Death Row Happiness - Sæson 2 Afsnit 8 ("Lake er hjemme")

Bloggen har efterhånden fået dækket en del pladeselskabers "rejects", hos Rawkus var det Skillz og Smif-N-Wessun, og hos Aftermath har vi været forbi Hittman, King-Tee og Royce Da 5'9. Selvom der stadig mangler lidt fra Aftermath, så er det uden tvivl Death Row som fylder mest i statistikken, hvor det indtil videre er blevet til syv indlæg, med mange flere i vente.

Selvom følgende udgivelse, ikke som sådan kan kategoriseres som en Death Row "reject", så passer den fint ind i den lille Death Row sæbeopera, jeg efterhånden har fået stablet på benene.

Lake - Lake's Home: Death Row Is Back!!!

Lad mig for det første sige at det her er et mixtape, sammensat af DJ Kay Slay og DJ Absolut. Lad mig for det andet sige, at denne udgivelse, dels bevidner at Death Row East har eksisteret (og måske endda stadig eksisterer), og at jeg tog fejl i Petey Pablo indlægget, da jeg skrev at han var den eneste non west-coast artist signet hos Death Row.

Lake er, som dem af jer der kender ham ved, lidt af en QB veteran, han tilhører en skole af helt særlige MC'er, som tæller Cormega, Blaq Poet, Nas, Havoc, Prodigy, Killa Sha (RIP), KL (RIP), Hostyle, Tragedy, Capone og jeg kunne blive ved og ved. Til forskel fra de nævnte kunstnere, har man dog ikke hørt så meget fra Lake, dette skyldes i stor udstrækning at han har siddet i fængsel i syv år, fra 1992 til 1999.

Efter sin udgang skulle der alligevel gå en del år før man hørte noget fra Lakey The Kid, og selvom han udgav sin egen QB compilation i 2001, så skulle der gå fem yderligere år før man hørte fra ham, som artist. Men selv der, var det igennem et co-sign fra den nu veletableret Cormega, som ender med at optræde på halvdelen af numrene på "My Brothers Keeper" og derfor fremstår det mere som et gruppe album, end et reelt solo udspil. I mellem de to udgivelser (eller før), er det så lykkedes Lake at blive signet til en afdeling af Death Row, der er meget svært at finde nogen information om, og som ifølge Death Row's wiki side, aldrig reelt set har eksisteret.

Her er beviset dog, ikke alene er dette mixtape et testamente på Lake's affiliation med Death Row, men på hans MySpace fremstår det endda som om, at han er CEO af Death Row East. Uanset hvad, så betyder alt dette blot at der nok kommer til at gå et par år endnu, før vi hører et officielt solo album fra Lake.

Dette mixtape udkom såvidt jeg er orienteret i 2006, og fungerer både som en introduktion af Lake under Death Rows faner, men også som forsmag for Lake's kommende Death Row debut. Derfor består mixtapet af en del snippets, som repræsenterer tracks, som ellers ville være at finde på det kommende album. Mixtapet er som sagt hostet og mixet af Kay Slay og Absolut, hvilket er som den slags er - lidt irriterende med alle de drops og shout-outs, men man kender præmissen, så man burde ikke forvente andet.

Musikken er også som man forventer, grimey gutter QB ish. Det er knap så raffineret som Cormega, Nas og Tragedy, men hvis man derimod er til Screwball, Prodigy, Big Twin osv. så er det en no-brainer. Der er dog en lille detalje, som burde gøre dette til en "must download" for alle. Man skal nemlig ikke glemme, at dette reelt set er en Death Row udgivelse, og i og med Death Row først og fremmest er et West Coast label, er der nogle ret sjove og anderledes skæringer med, som man ellers aldrig ville forvente af en QB artist af denne art - tænk QB med et snert af West Coast funk, hvor især "Death Row Is Back" og "Deep Cover 2006" skiller sig mærkbart ud fra den gængse QB rutine. Derudover er det også her man finder de fantastiske "Dirty New York" med Cormega og Fat Joe, og "One Never Knows" med Nas.

Tryk her for at finde: Lake - Lake's Home: Death Row Is Back!!!

Velkommen til

Mit forrige indlæg om MFS har brudt de fleste rekorder her på siden, lidt over 500 unikke besøgende har kigget forbi siden "anmeldelsen" kom op, det er mere end dobbelt så mange som tjekkede ind hver søndag for at vinde en CD. Derudover er antallet af fans på facebook næsten fordoblet. Så man må sige at jeg har ramt en hel ny demografi.

Til de af jer som er nye til bloggen, vil jeg blot sige velkommen til. Kig endelig rundt og se hvad jeg tidligere har skrevet om, jeg er sikker på at der er noget for enhver smag og noget som du/i med garanti ikke har hørt - eller hørt om.

Jeg vil endnu engang gøre opmærksom på min Twitter profil, som jeg opdaterer dagligt med random hip hop relateret nyheder og musik, som jeg ikke lige gider skrive et helt indlæg om her på bloggen. Twitter formatet er dejlig bekvemt og simpelt, hvilket gør det muligt at opdatere meget oftere, så i kan helt klart forvente en masse indhold dér.

Som velkomstgave har jeg valgt en udgivelse, som ganske udmærket repræsenterer hvad denne blog egentlig går ud på.

Petey Pablo - Same Eyes On Me

Petey Pablo er endnu en kunstner som blev "trapped on Death Row", han er en del af Death Rows såkaldte "second revival", som blandt andre tæller Crooked I, Tha Realest, Spider Loc, Eastwood og Kurupt (som tog en chance til hos det berygtede label). Fælles for alle kunstnere er at de (ud over at dele label), alle fik skrottet et eller flere projekter - lige bortset fra Kurupt, som fik udgivet en CD lige efter han forlod selskabet, en udgivelse som dog har en historie der fortjener sit helt eget indlæg (all in due time).

Den store forskel mellem Petey Pablo og hans label-mates, ligger dog i hans tilhørsforhold, som ikke ligger på vest-kysten, men derimod lidt længere sydpå i North Carolina - så vidt jeg ved er han den første og eneste non-west coast rapper signet på Death Row (eller hvor kom Lady Of Rage fra?)

Første gang jeg hørte den her udgivelse, blev jeg ret imponeret over hvor meget han har switchet sit flow op. Fra at lyde lidt som Scarface (rapperen, ikke ham fra filmen), med en klar southern lyd, er han pludselig blevet mere af en west coast rapper - dog stadig med sit southern sluur. Det er faktisk lidt ligesom Crooked I, som pludselig lyder som en regulær east coast rapper - dog stadig med sit west coast swagger (første og sidste gang det ord optræder på denne blog, cross my heart and hope to die).

Ligesom alle andre albums der blev skrottet under Death Row, skal årsagen sandsynligvis findes i generelle label-politics, som har præget selskabet fra første dag. Albummet skulle efter sigende være udgivet omkring 2004-2005, men lyder faktisk ældre - da jeg først fik at vide albummet var lavet omkring 97-98, var det kun fordi jeg vidste at Death Row var i bad standing med Kurupt at det ikke kunne passe. Kurupt var vicepresident for Death Row under indspilningen af dette album og optræder derfor på to af numrene, derudover optræder Eastwood på et enkelt nummer, Eastwood kom først til Death Row omkring 2002-03.

Albummet er af et ret højt niveau, som de fleste Death Row udgivelser faktisk er, uanset om de ender med at blive udgivet eller ej. Det er ikke rocketscience lyrik, men det burde man heller ikke forvente af noget som helst fra Death Row. Derimod er det god gammeldags G-rap med et southern twist.

Tryk her for at hente: Petey Pablo - Same Eyes On Me

Okay, I'm reloaded!

Crooked I - Say Hi To The Bad Guy

Nogle gange får man nogle tegn, som simpelthen er så bizarre at man simpelthen bliver nød til at reagere. I går aftes sad jeg og forberedte mig til en mundtlig eksamen, alt imens mig og min kæreste snakkede om at jeg burde genoptage bloggen, eftersom jeg alligevel ville have masser af tid, ved siden af min bachelor opgave. Alt imens jeg sad og ledte efter nogle relevante artikler, som kunne drages ind i mit oplæg, søgte jeg efter noget nyt musik til bloggen og faldt over en leaket version af Crooked I's "Say Hi To The Bad Guy". Her til aften sidder jeg så og forbereder et indlæg til bloggen med det nye fund og så kommer der pludselig en kommentar på bloggen, om at der ønskes nogle flere indlæg og ikke mindst noget mere Crooked I - det er uden tvivl det mest syret jeg længe har oplevet, så derfor without further ado...

Say Hi To The Bad Guy er det andet af to albums, som blev indspillet i hans tid hos Death Row. Det skulle være udgivet i september 2002, men blev roddet ind i Death Rows juridiske problemer og derfor aldrig udgivet. I starten af 2009 dukker der dog pludselig en version af pladen op, som kan erhverves som bootleg til små 1.300$. Ikke så snart som CD'en bliver sat til salg, opstår der stor tvivl om hvorvidt det rent faktisk er Say Hi To The Bad Guy, eller blot et scheme. Denne tvivl bliver yderligere styrket, da der pludselig dukker en anden version op af samme album, hvor begge parter holder på deres. Den oprindelige sælger har i mellem tiden trukket sit tilbud tilbage og vil nu have små 5.000$ for den nu.

Uanset om versionerne er "legit" eller ej, er det stadig vintage Crooked I, fra dengang han var rigtig interessant. Jeg har uploadet den version, som er blevet leaket så må i selv bedømme hvorvidt i tror den er "god nok".

Tryk her for at hente: Crooked I - Say Hi To The Bad Guy (Bootleg version)

For stram til dødsgangen

MC Hammer - Too Tight

Når man tænker Death Row og halvfemserne, så er det især navne som Snoop, DJ Quik, 2nd II None og måske endda Top Doog, som de fleste kan tale med om. Det er derfor de færreste, som er klar over at MC Hammer også var signet til det notoriske selskab. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen, man kan ikke være signet til Death Row i halvfemserne, uden at efterlade en hel del musik, dette er da også tilfældet for den kære Mr. Hammer.

MC Hammer blev eftersigende signet til Death Row på grund af sit gode forhold til 2 Pac, han forlod selskabet umiddelbart efter 2 Pac's død og efterlod sig (i hvert fald) ét album, som rygtedes kun at udgøre halvdelen af et planlagt dobbelt album. "Too Tight" blev lavet i tæt samarbejde med 2 Pac, som ud over at gæste albummet også har skrevet tracket "Unconditional Love".

Too Tight menes at skulle have været et dobbelt album, hovedsageligt fordi titel nummeret mangler (er der nogen som har en fuld version?), som desuden er produceret af den netop afdøde Johnny J (RIP). Den ene CD blev dog udsendt som promo, det er så den vi har nu.

Albummet minder ikke om den MC Hammer, som de fleste kender og er faktisk overraskende fedt. Hans flow er ikke super, ej heller hans lyriske evner, men albummet har den der halvfemser west-coast flavour som jeg personligt er helt vild med.

Tryk her for at hente: MC Hammer - Too Tight

Man gør hvad som helst for at slippe fra dødsgangen

Snoop Doggy Dogg - Fuck Death Row

Denne uge fremhæver jeg endnu en "unreleased" plade, som jeg dog ikke har den helt præcise historie på. Snoop skulle efter sigende have indspillet denne plade, umiddelbart inden bruddet med Death Row, den blev dog aldrig udgivet. Dels på grund af titlen, men sandsynligvis også på grund af Death Rows mange problemer på dette tidspunkt (omkring 96-97). Desuden må man antage at Suge Knight nemt kunne have ændret titlen hvis han ville, men det havde nok ikke top prioritet da han på daværende tidspunkt skulle rigtig mange år bag tremmer.

Taget i betragtning af at dette er en Snoop udgivelse, findes der overraskende lidt info om den. Dog ved jeg at der er blevet lavet en bootleg udgivelse, hvor der er inkluderet to remixes af henholdsvis "Deep Cover" og "G Thang", det er ikke den jeg uploader her.

Som man måske kan gætte sig til, så er dette ikke Snoops aller bedste materialle fra den tid, da han tydeligvis ikke gider spilde sit A-game på flere Death Row udgivelser. Men hvis man savner noget vintage Snoop, så er det lige noget for dig.

Tryk her for at hente: Snoop Dogg - Fuck Death Row

Strandet på dødsgangen

Top Dogg - Dogg Dayz

Jeg skulle vidst bare have lavet en Death Row tema uge, med alt det jeg smider efter jer lige for tiden, men nu er der jo også ret meget at tage af.

Jeg ved faktisk ikke særlig meget om Top Dogg, så der er ikke særlig meget jeg kan sige om ham. Han blev signet på Death Row i slutningen af halvfemserne, men på grund af dårlig modtagelse af hans første par singler, så blev projektet skrottet.
Albummet er selvfølgelig west coast gangsta rap, med aner af G-funk. Ikke et fantastisk album, mmen meget sjovt at have hvis man ligesom mig, samler lidt på de her plader, som aldrig blev udgivet.

Tryk her for at hente: Top Dogg - Dogg Dayz

Lidt flere sommer-vibes

2nd II None - The Shit

Jeg graver endnu en gemt plade frem fra Death Rows arkiver, denne gang er det en gruppe som har fulgtes med DJ Quik siden dag et. Dette betød også at 2nd II None fulgte med da Quik røg over på Death Row, og som de fleste ved, så hopper man ikke over på Death Row i midt-halvfemserne uden at efterlade sig en del musik.

Det var selvfølgelig også tilfældet for 2nd II None, som endda blev nød til at vinke farvel til et helt album. Det er så blevet lækket ud på Internettet og ligesom med DJ Quik's EP, så er der her tale om vintage G-funk til at forsøde de varme sommeraftener.

Tryk her for at hente: 2nd II None - The Shit

En lille forsmag

Har lige brugt det meste af ugen på at skrive opgave og organisere musik, derfor har der ikke lige været spækket med indlæg. Men her får i lige et indlæg med noget af det nye jeg har fået, samtidig kan i opfatte det som en forsmag for kommende indlæg.

DJ Quik - Death Row Sessions EP

Jeg har aldrig hørt om denne her, selv om jeg med en hurtig google søgning godt kan se at den har været en tur igennem blogospheren. Men hvis den er smuttet forbi min snude, så er den måske også smuttet forbi jeres. Derfor smider jeg den også lige op her.

Det drejer sig om en EP af DJ quik, som skulle have været udgivet under Death Row omkring 1995. Dette er én af utrolig mange udgivelser som aldrig nogensinde har set dagens på grund af Death Rows juridiske forhold. Men nu er der nogen som har været så venlig at velsigne os med denne skjulte perle.

Der er blevet ønsket noget godt sommer musik, og hvad er bedre end noget vintage DJ Quik til en varm solrig dag.

Tryk her for at hente: DJ Quik - Death Row Sessions EP