Viser opslag med etiketten Scarface. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Scarface. Vis alle opslag

søndag den 11. oktober 2009

Ustrukturerede søndage (del 1)

Som de fleste af jer nok ved så plejer jeg at have et fast indlæg hver søndag, det startede med en top 8, udviklede sig til en ugentlig konkurrence og endte ud med at handle om soundtracks. Det sidste af de nævnte tiltag var dog knap så populært og de få kommentarer som dukkede op på indlæggene omhandlede altid noget helt tredje - jeg ser derfor ikke nogen umiddelbar grund til at fortsætte med dem.

I stedet vil de resterende søndage i 2009 være lidt mere løse i strukturen, og handle om hvad der umiddelbart falder mig ind.

Jeg vil starte ud med at dele et track med jer, som blev ønsket for meget lang tid siden i kommentarerne. Dengang havde jeg kun en rigtig dårlig film-optagelse at gøre godt med, men jeg er faldet over en cd kvalitets udgave på et totalt tilfældigt mixtape. Det drejer sig selvfølgelig om den meget kendte scene fra La Haine filmen, hvor DJ Cut Killer mixer NTM's "Nique Ta Mêre" med Édith Piaf's "Non, je ne regrette rien". Dette er hele mixet på fulde to et halvt minut i perfekt kvalitet.

Hvis man tjekker mange blogs dagligt kan det godt være en sand jungle at finde rundt i alle de nye numre, som bliver smidt op dagligt. Det betyder især at man ofte ender med at grovsortere en del, med risiko for at gå glip af nogle sande perler. Eksempelvis det fantastiske Brother Ali og Scarface track, fra BK One's nyeste Album "Rádio Do Canibal", eller Crooked I's nyeste single med Snoop Dogg, som han ellers har haft bøf med - indtil nu altså. Det er måske heller ikke alle som har hørt Sean Price, M.O.P. og Saigon's leakede track fra Statik Selektah's kommende "The Hangover" eller som har fattet at Cormega's først single er produceret af Preemo.

Hvis i (ligesom mig) var lidt skuffede over Slaughterhouse albummet, så vil jeg lige dele deres (efter min mening) to bedste tracks, som selvfølgelig ikke endte på den færdige udgivelse, hvilket resulterede i en endnu større skuffelse, da jeg havde hørt albummet helt igennem og ikke rigtig kunne forstå visionen. Det første nummer er det introspektive "Move On" det andet er posse cuttet "Woodstock" med M.O.P.

søndag den 16. december 2007

Søndagens top 8 (del 35)

Så er det søndag igen, som sagt intet tema denne gang. Bare 8 numre som jeg lige vil smide i mixet. Bloggen vil køre som normalt ugen ud, men i jule perioden frem til det nye år, vil bloggen være på ferie. Men det skal jeg nok lige skrive nærmere om i løbet af ugen.

1) Raekwon - Brothers Keeper (Feat. Nas)
Fik lige de 3 Vatican mixtapes med Reakwon ind af posten forleden, og selv om jeg har læst en del steder at de ikke skulle være så fede, så er jeg i hvert fald ikke blevet skuffet. Her er der et nummer med Nas og Raekwon jeg ikke havde hørt før.

2) AZ - The Hardest (Feat. Styles P)
Selvom om dette track er fra AZ's nyeste plade, som kommer ud i starten af '08, så har jeg valgt at uploade mixtape versionen som indeholder nogle andre vers. Så må i selv bedømme hvilket der er "the hardest".

3) Scarface - Definition Of Real (Feat. Z-Ro & Ice Cube)
Jeg er stadig ikke helt kommet mig over det nye Scarface album, bliver lige nødt til at påminde mig selv om hvordan Scarface kan lyde.

4) Nas - Time (Feat. AZ & Nature)
Og så er der nogen som siger at "The Firm" var et flop.

5) Originoo Gunn Clappaz - Elite Fleet (Feat. M.S., The Representativz & Bad Vybes)
BCC!

6) Masta Ace - Sittin' On Chrome
Et af Masta Ace's bedste numre, som jeg har gen-hørt en del på det sidste.

7) Ghostface Killah - Killa Lipstisk (Feat. Method Man & Masta Killa)
Efter en uge er Ghost stadig fast inventar i bilens CD afspiller, det er da et godt tegn. Men jeg savner stadig et helt vers fra Johnny Blaze på det her track.

8) Akinyele - Ak-Nel The Great
Slutter lige af med en orn'lig syg banger.

(bonus track) Flow 93.5 OTA Live - Black Moon Bio
Duck down har lige sat det her ud på nettet til gratis download, og jeg tænke det var lidt sjovt. Det er et Canadisk radio program som har lavet et halvtimes indlæg om Black Moons historie, helt klart et lyt værd, hvis man kan lide Boot Camp og lyden af 90' East Coast.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 35)

søndag den 9. december 2007

Søndagens top 8 (del 34)

Jeg tager en lille pause fra de geografiske temaer, jeg vender nok tilbage til dem engang i det nye år. Denne søndag og de næste søndage i December måned, kommer ikke rigtig til at følge noget tema. Glædelig anden advents dag.

1) Styles P, Termanology & Q-Tip - Stop, Look & Listen
Et af mine yndlings tracks i år, tracket er fra Statik Selektah albummet "Spell My Name Right (The Album).

2) Ol' Dirty Bastard - Dirty Run
Et vildt underholdende Ol' Dirty nummer, som jeg aldrig havde hørt før.

3) Ghostface Killah - Daytona 500 (Feat. Raekwon & Capadonna)
Jeg har hørt den nye Ghost ret meget og fik helt lyst til at høre noget af det helt gamle, nu virker den nye pludselig ikke så god.

4) Scarface - Recognize
Jeg er så skuffet over den nye Scarface (som i måske har læst) at jeg virkelige har haft et behov for at høre, hvordan Scarface burde lyde.

5) Celph Titled - It Ain't
Rigtig fedt Celph Titled track, ikke rigtig særlig meget andet at skrive.

6) El Da Sensei - Hard Times, Hard Rhymes
Rigtig, rigtig lang tid siden jeg har hørt noget fra Al Da Sensei, her er der lige et track med ham.

7) Screwball - Loyalty (Feat. Cormega)
Lidt ligesom med Scarfes nye album, har jeg også været pænt skuffet over Cormega's nyeste, her er der noget af det ældre Cormega materiale som virkelig rykker.

8) Black Moon - Headz Ain't Redee
Ud over de sidste par nye CD'er, har jeg næsten kun hørt go' gammeldags 90'er east coast, og det er jo også rigtig, rigtig godt.

(Bonus Track) Ludacris - Ludacrismas
Fordi det jul og det sjovt.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 34)

torsdag den 6. december 2007

One time for your mind (del 2) Scarface - M.A.D.E.

Så sidder jeg her hjemme og skal finde på noget at lave en Torsdag aften, hvor jeg har fået tjansen at passe lejlighed og familie, alt imens kæresten er ude at nyde sin alt for tidlige julegave fra mig, nemlig en billet til Common koncerten i Vega. Heldigvis havde jeg forudset aftenens forløb og jeg har derfor købt et par CD'er på vej hjem fra arbejde, som kan holde mig beskæftiget mens kæresten er ude at lege.

Nu er kæresten gået og den lille er puttet, så nu er tiden kommet til at slå hul på den første af de to CD'er jeg har været ude at købe, nemlig...

Scarface - M.A.D.E.

1) Intro
Det lyder stort og der en som snakker om stikker svin, der er nogle handclaps og det hele lyder lidt bombastisk.

2) Never
Andet track er startet, beatet er stille og roligt Scarface agtigt, med et kor som synger Never i baggrunden, egentlig ret fedt. Scarface lægger hårdt ud med at rappe om aldrig at være en snitch, aldrig gå uden sin gun, aldrig holde op med hustle osv. osv. det hele er lidt cliché agtigt (rent tekstmæssigt), men Scarface lyder altid så overlegen at det holder 100%. Fedt track i den bløde ende, som heldigvis slutter inden det trækker alt for langt ud 3:00.

3) Bigg Dogg Status (Feat. Wacko)
Typisk dirty south beat, Scarface lægger ud med lidt blære rap og fortsætter med at rappe om hvorfor han har "Bigg Dogg Status" som nok kan oversættes til at være en god gammel dags "O.G.". Tracket vokser lidt på mig og er egentlig ret bangeren, Wacko ved jeg ikke hvem er men han er også kun med på omkvæddet, så han gøre hverken fra eller til. Alt i alt et fedt track som nok lige skal høres lidt højere og dybere end jeg lige kan tillade mig pt.

4) Girl You Know
Videre til næste nummer, beatet er noget chopped op soul sample som ikke rigtig imponerer ved første lyt. Scarface rapper om billige tøser som ikke kan holde fissen for sig selv, ikke noget som ikke er hørt før og efter to et halvt minut har jeg lyst til at skippe videre, men der er næsten to minutter tilbage så jeg lader den bare køre ud. Pladens første misser.

5) Burn (Feat. Z-Ro)
Hurtigt videre til næste nummer, som straks lægger op til noget lidt større med et "stort" beat og helikopter lyde. Scarface lægger ud med at rappe om at dræbe en mand og om ghetto livet, nu kommer omkvæddet og fuck hvor er jeg nede med det her track. Z-Ro synger omkvæddet og det er iskoldt, det skal høres. Scarface fortsætter samme stil i andet vers og jeg glæder mig allerede til omkvæddet igen. Det her track ER Scarface, helt klart albummets bedste indtil videre

6) Go (Feat. Nina)
Scarface starter sin rap med det samme og han rapper om sit forhold til kvinder, Nina synger omkvæddet og det handler om hvor meget hun elsker ham og hvor lidt han forstår hende, Scarface fortsætter stilen fra første vers og rapper lidt om at hun skal chille og han er en rigtig mand som har brug for plads og bla. bla. bla. beatet er meget chilleren og egentlig okay, men omkvæddet og indholdet er bestemt ikke min kop the. Jeg ville meget hellere høre Snoop over det her beat. Bestemt ikke et track som jeg har behov for at høre igen.

7) Dollar
Endnu et typsik dirty south beat som man kender dem fra tidligere Scarface albums, Scarface rapper om sine penge og hvad han har råd til. Ret kedeligt indtil videre, omkvæddet er en fyr som synger og er egentlig okay, giver tracket lidt mere liv. Men stadig ikke et track som falder helt i min smag, har kun hørt lidt under to minutter og under andre omstændighedder havde jeg helt sikkert trykket på "skip" knappen. Jeg lader den køre ud og tager mig et glas Orangina, indtil næste track starter... Nu er det drukket og der er stadig lidt over et minut tilbage, snork. Fyren der synger irriterer mig virkelig meget nu.

8) Boy Meets Girl (Feat. Tanya Herman)
Titlen skræmmer allerede inden tracket egentlig er startet, især med "Girl You Know" og "Go" i baghovedet... Beatet er lidt west coast inspireret og tracket er en historie om en dreng som er på afveje, Tanya Herman gør det faktisk rigtig godt på omkvæddet, andet vers handler selvfølgelig om en pige som er på afveje, gad vide om dreng og pige mødes i tredje vers??? Sangen ender tragisk og er igen ikke vildt banebrydende i forhold til andre i samme genre, men Scarface gør det egentlig meget godt og Tanya Herman løfter lige tracket op over det middelmådige.

9) Who Do You Believe In
Fedt beat som lige får lov til at køre lidt, jeg digger det rigtig meget og nikker med nakken. Scarface begynder at rappe om back in the day og hans døde homies, han står selv for det meget minimalistiske omkvæd, som klæder tracket rigtig godt. Helt klart et af de bedre tracks indtil videre.

10) Git Out My Face
Tracket starter ud med violiner og nogle handclaps, derefter kommer der et kor som synger at "falske røv negere skal fjerne sig" alt imens en mand råber at "falske kvindfolk skal fjerne sig" umiddelbart fra hans ansigt, indtil videre kan jeg ikke lide det her track, men lad os se.... Scarface rapper endnu engang om billige piger med billigere vaner, og omkvæddet er direkte dårligt. Nu handler det om de førnævnte "falske røv negere" og tracket siger mig stadig absolut intet.

11) The Suicide Note
Det vender lige 180 grader på det her track, og Scarface giver ikke engang beatet en chance for at starte før han begynder at rappe. Tracket er meget dystert og handler om en af Scarfaces venner som begår selvmord, omkvæddet er lidt svært at forklare men giver tracket en rigtig klam (af mangel på bedre ord) aura.

12) Outro
Sidste track... fedt beat som bygger sig selv mere og mere op, gad virkelig godt høre Scarface rappe over det her, men desværre...

Opsummering
Fuck hvor havde jeg lyst til at kunne lide det her album, altså sådan virkelig meget, ikke alene fordi jeg havde hørt mange gode ting om det, men også fordi jeg er en vildt stor Scarface fan. Måske havde jeg forventet for meget og måske skal albummet bare lige "vokse" lidt på mig, for uanset hvad så synes jeg egentlig det som helhed er et meget godt album, der er bare lige nogle enkelt smuttere, som nok bare skuffer ekstra meget når jeg nu engang havde så store forventninger.

Tryk her for at hente: Scarface - M.A.D.E. (sampler)