"'09 is outta here..."

"2010 is in the building, it's time for a new year.

Your boy tba is back on it's grind

let's run it back and recap 2009"

Så nåede jeg alligevel hertil, hvis man kigger tilbage på indlæggene igennem 2009, så kan man tydeligt se at, 2009 har været et lidt anderledes år. 48 indlæg er det blevet til, og det er en mærkbar nedgang i forhold til de andre år, som har haft et indlæg hver tredje dag. De fleste læsere kender årsagen, så der er ingen grund til at køre rundt i det.

Når man blogger, og man ikke er specielt struktureret, så kan det nogle gange godt være svært at vide hvordan man skal gribe enkelte ting an, eksempelvis en "year-end-recap" som denne. Jeg er, som nogle af jer ved, ikke så pjattet med lister, så dem bliver der ingen af her. Til gengæld var jeg selv rimelig tilfreds med tilgangen fra sidste år, så jeg prøver lidt af det samme, dog lidt (kun lidt) mere struktureret.

2009 har virkelig været noget af et år for rap, spækket med overraskende udgivelser, fra store såvel som små artister. Faktisk er der så mange udgivelser som alle er nævneværdige, at det nærmest er umuligt ikke at glemme et par stykker, som sikkert er super vigtige for enkelte af jer.

Rakim lavede pladen som alle ventede på, men som ingen købte. Derudover ønskede de fleste at han havde ventet lidt længere, don't believe the hype - så dårlig er den ikke.

Jay-Z lavede pladen som ingen ventede på, men som alle købte. Don't believe the hype - det er faktisk et rigtig dårligt album, som Clipse opsummerede ganske fint "That's european Hov".

Wu-Tang gjorde tilgengæld (næsten) alt rigtigt i år, Rae cementerede sin plads som en all-time-greatest, Ghost beviste endnu engang at han kan gøre lige hvad han har lyst til uden at misse et beat og U-God gjorde det umulige og lavede, ikke bare, et godt album, men et fantastisk album. "Chamber Music", var et bedre Wu album end "8 Diagrams", selvom det ikke engang var et decideret Wu album. Meth & Red leverede også varen, med en underholdende og svær 2'er.

Jeg glæder mig som en gal til Wu-Massacre med Rae, Ghost og Meth, som burde ramme masserne i februar 2010.

Ud over Jay-Z, bød 2009 også på udgivelser fra andre mainstream titaner: Fabolous lavede et ekstremt hypet album, som var ekstremt dårligt. Rick Ross lavede også et album, det har jeg ikke hørt og kommer nok heller aldrig til det. Eminem genfandt roen og fokus i musikken, hvilket resulterede i et rigtig godt comeback og en langt mere sympatisk og "likeable" Eminem, som man nærmest har helt lyst til at holde af igen. 50 Cent lavede uden tvivl årets bedste "mainstream" album - yeah, I said it - det var relativt indholdsløst, simpelt og til tider direkte dumt, men det gav mig det størte smil på læben og hvad kan man ellers forlange.

Indie releases har der nærmest været en uendelig strøm af, og jeg har uden tvivl glemt en stor del af dem, men her goes - off the dome:

Supergrupper/duoer har der været en del af, og hypen omkring dem har som regel været større end den leverede vare. La Coka Nostra, Slaughterhouse og The Undergods, fangede mig overhovedet ikke, hvor det manglende musikalske fokus var udgivelsernes største hæmsko. KRS & Buck, Quik & Kurupt og Torae & Marco Polo, formåede dog at bryde konventionerne og duoerne leverede overraskende "friske" albums, taget medlemmernes alder i betragtning. Desværre fik jeg ikke tjekket op for Masta Ace & Edo G. eller O.C. & A.G. albumsene, som der ellers har været rigtig god respons omkring.

Brother Ali leverede de to største udgivelser i år, den største overraskelse og den største skuffelse. "EP'en" The Truth Is here, er uden tvivl ét af årets absolut bedste udgivelser, mens det meget hypet "Us", er årets absolut største skuffelse.

De såkaldte "freshmen" prøvede også lykken i 09, Charles Hamilton blev skrottet, kid Cudi er enten utrolig misforstået eller dybt uinteressant - jeg hælder mest til det andet og Asher Roth blev hurtigt glemt med sit et decideret formålsløst album. Jay Elec nåede lige at smide sin fremragende single på iTunes og Blu fortsætter med at overraske alt og alle. Wale fik endelig sin udgivelse, og jeg er spændt på at høre om han leverer varen, ovenpå to fantastiske mixtapes.

Ellers bød 2009 også på udgivelser fra nogle af de lidt mere garvede kunstnere, Mos Def lavede et dejligt forfriskende album, Doom (hvorfor har han droppet MF?) leverede varen endnu engang (hvor bliver hans album med Ghost af?) og Alchemist fik lavet endnu et solidt album, med en fantastisk single fra Twista og Maxwell. K'Naan skuffede næsten lige så fælt som Brother Ali, til gengæld var forventningerne ikke så store, og Sean Price aka. MegaSean er sejere end nogensinde, med endnu et vintage mixtape under bæltet.

Blaq Poet og De La Soul har nok leveret årets mest oversete albums. "The Blaqprint", som er 100% produceret af Preemo og endda leveres med en instrumental CD, er vintage QB rap som man kun kan elske. De La Soul's "Are You In?" som er lavet for Nike, er ganske enkelt et frisk pust som ingen burde snydes for, uanset om man vælger at løbe til det eller ej.

Jeg har stensikkert glemt en masse, men så var de nok bare ikke så gode. Desværre fik jeg ikke tjekket op for; Fashawn, Fat Joe, Skyzoo, Cormega (blasfemisk, jeg ved det), O.C. & A.G., Ace & Edo, FELT og en masse andet, som jeg nok skal nå næste år.

Nåh ja, AZ lavede også to udgivelser, som næsten formåede at ødelægge hans ellers så fantastiske bagkatalog, heldigvis gav han en underholdende koncert på Rust, som plaster på såret.

Af de udgivelser jeg glæder mig til i 2010, nævner jeg i flæng; Wu Massacre, Nas & Damian Marley, AZ (Doe or Die 2), Stimulus Package (Jake One & Freeway), Relapse 2, The Game (R.E.D. tror jeg den kommer til at hedde), Reflection Eternal og en masse andre, jeg ikke lige kan huske.

Det var mine ord for '09, tak for i år.

One time for your mind (del 19) - Rakim - The Seventh Seal

Så kom dagen som jeg ærlig talt ikke havde regnet med ville komme, jeg skal nemlig til at lytte til et nyt Rakim album. Efter OB4CL2 og nu dette album, så er der måske stadig håb for Detox. Nu bliver det til gengæld spændende at høre, hvorvidt Rakim kan gøre Raekwon kunsten efter og levere et solidt album efter så mange års pause.

Without further ado...

Rakim - The Seventh Seal

1) How To Emcee

Banger beat, med et guitar riff og et højt tempo. Rakim skoler fra første vers, hvis du vil lære at "emcee" så er han the go-to guy. Det er et forventeligt track, taget Rakims omdømme og status i betragtning, og det fungere super godt som åbningstrack.

2) Walk These Streets (Feat. Maino)

Så går det betydeligvis ned i tempo, et mørkt Dre inspireret beat, som giver plads til noget grimey east coast shiat. Maino er en fed rapper, som ikke får særlig meget opmærksomhed og han følger rigtig fint med Rakim. Rigtig fedt track.

3) Documentary Of A Gangster (Feat. IQ)

Endnu et mørkt beat, med et klaver loop - minder mig om noget af det Prodigy rapper over nu om dage. Et rimelig kedeligt track, hvor Ra lyder uoplagt og ikke lige formår at flippe fortællingen om "the american gangster" på en særlig finurlig måde.

4) Man Above (Feat. Tracey Horton)

Et rimelig forvirrende beat, som minder lidt om noget Pharoahe Monch (på Desire pladen) med et west-coast vibe?!? Der er en fyr som drops i baggrunden, med "uh-uhs"og generelle bemærkninger, minder lidt om Timbaland på et Aaliyah track, det er mega irriterende. Derudover er omkvæddet rimelig langt (men ikke dårligt), og det gør det svært at koncentrere sig om rappen. Alt i alt et rimelig forvirrende nummer, som nok bare skulle være blevet barberet lidt ned.

5) You And I (Feat. Samuel Christian)

Stille men tungt beat, med noget pan-fløjte (ikke så slemt som det lyder) og nogle strygere, omkvæddet er med en reggae dude, som desværre er rimelig anonym, han lyder som en fattigmands udgave af Stephen Marley eller Jahdan. Tracket handler om Ra's eneste ene, måske er det musikken, jeg nær-lytter ikke ligefrem, da tracket er rimelig kedeligt og han bestemt ikke leverer hjernevridende lyrik... " You was hot as hell, now it's me and you like Barack and Michele"

6) Won't Be Long (Feat. Tracey Horton)

Fedt beat, som igen har lidt af et west-coast vibe. Der er en fed vibe over tracket og Ra lyder bekvem. Omkvæddet bliver igen håndteret af sangeren Tracey Horton (som er en mand), og han fylder lige tilpas til ikke at forstyrre tracket. Tracket re-præsenterer Rakim anno 2009 og det er fedt, han er knap så lyrisk men tracket har en super fed vibe og jeg er i hvert fald vild med det.

7) Holy Are U

Det her track har jeg hørt før, jeg er rimelig vild med det. Beatet er rimelig hysterisk, men passer super godt til Rakim, som uden problemer forsvarer sin titel som "God MC".

8) Satisfaction Guaranteed

Lidt specielt beat, som minder lidt om nogle af de tracks AZ nogen gange rapper over, hvor der foregår lidt for meget. Rakims musik = crack, opsummere rimelig meget trackets koncept. Det er meget kedeligt, det er meget uoriginalt og det er noget af et anti-klimaks til det foregående track, ærgeligt. Det her track har sat standarden for hvordan den slags numre skal gøres, så med mindre det kan matches eller gøres bedre...

9) Working For You

Et dejligt mellow beat, med et guitar sample (lyder som det fra Ludacris' Growing Pains, men jeg tager nok fejl). Tracket er en kærlighedserklæring til wifey. Det er et fedt nummer, som bliver federe af det dejlige beat.

10) Message In The Song (Feat. Destiny Griffin)

Et speedet og chopped soul sample, med strygere og et relativt højt tempo. Rakim dropper "knowledge" og flyder super lækkert over beatet, han lyder helt på toppen og omkvæddet, som er sang, klæder tracket rigtig godt.

11) Put It All To Music

Endnu et rimelig funky beat, som giver Rakim gode muligheder for at fange flowet i tracket. Fedt track, med en dejlig care-free vibe.

12) Psychic Love
Meget hårdere beat, med en klar NY lyd, som man kender fra Prodigy, CNN, Cormega etc. Endnu et "love" track, dog med en betydeligvis mere grimey vibe, det nok til hans ride-or-die-NY-bitch. Det er et fedt track, men alle kærlighedserklæringerne til det modsatte køn, begynder at fylde lidt.

13) Still In Love

Så kommer der endnu en kærlighedserklæring, denne gang er det dog til musikken. Beatet er rimelig bangeren, med et chopped sample. Rakim giver den gas, og på lige under tre minutter virker det lidt som en rigtig veludført interlude.

14) Dedicated

Sidste track, og Gwen Stefani er det første man hører. You and me, we used to be together... bla. bla. i kender resten, det er hittet fra No Doubt (som jeg ikke lige kan huske hvad hedder). Det er et rimelig kedeligt beat, og selvom trackets indhold er meget personligt virker No Doubt samplet fuldstændig malplaceret (oh, den hedder "Don't Speak"), specielt når det bliver brugt som omkvædt. Ærgelig måde at slutte pladen på. Hvem havde troet at de sidste linjer på en Rakim plade ville komme fra Gwen Stefani "I c'ant believe this could be the end", hmmm.

Opsummering

Det her er måske den sværeste opsummering jeg har skrevet, på den ene side er Rakim en levende legende, som af mange bliver betegnet som "the holy grail of all lyrical rappers", på den anden side er det 10 år siden Rakim sidst har udgivet en plade, hvor han allerede udviste alderdomstegn. Lad det være sagt med det samme, Rakim er ikke længere det lyriske vidunder han engang var, MEN det betyder ikke at dette er et dårligt album. Rakim er måske ikke på niveau med sit gamle jeg, men hvordan skulle det også kunne lade sig gøre? Det som gjorde Rakim nyskabende op igennem firserne og start halvfemserne har influeret 99% af alle rappere, det ville være urealistisk at tro han kunne gøre det samme i 2009.

Albummet som det står, er ganske udmærket og helt klart pengene værd, der mangler dog noget variation og det skuffer især at det ikke har været muligt for Rakim at hive nogle lidt mere anerkendte og dygtige producere til bordet. Ikke at produktionerne er dårlige, det hiver bare helhedsindtrykket ned til det middelmådige, hvor især det overordnede lydbillede virker formålsløst og uden større "vision". I det hele taget er det albummets største problem at, det prøver at være (og bliver introduceret som) Rakims "chef d'oeuvre", når det i virkeligheden bare er albummet som SKULLE udgives, så han endelig kunne få gang i karrieren. Raekwon lavede også "Immobilarity" og "Lex Diamond", før han genfandt gnisten på OB4CL2, så lad os lige lade tvivlen komme Rakim til gode, det har han om nogen fortjent.

Tryk her for at hente: Rakim - Seventh Seal (sampler)

"My name's tba, with the mouse in my hand..."

"And I'm chilling and coolin' just like a snowman

So open your eyes, lend me an ear

I want to say Merry Christmas and Happy New Year!"

Så er det blevet tid for bloggen at lukke ned for en tid, selvom ovennævnte citat måske kunne give indtrykket af at bloggen lukker for i år, så vender jeg tilbage for en kort bemærkning mellem jul og nytår, hvor jeg blandt andet vil skrive årets sidste "One time for your mind" indlæg. Husk at stemme på hvilken udgivelse du gerne vil have igennem maskineriet, der er kommet fem nye udgivelser op.

Da kulden kom tidligt i år, giver jeg jer hermed lidt at "varme" jer på. Glædelig jul til alle herfra, håber at gense jer alle på den anden side.

Snoop Dogg's Hustlaz - Diary Of A Pimp

Tryk her for at hente: Snoop Dogg's Hustalz - Diary Of A Pimp

Ustrukturerede søndage (del 8)

Jeg har været mega syg hele weekenden, så jeg er lidt uoplagt. Det var egentlig ikke meningen jeg ville lave et indlæg, men så kom jeg i tanke om det "ustrukturerede". Jeg har derfor valgt at lave et Twitter Tweet opsummeringsindlæg. Så til dem af jer som ikke lige husker at tjekke Twitter widgetten, kommer der her de vigtigste Tweets.

Gratis Elzhi mixtape

Nyeste single fra AZ's Doe Or Die 2, lyder lovende - I'm Ill

Meth og Rae giver gode forhåbninger til det kommende Wu Massacre album - Meth vs. Chef Pt. II

Raekwon lover nyt projekt med Kool G. Rap, jeg tror det når jeg ser det.

Jeg har stadig Googe Wave invites, skriv din mail i kommentarerne hvis du er interesseret.

Gratis Lupe Fiasco mixtape

How I know the Clipse are really drug dealers - Årets bedste hip hop relateret blog indlæg.

Vildt remix af Cormega's Dirty Game produceret af Preemo - Nu med Prodigy og Styles P

Fantastisk gemt Ol' Dirty Bastard track - Say No

Jay-Z X Bono = Iluminatti

Måske voksede han bare for meget

Hold kæft tiden flyver, det er allerede torsdag (fredag før i læser det) og jeg havde nær glemt alt om bloggen. Jeg må ærligt indrømme at der er gået lidt jule-dvale i mig, samtidig med at jeg har en noget belastende Bachelor opgave, som sjovt nok ikke skriver sig selv. Så i stedet for at bruge tid på den, så vil jeg meget hellere lige smide et nyt indlæg i mixet - som til gengæld (nok) bliver det eneste indlæg jeg får tid til i denne her uge (på nær søndags indlægget, selvfølgelig).

Joe Budden - The Growth (Promo Album sampler) (2005)

Joe Budden er en mand som ALLE har en mening omkring, hvad enten man hylder ham som et lyrisk vidunder eller mener han blot er endnu en "typisk" east coast rapper, så er det sjældent man møder en fan af rap, som ikke har en mening omkring Buddens talent - eller mangel derpå. Faktisk vil jeg vove at påstå, at Joe Buddens største talent ligger i at holde liv i debatten, hvad enten det er gennem loyale fans, som stadig vil påstå Mood Muzik II = Illmatic - eller hårdtarbejdende haters, som fjerner ethvert spor af ham fra Slaughterhouse albummet.

Måske var det denne evne, som sikrede ham en kontrakt hos Def Jam i første omgang, for uanset om man mener han er en dygtig rapper eller ej, så kan man ikke benægte at han havde ufatteligt meget hype, både før, under og efter sin tid hos Def Jam.

Budden fik kun udgivet et enkelt album hos Def Jam, og til trods for to succesfulde singler blev det aldrig til mere. Selvom der er mange rygter omkring årsagerne, skyldes det i hvert fald ikke en manglende lyst fra Joe Buddens side. Ikke så snart som første album havde lagt sig, gik han derfor igang med at indspille opfølgeren "The Growth", som dog (no shit Sherlock) aldrig blev til noget.

The Growth er aldrig umiddelbart blevet leaket, der er en del bootlegs rundt omkring og selvom jeg ikke plejer at være bleg for at poste et bootleg i ny og næ, så vil jeg hellere dele "the real deal", frem for noget jeg ikke helt kan stå inde for. Desuden har det ikke rigtig været muligt for mig at finde en officiel tracklist på albummet, så derfor bliver der ingen bootleg i denne omgang. Det skal også lige nævnes at jeg ikke med sikkerhed kan sige hvorvidt "The Growth" rent faktisk blev færdig indspillet og at der derfor skulle foreligge et eksemplar som kan leakes, det er dog værd at notere The Vibe i sin tid "anmeldte" en version af The Growth, og deri omtaler tracks som ikke er på denne her sampler.

Som titlen antyder er der tale om en "Promo Album Sampler", den indeholder kun 4 tracks, og er det eneste "officielle" materiale fra The Growth. Jeg ved ærlig talt ikke om den er specielt sjælden, da jeg ved at Def Jam promo CD'er ikke ligefrem er "limited", men jeg er i hvert fald ikke faldet over et eksemplar endnu - hvis der eventuelt skulle være nogen derude som ligger inde med et, så vil jeg meget gerne købe det.

Tryk her for at hente: Joe Budden - The Growth (Promo Album Sampler) (2005)

Ustrukturerede søndage (del 7)

Så blev det pludselig anden advent og jeg har ikke engang nogen gave til jer. Det var egentlig meningen at jeg ville lave sådan nogle advents indlæg, men så gik det fuldstændig forbi mig at sidste søndag var første advent - nok fordi den faldt i november, og så kom jeg fuldstændig fra det. Så fik jeg pludselig et ønske om noget jule rap, og blev påmindet om at der (næsten) allerede er gået to advents søndage og at jeg absolut intet har forberedt til jer. 2010 må blive året hvor jeg stepper mit blogging game op, og bliver lidt mere struktureret - men jeg lover ikke noget.

Nu hvor de her indlæg er "ustrukturerede", så er jeg vel undskyldt hvis jeg hopper over hvor gærdet er lavest. Jeg har ikke selv haft tid, til at sammensætte noget julerap, så i stedet låner jeg nogle links fra Hip Hop Game Forums og håber at der ikke er nogen hard feelings. Hvad jeg har fundet - og nu deler med jer, er en rimelig omstændig samling af julerap, som er blevet lavet fra 1979 frem til 2008. Nedenstående burde gøre selv den mest hardcore Scrooge i julehumør, hvis ikke kan pågældende trøste sig med at dette nok bliver det eneste jule-tema indlæg jeg får tid til i år.

Christmas Rap 1980's (part I)

1. [1979] Kurtis Blow - Christmas Rappin' (Short)
2. [1980] Sound On Sound Productions - Season's Greetings
3. [1980] Super J - Santa's Rap Party
4. [1982] Blondie & Fab 5 Freddy - Yuletide Throwdown (Christmas Rapture)
5. [1982] Cold Crew - Rappin' Christmas
6. [1982] Dizzy Heights - Christmas Rappin'
7. [1983] Sherman & Pretty Tony - The Christmas Rock
8. [1983] The Emerald Street Boys - Christmas Rap
9. [1983] Twilight 22 - In The Spirit
10. [1984] Busy Boys - Funky Fresh Christmas
11. [1984] Disco 4 - He's Santa Claus
12. [1984] The Treacherous Three - Xmas Rap
13. [1985] Audio Two - A Christmas Rhyme
14. [1985] Lightning Rich, Big John & The Maniacs - Santa's Groove
15. [1985] Monyaka - Got The Beat For Christmas (Breakdance)

16. [1986] Biz Markie & Big Daddy Kane - XXXmas Freestyle (LIVE)

Christmas Rap 1980's (part II)

17. [1986] Comfort and Joy - Jingle Bell Rap
18. [1986] Cutmaster D.C. - Santa's Beatbox
19. [1986] Rappin Stine, Lil Stine & Style - A Party With Santa
20. [1986] Whistle - Santa Is A B-Boy
21. [1987] Dana Dane - Dana Dane Is Coming To Town
22. [1987] Derek B - Chillin' With Santa
23. [1987] Elf Elf & Dok-Im - My Christmas Bells
24. [1987] KC Work, G Force, Benniton, KG The All, 5 Star Moet - B-Boy Christmas Shout Outs
25. [1987] King Sun-D Moet - Christmas In The City
26. [1987] Prince G & Clever MC's - Happy Holiday
27. [1987] Run-D.M.C. - Christmas In Hollis
28. [1987] Spyder-D- Ghetto Santa
29. [1987] Surf M.C.'s - A Surf M.C. New Year
30. [1987] Sweet Tee - Let The Jingle Bells Rock
31. [1987] The Showboys - That's What I Want For Christmas
32. [1988] Juice Crew - Cold Chillin' Christmas

Christmas Rap 1990's
33. [1991] MCM - This Christmas
34. [1992] Eazy-E - Merry Muthafuckin' Xmas
35. [1993] 2 Live Crew - 2 Live Christmas
36. [1993] Jiggie Gee - Christmas Fuckin' Day
37. [1993] JT Money, Sir Gucci, Milky Mil, Jae Buck & Luke - Christmas Freestyle
38. [1993] Kam - Holiday Madness (edit)
39. [1993] Outkast - Player's Ball (Original)
40. [1993] Poison Clan - Christmas Spliff
41. [1994] Insane Clown Posse - Santa's A Fat Bitch
42. [1995] C-Murder & Master P - Christmas In Da Ghetto
43. [1995] Ras Kass - Jack Frost
44. [1996] 69 Boys - What You Want For Christmas
45. [1996] Dogg Pound - I Wish
46. [1996] O.F.T.B. - Christmas In The Ghetto
47. [1996] Snoop Doggy Dogg, Bad A$$, Daz, Nate Dogg & Tray Dee - Santa Claus Goes Straight To The Ghetto
48. [1997] Rev Run & The Christmas All-Stars (Snoop Dog, Ma$e, Puff Daddy, Salt N' Pepa) - Santa Baby

Christmas Rap 2000's
49. [2000] Busta Rhymes - The Grinch 2000
50. [2001] Cypress Hill - The Night Before Christmas
51. [2002] Westside Connection - It's The Holidaze
52. [2003] Bone Crusher - Guess Who's Comin' To Town
53. [2003] David Banner, Marcus & Sky - The Christmas Song
54. [2003] Killer Mike - A Christmas Grind
55. [2003] One Be Lo - The Grinch That...
56. [2003] Ying Yang Twins - Ho! Ho!
57. [2006] Afroman - Frosty
58. [2006] Bootsy Collins & Snoop Dogg - Happy Holidaze
59. [2006] Jim Jones - Have A Happy Christmas
60. [2006] Mr. Lif - Santa's Got A Muthafuckin' Uzi
61. [2007] Gorilla Zoe, Neighborhood Supastars & Block - It's Christmas
62. [2007] Ludacris - Ludacrismas
63. [2008] Ghostface Killah - Ghostface Christmas
64. [2008] 'Lil Half Dead & The Twinz - Just Like Xmas

Christmas Rap BONUS
65. [1986] Cutmaster D.C. - The Night Before Christmas
66. [1992] Run-D.M.C. - Christmas Is
67. [1993] 2 Live Crew - Ho Hoe Hoes
68. [2000] Snoop Dogg & Kokane - How We Kick It On Christmas
69. [2006] Jim Jones - Ballin' On Xmas

Bring da motherfucking Rawkus

Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til, at jeg skrev Skillz indlægget var det første af to, her kommer så det andet.

Cocoa Brovaz* - Unreleased Rawkus Album (2002)

*På grund af en "cease and desist" ordre fra Smith & Wesson (våbenfirmaet), har Smif-N-Wessun i perioden '98 til '04 været nødsaget til at kalde sig for Cocoa Brovaz. Grunden til at de bruger deres gamle navn efter 2004, er fordi de er blevet ligeglade (siger de selv i flere interviews).

Som i måske har bemærket, ligger den røde tråd imellem dette og Skillz indlægget i, at begge udgivelser stammer fra Rawkus Records. Selvom det overraskede mig at Rawkus overhovedet har skrottet nogen albums, så er det alligevel noget af en bedrift, at det (så vidt jeg er orienteret) faktisk er de to eneste albums som Rawkus nogensinde har lagt låg på, til trods for at det faktisk var et ret stort label i "indie" henseende.

Smif-N-Wessun har - meget ligesom Skillz, svært ved at få fodfæste i rap industrien omkring årtusindskiftet. Efter en tvungen navneændring, går deres første udgivelse under "Cocoa Brovaz" navnet, forbi mangen en Smif-N-Wessun fan, samtidig med at anmeldelserne er langt fra positive. Efter den dårlige modtagelse af "The Rude Awakening", ser Priority ingen anden løsning end at fritstille de to PNC's, hvilket tvinger dem til at lede efter et nyt selskab. Da tilbuddene ikke ligefrem kommer væltende, sætter de sig for at indspille noget selv, hvilket resulterer i "Super Brooklyn" singlen. Singlen ender med at blive lidt af et undergrundshit, hvilket resulterer i en kontrakt hos Rawkus. Tiden hos Rawkus byder på mange gæsteoptrædender på diverse Rawkus udgivelser, samt indspilningen af deres tredje album. Desværre ser albummet aldrig dagens lys, og det når end ikke at få en titel før Rawkus trækker stikket på projektet.

Hvorfor Rawkus vælger at droppe både Skillz og Cocoa Brovaz albumsene er ikke offentligt kendt, men noget kunne tyde på at det skyldes en omstrukturering af Rawkus, som sker i umiddelbart samme periode som begge albums bliver lavet (2002). Omstruktureringen, som betyder et partnerskab mellem Rawkus og Interscope/Geffen, har nok medført en revurdering af selskabets roster, hvor man har skønnet at Skillz og Cocoa Brovaz ikke var en rentabel forretning. Det er selvfølgelig bare min egen lille teori.

Albummet er som sagt indspillet i 2001/2002, og er meget Smif-N-Wessun karakteristisk. Lyden er en klar forlængelse af "The Rude Awakening" - på godt og ondt. Hvilket vil sige at man ikke skal forvente den samme grimeyhed som man fik på "Da Shinning" og at enkelte af numrene er tåkrummende simple i tekst og indhold, heldigvis er det dog kun meget få, da resten af albummet er vintage Smif-N-Wessun anno '98, og burde tilfredsstille enhver fan. Det skal da også nævnes at det er her man finder den hidtil eneste kollaboration mellem Smif-N-Wessun og Pete Rock (som eftersigende skal producere hele deres næste album). Enkelte af numrene er dukket op her og der efterfølgende, både på "Reloaded" albummet og nogle enkelte 12"ere.

Albummet er en vinyl rip, hvilket kan høres på pladestøj/skrat og volume udsving på enkelte af numrene. Lydkvaliteten er ellers ganske god, specielt i forhold til de vinyl rips som ellers florerer på nettet. Vinylen som er rippet har sandsynligvis været et testpres, specielt da der absolut ingen information er at hente omkring selve udgivelsen - og ikke mindst nogen vinyl (i form af promo'er, eller bootlegs). Intet promomateriale blev (så vidt jeg er orienteret) fremstillet og selv titelen er ukendt. Tracklisten skal i for sig heller ikke tages for gode vare, specielt taget i betragtning af at det ovennævnte Pete Rock track blot bliver kaldt "Pete Rock Track".

Tryk her for at hente: Cocoa Brovaz - Unreleased Rawkus Album (2002)

One time for your mind (del 18) - La Coka Nostra - A Brand You Can Trust

Så er det ved at være sidste udkald for det kuld udgivelser i har stemt om i denne omgang. Jeg holder en pause (med de her indlæg, ikke generelt) frem til d. 15 dec og så vil der komme 4-5 nye udgivelser op i kan stemme om, så vil jeg derimod glæde mig over jeg endelig kan få lyttet til de tre andre udgivelser, som jeg må indrømme har været lidt af en pine ikke at få lov til at høre - specielt den der Steve-O.

La Coka Nostra - A Brand You Can Trust

1) Bloody Sunday (Feat. Sen Dog & Big Left)

Noget rimelig ond guitar riff river mine ører til smader, skynder mig lige at skrue lidt ned. Everlast starter løjerne og der er ingen kære mor her, det er utrolig rocket (på en heavy måde) men samtidig også meget bouncy, hvilket nok skyldes den måde de flower hen over beatet. Super fedt åbningsnummer, som virkelig sætter et højt energi niveau fra starten af.

2) Get You By

Tempoet bliver sat en del ned, den rockede lyd fortsætter og er knap så vellykket. Slaine dropper noget dystert depri shit efterfulgt af et forfærdeligt omkvæd af Everlast. Hele tracket følger samme opskrift og det er sku lidt tyndt, omkvæddet ødelægger virkelig tracket for mig, blandet med et kedeligt beat og nogle halv-tynde tekster, så er det desværre noget som jeg helt klart vil springe over i fremtiden.

3) Bang, Bang (Feat. Snoop Dogg)

Er det Snoop? Ja, det er det da (jeg skriver track titler på til sidst, så jeg ved som regel ikke hvem gæsterne er når jeg lytter første gang). Rart at høre ham igen, selvom det virker som om han kun tager sig af omkvæddet. Trackets titel siger måske lidt sig selv, blærerap som den slags nu skal leveres, desværre er det bare ikke vildt spændende, det have måske været federe hvis de lige var gået sammen som "Voltron" (WU!) og lavet et vildt "Coka Nostra ain't nothin' ta fuck wit" agtig track, i stedet bliver det bare tre fyre som fortæller hvor vilde de er hver for sig, alt imens Snoop Klarer omkvæddet og det bliver egentlig ret ligegyldigt og kedeligt.

4) I'm An American (Feat. B-Real)

Lidt quotes fra diverse presidenter om at være Amerikaner, Everlast sparker tingene i gang over et rimelig hektisk men afdæmpet beat. De forskellige medlemmer giver deres bud på at være "an American", på godt og ondt (mest ondt, selvfølgelig). Egentlig et meget fedt nummer, som minder mig helt vildt meget om noget Canibus ville rappe hen over, og ville kunne gøre god figur (remix?). Wuhu B-Real, han er produktiv for tiden, jeg var faktisk super vild med hans nyeste plade "Smoke & Mirrors", han dropper et udemærket vers, men bliver ærlig talt sat lidt til skamme af de andre, det virker lidt som om han ikke rigtig kan følge samme tilgang som de andre. Fedt nummer.

5) Brujeira (Feat. Sick Jacken)

Det kan da være, det her er det der "Coka Nostra ain't nothing ta fuck wit" track jeg efterlyste tidligere, super bangeren beat, a.la. Beatnuts møder DJ Muggs, rigtig, rigtig fedt. Super fedt track som desværre er alt, alt for kort jeg har allerede lyst til at høre det igen.

6) Once Upon A Time

Meget simpelt beat, stortromme loop, en enkelt handclap og lidt violin - som lyder af meget, meget mere. Everlast er fandme blevet hardcore og sur, der er ikke meget country hygge onkel over det her. Troede egentlig det her ville være noget story teller rap, men istedet bliver det bare endnu engang blære rap, som heldigvis holder et relativt højt lyrisk kvalitetsniveau. Endnu et nummer som tilgengæld lyder fuldstændig som noget Canibus ville passe ind over, det kan være de skulle overveje ham som æres medlem. Et udemærket track, som dog bliver lidt langt til sidst.

7) Cousin Of Death

I never sleep, cause sleep is the... nå tilbage til La Coka Nostra. Uh, oh Everlast er tilbage i Country mode, det må være nemesis. Utrolig stille og melankolsk beat, som passer fint til emnet. Til gengæld vil jeg sige lige netop det her nummer absolut intet vækker i mig, det er simpelthen for følelsesporno agtig og smagløst for mig, det kunne de have eksekveret meget bedre.

8) Choose Your Side (Feat. Bun B)

Bun B? okay, det prøver vi. Han er overalt for tiden, er det fordi han har fået tid til at rejse lidt rundt nu hvor han ikke har Pimp C at arbejde med længere. Der er noget indisk agtig aaahaahaha i baggrunden, men hold kæft hvor rapper de langsomt på det her track... det er vildt irriterende, det er som om de lige rapper en brøkdel af et sekund langsommere end beatet. Det kunne næsten lyde som om de oprindelig har rappet over et andet beat. Bun B er sej som sædvanlig og løfter faktisk tracket en del, det er bare ærgeligt med det beat for man sidder faktisk og bliver lidt rastløs.

9) Hardcore Chemical

Så gange vi lige rap temoet med 10 og beatet bliver nærmest overhalet, det er ren machinegun levering over et meget simpelt men hektisk beat. Omkvæddet er tilgengæld super dårligt, jeg hader når Everlast "synger", han lyder som lort. Uden omkvæd ville det her track være ren hardcore lyrik, måske der er nogen som vil klippe det sammen så omkvæddet bliver udeladt. Indtil da, så vil jeg nok skippe den fremover. (ja, så meget irriterer det mig)

10) Soldiers Story (Feat. Sick Jacken)

Noget helt andet end jeg havde regnet med, jeg troede det ville være noget Rugged Man "Uncommon Valor" agtig noget, i stedet er det mere blære rap om deres egne og gadens "krigs" historier, egentlig meget sej tilgang, Everlast er igen på omkvæddet, men det gør ikke helt så meget. Faktisk et rigtig fedt track, som helt klart fortjener mere end et enkelt lyt.

11) Gun In Your Mouth

De er godt nok hardcore, på en hardcore agtig måde. Der er godt nok meget vi-siger-ikke-rigtig-noget-men-er-mega-hårde tracks på det her album og 11 numre inde begynder jeg i hvert fald at savne noget indhold.

12) Nuclear Medecinemen (Feat. Q-Unique & Immortal Technique)

Hold da kæft det virker nærmest som om der er nogen som kan læse mine tanker, så kommer der endelig et track med noget indhold, som går ud over hvor hårde og seje de er. Det er ikke lige min smag, det er typisk Immortal Technique, som jeg i forvejen har meget blandede følelser omkring og så råber de helt vildt - men ikke på den der fede M.O.P. måde. Jeg tænder helt af på den her slags tracks og har kun én ting at sige; rah, rah, rah no one understand you she bear.

13) That's Coke

Lyder helt vildt som noget Jadakiss ville rappe over, endda med hans velkendte hyl i baggrunden. Skal du have Coke så ring til La Coka Nostra, det leverer de nemlig enten i form af musik eller i sække. Okay jeg er lidt træt, det er faktisk et meget fedt track, men 13 tracks og det her album begynder at trække tænder.

14) Fuck Tony Montana (Feat. Sick Jacken & B-Real)

Endnu et vi er fuldstændig psyko track, til gengæld leverer Ill Bill endelig et fuldstændig bananas vers, som Everlast slet ikke kommer i nærheden af, det er der faktisk ikke nogen af dem der gør. B-Real leverer et ret kedeligt vers, som desværre ødelægger trackets klimaks lidt, Sick Jacken kommer til gengæld correct og jeg har det lidt som om det bare skulle have været ham og Ill Bill på det her track, da resten af crewet bare var fyld.

Opsummering

Lad det være sagt med det samme at jeg ikke er den vildeste fan af hele Ill Bill lejren, ud over et par enkelte tracks så er der aldrig et helt album som har fanget mig, og jeg synes det hele bliver lidt for surt og i sidste ende plat. Faktisk kan jeg kun lide Ill Bill når han er ekstra psyko og ond horrorcore agtig, som man oplever ham på det sidste track. Overordnet er albummet rimelig godt, og jeg er overbevist om at fans af genren vil elske det. Personligt bliver det dog lidt for meget og 14 tracks føles pludselig som 30, jeg ville slet ikke kunne overskue at kæmpe mig igennem hele pladen lige foreløbigt og jeg har allerede memoriseret de 3-4 tracks, som jeg vil pille ud til playlister etc.

Sidst men ikke mindst, synes jeg godt de kunne have gjort lidt mere ud af de overordnede temaer i teksterne da det bliver meget ensformigt i længden og man i sidste ende står med en del tracks som er nærmest umulige at differentiere fra hinanden.

Tryk her for at hente: La Coka Nostra - A Brand You Can Trust (sampler)