One Time For Your Mind (del 8) Pete Rock - NY's Finest

Selvom jeg har købt en del CD'er siden sidste gang jeg lavede et af de her indlæg, så er det ret lang tid siden der er kommet en CD, som jeg mener har "fortjent" at blive kørt igennem møllen.
Så jeg hopper straks ind i det, med følgende nye udgivelse:

Pete Rock - NY's Finest

1) Pete Intro
Et par film samples og lidt scratch, er en helt fin Intro og ligger rigtig fint op til næste nummer.

2) We Roll (Feat. Jim Jones & Max B)
Dejligt jazzet beat, Jim Jones rapper og hans stemme er sindsyg kedelig og lyder helt lavt i forhold til selve tracket. Næste mand på beatet er Max (kender ham ikke lige umiddelbart), han gør intet for at forbedre dette track. Beatet havde helt klart fortjent bedre. Pete Rock er sidste mand på mikrofonen og det er da lidt flovt for Jim Jones og Max at han out-shiner dem begge.

3) Till I Retire
Pete Rock ser ud til at være eneste mand på dette track, beatet er (som forventet) rigtig fedt og Pete er faktisk ganske udemærket på mikrofonen, selvom hans flow bestemt godt kunne blive bedre. Gad vide om han selv skriver sine rim? Tracket er lidt langt og Pete's manglende flow gør det hele lidt monotont.

4) 914 (Feat. Styles P & Sheek Louch)
Lidt kedeligt beat, som godt kunne "bange" lidt mere taget i betragtning af de gæstende rappere. Begge rappere levere som forventet, dog heller ikke mere. Ikke et direkte dårligt nummer, men bestemt heller ikke et super nummer, som mam ellers godt kunne forvente af rappere af denne kaliber.

5) Questions (Feat. Royal Flush)
Meget dystert beat, Royal Flush rapper perfekt ind over beatet med dyster east coast lyrik. Nummeret er kort og kontant og slutter efter cirka 2 minutter. Helt perfekt.

6) Best Believe (Feat. Redman & LD)
Stemningen ryger lige et hak op, og beatet er præget af blæsere og en halvfjerdser agtig "blacksploitation" lyd, som sikkert ville have passet godt til et American Gangster remix projekt. Redman og LD, gør det okay, men beatet passer bare ikke rigtig til denne her slags tracks, hvis det måske havde været Snoop. Derudover er omkvæddet vildt irriterende, og passer virkelig ikke ind i tracket. Virkelig ærgeligt, da jeg ellers havde hørt gode ting om det her nummer.

7) Ready Fe War (Feat. Chip Fu & Renee Neufville (formerly of Zhane))
Pete og en rasta fyr snakker lidt om Jah og alle mulige "klat" ord (bombo-klat, blood-klat osv.) Lyder egentlig lidt som et Quentin Tarantino soundtrack skit. Så kommer der lidt reggae jammer, med nogle skudsalver. Lyder som "Welcome To Jamrock" riddimet, som er blevet justeret en smule. Dette er egentlig et reggae nummer, det er lidt kedeligt og tilfører virkelig ikke særlig meget nyt til genren. Meget anonymt nummer, som ikke gør meget for at prøve at skille sig ud, virker underligt malplaceret på et Pete Rock album.

8) Don't Be Mad
Endnu et nummer hvor Pete Rock rocker mic'en alene. Beatet er dejligt underspillet med nogle fede cuts. Igen gør Pete det okay, men hans meget kedelige flow gør det altså til en krig at komme igennem et 4 minutters track med ham.

9) Bring Yall Back (Feat. Little Brother)
Et ret bombastisk beat, som er ret stille men som lyder af rigtig meget (hvis det giver nogen mening). Little Brother er virkelig på toppen lige i øjeblikket og de skuffer ikke på det her track. Helt klart et af de bedste numre indtil videre, og det er selvom det egentlig er lidt kedeligt.

10) The Best Kept Secret (Feat. The Lords Of The Underground)
Lords of the Underground??? Jeg troede de var døde... Anyway, beatet er det første beat på albummet, som virkelig lyder som et Pete Rock beat. Lords of the Underground lyder helt hjemme på beattet og tracket lyder mere som noget der er lavet i 1993 fremfor 2008, og det er der bestemt ikke noget galt i. Hvis det ikke havde været for kultur-referencerne så kunne man nemt bilde mig ind det var lavet i start til midt halvfemserne.

11) That's What I Am Talking About (Feat. Rell)
Mellow beat, Rell starter tracket med noget sang og Pete Rock rapper, hans flow er ikke lige så kedeligt som på de andre tracks, men hans manglende lyriske evner skinner dog ret meget igennem. Dette track kunne have været godt hvis han havde haft samme karisma som Ghost eller Method Man, det har han bare ikke, og med næsten 5 minutter, bliver det her track virkelig kedeligt og uinspirerende.

12) The PJ's (Feat. Raekwon & Masta Killa)
Fucking fedt beat, sindsygt mellow og underspillet på en sindsyg overlegen måde. Raekwon rapper om det han kender aller bedst, "the coke game". Omkvæddet virker lidt fejlmatchet i forhold til resten af trackets stil, men det gør ikke det helt store og det er hurtigt glemt når Masta Killa hopper ind og (næsten) out-shiner Raekwon.

13) Made Man
Pete Rock rapper igen om sig selv, om alle de ting han har opnået, og om at være en "Made Man". På lige netop det her track, passer hans lidt "kedelige" flow faktisk rigtig godt, minder mig lidt om Masta Ace på en eller anden måde. Helt klart det bedste Pete Rock solo nummer på skiven. (indtil videre)

14) Let's Go (Feat. Doo Wop)
Når man snakker om Masta Ace, så kommer der lige et track som bruger "God Old Love" samplet, dog på en lidt anden måde, pudsigt. Anyway, meget kort nummer, som virker mere som om det skulle have været på et Doo Wop mixtape.

15) Comprehend (Feat. Papoose)
Pete Rock starter tracket med omkvæddet og Papoose begynder med typiske vers, som vi alle har hørt en milliard gange før. Papoose trænger virkelig til at forny sig selv, kedeligt, kedeligt track. Beatet er også røvsygt.

Opsummering
Jeg forventer ikke specielt meget af et Pete Rock album, men jeg vil starte ud med at sige, at jeg forventer en hel del mere end det her.
Albummet mangler en klar musikalsk rød tråd, og virker meget roddet og usammenhængende. Med få undtagelser er der ingen af kunstnerne på albummet, som leverer deres A-game og det virker helt underligt at et Pete Rock beat ikke længer kan tvinge det bedste frem i kunstnerne. Derudover virker det totalt underligt at man ikke har satset "større" på albummets gæste-liste, man kunne da godt forvente at Pete Rock kunne tiltrække større kunstnere end dette, jeg gider fandme ikke høre Jim Jones over et Pete Rock beat.

Tryk her for at hente: Pete Rock - NY's Finest (sampler)

Onsdags bio (del 4)

De her onsdags bio indlæg, har nærmest gjort det umuligt for mig at få skrevet nogen indlæg om mandagen eller tirsdagen. Dette skyldes i stor udstrækning den meget lange upload tid, der er på de her film, eftersom min upload hastighed ikke er vildt stor.

På den positive side, så har jeg investeret i et DVD ripper program, så jeg fremover kan sætte hele film op, uden at skulle bekymre mig om hvorvidt de allerede er tilgængelige et eller andet sted på nettet. Jeg starter ugen, med netop ét af disse DVD rips:

Nas - Made You Look: God's Son Live

Jeg har tidligere på bloggen ville lægge et audio rip op af denne koncert, men nu hvor jeg har mulighed for det, syntes jeg ikke i skulle snydes for videoen.

Ved ikke hvad jeres personlige mening er omkring denne slags koncert DVD'er, men jeg syntes faktisk de er ret fede, især når de er lige så vellykket som denne. Alene delen hvor Jadakiss og Ludacris hopper på scenen, er downloadet værd.

Tryk her for at hente: Nas - Made You Look: God's Son Live (del 1)

Tryk her for at hente: Nas - Made You Look: God's Son Live (del 2)

Sunday giveaway (del 8)

Velkommen til bloggen, og god søndag til jer alle, håber at weekendens strabadser ikke har taget for hårdt på kroppen.

Der er ikke så meget at skrive denne gang, så jeg hopper direkte ind i det, der er kun fire ledetråde denne gang, men det burde være nok:

• Det er en hvid rapper.
• Han har haft alvorlige psykiske problemmer.
• Han er medlem/har været medlem af 4 rap grupper.
• Dette er hans tredje udgivelse.

Kald det (lige) hvad du vil, Oh uh oh, der findes ingen ord...

Det er ved at være rigtig lang tid siden jeg har lavet et regulært indlæg om noget musik, og endnu længere siden at jeg har lavet et indlæg om noget af det, som jeg selv mener er lidt mit "speciale", nemlig at fremhæve unreleased albums.

L.A. Symphony - Call It What You Want

L.A. Symphony er en west coast baseret rap gruppe, men det betyder bestemt ikke at de lige umiddelbart kan sættes i bås, som "typiske" west coast artister. Stilen minder meget om Jurrasic 5, Aceyalone, Murs osv. og tracksene er hovedsagelige up-tempo og ret party orienterede.

Dette skulle have været L.A. Symphony's første plade, men blev skrottet af (for mig) ukendte årsager. Gruppen bestod på daværende tidspunkt (i 2000) af; Pigeon John, Joey the Jerk, Sharlok Poems, J-Beits, Flynn, bTwice, CookBook, UNO Mas & DJ J-Boogie, jeg kender personligt kun Pigeon John, så jeg har ikke den store viden omkring hvad man burde/kan forvente af de andre.
Udgivelsen indeholder produktioner af Prince Paul, Will.i.am og Mario C (Beastie Boys), ellers er resten af pladen selv-produceret.

Tryk her for at hente: L.A. Symphony - Call It What You Want

Onsdags bio (del 3)

Så blev det pludselig Onsdag igen, nu skal i ikke tro at bloggen er blevet en video blog, men det har bare taget så lang tid at uploade de her film, at jeg simpelthen ikke har haft tid til at sætte andet op.

Denne uge har jeg valgt et show, som der sandsynligvis er utrolig mange delte meninger om.

Method & Red

Showet blev skabt på baggrund af "How High's" store popularitet, som titlen antyder er serien centreret omkring Method Man og Redman, og handler i bund og grund om deres eskapader i et hvidt forstadsområde.

Showet opnåede meget høje seertal de første par gange, men dalede så drastisk at showet blev skrottet før seasonen nåede at slutte. Derfor blev der kun vist 9 episoder, og det er disse 9 episoder i kan se nu.

Serien er for mig på grænsen til det pinlige, men det kan jo også være sjovt nogle gange, bare ikke på den tiltænkte måde. Selvom showet i bund og grund bygger på samme formel som "Fresh Prince of Bel Air", så mangler der helt klart samme charme og "glimt i øjet", derudover er (især) Redman en ualmindelig dårlig skuespiller.

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 1

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 2

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 3

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 4

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 5

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 6

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 7

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 8

Tryk her for at hente: Method & Red - Episode 9

Sunday giveaway (del 5+6+7)

Så blev det pludselig søndag, tiden flyver når man slapper af. Har holdt en lille pause fra hele mail/Internet stresset, så det var med glæde jeg læste alle jeres kommentarer til forige indlæg, hvis det er stilen fremover, så er jeg glad.

Som i nok har bemærket, har der ikke været nogen søndags konkurrence de sidste 2 gange, så derfor kommer der her en fantastisk mulighed for at vinde 3 CD'er på én gang.

De to første CD'er er promo'er og den sidste er et mixtape, princippet er det samme som sidst; gæt kunstner + titel og du vinder CD'en, i dag har du så mulighed for at vinde 3 CD'er.
Denne gang er der dog kun fire ledetråde pr. CD.

Første CD

• Pladeselskabet som har udgivet CD'en, deler navn med en kendt dansk TV-serie.
• Dette er hans anden plade, men hans første udgivelse.
• Medlem af en kendt rap gruppe.
• Som dog er mere kendt for at have introduceret verdenen, for en endnu mere kendt rapper, som da også gæster denne CD.

Anden CD

• Han er ikke medlem af en rap gruppe, men af et rap kollektiv.
• Alchemist har produceret titel nummeret.
• Dette er hans første plade.
• CD'en blev solgt med en DVD, som desværre ikke er med her, da der er tale om en promo version.

Tredje CD

• Det er et mixtape som er lavet af J-Love, så meget vil jeg røbe. (nu er det indsnævret til ca. 100)
• Det er det andet mixtape, i en serie af tre.
• Mixtapet er centreret omkring én kunstner.
• Hvis i går ind på J-Love's hjemmeside, så er det mixtapet lige ved siden af Big Noyd's.

Onsdags bio (del 2)

For lige at afslutte det sidste indlæg, vil jeg gerne sige tak for opbakningen og alle svar/forslag er taget til efterretning. Jeg fortsætter hvor jeg slap sidste onsdag, og giver jer de sidste 5 afsnit fra Kung Faux og prøver en anderledes tilgang til selve indlægget.

Kung Faux

Som jeg nævnte sidst, var/er Kung Faux en parodi på kendte Kung Fu film, hvor man har udvalgt kendte (og mindre kendte) rappere til at "dubbe" dem.

Selvom der er sjove episoder, bliver resultatet til tider for plat og derfor ikke særlig sjovt. En af mine grunde til at "samle" på sådan nogle ting, er fordi de repræsenterer en anderledes og meget skæv del af hip hop kulturen, som jeg syntes er lidt sjov at have kendskab til.

Personlig kunne jeg godt tænke mig at vide hvad i syntes om den slags? Har den nogen relevans for kulturen? Og er der i bund og grund nogen som syntes at det er sjovt, på den måde som det nok var tiltænkt? Eller bliver det kun sjovt, fordi det er lidt kikset?

Tryk her for at hente: Kung Faux - Honey Pie

Tryk her for at hente: Kung Faux - Dirty Dee

Tryk her for at hente: Kung Faux - Funky Bottoms

Tryk her for at hente: Kung Faux - Queenie

Tryk her for at hente: Kung Faux - Break Boy

Hvad skal der ske?

Hey alle,

Den sidste uges tid har været præget af en del blandede følelser omkring hele det her blogging halløj. På den ene side kan jeg vildt godt lide at skrive bloggen og syntes egentlig at jeg gør det meget godt, på den anden side, er det til tider rigtig svært at finde tid, overskud og motivation til at blive ved. Dette skyldes til dels, den reelle tid som sådan en blog tager, men skal også findes i den manglende interaktion fra læsernes side.

Fra bloggens start har det altid været mit ønske at, i (læserne) skulle deltage aktivt i at gøre bloggen mere interessant, her tænker jeg i særdeleshed på at komme med feedback, positiv såvel som negativ. Det har aldrig på noget tidspunkt været vigtigt for mig at modtage ros eller ”props”, men jeg har altid ”inderst inde” haft et ønske om at bloggen kunne blive et samlingssted, hvor folk skrev deres meninger omkring de mange facetter af hip hop genren, som jeg så aktivt har søgt at fremhæve. Dette er desværre aldrig sket og nu lidt over ét år inde i bloggen, virker dette ønske mere fjernt end nogensinde.

Det betyder dog ikke at bloggen lukker eller noget, men er dog med til at forklare hvorfor disse ”pauser” opstår. Som sådan har jeg ikke tænkt mig at ændre noget, rent indholdsmæssigt, men jeg vil dog gøre en mere aktiv indsats for at inddrage jer som læsere, og det håber jeg i vil være med til at bygge videre på (anse derfor indlæggets titel, som værende et åbent spørgsmål til jer alle).

Peace
tba

PS. jeg ved godt at der ikke har været noget Sunday giveaway indlæg hverken denne eller sidste søndag, men jeg slår dem alle sammen til næste søndag og laver tre quizzer i én.