Så er vi nået til anden (og sidste) del af min top 10 over udgivelser, som jeg ikke kunne være foruden. Jeg kan godt røbe at det har været sindsygt svært, jeg skrev hele listen i sidste uge, men delte den op i to dele, da jeg ikke havde tid til at uddybe alle udgivelserne på én gang. Det sværeste har selvfølgelig været at trimme listen ned, det har overrasket mig hvor meget tankevirksomhed jeg egentlig har brugt i løbet af ugen på denne liste, hvilket blandt andet har betydet at jeg er blevet meget i tvivl omkring mine valg. Men alt i alt er jeg meget tilfreds og der er ingen af disse udgivelser, som jeg ikke kan stå 100% inde for.
Xzibit er nok den kunstner som har betydet aller mest for mit forhold til west coast, ikke alene har han i mange år været min absolutte favorit rapper, men han er også skyld i at jeg er blevet introduceret til et væld af fantastiske west coast kunstnere, som jeg på daværende tidspunkt nok aldrig ville have ænset en tanke. Selvom min første reelle introduktion til west coast genren hovedsageligt kan tilskrives Doggystyle - og i et vist omfang The Chronic, så er det først med At The Speed of Life at jeg får åbnet øjnene for west coast musik, som handler om meget mere end bitches, weed og fester. Xzibits hårde stemme og dybe indhold, påvirkede mig meget og Xzibit blev den første rapper, som jeg nærmest blev lidt småbesat af. Jeg kan (næsten) med sikkerhed sige, at jeg ejer alle udgivelser som han har lavet, samt alle tracks som han medvirker på frem til omkring årtusindeskiftet, det er ikke så lidt og har betydet at jeg har utroligt mange udgivelser, som er købt udelukkende på grund af et Xzibit track.
Xzibit er da også den første og eneste rapper, som virkelig har skuffet mig - ikke fordi han har "solgt ud", som mange andre siger, men fordi det virker som om han oprigtigt har mistet gnisten - det gør faktisk lidt ondt at opleve.
Suprême NTM - Suprême NTM (1998)
Jeg kan simpelthen ikke lave sådan en liste og så glemme min anden store passion, nemlig den franske rap. Denne udgivelse er måske ikke min første introduktion til den franske scene, den ære tilfalder IAM's "De La Planete Mars", NTM's "Paris Sous Les Bombes" og Soundtracket til La Haine, til gengæld er det denne udgivelse, som gjorde at jeg i langt højere grad opsøgte den franske rap, dels fordi jeg var blevet ældre og pludselig havde langt større mulighed for at rekvirere fransk rap, men også fordi jeg på det tidspunkt oplevede at niveau på den franske scene havde taget et gevaldigt hop og pludselig på mange måder tiltalte mig langt mere end dets amerikanske modpart. Jeg vil til gengæld sige at IAMs "L'école Du Micro D'argent", på mange måder havde samme indvirken på mig, men valget faldt i sidste ende på "Suprême NTM" af ren og skær personlig præference.
Reflection Eternal - Train of Thought (2000)
Reflection Eternal er Talib Kweli og Hi-Tek, mere introduktion behøves nok ikke, da jeg går ud fra i alle ved hvem de er. Train of Thought er deres første album sammen, og faktisk også Talib Kweli første reele solo udspil, i og med Hi-Tek (næsten) udelukkende agerer producer og faktisk kun rapper et vers på et track. Dette album opnår en plads på min liste, ganske enkelt fordi det er fantastisk, både som reel introduktion for Talib Kweli, men også på grund af dets perfekte sammensætning. Det er ét af meget få albums, hvor hvert enkelt nummer giver mening, og hvor selv en relativ stor mængde gæsterappere leverer fantastiske præstationer uden at overskygge hovedpersonerne. Jeg ved der er en del som nok vil sige "hvad med BlackStar?", men for mig har deres album ikke samme harmoniske sammensætning og består af en del numre, som godt kunne undværes. Desuden mener jeg ikke at Talib Kweli på noget tidspunkt i sin efterfølgende karriere har formået at opnå helt samme niveau - og det siger ikke så lidt om dette albums kvalitetter.
The Beatnuts - A Musical Massacre (1999)
Beatnuts er en gruppe som jeg har fulgt i rigtig mange år, de første par år anså jeg dem dog ikke for mere end en latino version af Alkoholiks, dog med lidt mere substans i lyrikken. Dette skal bestemt ikke forstås som en kritik, da jeg er KÆMPE Alkoholiks fan, især i deres tidlige år. Udgivelsen af Musical Massacre, var dog så mange niveauer over deres øvrige udspil, at den straks cementerede sig i min bevidsthed og endte med at blive definitionen af mine sidste gymnasie år (2000-2001). Ligesom med få andre albums, såsom Supreme Clientele, 3:16 - the 9th edition, Flesh of my flesh-Blood of my blood og Get Back Little Brother, er det svært at sætte ord på hvorfor de formår at indfange én i langt højere grad ende deres andre (mere kritiker roste) albums.
Cormega - The Realness (2001)
Cormega er en kunstner som jeg vidste sindsyg meget om, uden så meget som at have hørt et enkelt album fra. Selvom dette ikke lyder særlig underligt nu om dage, hvor alt blive blogget, eller kompileret hurtigere end kunstneren selv kan nå at blive færdig med sit produkt. Omkring årtusind skiftet så tingene dog lidt anderledes ud, da myten om Cormega langt overskyggede hvad der reelt set var til rådighed. Bortset fra nogle enkelte tracks fra The Firm og enkelte numre på kompilationer/soundtracks, så var det forbløffende lidt, man havde hørt fra Mega Montana, det til trods for at han havde et helt album hos Def Jam liggende (som først blev skrottet, men senere udgivet af Mega selv). Cormega er dog kommet godt igen og har faktisk udgivet rigtig mange af de numre man ikke havde hørt før, eller kun havde i meget dårlig kvalitet gennem Napster. The Realness er et album, som ikke alene var længe ventet, men som også fuldt ud levede op til dets hype. Jeg har et meget personligt forhold til albummet, da det udkom umiddelbart efter mit møde med en gruppe mennesker, som den dag i dag konstituere min absolut nærmeste vennekreds - jeg vil næsten så langt og sige at det var vores fælles kærlighed til The Realness, som gjorde venskabet muligt fra starten af.
(Bonus)Prince Paul - A Prince Among Thieves (1999)
Jeg ville absolut have dette album med, dels fordi det er super veludført, nyskabende og opfindsomt, men mest af alt fordi det er helt vildt overset. Dette album kan måske ikke lige klemmes ind i en top 10 over de albums som jeg ikke kunne leve foruden, den kunne nok ikke engang komme på en top 20 - det gør lidt ondt at skrive det. Dette album komme til gengæld nemt ind på en første plads over albums, som jeg synes har lidt den værste skæbne - det gør rigtig ondt at skrive det. For dem af jer som ikke har hørt om dette album, eller ved noget om det, så vil jeg lade jer om at "opdage" det, for det er ganske enkelt noget af det sejeste som er trykt på et lydmedie. Jeg vil dog give en lille advarsel, det er simpelthen ikke muligt at få glæde af dette album, hvis ikke man giver sig tid og lytter til de fulde 74 minutter i et stræk - men i vil ikke fortryde det.
Så blev listen færdig og som jeg skriver i starten var det meget svært. Der er en masse honorable mentions, hvor det nærmest er tilfældighederne, blandet med min nuværende hukommelse, som bevirker at de ikke optræder på listen. Desuden er der mange nye udgivelser, som også kunne være på listen, men som jeg ikke selv synes jeg kan retfærdiggøre da de ikke har udstået tidens tand. Det var faktisk lidt grænseoverskridende at have Murs med 3:16 - the 9th Edition på listen, da jeg reelt set synes at det er en meget ny udgivelse, selvom den faktisk er over 5 år gammel (damn tiden flyver).
Ligesom i sidste uge skal der også være noget musik, jeg har valgt numre som enten var påtænkt den pågældende udgivelse, blev lavet i samme periode eller blot er en anderledes version end den som optræder på den endelige plade. Jeg har sat numrene op enkeltvis så i ikke behøver at hente tracks i ikke gider have, ellers er de som sædvanlig også samlet i én mappe.
(Ekstra Bonus) Prince Paul - A Prince Among Thieves Trailer (1999)
