Lejjemorderens mord våben (dobbeltkonfekt?)

Jeg var egentlig helt sikker på at jeg allerede havde skrevet om denne udgivelse, faktisk var jeg ikke bare helt sikker, jeg var 100% sikker, endda så meget at jeg troede der var en generel fejl som gjorde det umuligt at søge på indlægget, hvilket resulterede i at jeg har gennemgået samtlige indlæg for at være helt sikker - jeg er stadig ikke helt sikker, men i skal ikke snydes for denne udgivelse, selvom det måske så er anden gang jeg skriver om den.

Hittman - Murda Weapon (pre-release version)

Jeg fortsætter fra sidste indlæg, som (måske) mere end noget andet, søgte at afklare (selvom jeg stillede flere spørgsmål, end jeg besvarede) hvorfor "Aftermath Records", de sidste 10 år, har fungeret som et sort hul, for nogle af hvor tids mest prominente hip hop artister. Hvor jeg i sidste indlæg koncentrerede mig om tiden umiddelbart inden udgivelsen af "2001", er jeg denne gang nået til tiden umiddelbart efter, og en kunstner som må siges at have haft en meget prominent rolle; på netop den udgivelse.

Hittman optræder rent faktisk på hele 9 numre, det er samme antal numre som Dre's usual suspects (Em, Xzibit og Snoop) optræder på - TILSAMMEN. Det er faktisk præcis samme antal numre som Snoop optræder på (hvis man ser bort fra de numre hvor han bare er krediteret med "background vocals") på "The Chronic", som af nogen kaldes for Snoops egentlige debut. I dette perspektiv, er Hittman ikke bare "endnu" en kunstner i Aftermath stablen, men derimod Dre's bud på den næste frontfigur efter Eminem. Hvad går der så lige galt? hvorfor bliver Hittman droppet? og hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at indspille en plade?

Det egentlige spørgsmål er måske hvorvidt Hittman selv er klar over årsagen, eller Dre for den sags skyld. Onde Internet rygter vil sige at Hittman skred, frivilligt og uden varsel, andre vil sige at Dre og Hittman havde "creative differences", som ikke kunne løses. Men hvis man graver lidt i de udgivelser og kunstnere som ender med at sidde fast hos Aftermath, dukker der et mønster op, som ikke alene skal tilskrives Dre's über-krav, men i langt højere grad skal tilskrives Aftermath som organisation. Jeg vil ikke skrive en eller anden "half-assed" analyse af hele Aftermath og Dre problematikken, som jeg ærlig talt ikke ved en skid om, ud over hvad jeg kan finde af informationer på Internettet. Jeg vil derimod henvise til et fantastisk ærligt interview med Hittman, som tegner et perfekt billede; både af Dre's rolle hos Aftermath, men også den måde hvorpå kunstnerne behandles (eller rettere ikke behandles) hos Aftermath. Interviewet er fra ThaFormula.com og kan læses her, og når i har læst det, så fortæl mig om ikke i synes det minder en del om hvad der skete for Joell Ortiz.

"Murda Weapon" er som sagt Hittmans debut, jeg har ikke præcis info omkring albummet, så jeg kan ikke fortælle hvem som har produceret hvad, men det står i hvert fald hurtig klart at Dre står bag en mærkbar del af albummet og at han i hvert fald må have haft "executive producer" credits. Ligesom at King Tee's "The kingdome Come" var et indblik ind i Dre's "nye" lyd, som han udvikler for "2001", så er Murda Weapon en klar udvikling af denne, albummet kunne i og for sig kaldes for "2001 part 2", meget lig hvordan mange kalder "Doggystyle" for "Chronic 2". Ikke dermed sagt at Murda Weapon er lige så god som Doggystyle (eller 2001 for den sags skyld), Hittman kan ikke helt bære et helt album, men det betyder dog ikke at han ikke prøver - og langt hen ad vejen lykkedes det ganske godt for ham. Uanset hvad, er det et "must download" for enhver fan af Dre produktioner (cirka '98-'00) og helstøbt West Coast.

Albummet er som skrevet en "pre-release", dvs. alle numre er umastereret og med en langt mindre "crisp" lys, end man kender fra Dre's øvrige arbejde, specielt omkring denne periode. En del af numrene kan købes i bedre kvalitet, da de er blevet mastereret (dog ikke af Dre) til hans "Hittmanic Verses". Hittmanic Verses indeholder sjovt nok 10 tracks fra Murda Weapon plus fire "nye" numre, og er muligvis hvordan Hittman havde tiltænkt Murda Weapon skulle have lydt, hvis den nogensinde skulle have ramt butikshylderne.

Tryk her for at hente: Hittman - Murda Weapon

Profetien om buddhist monken

Buddha Monk - The Prophecy (pre-release Version)

Her på det sidste er jeg virkelig begyndt at fokusere på at erhverve mig lidt "rap memerobilia", dels fordi jeg synes det er sjovt. Men også fordi jeg tillægger tingene en form for værdi, som jeg selv tror vil give mig stor glæde den dag jeg er 70 og kigger tilbage på min musik samling. Nogle af de "bedste" køb indtil videre, består af et originalt "purple tape" signeret af en meget overrasket Raekwon i Amager Bio, en Wu-Tang controller og en gangster rap tegne bog (som hverken er sjælden eller dyr, men bare sej).

Ud over de små "sjove" køb, prøver jeg som de fleste andre også at finde nogle af de lidt mere sjældne udgivelser. Her taler jeg ikke om "opblæste" udgivelser som der er en masse som sælger, men som kun er dyre på grund af en forskruet pris; host, host og host - de er jo ikke sjældne bare meget dyre, prisen skal selv have lov til at stige/falde alt efter udbud, efterspørgsel og personligt tilhørsforhold, men de plader vil aldrig ryge under en vis grænse, da det ikke ville dække den oprindelige udgift!... ah, det var rart.

Back to the subject at hand... Denne udgivelse er et perfekt eksempel på ovennævnte, den er yderst sjælden, men bliver alligevel solgt meget billigt. Hvilket nok skyldes, at Buddha Monk kun er rigtig kendt blandt ægte Wu aficionados og at det er svært at få top-dollar for sine promo CD'er, i disse finans krise tider.

Buddha Monk er Wu-affiliate og en del af gruppen "Brooklyn Zu", som først blev introduceret på "Return to the 36 Chambers: The Dirty Version". Gruppen er dannet af Ol' Dirty Bastard og udgav albummet "Ol' Dirty Bastard presents: Brooklyn Zu Chamber #9, Verse 32" (så kan man vidst ikke tage fejl af deres tilhørsforhold), umiddelbart efter ODB's død. Buddha Monk har selv proklameret at han er for Brooklyn Zu, hvad RZA er for Wu-Tang, i og med han både producerer, rapper og "administrerer" gruppen. Lad det være sagt med det samme, Buddha Monk is no Abbot, but he makes a damn good effort.

The Prophecy er et hard core beskidt Big Baby Jesus inspireret album, hvor der er blevet lagt særlig vægt på at lyde så grimey og mudret som muligt, hvilket lykkedes ganske udmærket. Det er faktisk et super fedt album, som desværre er druknet i et hav af middelmådige udgivelser fra alle mulige andre Wu-affiliates. Hvis man er bare lidt wu fan, og savner den gamle kompromisløse lyd, så er dette en must-have i samlingen.

Pre-release versionen skiller sig udelukkende ud, ved at indeholde tre numre, som aldrig dukkede op på den endelige version. Ellers mangler der en del tracks, som ellers kan findes på den endelige version, så der er stadig masser af påskud til at købe den, især hvis i kan lide denne her version.

Tryk her for at hente: Buddha Monk - The Prophecy (pre-release version)

Denne Van Gogh kom næsten til salg

Ras Kass - Van Gogh (Retail Version)

Som nogen af jer måske kan huske har jeg (for over 2 år siden, damn!) allerede dækket denne udgivelse, dengang var der dog tale om en pre-release/advanced version og denne gang er der tale om retail versionen.

I det tidligere indlæg skriver jeg at netop at retail versionen er den sværeste at finde og at pre-release versionen er den mest udbredte på nettet. Jeg prøvede at bytte mig frem til den, gennem et meget irriterende og krævende forum og endte med at give op. Pludselig faldt jeg dog over en ret anonym blog, med meget få indlæg, hvor skribenten søgte efter pre-release versionen da han kun kunne finde (og kendte folk som havde) retail versionen. Jeg skriver til ham at jeg har det på præcist modsatte måde og sender ham et link til pre-release versionen - han kvitterer kort tid efter med et link til retail versionen.

Efterfølgende er retail versionen poppet op her og der, på diverse blogs, men jeg har jo ikke lige været så god til at opdatere, så jeg håber at jeg kommer nogle af jer i forkøbet alligevel.

Den umiddelbare forskel på pre-release og retail versionen, ligger i mastereringen af diverse numre og inkluderingen af Intro, skits og outro. Derudover er der et nyt nummer at finde på retail versionen, hvis titel afslutter dette indlæg ganske fint; "God Bless".

Tryk her for at hente: Ras Kass - Van Gogh (Retail Version)

Dybb pøbel (del 2)

Så er det blevet dag 2 i min lille Mobb Deep tema uge, jeg har nogel spændende ting jeg smider op, så hvis der er nogle Mobb fans derude, så skal i ikke snyde jer selv. Jeg fortsætter med noget Prodigy, og det er lidt i samme stil som gårsdagens indlæg.

Prodigy - H.N.I.C. pt. 2 (Pre-release version)

Endnu en pre-release version af en Mobb skive, og denne gang er det den nyeste Prodigy plade, som jeg er faldet over. Ligesom de fleste andre "pre-release" versioner jeg har smidt op, er der en mærkbar forskel på denne og den endelige version, og det kan man kun sige er godt i dette tilfælde, for så får man bare endnu flere grimey Prodigy tracks at høre.

Der er ikke så meget andet at sige, hvis man er Mobb Deep fan, så er det en no-brainer.

Tryk her for at hente: Prodigy - H.N.I.C. pt. 2 (Pre-release version)

Dybb pøbel (del 1)

Jeg har haft lidt dårlig samvittighed over ikke at have skrevet nogen ordentlige indlæg her på det sidste, så jeg tænkte jeg ville gøre det godt igen ved at lave en lille tema uge. Som regel plejer jeg at få knaldet en del indlæg af på sådan en uge.

Eftersom jeg har fået rimelig god respons når jeg har skrevet om Mobb Deep, og at jeg har en del ting som jeg ikke har fået delt med jer, så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne lave et lille uge-tema ud af det.

Prodigy - The Return Of The Mac (Pre-release version)

Prodigy er jo, som de fleste ved, den anden del af Mobb Deep og han fortjener derfor selvfølgelig at være en del af denne Mobb Deep tema uge. Jeg vil da også lige hurtigt påpege at der, i hvert fald, vil komme to andre indlæg med solo Prodigy materialle.

Det sidste stykke tid har Prodigy undergået lidt af en musikalsk regression, dette må uden tvivl tilskrives det umiddelbare flop, som mange anså Mobb Deep/G-Unit til at være. Normalt ville man mene at det er negativt at regressere, men netop i denne situation, må man sige det er til alles bedste. Nu er Prodigy så gået tilbage til den grimey east coast lyd, som man kender fra de gamle Mobb Deep plader og ikke mindst hans egen første solo udgivelse H.N.I.C. og det lykkedes ganske godt.

Dette er "pre-release" versionen af hans anden solo udgivelse; Return Of The Mac. Pladen skal efter Prodigy's eget udsagn anses for et Mixtape, en slags opvarmning til hans længe ventede H.N.I.C. pt. 2 og jeg syntes personligt at det er en ganske habil "teaser". Denne version indeholder enkelte tracks, som aldrig dukkede op på den regulære udgivelse, og generelt er Mobb Deep kendte for at lave deres albums om i sidste øjeblik, så dette er specielt interessant for Mobb Deep kompletister.

Tryk her for at hente: Prodigy - Return Of The Mac (Pre-release version)

De bliver ved med at blive holdt udenfor

Outsidaz - The Bricks (pre-release version)

Det har altid virket som om Outsidaz (og dets medlemmer) har været ramt af en eller anden forbandelse. Selv om de individuelle medlemmer og gruppen, som helhed har opnået kæmpe annerkendelse i undergrunden, er det aldrig helt lykkedes, hverken gruppen eller medlemmerne at bryde igennem og blive vel-etablerede rap super stjerner. Jeg ved godt Rah Digga er kendt, men jeg ser mere hendes succes som værende på grund af hendes tilknytning til "The Flipmode Squad" og ikke Outsidaz, og jeg tror bestemt ikke hun ville være hvor hun var i dag hvis det ikke havde været for Flipmode og Busta Rhymes.

Til trods for at være meget tæt affilieret med Eminem, på et tidspunkt hvor hans hype virkelig eksploderede, og for at medvirke på Fugees's "The Score", virkede det ikke som om Columbia Records, var helt klar over hvordan de skulle gribe hele Outsidaz bevægelsen an. Young Zee havde tidligere selv oplevet hvordan et pladeselskab havde kostet ham hans livsværk, og nu så deres første reelle gruppe album ud til at lide samme skæbne. Et pladeselskabs skift lige før udgivelsen af albummet, medførte at "The Bricks" pladen som endte i forretningerne kom til at se en del anderledes ud, end den promo/pre-release version, som blev sendt ud til presse og radiostationerne af Columbia Records, og som jeg nu lægger op her.

The Bricks er for mig en hel fantastisk plade, og jeg prøver generelt at opstøve alt hvad Outsidaz har haft fingrene i, så jeg kan varmt anbefale jer til ikke at gå glip af denne her.
Ligesom de andre pre-release versioner jeg har lagt op, er der en mærkbar forskel på den endelige plade som endte i forretningerne.

Tryk her for at hente: Outsidaz - The Bricks (pre-release version)

New York Shit (del 2)

Talib Kweli - The Beautiful Struggle (pre-release version)

Jeg rykker stille og roligt videre med NY temaet, denne gang griber jeg fat i en helt anden slags NY rap, som jeg personligt også holder utroligt meget af.

Jeg har tidligere fremhævet en anden "pre-release" version af et Talib Kweli album, nemlig "Eardrum". Denne gang er der dog en mærkbar forskel på den endelige version, som ramte hylderne og "pre-release" versionen, som jeg ligger op. Meget ligesom Mobb Deep's og Lupe Fiasco's albums, som jeg også tidligere har skrevet om, ligger den store forskel i en helt anderledes trackliste.

Talib Kweli fordømte den tidlige "leak" af albummet og valgte derfor at ændre den, mange af de skrottede numre er dog dukket op på andre udgivelser senere.

Tryk her for at hente: Talib Kweli - The Beautiful Struggle (pre-release version)

Stram rygsækken (del 1)

Som sagt vil jeg i denne uge fokusere min opmærksomhed omkring noget musik som jeg personligt ville definere som værende såkaldt "backpack" musik. Jeg ved godt der er nogle af jer derude som vil læse disse indlæg og tænke; "det er da overhovedet ikke backpack musik", og det er også fint nok, men hvis der er én ting jeg har lært af denne blog, så er det, at man ikke kan tilfredstille alle. Så i stedet for at starte en diskussion, så nyd i det mindste musikken jeg skriver om. Jeg starter med:

Talib Kweli - Eardrum (Pre-release version)

Her på det sidste er jeg begyndt at fremskaffe en del "pre-release" eller "advance" versioner af forskellige albums, dette skyldes at de som regel indeholder andre tracks eller en anderledes masterering, som til tider er betydeligvis bedre end de tracks som ender på den endelige version. Jeg har tidligere på bloggen skrevet om et par stykker (her, her, her og her), og fortsætter nu med denne Talib Kweli udgivelse. Selvom jeg ikke selv syntes at denne version er meget forskellig fra originalen, så har jeg valgt at fremhæve den, da den, på nettet, tit bliver fremhævet som værende én af de bedste plader som aldrig blev udgivet.

Pre-release versionen indeholder kun 16 tracks, modsat de 22 som den endelige version har. Der er ingen nye tracks, men det som de fleste mennesker fremhæver er den anderledes masterering, her er det blandt andet tracket "Hell" som lyder meget federe på denne her version og "In The Mood" uden Kanye West, som (jeg syntes) fungerer meget bedre.

Generelt gør den anderledes masterering og den kortere spilletid, albummet meget mere helstøbt og mindeværdigt, end det album som endte i forretningerne.

Tryk her for at hente: Talib Kweli (Pre-release version)

Jeg er doven, jeg ved det...

Nogle gange så fanger jeg mig selv i at være totalt doven når det kommer til det her blogging halløj, og så får jeg helt vildt dårlig samvittighed og tænker at i bliver totalt skuffet hvis der ikke lige er et nyt indlæg hver anden dag. De sidste par dage har jeg egentlig bare dovnet den når jeg har fået fri og så har jeg brugt de sidste seks timer på at få styr på alt det musik jeg har liggende på computeren, jeg er lidt halv-autistisk med musik samlingen.

Men alt den "oprydning" har dog gjort at jeg har fundet en del ting frem, som jeg rent faktisk nærmest havde glemt alt om. Blandt andet en del "pre-release" versioner af albums og en del u-udgivet albums, så i kan helt klar forvente mange flere af den slags. Her kommer der en hurtig en:

Snoop Dogg - Tha Last Meal Advance

Dette er faktisk ikke en reel "pre-release" version af "Tha Last Meal", men fordi tracks fra "Tha Last Meal" i sin tid blev leaket i utrolig stor udstrækning, poppede denne her version op.
Under navnet "Tha Last Meal Advance" har den lavet sine runder på nettet og er nu endt på min blog. "Udgivelsen" indeholder nogle utrolig fede Snoop tracks (15 i alt), som ikke mindst repræsenterer en tid hvor han er på vej tilbage til sin oprindelige lyd og er på vej væk fra "No Limit". Bestemt noget som burde stå i enhver Snoop fans samling.

Tryk her for at hente: Snoop Dogg - Tha Last Meal Advance

Føs'dags ønsker (del 2)

Jeg bevæger mig hastigt videre med anden del af ønskerne, og sidder faktisk og skriver dette indlæg inden første del overhovedet er blevet færdig skrevet og "sendt" ud. Dette skyldes sådan set den sindsyge upload tid der har været på de 3 første ønsker, og så hjælper det bestemt ikke at to af dem gik i stå, midt om natten og jeg først kunne rette op på det sent om aftenen.

Men ikke mere snake om første del, nu er vi nemlig nået til anden del.

Denne gang tager jeg nogle af de lidt mere enkle ønsker, som ikke kræver den helt store upload tid.

Jemini The Gifted One - Scars And Pain EP
Sjovt nok var det meningen at jeg ville lave et indlæg om netop denne udgivelse, da den som sagt er ret svær at fremskaffe både digitalt og ikke mindst i fysisk udgave.

D-12 - Underground EP
Endnu en udgivelse jeg havde planer om at lave et indlæg om. Faktisk har jeg allerede skrevet et indlæg om den, men jeg slettede den i sidste øjeblik da jeg syntes at der ville gå for meget Eminem i den, eftersom jeg allerede havde skrevet 2 indlæg om ham relativt tæt op ad hinanden. Detter er ikke en reel udgivelse fra D-12 og egentlig blot en sammensætning af gamle D-12 tracks som har været tilgængelige på nettet i rimelig lang tid, EP'en er dog blevet "udgivet" som bootleg inder navnet "The Dirty Dozen EP"

Ras Kass - Van Gogh (pre-release version)
Dette ønske kom egentlig for rigtig lang tid siden, og jeg havde simpelthen så travlt at jeg fuldstændig glemte det. Nu er det så ønsket igen, og denne gang glemmer jeg det ikke.
Hvis i vil læse lidt om udgivelsen, så har allerede skrevet om det her.

Freddie Foxxx - Crazy Like A Foxxx
Jeg har selv haft rigtig svært ved at få det her album. Men så lige pludselig for lidt under en uge siden, fik jeg et link fra en anden blog. Så dette ønske kunne ikke værre kommet på et bedre tidspunkt, da jeg ellers nok havde ventet lidt med at sætte det op.


Tryk her for at hente: Føs'dags ønsker (del 2)

Om muligt, bedre end originalen

Mobb Deep - Murda Muzik (pre-release version)

Dette er faktisk det tredje indlæg jeg laver med "pre-release" versioner of andre plader, og det bliver det sidste lige foreløbigt, da jeg ikke ligger inde med flere (men det kommer nok). Ud over dette Mobb Deep album har jeg været igennem pre-release versioner af Ras Kass's "Van Gogh" og Lupe Fiasco's "Food & Liquor". Men jeg har med vilje gemt det bedste til sidst, selvom alle tre "albums" har været sindsyg svære at finde for mig, må jeg ærligt indrømme at netop dette Mobb Deep album var det sværeste.

Denne pre-release version af "Murda Muzik" var, ligesom så meget andet musik, blevet "leaket" på internettet og derfor blev en stor del af numrene ændret. Denne version af pladen blev utrolig godt modtaget af Mobb Deep fans, og forventingerne til "Murda Muzik" var derfor høje. Mange blev derfor skuffet da pladen ramte butikkerne og så at tracklisten var blevet lavet betydeligvis om.

Bedøm selv om denne version er bedre end den "Murda Muzik" som (forhåbentlig) står i jeres samling.

Tryk her for at hente: Mobb Deep - Murda Muzik (pre-release version)

Bedre end originalen?

Lupe Fiasco - Lupe Fiasco's Food & Liquor (pre-release version)

Lupe Fiasco er en rapper som har være omgivet af usædvanlig meget hype lige op til udgivelsen af sit første album. Mange rappere opnår denne opmærksom, men det er ikke altid de formår at leve op til den hype de tit selv har skabt, eller når hypen opstår gennem allerede etablerede superstjerner bliver presset ekstra stort. Få bryder igennem som Kanye West og endnu flere bliver glemt som Rhymefest (selvom det faktisk er en rigtig god plade).

Med Food & Liquor var det Lupe's tur til at bevise at han kunne leve op til sin egen hype og meget lig Kanye West endte pladen med at blive en kæmpe succes. Lupe blev hurtig "nørde" hip hoppernes yndlings rapper, skarpt efterfulgt af Kanye og Pharell.

Men selvom Food & Liquor i de flestes øjne anses for at være en rigtig god plade, var der dog rigtig mange som ville have haft at den skulle have lydt helt anderledes. Selvom en stor del af Lupe's hype kan akreditteres Kanye og Jay-Z, så opnåede han også en stor del af sin hype, ved at hans album blev "leaket" på internet længe inden den originale version stod færdig.
Denne umastererede version af Food & Liquor fik utrolig meget opmærksomhed på nettet og hans plade blev spået til at blive en klassiker. Da Food & Liquor så endelig ramte forretningerne, var det til manges store skuffelse at hele pladen næsten var blevet lavet om og at mange af de bedste numre var forsvundet.

Nu har i så den "originale" version af Food & Liquor, så må i selv afgøre hvilken plade som er den bedste.

Tryk her for at hente: Lupe Fiasco - Lupe Fiasco's Food & Liquor (pre-release version)

Denne Van Gogh er ikke til salg

Ras Kass - Van Gogh (pre-release version)

De trofaste læsere af denne blog, kunne godt være tilbøjelige til at tro at jeg kun er nede med east coast musik, men jeg har altid elsket vesten og for mig er Ras Kass en af kunstnerne som skiller sig ud af mængden.

Ras Kass er endnu en kunstner som ikke altid har været lige heldig når det kommer til pladeselskaber. Indtil videre har han to albums som aldrig har set dagens lys; "Van Gogh" og "Goldyn Chyld". "Goldyn Chyld" er nærmest umulig at finde og hvis man endelig skulle finde en på Internettet er den sandsynligvis ikke ægte.
Historierne omkring de to albums er begge meget forskellige, men jeg vil kun bruge tid på "Van Gogh", da jeg nok vil lave et indlæg om "Goldyn Chyld" senere.

"Van Gogh" skulle have været Ras Kass' tredje udgivelse og efter kritikken af "Rasassination" var Ras Kass klar til at generobre titelen som en af de bedste lyrikere fra undergrunden. På grund af Internet leaks og en bøf mellem Ras Kass og Alchemist valgte Priority Records at skubbe pladen tilbage to gange, før de i sidste ende besluttede at skrotte pladen helt.

Bøffen mellem Ras Kass og Alchemist gik på, at Alchemist havde solgt et beat til både Ras Kass og Jadakiss uden at informere Ras Kass. Ras Kass svinede efterfølgende Alchemist på "Kiss of Death" og mange freestyles, Priority mente ikke det var godt PR og valgte efterfølgende at skrotte pladen helt.

Der findes to versioner af "Van Gogh"; en "pre-release" version og en "retail" version. "Pre-release" versionen er den mest tilgængelige da det er denne version som blev leaket på Internettet, "retail" versionen er den helt færdigt mastererede version, som indeholder flere tracks og nogle anderledes versioner af de "originale" numre. Det er meget svært at anskaffe "retail" versionen, og jeg prøver ihærdigt at forhandle mig frem til en kopi. (som jeg selvfølgelig vil uploade, hvis det lykkedes).

Indtil videre må i "nøjes" med "pre-release" versionen, som heller ikke er helt nem at finde. Med "Van Gogh" er Ras Kass i storform, som især kommer til udtryk på; NBA (Feat. Saafir og Xzibit), Hot Game og Van Gogh.

Tryk her for at hente: Ras Kass - Van Gogh (pre-release version)