Hver gang et nyt album bliver leaket på nettet sørger jeg for at downloade det, derfra ryger det direkte over i en mappe, hvor det så sidder indtil albummet bliver officielt udgivet. Nogle gange bliver albummet ændret, andre gange bliver albummet skrottet, men i langt de fleste tilfælde udkommer albummet præcis som det blev leaket i første omgang, hvis det sidste er tilfældet sletter jeg albummet og køber en fysisk kopi (hvis det har min umiddelbare interesse). Hvis albummet derimod falder under de første kategorier, så har jeg noget som jeg kan sætte op på bloggen.
Netop dette album ryger under de to første kategorier, det blev leaket omkring starten af oktober og skulle være udkommet d. 4 December. Men eftersom der ikke umiddelbart er særlig meget info omkring albummet eller dens nuværende tilstand, kan det godt se ud som om det ikke bliver til noget alligevel. Derudover består albummet af en del numre fra "Bar Exam 2" mixtapet og virker ikke specielt "færdigt", så selv hvis det udkom ville det sandsynligvis (forhåbentlig) ikke være i denne udformning. Det er ikke fordi det er dårligt, det er bare heller ikke super godt, det er sådan lidt middel.
Det var oprindelig meningen dette indlæg skulle være en fin akkompagnering til en anmeldelse af Royce koncerten på Rust, men det var desværre en noget trist affære, så det har jeg fravalgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar