søndag den 8. november 2009

Ustrukturerede søndage (del 4)

Så blev det sgu søndag igen, weekenden har virket kortere end nogensinde. Lige bortset fra denne søndag, som nærmest har virket uendelig lang på grund af vejret. Et par stearinlys i stuen og et gensyn med "Rejsen til Amerika", har dog hjulpet lidt på humøret.

Først og fremmest vil jeg lige påminde jer om den afstemningsboks, som nu er at finde i højre kolonne. Overskriften på denne siger lidt sig selv, afstemningen slutter på tirsdag, derefter vil der blive tilføjet (mindst) en ny udgivelse.

Der var engang hvor jeg søgte high and low, efter en ucensureret version af DMX tracket "Slippin". Tracket var censureret på hans fantastiske "Flesh of my flesh, blood of my blood", som altid har rangeret utrolig højt hos mig. Så pludselig i morges, er der en blog som smider den op, en hurtig Google søgning, viser at den på nuværende tidspunkt er ret nemt at finde. Nu får i den også her, måske nok det bedste nummer han nogensinde har lavet... Jeg savner den gamle DMX.

Efter AZ koncerten, har jeg haft en syg trang til at genhøre alt AZ (med alt mener jeg selvfølgelig det gamle - I'm predictable like that). Her får i et fantastisk remix, fra dengang et remix var et decideret REmix, og ikke bare et ekstra vers fra en random rapper eller halvtreds, "Doe or Die RZA remix" med Raekwon som gæst.

Nu hvor vi er ved Raekwon, så ville lige smide et track fra Busa Bus, med gæster fra Rae, Game og Uncle Murda. Produceret af Pete motherfuckin' Rock. (desværre kun i censureret version)

Når vi så er ved Pete, smider jeg lige et remix op med ingen andre end Lady Gaga "Poker Face Pete Rock remix", only for the stans, da det er ganske forfærdeligt.

Jeg afslutter denne her omgang, med et nummer som skulle have været på The Game´s "L.A.X." album, med Wyclef og Damien Marley. Et fedt party track.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar