torsdag den 28. januar 2010

Lejjemorderens mord våben (dobbeltkonfekt?)

Jeg var egentlig helt sikker på at jeg allerede havde skrevet om denne udgivelse, faktisk var jeg ikke bare helt sikker, jeg var 100% sikker, endda så meget at jeg troede der var en generel fejl som gjorde det umuligt at søge på indlægget, hvilket resulterede i at jeg har gennemgået samtlige indlæg for at være helt sikker - jeg er stadig ikke helt sikker, men i skal ikke snydes for denne udgivelse, selvom det måske så er anden gang jeg skriver om den.

Hittman - Murda Weapon (pre-release version)

Jeg fortsætter fra sidste indlæg, som (måske) mere end noget andet, søgte at afklare (selvom jeg stillede flere spørgsmål, end jeg besvarede) hvorfor "Aftermath Records", de sidste 10 år, har fungeret som et sort hul, for nogle af hvor tids mest prominente hip hop artister. Hvor jeg i sidste indlæg koncentrerede mig om tiden umiddelbart inden udgivelsen af "2001", er jeg denne gang nået til tiden umiddelbart efter, og en kunstner som må siges at have haft en meget prominent rolle; på netop den udgivelse.

Hittman optræder rent faktisk på hele 9 numre, det er samme antal numre som Dre's usual suspects (Em, Xzibit og Snoop) optræder på - TILSAMMEN. Det er faktisk præcis samme antal numre som Snoop optræder på (hvis man ser bort fra de numre hvor han bare er krediteret med "background vocals") på "The Chronic", som af nogen kaldes for Snoops egentlige debut. I dette perspektiv, er Hittman ikke bare "endnu" en kunstner i Aftermath stablen, men derimod Dre's bud på den næste frontfigur efter Eminem. Hvad går der så lige galt? hvorfor bliver Hittman droppet? og hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at indspille en plade?

Det egentlige spørgsmål er måske hvorvidt Hittman selv er klar over årsagen, eller Dre for den sags skyld. Onde Internet rygter vil sige at Hittman skred, frivilligt og uden varsel, andre vil sige at Dre og Hittman havde "creative differences", som ikke kunne løses. Men hvis man graver lidt i de udgivelser og kunstnere som ender med at sidde fast hos Aftermath, dukker der et mønster op, som ikke alene skal tilskrives Dre's über-krav, men i langt højere grad skal tilskrives Aftermath som organisation. Jeg vil ikke skrive en eller anden "half-assed" analyse af hele Aftermath og Dre problematikken, som jeg ærlig talt ikke ved en skid om, ud over hvad jeg kan finde af informationer på Internettet. Jeg vil derimod henvise til et fantastisk ærligt interview med Hittman, som tegner et perfekt billede; både af Dre's rolle hos Aftermath, men også den måde hvorpå kunstnerne behandles (eller rettere ikke behandles) hos Aftermath. Interviewet er fra ThaFormula.com og kan læses her, og når i har læst det, så fortæl mig om ikke i synes det minder en del om hvad der skete for Joell Ortiz.

"Murda Weapon" er som sagt Hittmans debut, jeg har ikke præcis info omkring albummet, så jeg kan ikke fortælle hvem som har produceret hvad, men det står i hvert fald hurtig klart at Dre står bag en mærkbar del af albummet og at han i hvert fald må have haft "executive producer" credits. Ligesom at King Tee's "The kingdome Come" var et indblik ind i Dre's "nye" lyd, som han udvikler for "2001", så er Murda Weapon en klar udvikling af denne, albummet kunne i og for sig kaldes for "2001 part 2", meget lig hvordan mange kalder "Doggystyle" for "Chronic 2". Ikke dermed sagt at Murda Weapon er lige så god som Doggystyle (eller 2001 for den sags skyld), Hittman kan ikke helt bære et helt album, men det betyder dog ikke at han ikke prøver - og langt hen ad vejen lykkedes det ganske godt for ham. Uanset hvad, er det et "must download" for enhver fan af Dre produktioner (cirka '98-'00) og helstøbt West Coast.

Albummet er som skrevet en "pre-release", dvs. alle numre er umastereret og med en langt mindre "crisp" lys, end man kender fra Dre's øvrige arbejde, specielt omkring denne periode. En del af numrene kan købes i bedre kvalitet, da de er blevet mastereret (dog ikke af Dre) til hans "Hittmanic Verses". Hittmanic Verses indeholder sjovt nok 10 tracks fra Murda Weapon plus fire "nye" numre, og er muligvis hvordan Hittman havde tiltænkt Murda Weapon skulle have lydt, hvis den nogensinde skulle have ramt butikshylderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar