Ustrukturerede søndage (del 8)

Jeg har været mega syg hele weekenden, så jeg er lidt uoplagt. Det var egentlig ikke meningen jeg ville lave et indlæg, men så kom jeg i tanke om det "ustrukturerede". Jeg har derfor valgt at lave et Twitter Tweet opsummeringsindlæg. Så til dem af jer som ikke lige husker at tjekke Twitter widgetten, kommer der her de vigtigste Tweets.

Gratis Elzhi mixtape

Nyeste single fra AZ's Doe Or Die 2, lyder lovende - I'm Ill

Meth og Rae giver gode forhåbninger til det kommende Wu Massacre album - Meth vs. Chef Pt. II

Raekwon lover nyt projekt med Kool G. Rap, jeg tror det når jeg ser det.

Jeg har stadig Googe Wave invites, skriv din mail i kommentarerne hvis du er interesseret.

Gratis Lupe Fiasco mixtape

How I know the Clipse are really drug dealers - Årets bedste hip hop relateret blog indlæg.

Vildt remix af Cormega's Dirty Game produceret af Preemo - Nu med Prodigy og Styles P

Fantastisk gemt Ol' Dirty Bastard track - Say No

Jay-Z X Bono = Iluminatti

Det gamle beskidte svin er stadig savnet

Ol' Dirty Bastard - A Son Unique

Dette er en udgivelse som jeg har siddet på ret længe, men jeg har med vilje valgt at vente lidt. Dels fordi der bare ikke har været særlig mange indlæg, men også fordi det ikke rigtig har passet ind. Efter at have overværet den, for nyligt overstået, Wu Tang koncert på Vega, kunne der næsten ikke være et bedre påskud for at dele denne udgivelse med jer.

Koncerten var for mit vedkommende rigtig underholdende, dog finder jeg det utroligt at det lykkedes Ghostface, endnu engang, at ødelægge en koncert fuldstændig. Hans prima-donna attitude skal man virkelig lede længe efter. Som man kunne forvente var Ol' Dirty Bastard savnet, mindst lige så meget som Method Man og det er derfor jeg lige vil fremhæve denne "glemte" udgivelse med jer, som selvfølgelig også har en lidt spøjs historie bag sig.

"A Son Unique" skulle have været ODB's første officielle comeback album, men blev midlertidigt skrottet umiddelbart efter hans død. Rocafella var dog hurtigt ude og sige at albummet ville komme i den nærmeste fremtid, der blev endda sat en officiel udgivelsesdato på projektet, d. 9 August 2005. Men albummet blev skrottet for anden gang, i sidste øjeblik, så vidt jeg kan læse mig frem til, på grund af tvister omkring hvem der ejer Russel Jones' musik rettigheder. Der var dog nogen som havde glemt at sende de kære folk hos Apple en memo, og albummet kunne derfor købes d. 9 August 2005 over iTunes. Brøleren blev dog hurtigt opdaget og albummet var kun oppe en enkelt dag.

Heldigt for os var der i hvert fald én, som købte albummet den dag. Det er så det vi står med her. Pladen er super og man savner Ol' Dirty ekstra meget når man hører hans skøre duet med Macy Gray eller nummeret "Back In The Air" med Ghostface, som næsten (kun næsten) tangerer til at være ét af de bedste numre hans nogensinde har lavet.

Tryk her for at hente: Ol' Dirty Bastard - A Son Unique

One time for your mind (del 5) Wu-Tang Clan - 8 Diagrams

Så kom den endelig, den nye Wu-Tang. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har hørt meget godt om denne udgivelse, især fra diverse interviews med medlemmer af gruppen. Men jeg har helt bevidst valgt ikke at høre nogle af numrene (bortset fra et enkelt) og ventet til jeg havde en kopi af CD’en i hånden, før jeg traf en beslutning hvorvidt den var noget værd.

1) Campfire
Et typisk Kung-Fu film sample som man kender fra Wu-Tang, beatet starter og er dystert og mørkt, Method man starter sagerne og lyder helt i topform, Ghostface fortsætter løjerne og lyder også i topform. Beatet er overdrevet fedt, efter et lille break fortsætter Capadonna hvor de andre slap, han har aldrig været verdens bedste, men han er okay her. Tracket havde fortjent at være meget længere og virker lidt for kort.

2) Take It Back
Raekwon begynder at rappe over et meget nedtonet beat, som giver god plads for lyrikken (det kan jeg godt lide). Rebel INS er næste mand, en af de mere undervurderet i gruppen, han flower fedt over beatet. Omkvæddet som bliver sunget/rappet af U-God og Mr. Tical er lidt underligt/malplaceret men heldigvis er det hurtigt overstået og Ghostface er næste mand i båsen, han gør det godt men det strippede beat og de hurtige leveringer fra rapperne (ham inkluderet) gør det her track lidt langtrukkent. U-God er sidste mand på og desværre taber man lidt koncentrationen, til trods for et ganske udmærket rim.

3) Get Dem Out Ya Way Pa
Lidt specielt beat, men bestemt ikke på den dårlige måde. Method Man starter sagerne med et solidt vers. U-God er på igen og er slet ikke på niveau med Method Man, Masta Killa bryder fuldstændig rytmen og dropper et vers der virker som om det var indspillet til et andet track. Lidt ærgeligt at dette track bliver ødelagt af rapperne, som ikke kan levere varen, om noget burde man forvente mere af Masta Killa. (Method Man gør det godt)

4) Rushing Elephants
Beatet er lidt kraftigere og minder om noget Gza plejer at rappe over. Raekwon er i topform og starter tracket godt, Gza er næste mand og det er fedt at høre ham igen (alt for lang tid siden), Rza ligger det bedste vers og giver den videre til Masta Killa, som igen bryder tempo og stilen lidt (på den dårlige måde). Endnu engang ærgeligt at tracket havde været bedre uden MK.

5) Unpredictable (Feat. Dexter Wiggle)
Det her beat er sygt og virkelig ”Unpredictable”, Inspectah Deck rapper i hvad der virker som en evighed og bliver kun afbrudt af et virkelig syret og underligt omkvæd. Derefter er det Rza’s tur til at rappe, og beatet får nogle syge Guitar riffs ind over. Tracket minder om noget af det David Bowie lavede til filmen Se7en.

6) The Heart Gently Weeps (Feat. Rykah Badu, Dhani Harrison & John Frusciante)
Det her nummer har jeg hørt en enkelt gang før, dengang synes jeg det var meget fedt. Men det kan selvfølgelig godt være jeg er blevet smittet af ”Baduizm”. Ærlig talt så gør hun hverken fra eller til på det her track, og det kunne lige så godt have været en eller anden random chick som sang omkvæddet, selvom jeg altid godt har kunnet lide Badu’s specielle stemme (shit… jeg har sgu Baduizm). Som jeg har sagt før, så er ethvert nummer med Ghost og Rae næsten altid = kvalitet, og dette er ingen undtagelse. Men Meth stjæler næsten tracket fra de to (kun næsten).

7) Wolves (Feat. George Clinton)
Meget low-key beat, som igen giver god plads for lyrikken. Så er det bare ærgeligt at U-God skal rappe over det… spøg til side, han gør det faktisk okay. Method Man levere endnu engang varen, men George Clinton omkvæddet klæder ikke det her track. Masta Killa bryder igen tracket’s flow, men kommer hurtigt på rette spor igen. (heldigvis)

8) Gun Will Go (Feat. Sunny Valentine)
Raekwon ligger virkelig et vildt vers og Method Man må have følt presset for han levere også top præstation på det her track. Beatet er dystert og overdrevet fedt, der er kælet for detaljerne. Masta Killa, giver også sin hidtil bedste præstation (på dette album) og det her track er nok der fedeste indtil videre.

9) Sunlight
Solo Rza nummer, meget afdæmpet og chillet. Rigtig fedt, et af de bedre tracks indtil videre.

10) Stick Me For My Riches (Feat. Gearald Alston)
Jeg havde godt hørt om det her track, en fyr som synger i lidt over ét minut… Det er okay så kan jeg lige nå et glas appelsin juice… Så er det drukket og det her skulle have været en særskilt interlude så man kunne hoppe det over, jeg ved allerede nu at selvom det her track er overdrevet fedt, så vil jeg altid hoppe det her track over fordi jeg ikke gider høre på hans ulidelige stemme. (har aldrig fattet hvorfor de ikke vælger gode sangere, når de endelig SKAL lave den her slags). Nå nu er Method Man begyndt at rappe og det er lidt kedeligt... jeg har egentlig bare lyst til at trykke på ”next” knappen, nu begynder fyren at synge igen… Inspectah Deck dropper også et kedeligt vers, som jeg ikke gider lytte til og NU begynder fyren at synge igen, damn. Pludselig dropper Rza og Gza (specielt Gza) to rigtig vilde vers, men de kan intet gøre for at redde tracket.

11) Starter (Feat. Sunny Valentine & Tash Mahogany)
Er det virkelig nødvændigt med to R&B sangere på det her track, anyway… tracket er kedeligt og… Ja det er egentlig bare et totalt uinteressant track på alle måder.

12) Windmill
Op i tempo og et betydeligvis mere beskidt beat, som tydeligvis er inspireret af Kill Bill.
Raekwon, Gza, Masta Killa, Inspectah Deck, Method Man & Capadonna leverer alle solide vers, men heller ikke mere end det. Tracket virker anonymt og fladt til trods for den store mængde talent som rapper ind over, desværre.

13) Weak Spot
Kung-Fu sample og et dystert beat er godt at høre, Rza dropper et fedt rim og bliver efterfulgt af Raekwon som endnu engang virkelig skinner igennem, Gza er ikke helt lige så skarp som de to andre, men alt i alt et rigtig fedt nummer.

14) Life Changes
ODB tribute tracket, det var længe ventet, og især Gza’s vers skinner igennem. En god afslutning. (håber de laver et ”remix” med et Ghost vers)

Opsummering
Som jeg havde læst mig til tidligere, var dette som forventet en noget blandet affære. Jeg vil dog starte ud med at sige at jeg ikke syntes den var nær så dårlig som den er blevet gjort til. Der er et par enkelt numre som virkelig ikke burde være på en Wu plade, men jeg kan ærlig talt ikke forstå den er blevet omtalt som værende en ”hippie” plade.
Før i skriver ind og siger jeg mangler to tracks, så er det fordi jeg har købt en US verison som (desværre) ikke indeholder ”Tar Pit” og ”16th Chamber (ODB Special)”.

Tryk her for at hente: Wu-Tang Clan - 8 Diagrams (sampler)

Søndagens top 8 (del 34)

Jeg tager en lille pause fra de geografiske temaer, jeg vender nok tilbage til dem engang i det nye år. Denne søndag og de næste søndage i December måned, kommer ikke rigtig til at følge noget tema. Glædelig anden advents dag.

1) Styles P, Termanology & Q-Tip - Stop, Look & Listen
Et af mine yndlings tracks i år, tracket er fra Statik Selektah albummet "Spell My Name Right (The Album).

2) Ol' Dirty Bastard - Dirty Run
Et vildt underholdende Ol' Dirty nummer, som jeg aldrig havde hørt før.

3) Ghostface Killah - Daytona 500 (Feat. Raekwon & Capadonna)
Jeg har hørt den nye Ghost ret meget og fik helt lyst til at høre noget af det helt gamle, nu virker den nye pludselig ikke så god.

4) Scarface - Recognize
Jeg er så skuffet over den nye Scarface (som i måske har læst) at jeg virkelige har haft et behov for at høre, hvordan Scarface burde lyde.

5) Celph Titled - It Ain't
Rigtig fedt Celph Titled track, ikke rigtig særlig meget andet at skrive.

6) El Da Sensei - Hard Times, Hard Rhymes
Rigtig, rigtig lang tid siden jeg har hørt noget fra Al Da Sensei, her er der lige et track med ham.

7) Screwball - Loyalty (Feat. Cormega)
Lidt ligesom med Scarfes nye album, har jeg også været pænt skuffet over Cormega's nyeste, her er der noget af det ældre Cormega materiale som virkelig rykker.

8) Black Moon - Headz Ain't Redee
Ud over de sidste par nye CD'er, har jeg næsten kun hørt go' gammeldags 90'er east coast, og det er jo også rigtig, rigtig godt.

(Bonus Track) Ludacris - Ludacrismas
Fordi det jul og det sjovt.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 34)