder ****
9. Hardest Thing is to Stay Alive ****
10. Drunk by Myself ***
11. Wanna Play? ****
12. Blaze a 50 ***
13. We Will Survive *

* I Am...
** Nastradamus
*** The Lost Tapes
**** Aldrig officielt udgivet


Jeg har uploadet de 8 numre som aldrig dukkede op på den officielle "I am..." udgivelse. Selv om de fleste Nas fans har de her numre, enten fra B sider eller "The Lost Tapes" så har jeg valgt at samle dem da jeg virkelig synes man er gået glip af nogle af hans bedste numre, især: Poppa Was A Player (som faktisk er produceret af Kanye West), Drunk by Myself, Sometimes I Wonder (Feat. Nature).

"Sometimes I wonder/Will a nigga go under because of his hunger/This game is risky/If a nigga slips six feet/Will these niggaz really miss me/Dead partners too soon/All these niggaz flipping on me/Cause I won't give no loot to them/Sometimes I wonder/Sometimes I..."

Tryk her for at hente: Nas - I am... (bootleg)