søndag den 27. december 2009

One time for your mind (del 19) - Rakim - The Seventh Seal

Så kom dagen som jeg ærlig talt ikke havde regnet med ville komme, jeg skal nemlig til at lytte til et nyt Rakim album. Efter OB4CL2 og nu dette album, så er der måske stadig håb for Detox. Nu bliver det til gengæld spændende at høre, hvorvidt Rakim kan gøre Raekwon kunsten efter og levere et solidt album efter så mange års pause.

Without further ado...

Rakim - The Seventh Seal

1) How To Emcee
Banger beat, med et guitar riff og et højt tempo. Rakim skoler fra første vers, hvis du vil lære at "emcee" så er han the go-to guy. Det er et forventeligt track, taget Rakims omdømme og status i betragtning, og det fungere super godt som åbningstrack.

2) Walk These Streets (Feat. Maino)
Så går det betydeligvis ned i tempo, et mørkt Dre inspireret beat, som giver plads til noget grimey east coast shiat. Maino er en fed rapper, som ikke får særlig meget opmærksomhed og han følger rigtig fint med Rakim. Rigtig fedt track.

3) Documentary Of A Gangster (Feat. IQ)
Endnu et mørkt beat, med et klaver loop - minder mig om noget af det Prodigy rapper over nu om dage. Et rimelig kedeligt track, hvor Ra lyder uoplagt og ikke lige formår at flippe fortællingen om "the american gangster" på en særlig finurlig måde.

4) Man Above (Feat. Tracey Horton)
Et rimelig forvirrende beat, som minder lidt om noget Pharoahe Monch (på Desire pladen) med et west-coast vibe?!? Der er en fyr som drops i baggrunden, med "uh-uhs"og generelle bemærkninger, minder lidt om Timbaland på et Aaliyah track, det er mega irriterende. Derudover er omkvæddet rimelig langt (men ikke dårligt), og det gør det svært at koncentrere sig om rappen. Alt i alt et rimelig forvirrende nummer, som nok bare skulle være blevet barberet lidt ned.

5) You And I (Feat. Samuel Christian)
Stille men tungt beat, med noget pan-fløjte (ikke så slemt som det lyder) og nogle strygere, omkvæddet er med en reggae dude, som desværre er rimelig anonym, han lyder som en fattigmands udgave af Stephen Marley eller Jahdan. Tracket handler om Ra's eneste ene, måske er det musikken, jeg nær-lytter ikke ligefrem, da tracket er rimelig kedeligt og han bestemt ikke leverer hjernevridende lyrik... " You was hot as hell, now it's me and you like Barack and Michele"

6) Won't Be Long (Feat. Tracey Horton)
Fedt beat, som igen har lidt af et west-coast vibe. Der er en fed vibe over tracket og Ra lyder bekvem. Omkvæddet bliver igen håndteret af sangeren Tracey Horton (som er en mand), og han fylder lige tilpas til ikke at forstyrre tracket. Tracket re-præsenterer Rakim anno 2009 og det er fedt, han er knap så lyrisk men tracket har en super fed vibe og jeg er i hvert fald vild med det.

7) Holy Are U
Det her track har jeg hørt før, jeg er rimelig vild med det. Beatet er rimelig hysterisk, men passer super godt til Rakim, som uden problemer forsvarer sin titel som "God MC".

8) Satisfaction Guaranteed
Lidt specielt beat, som minder lidt om nogle af de tracks AZ nogen gange rapper over, hvor der foregår lidt for meget. Rakims musik = crack, opsummere rimelig meget trackets koncept. Det er meget kedeligt, det er meget uoriginalt og det er noget af et anti-klimaks til det foregående track, ærgeligt. Det her track har sat standarden for hvordan den slags numre skal gøres, så med mindre det kan matches eller gøres bedre...

9) Working For You
Et dejligt mellow beat, med et guitar sample (lyder som det fra Ludacris' Growing Pains, men jeg tager nok fejl). Tracket er en kærlighedserklæring til wifey. Det er et fedt nummer, som bliver federe af det dejlige beat.

10) Message In The Song (Feat. Destiny Griffin)
Et speedet og chopped soul sample, med strygere og et relativt højt tempo. Rakim dropper "knowledge" og flyder super lækkert over beatet, han lyder helt på toppen og omkvæddet, som er sang, klæder tracket rigtig godt.

11) Put It All To Music
Endnu et rimelig funky beat, som giver Rakim gode muligheder for at fange flowet i tracket. Fedt track, med en dejlig care-free vibe.

12) Psychic Love
Meget hårdere beat, med en klar NY lyd, som man kender fra Prodigy, CNN, Cormega etc. Endnu et "love" track, dog med en betydeligvis mere grimey vibe, det nok til hans ride-or-die-NY-bitch. Det er et fedt track, men alle kærlighedserklæringerne til det modsatte køn, begynder at fylde lidt.

13) Still In Love
Så kommer der endnu en kærlighedserklæring, denne gang er det dog til musikken. Beatet er rimelig bangeren, med et chopped sample. Rakim giver den gas, og på lige under tre minutter virker det lidt som en rigtig veludført interlude.

14) Dedicated
Sidste track, og Gwen Stefani er det første man hører. You and me, we used to be together... bla. bla. i kender resten, det er hittet fra No Doubt (som jeg ikke lige kan huske hvad hedder). Det er et rimelig kedeligt beat, og selvom trackets indhold er meget personligt virker No Doubt samplet fuldstændig malplaceret (oh, den hedder "Don't Speak"), specielt når det bliver brugt som omkvædt. Ærgelig måde at slutte pladen på. Hvem havde troet at de sidste linjer på en Rakim plade ville komme fra Gwen Stefani "I c'ant believe this could be the end", hmmm.

Opsummering
Det her er måske den sværeste opsummering jeg har skrevet, på den ene side er Rakim en levende legende, som af mange bliver betegnet som "the holy grail of all lyrical rappers", på den anden side er det 10 år siden Rakim sidst har udgivet en plade, hvor han allerede udviste alderdomstegn. Lad det være sagt med det samme, Rakim er ikke længere det lyriske vidunder han engang var, MEN det betyder ikke at dette er et dårligt album. Rakim er måske ikke på niveau med sit gamle jeg, men hvordan skulle det også kunne lade sig gøre? Det som gjorde Rakim nyskabende op igennem firserne og start halvfemserne har influeret 99% af alle rappere, det ville være urealistisk at tro han kunne gøre det samme i 2009.

Albummet som det står, er ganske udmærket og helt klart pengene værd, der mangler dog noget variation og det skuffer især at det ikke har været muligt for Rakim at hive nogle lidt mere anerkendte og dygtige producere til bordet. Ikke at produktionerne er dårlige, det hiver bare helhedsindtrykket ned til det middelmådige, hvor især det overordnede lydbillede virker formålsløst og uden større "vision". I det hele taget er det albummets største problem at, det prøver at være (og bliver introduceret som) Rakims "chef d'oeuvre", når det i virkeligheden bare er albummet som SKULLE udgives, så han endelig kunne få gang i karrieren. Raekwon lavede også "Immobilarity" og "Lex Diamond", før han genfandt gnisten på OB4CL2, så lad os lige lade tvivlen komme Rakim til gode, det har han om nogen fortjent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar