Nu har jeg dog endelig fået dem ind på computeren og ind i systemet, og jeg er faktisk ret nysgerrig omkring en del af dem. Så jeg fortsætter hvor jeg slap for snart 2 år siden. Metoden minder lidt om "One time for your mind" indlæggene, jeg lytter til CD'en én gang og giver en overordnet kommentar omkring produktet som helhed.
Je' Billie - Truth Be Told
Je' Billie var en af de mere afdæmpet typer, knap så påtrængende og virkede meget sikker omkring sit produkt. Han gjorde utrolig meget ud af at fremhæve at, han havde den absolutte bedste CD på gaden og at han ville give mig pengene tilbage hvis jeg ikke var mente det samme. Prisen var, som de fleste andre, standard - 10 Dollars.
CD'en er i et slim jewel case og selve cover"arten" virker rimelig tjekket, desværre er indtrykket ikke det samme når du åbner, idet selve inlayet er printet på almindeligt printerpapir, som man kender det hjemmefra. Men CD'en har 10 tracks, så det kan jo være den nye Illmatic jeg står med mellem hænderne.
Musikken er rimelig velproduceret, selvom det fremstår en tand anonymt, hvilket kan skyldes den noget "matte" lydkvalitet, som virkelig bærer præg af at være hjemmelavet. Je' Billie er næsten lige så anonym som beatsene, han har ikke meget karisma og hans tekster er noget simple, selvom han prøver at takle komplekse emner. Flowet minder mig om Twista (når han er i slow-mode), dog uden den karakteristiske Chi-town selvsikkerhed. Den her udgivelse karakteriserer meget godt mit syn på den gængse street pusher; han kan rime og han kan flowe, men han har i bund og grund intet nyt at sige og mangler en klar musikalsk identitet - hvilket nok er årsagen til at hans musik aldrig bliver opdaget.
Hvis musikken falder i din smag, så hop ind på hans MySpace og køb CD'en.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar