Vinderen af sidste uges lille konkurrence har endnu ikke givet lyd fra sig, så den første som skriver en kommentar til dette indlæg (og husker at sende kontakt info på mail), vinder stakken. Læs her hvilke CD'er det drejer sig om, og husk det er tilladt at skrive en kommentar eller to, selvom der ikke er CD'er på højkant. Men lad os straks rykke videre, den konkurrence har allerede fyldt meget mere end den burde.
Som introduceret for præcist tre uger siden, er der kommet et nyt søndags tema. I og med jeg ikke har fulgt temaet de sidste to søndage, er det måske på sin plads lige at forklare temaet igen; jeg læser en bog, jeg skriver om bogen - that's it.
Vibe Magazine
"The Vibe History of Hip Hop"
Anden bog i serien er efterhånden ved at være en gammel sag, som er præsenteret af Vibe Magazine. Bogen udkom i 1999, og som titlen antyder søger bogen at kortlægge Hip Hoppens historie - i følge Vibe Magazine.
Selve bogen er er utrolig flot, der er kræset for de æstetiske detaljer, både i layout såvel som de valgte billeder. Billederne er klart bogens trumf-kort, idet Vibe har udnyttet deres store repertoire af magasinbilleder, for at give os nogle fantastiske skud af nogle af Hip Hoppens største navne - fra kendte, til mere obskure (ikke for os selvfølgelig) navne. Den eneste anke, som dog er rimelig stor; hvorfor ikke lave en hardcover version af bogen? Jeg har haft bogen lige fra den udkom, hvis jeg husker rigtig fik jeg den enten i fødselsdagsgave eller julegave af min søster, men med 10 år på bagen og et par flytninger er det begyndt at have mærkbare konsekvenser for bogens ydre stand, især i hjørnerne og en mattelse af den højglansede (er det overhovedet ægte ord jeg bruger?) forside. Det til trods for at jeg rent faktisk har passet rigtig godt på den - det var aldrig sket med et hardcover omslag. Jeg må dog indrømme at paperback formatet rent faktisk gør det muligt at sidde og fordybe og nærlæse bogen, som man burde.
Selve bogens indhold er skrevet af mange forskellige, hovedsageligt musik journalister, som på daværende tidspunkt skrev eller havde skrevet for Vibe eller andre store musik magasiner. Bogen er redigeret og tilrettelagt af Vibe's grundlæggende hovedredaktør Alan Light og indeholder ligedele generel historie omkring Hip Hoppens historie og udvikling, såvel som kunstnerbiografier af fremtrædende og "vigtige" kunstnere og personlighedder. Bogen er på imponerende 400+ sider og indeholder en utrolig mængde informationer, som ville være umulige for mig at dække i et enkelt indlæg. Bogen minder mest af alt om en ekstrem udgave af Vibe Magasine, både i sit format såvel som layoutet, hvilket gør den utrolig letlæselig og behagelig at navigere rundt i, hvilket bliver yderligere suppleret af et meget omfattende index, som gør det nemt at finde det man vil, når man vil.
Det mest imponerende ved bogen er dog dens omfang, ofte bliver Hip Hoppen kun dækket fra en given vinkel, eller en given periode. Dette sker som regel via en klar negligering af sub-genrer, kyster eller perioder, som denne bog undgår ved at overholde et overordnet historisk beskrivende perspektiv uden über nørderiet. Dette gør bogen til en slags "Hip Hop 101", som faktisk formår at dække de fleste baser, men som egentlig ikke er særlig relevant hvis man søger virkelig fordybelse i en given periode, kyst eller sub-genre. Og selvom jeg kan nævne en milliard mangler, a la hvor er den og den, hvorfor nævner de ikke dit og dat, så betyder det intet idet bogen som sagt er overordnet, men samtidig tilstrækkelig omstændig og informativ til at være brugbar og (af mangel på et bedre ord) "autentisk". Netop det autentiske er vigtigt, idet man (jeg) føler at det valgte indhold er søgt valgt, ud fra en objektiv holdning omkring hvad der er vigtigt at dække, når der kun er et bind at gøre godt for (KRS-One har, så vidt jeg ved, heller ikke miskreditere bogen endnu, og det siger vist det hele). Jeg har da også set bogen som referencegrundlag for en del artikler igennem tiderne, så dens kredibilitet er på sin vis "bevist" på nuværende tidspunkt. Sidst men ikke mindst, er det Hip Hoppen som musik kultur og ikke mindst populærkultur som afdækkes, forvent derfor ikke omstændige afsnit omkring detroits horrorcore scene i 90'erne, og bliv ikke skuffet over den manglende biografi af "Freestyle Fellowship".
Jeg kan ikke andet end anbefale denne bog, til enhver fan af Hip Hop og musik generelt, bogen er et testamente på kulturens udvikling og vækst igennem dens første leveår frem til årtusindeskiftet, og dens indhold burde være "required reading" for enhver fan af genren.
Bogen kommer med en lille 4 tracks CD, som egentlig er komplet ligegyldig og formålsløs - lad mig straks henvise til mit indlæg om Ghostface dukkens mixtape, så har i min holdning til den slags. Det tilføjer (eller fratager) absolut intet til helhedsindtrykket af bogen, men i skal selvfølgelig ikke snydes. Hvis i lige vil vide hvem som er med inden i henter ned, så kan jeg sige CD'en indeholder to numre med Run-DMC, og to andre tracks med henholdsvis DJ Quik og Fresh 3 MC's.
