Ustrukturerede søndage (del 8)

Jeg har været mega syg hele weekenden, så jeg er lidt uoplagt. Det var egentlig ikke meningen jeg ville lave et indlæg, men så kom jeg i tanke om det "ustrukturerede". Jeg har derfor valgt at lave et Twitter Tweet opsummeringsindlæg. Så til dem af jer som ikke lige husker at tjekke Twitter widgetten, kommer der her de vigtigste Tweets.

Gratis Elzhi mixtape

Nyeste single fra AZ's Doe Or Die 2, lyder lovende - I'm Ill

Meth og Rae giver gode forhåbninger til det kommende Wu Massacre album - Meth vs. Chef Pt. II

Raekwon lover nyt projekt med Kool G. Rap, jeg tror det når jeg ser det.

Jeg har stadig Googe Wave invites, skriv din mail i kommentarerne hvis du er interesseret.

Gratis Lupe Fiasco mixtape

How I know the Clipse are really drug dealers - Årets bedste hip hop relateret blog indlæg.

Vildt remix af Cormega's Dirty Game produceret af Preemo - Nu med Prodigy og Styles P

Fantastisk gemt Ol' Dirty Bastard track - Say No

Jay-Z X Bono = Iluminatti

Ustrukturerede søndage (del 3)

Så er vi nået til anden (og sidste) del af min top 10 over udgivelser, som jeg ikke kunne være foruden. Jeg kan godt røbe at det har været sindsygt svært, jeg skrev hele listen i sidste uge, men delte den op i to dele, da jeg ikke havde tid til at uddybe alle udgivelserne på én gang. Det sværeste har selvfølgelig været at trimme listen ned, det har overrasket mig hvor meget tankevirksomhed jeg egentlig har brugt i løbet af ugen på denne liste, hvilket blandt andet har betydet at jeg er blevet meget i tvivl omkring mine valg. Men alt i alt er jeg meget tilfreds og der er ingen af disse udgivelser, som jeg ikke kan stå 100% inde for.

Xzibit - At The Speed of Life (1996)

Xzibit er nok den kunstner som har betydet aller mest for mit forhold til west coast, ikke alene har han i mange år været min absolutte favorit rapper, men han er også skyld i at jeg er blevet introduceret til et væld af fantastiske west coast kunstnere, som jeg på daværende tidspunkt nok aldrig ville have ænset en tanke. Selvom min første reelle introduktion til west coast genren hovedsageligt kan tilskrives Doggystyle - og i et vist omfang The Chronic, så er det først med At The Speed of Life at jeg får åbnet øjnene for west coast musik, som handler om meget mere end bitches, weed og fester. Xzibits hårde stemme og dybe indhold, påvirkede mig meget og Xzibit blev den første rapper, som jeg nærmest blev lidt småbesat af. Jeg kan (næsten) med sikkerhed sige, at jeg ejer alle udgivelser som han har lavet, samt alle tracks som han medvirker på frem til omkring årtusindeskiftet, det er ikke så lidt og har betydet at jeg har utroligt mange udgivelser, som er købt udelukkende på grund af et Xzibit track.

Xzibit er da også den første og eneste rapper, som virkelig har skuffet mig - ikke fordi han har "solgt ud", som mange andre siger, men fordi det virker som om han oprigtigt har mistet gnisten - det gør faktisk lidt ondt at opleve.

Suprême NTM - Suprême NTM (1998)

Jeg kan simpelthen ikke lave sådan en liste og så glemme min anden store passion, nemlig den franske rap. Denne udgivelse er måske ikke min første introduktion til den franske scene, den ære tilfalder IAM's "De La Planete Mars", NTM's "Paris Sous Les Bombes" og Soundtracket til La Haine, til gengæld er det denne udgivelse, som gjorde at jeg i langt højere grad opsøgte den franske rap, dels fordi jeg var blevet ældre og pludselig havde langt større mulighed for at rekvirere fransk rap, men også fordi jeg på det tidspunkt oplevede at niveau på den franske scene havde taget et gevaldigt hop og pludselig på mange måder tiltalte mig langt mere end dets amerikanske modpart. Jeg vil til gengæld sige at IAMs "L'école Du Micro D'argent", på mange måder havde samme indvirken på mig, men valget faldt i sidste ende på "Suprême NTM" af ren og skær personlig præference.

Reflection Eternal - Train of Thought (2000)

Reflection Eternal er Talib Kweli og Hi-Tek, mere introduktion behøves nok ikke, da jeg går ud fra i alle ved hvem de er. Train of Thought er deres første album sammen, og faktisk også Talib Kweli første reele solo udspil, i og med Hi-Tek (næsten) udelukkende agerer producer og faktisk kun rapper et vers på et track. Dette album opnår en plads på min liste, ganske enkelt fordi det er fantastisk, både som reel introduktion for Talib Kweli, men også på grund af dets perfekte sammensætning. Det er ét af meget få albums, hvor hvert enkelt nummer giver mening, og hvor selv en relativ stor mængde gæsterappere leverer fantastiske præstationer uden at overskygge hovedpersonerne. Jeg ved der er en del som nok vil sige "hvad med BlackStar?", men for mig har deres album ikke samme harmoniske sammensætning og består af en del numre, som godt kunne undværes. Desuden mener jeg ikke at Talib Kweli på noget tidspunkt i sin efterfølgende karriere har formået at opnå helt samme niveau - og det siger ikke så lidt om dette albums kvalitetter.

The Beatnuts - A Musical Massacre (1999)

Beatnuts er en gruppe som jeg har fulgt i rigtig mange år, de første par år anså jeg dem dog ikke for mere end en latino version af Alkoholiks, dog med lidt mere substans i lyrikken. Dette skal bestemt ikke forstås som en kritik, da jeg er KÆMPE Alkoholiks fan, især i deres tidlige år. Udgivelsen af Musical Massacre, var dog så mange niveauer over deres øvrige udspil, at den straks cementerede sig i min bevidsthed og endte med at blive definitionen af mine sidste gymnasie år (2000-2001). Ligesom med få andre albums, såsom Supreme Clientele, 3:16 - the 9th edition, Flesh of my flesh-Blood of my blood og Get Back Little Brother, er det svært at sætte ord på hvorfor de formår at indfange én i langt højere grad ende deres andre (mere kritiker roste) albums.

Cormega - The Realness (2001)

Cormega er en kunstner som jeg vidste sindsyg meget om, uden så meget som at have hørt et enkelt album fra. Selvom dette ikke lyder særlig underligt nu om dage, hvor alt blive blogget, eller kompileret hurtigere end kunstneren selv kan nå at blive færdig med sit produkt. Omkring årtusind skiftet så tingene dog lidt anderledes ud, da myten om Cormega langt overskyggede hvad der reelt set var til rådighed. Bortset fra nogle enkelte tracks fra The Firm og enkelte numre på kompilationer/soundtracks, så var det forbløffende lidt, man havde hørt fra Mega Montana, det til trods for at han havde et helt album hos Def Jam liggende (som først blev skrottet, men senere udgivet af Mega selv). Cormega er dog kommet godt igen og har faktisk udgivet rigtig mange af de numre man ikke havde hørt før, eller kun havde i meget dårlig kvalitet gennem Napster. The Realness er et album, som ikke alene var længe ventet, men som også fuldt ud levede op til dets hype. Jeg har et meget personligt forhold til albummet, da det udkom umiddelbart efter mit møde med en gruppe mennesker, som den dag i dag konstituere min absolut nærmeste vennekreds - jeg vil næsten så langt og sige at det var vores fælles kærlighed til The Realness, som gjorde venskabet muligt fra starten af.

(Bonus)Prince Paul - A Prince Among Thieves (1999)

Jeg ville absolut have dette album med, dels fordi det er super veludført, nyskabende og opfindsomt, men mest af alt fordi det er helt vildt overset. Dette album kan måske ikke lige klemmes ind i en top 10 over de albums som jeg ikke kunne leve foruden, den kunne nok ikke engang komme på en top 20 - det gør lidt ondt at skrive det. Dette album komme til gengæld nemt ind på en første plads over albums, som jeg synes har lidt den værste skæbne - det gør rigtig ondt at skrive det. For dem af jer som ikke har hørt om dette album, eller ved noget om det, så vil jeg lade jer om at "opdage" det, for det er ganske enkelt noget af det sejeste som er trykt på et lydmedie. Jeg vil dog give en lille advarsel, det er simpelthen ikke muligt at få glæde af dette album, hvis ikke man giver sig tid og lytter til de fulde 74 minutter i et stræk - men i vil ikke fortryde det.

Så blev listen færdig og som jeg skriver i starten var det meget svært. Der er en masse honorable mentions, hvor det nærmest er tilfældighederne, blandet med min nuværende hukommelse, som bevirker at de ikke optræder på listen. Desuden er der mange nye udgivelser, som også kunne være på listen, men som jeg ikke selv synes jeg kan retfærdiggøre da de ikke har udstået tidens tand. Det var faktisk lidt grænseoverskridende at have Murs med 3:16 - the 9th Edition på listen, da jeg reelt set synes at det er en meget ny udgivelse, selvom den faktisk er over 5 år gammel (damn tiden flyver).

Ligesom i sidste uge skal der også være noget musik, jeg har valgt numre som enten var påtænkt den pågældende udgivelse, blev lavet i samme periode eller blot er en anderledes version end den som optræder på den endelige plade. Jeg har sat numrene op enkeltvis så i ikke behøver at hente tracks i ikke gider have, ellers er de som sædvanlig også samlet i én mappe.

Xzibit - Eyes May Shine (remix) (Feat. Mobb Deep) (1996)

Suprême NTM - Touche Pas À Ma Musique (That's My People Remix) (1999)

Reflection Eternal - The Blast (remix) (Erykah Badu) (2000)

The Beatnuts - Story To Tell You (1999)

Cormega - Take Mine (2001)

(Bonus) Morcheeba - Let Me See (Hi- Tek remix) (Feat. Reflection Eternal) (1999)

(Ekstra Bonus) Prince Paul - A Prince Among Thieves Trailer (1999)

Tryk her for at hente: Ustrukturerede søndage (del 3)

Ustrukturerede søndage (del 1)

Som de fleste af jer nok ved så plejer jeg at have et fast indlæg hver søndag, det startede med en top 8, udviklede sig til en ugentlig konkurrence og endte ud med at handle om soundtracks. Det sidste af de nævnte tiltag var dog knap så populært og de få kommentarer som dukkede op på indlæggene omhandlede altid noget helt tredje - jeg ser derfor ikke nogen umiddelbar grund til at fortsætte med dem.

I stedet vil de resterende søndage i 2009 være lidt mere løse i strukturen, og handle om hvad der umiddelbart falder mig ind.

Jeg vil starte ud med at dele et track med jer, som blev ønsket for meget lang tid siden i kommentarerne. Dengang havde jeg kun en rigtig dårlig film-optagelse at gøre godt med, men jeg er faldet over en cd kvalitets udgave på et totalt tilfældigt mixtape. Det drejer sig selvfølgelig om den meget kendte scene fra La Haine filmen, hvor DJ Cut Killer mixer NTM's "Nique Ta Mêre" med Édith Piaf's "Non, je ne regrette rien". Dette er hele mixet på fulde to et halvt minut i perfekt kvalitet.

Hvis man tjekker mange blogs dagligt kan det godt være en sand jungle at finde rundt i alle de nye numre, som bliver smidt op dagligt. Det betyder især at man ofte ender med at grovsortere en del, med risiko for at gå glip af nogle sande perler. Eksempelvis det fantastiske Brother Ali og Scarface track, fra BK One's nyeste Album "Rádio Do Canibal", eller Crooked I's nyeste single med Snoop Dogg, som han ellers har haft bøf med - indtil nu altså. Det er måske heller ikke alle som har hørt Sean Price, M.O.P. og Saigon's leakede track fra Statik Selektah's kommende "The Hangover" eller som har fattet at Cormega's først single er produceret af Preemo.

Hvis i (ligesom mig) var lidt skuffede over Slaughterhouse albummet, så vil jeg lige dele deres (efter min mening) to bedste tracks, som selvfølgelig ikke endte på den færdige udgivelse, hvilket resulterede i en endnu større skuffelse, da jeg havde hørt albummet helt igennem og ikke rigtig kunne forstå visionen. Det første nummer er det introspektive "Move On" det andet er posse cuttet "Woodstock" med M.O.P.

Tryk her for at hente: Ustrukturerede søndage (del 1)

Søndagens top 8 (del 34)

Jeg tager en lille pause fra de geografiske temaer, jeg vender nok tilbage til dem engang i det nye år. Denne søndag og de næste søndage i December måned, kommer ikke rigtig til at følge noget tema. Glædelig anden advents dag.

1) Styles P, Termanology & Q-Tip - Stop, Look & Listen
Et af mine yndlings tracks i år, tracket er fra Statik Selektah albummet "Spell My Name Right (The Album).

2) Ol' Dirty Bastard - Dirty Run
Et vildt underholdende Ol' Dirty nummer, som jeg aldrig havde hørt før.

3) Ghostface Killah - Daytona 500 (Feat. Raekwon & Capadonna)
Jeg har hørt den nye Ghost ret meget og fik helt lyst til at høre noget af det helt gamle, nu virker den nye pludselig ikke så god.

4) Scarface - Recognize
Jeg er så skuffet over den nye Scarface (som i måske har læst) at jeg virkelige har haft et behov for at høre, hvordan Scarface burde lyde.

5) Celph Titled - It Ain't
Rigtig fedt Celph Titled track, ikke rigtig særlig meget andet at skrive.

6) El Da Sensei - Hard Times, Hard Rhymes
Rigtig, rigtig lang tid siden jeg har hørt noget fra Al Da Sensei, her er der lige et track med ham.

7) Screwball - Loyalty (Feat. Cormega)
Lidt ligesom med Scarfes nye album, har jeg også været pænt skuffet over Cormega's nyeste, her er der noget af det ældre Cormega materiale som virkelig rykker.

8) Black Moon - Headz Ain't Redee
Ud over de sidste par nye CD'er, har jeg næsten kun hørt go' gammeldags 90'er east coast, og det er jo også rigtig, rigtig godt.

(Bonus Track) Ludacris - Ludacrismas
Fordi det jul og det sjovt.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 34)

One time for your mind (del 1) Cormega - Who Am I?

Jeg så det her på en anden blog, og tænkte at jeg ville låne idéen og gøre det selv, da jeg synes det var lidt sjovt. Hver gang jeg køber en ny CD vil jeg gennemlytte den én enkelt gang og nedskrive præcis hvad jeg tænker om hvert enkelt track. Jeg må ikke hoppe et track over, eller høre det samme track to gange. Det er ikke meningen at disse indlæg skal fungere som decideret anmeldelser, men at man forestiller sig at man sidder nede i sin lokale pladebiks og gennemlytter CD'en inden man køber den. Til sidst vil jeg opsumere og uploade ét enkelt track eller to som jeg synes er de bedste. Here we go...

Cormega - Who Am I?

1) Sleep Well (Feat. Dwele)
Det er noget harpe agtig noget med en som synger (nok Dwele), nu begynder Mega at rappe, noget typsik "rags to riches" vers blandet med lidt blære rap. Et enkelt vers fra ham og så kommer Dwele ind og synger omkvædet, nu begynder Mega igen. Numeret er fedt, helt klart min smag, minder faktisk lidt om noget AZ ville lave. Dwele synger igen og aflsutter tracket fint.

2) 718 (Feat. Fame)
Fame ligger hårdt ud med noget M.O.P. type shit, selvom beatet godt kunne være lidt hårdere. Beatet er lidt kedeligt med noget choppet soul sample i baggrunden. Mega rapper og han følger godt med, jeg lytter egentlig ikke rigtig til teksten. Nu er sangen pludselig slut og beatet fortsætter. Lidt underligt track.

3) Use Mad Clips (Feat. Styles P)
SP lægger ud med det samme med noget blære rap, det her er lige et track for mig. Hjernedødt east coast blære rap, I like it. Mega rapper nu, det er hårdt og rigtig, rigtig godt. Helt klart det bedste track indtil videre. Nu er omkvædet kommet igen, "Queensbridge Use mad Clips, Y.O. Use mad Clips, Mega Use Mad Clips, Phantom Use Mad Clips".

4) Lokkin' At It (Feat. Jacka, Keak Da Sneak & Youkmouth)
Underligt crunk agtig beat, ved ikke lige hvem det er som rapper lige nu, men det er meget undervældende. Nu starter der et vildt irriterende omkvæd som nærmest er ulideligt, nu er der en anden som rapper og jeg har intet overblik over tracket. Skal virkelig tage mig sammen for ikke at skippe tracket. Nu kommer omkvædet igen, ahhhhh!!! Hvor er Mega? måske har han været der? Håber snart tracket slutter. Jeg tror faktisk ikke Mega var på, heldigt for ham.

5) Ryder Muzik (Feat. Tragedy Khadafi)
Hurtigt videre til næste track, Tragedy lægger ud. Lidt irriterende orientalsk agtig beat, men heldigvis holder Tragedy stilen med noget ordentlig QB rap. Hvornår kommer Mega på? tracket er lidt halvlangt nu? og jeg for længst holdt op med at lytte. Nu er det slut.

6) Throwback Homie (Feat. Hejaz)
Noget freestyle accapella agtig noget, ikke imponerende og så er der noget irriterende ekko på. Ingen Mega igen.

7) Who Am I Exclusive
AZ??? han er ikke krediteret men det er ham, meget god start på det her track. Nu håber jeg bare Mega også dukker op. Nu kommer Nature på, rigtig lækkert track indtil videre. Så kiggede Mega forbi, umiddelbart et rigtig, rigtig fedt track.

8) What Mobsters Do (Feat. Husalah, Unda P & Fed Ex)
Kender ikke rigtig nogle af disse rappere, men ham den første gør det meget godt. Så kommer der en som synger reggae og han bliver overlappet af næste rapper. Egentlig et meget fedt track, nu kommer reggae manden igen. Men ingen Mega indtil videre, reggae manden fortsætter og jeg nikker med nakken, men jeg savner Cormega.

9) Stuntin' Remix (Feat. Hell Rell)
Havde man regnet med at Cormega, kunne redde dette elendige track. Nu er Mega færdig med sit vers og jeg har virkelig lyst til at hoppe videre til næste track, nu rapper Mega sgu igen. Man kan sige meget om tracket, men han gør det godt. Hold kæft hvor er de vers spildt på det her track. Ahhh nu er det endelig slut.

10) Shade 45 skit
Typisk radio skit, det er ikke sjovt... Men nu griner jeg faktisk lidt...

11) Time (Feat. Ransom & Nicole Wray)
Ransom ligger rigtig hårdt ud, men beatet er nærmest ulideligt og nu kommer Nicole Wray ind og tracket begynder mere og mere at lyde som et Top Gun, Bodyguard, Dirty Dancing reject track med noget rap ind over. Hvad fanden har de tænkt på, det er simpelthen for underligt det her track, overvejer seriøst at uploade det, så jeg ikke er den eneste som har hørt det her track. Nu synger hun igen, og hun er virkelig, virkelig dårlig. Det hele lyder som en dårlig hjemmestudie/demo indspilning over en 80' instrumental, nu er det slut og der var ingen Mega igen.

12) The Rap Game (Feat. Little Brother)
Jeg havde hørt om det her nummer, men havde bare aldrig rigtig fået det tjekket ud. Lige umiddelbart syntes jeg Little Brother og Mega har lige så meget til fældes som Little Brother og Lil' Wayne, og det lyder næsten lige så dårligt. Indtil videre er jeg lidt skuffet over den her CD. Beatet på det her track giver mig seriøst ondt i hovedet, nu kommer Mega og jeg synes virkelig ikke han passer sammen med Little Brother, og beatet passer ikke til nogen.

13) Triboro (Feat. Dead Eye, Ron Smack & Bags)
Elektrisk guitar og violin er altid en god start på en rap sang, rappen er kedelig, beatet er kedeligt, alt ved dette track er kedeligt og ensformigt. Det kan tit overraske mig hvor uoriginalt nogle ting kan gøres, prikken over i'et er dog en eller anden rock fyr i baggrunden som siger: aaaaaaaaaahhhhhhhh, aaaahhhhhh, aaaaaaaaaaah.
Så slut dog for helvede, der er 39 sekunder tilbage og det eneste der kører er rock fyren og hans klagesang.

14) Live From The Caves (Feat. Donnie Castro, Sick Jacken & Cynic)
Meget gøglet beat, egentlig ret fedt og rigtig hardcore fornemmelse. Sick Jacken er vild, burde måske købe hans CD med DJ Muggs. Gad vide hvordan Mega passer ind på det her psyko track, kunne ikke rigtig forestille mig han kunne følge med. Han dukkede aldrig op.

15) King Me Again
Sidste track. Det starter med noget spoken word noget, over noget orgel bombastisk type shit. Jeg ved ikke hvem det er, men nu er der en antydning af et beat. Det er virkelig dårligt og nu er der noget Chopped & Screwed Dirty South agtig omkvæd. HVOR ER MEGA!!!!!!?????
Jeg slukker inden tracket bliver færdig.

Opsummering
Dette har været en af de mest blandede oplevelser jeg længe har oplevet, en mere rodet udgivelse skal man lede længe efter. Jeg har Googlet lidt og kan nu se at CD'en er et slags soundtrack til den medfølgende DVD og derfor ikke skal anses som værende en Cormega udgivelse, til trods for at den bliver solgt som sådan. Min umiddelbare vurdering: lad vær' med at købe den og få de 3 bedste tracks af mig.

Tryk her for at hente: Cormega - Who Am I? (sampler)