Først og fremmest var der en som skrev i kommentarerne, om jeg ikke lige gad at opsummere mine oplevelser med opdatering af min computer, fra Vista til Win 7. Først og fremmest vil jeg anbefale at man køber en upgrade (hvis man har vista) gennem den engelske Microsoft side, da man kan spare en del penge, cirka 400 kr.
Selve opdateringen gik super godt, alt gik smerte frit, selvom det tog godt og vel 14 timer (uden at medregne backup). Jeg har altid været super utilfreds med Vista, men var afhængig af det, hvis jeg ville udnytte min computers "tablet" mulighedder. Windows 7 er virkelig hurtigt, i hvert fald 3-4 gange hurtigere, og det er med Aero kørende, som jeg tidligere har slukket, da det optog alt midt hukommelse. 7'eren minder mig meget om XP (det er godt), dog opgraderet med nogle virkelig smarte tiltag. Derudover er alt super clean og stilrent, med et meget stramt layout der gør det nemt at finde det man skal bruge, samtidig med at det "besværlige" er gemt væk, fedt for nybegyndere, som undgår fuckups, fedt for lidt mere øvede brugere, som kan styre ændringerne uden at skulle bruge RegEdit konstant. Start værktøjslinjen er overdrevet velfungerende, på en virkelig nyskabende måde. Selvom denne er blevet kritiseret af Mac brugere, som kalder det en dårlig kopi, så er jeg virkelig uenig. Ikke alene er de total anderledes, Apple's er pynt og egentlig ubrugelig når man har mange dokumenter åbne, hvorimod Win 7 er funktionel og meget neutral. det eneste reelle kritik punkt (indtil videre) er de såkaldte Gadgets (eller Widgets), de passer virkelig ikke i et Windows miljø, som desværre prøver lidt for meget at ligne en Mac OS.
Uden tvivl det mest nørdede jeg nogensinde har skrevet på bloggen, lad os straks vende tilbage til hip hoppen...
KRS-One & Buckshot - Survival Skills
Buckshot har altid været en fantastisk lyrikker, der dog er afhængige af gode beats for ikke at blive alt for anonym, som man oplevede på en del af numrene fra hans 9th Wonder projekter. KRS-One har dog den "charme", som Buckshot umiddelbart mangler. Hans mange rants og postulater omkring hip hop, får ham dog ofte til at virke som en sur bitter gammel hip hopper, hvilket forhåntlig ikke gennemsyrer dette album. Det bliver spændende at høre hvordan de to MC's komplimenterer hinanden.
1) Survival Skills (Feat. DJ Revolution)
Lidt scratch af "survival skills". Buckshot hopper ind med omkvæd, Så starter det reelle beat og KRS-One starter løjerne med et vers om skills og hvordan han ikke lyder af pop. Buckshot overtager straks efter KRS, det er dejligt at høre ham igen, med en fortsættelse af hvad KRS rappede om. Så vender det tilbage til scratchen, mens Buck opremser alle de rappere som er "down with us", KRS overtager efter buck. Et super fedt nummer, som er en virkelig god "opener".
2) Robot
Det her er nummeret som Buckshot mener Jay-Z har "lånt" emnevalget til "D.O.A" fra. Jeg har hørt det her nummer en del gange, jeg er bestemt ikke vild med det. Det lyder lidt underligt at de bøffer med autotune, når det her nummer generelt lyder meget "radio" venligt. Det er bestemt ikke et dårligt nummer, jeg er bare ikke så vild med det.
3) The Way I Live (Feat. Mary J. Blige)
Got at høre Mary J. er tilbage på nogle undergrunds udgivelser. Mary starter ud med omkvæddet, over et rigtig fedt beat, som holder fint plads på alle de lag som det indeholder.
Tracket handler i bund og grund om hvordan Buckshot og KRS lever, jeg kan sige at de hovedsageligt lever for Hip Hop og har det godt. Fedt nummer, begge rappere lyder helt i top. Indtil videre holder Buckshot interessen, understøttet af gode beats. Alt imens KRS lyder i særdeles god form. Så er det også bare rart at høre Mary J. stadig kan claime titlen som "the queen of RnB hip hop".
4) Clean Up Crew (Feat. Rockness Monstah)
Dejligt simpelt beat med et stryger loop, og noget som lyder som en trækbasun. Rock aka. Rockness Monstah (ham som ikke er Sean P fra Helta Skeltah). Starter ud med sit meget velkendte flow, som jeg altid har været hel vild med. Alle tre rappere agerer som rengørings hold, hvor dårlige rappere får cleanet deres act. Endnu et fedt nummer, med et rigtig svedigt beat.
5) Oh Really (Feat. Talib Kweli)
Beatet er igen super fedt, som i nok har bemærket så kigger jeg aldrig rigtig på hvem som producere. Indtil videre er det nogle super gode produktioner, som virkelige passer godt til lyden. I denne omgang er det et rimelig simpelt beat, med et klaver loop, som minder lidt om Still DRE, lagt over et fedt bass-line. "Other MC's just don't compare to us" opsummere fint hvad dette track handler om. Selvom det kan virke som om det er det overordnet emne i albummet, så fylder det faktisk ikke så meget. Desuden switcher de det lige tilstrækkeligt op, at man har lyst til at høre næste nummer.
6) Connection (Feat. Smif-N-Wessun)
Uhhh, mine yndlings Boot Campere, glæder mig. Et ret typisk Smif-n-Wessun beat, kan ikke rigtig forklare det bedre. Coacoa Bros. starter løjerne med nogle ret typiske vers, det er rart at dem over et ordentlig beat. Til gengæld virker det som om de er alene på dette track, nåh nu kommer KRS, med et vers om fakere og hvor real han er. Tracket varer 5:23 men det kan man faktisk ikke mærke. Nummeret afsluttes med lidt acapela fra KRS, som bryder nummeret fint, så det ikke trækker i langdrag (selv om det er meget langt).
7) Runnin Away (Feat. Immortal Technique)
En lilletromme med et speedet soul sample, og en mellemøstlig vibe... total militær. Faktisk et ret forstyrrende beat, som gør det svært at koncentrere sig om rappen. Buckshot kan i hvert fald ikke komme igennem, Immortal kommer til gengæld klart igennem, han har da også en lidt mere autoritær fremtoning. Emnet er selvfølgelig, krig, politik etc. etc. KRS er sidste mand, han fomår også at bryde igennem beatet, lidt black power rap fra ham. De skulle have droppet Buckshot på det her track, hans vers var spildt. Ellers et ganske udmærket nummer, det er svedigt at høre KRS chante "Bucktown - Downtown" til sidst.
8) Think Of All The Facts (Feat. K'Naan)
Jeg er vild med K'Naan, men han burde switche sit flow op en gang imellem. Beatet er noget lidt typisk soul sample ish, hvis det ikke er 9th Wonder som har produceret, så er det nok den bedste 9th Wonder imitator. Omkvædet er taget fra "Cat's in the craddle" og tracket handler om skilsmisse børn, black girl lost, idiot fædre, privatlivet etc. Et rigtig fedt nummer, meget chiller og god lyrik. KRS-One stjæler fuldstændig tracket, han overrasker mig virkelig.
9) One Shot (Feat. Pharoahe Monch)
KRS-one starter nærmest inden beatet får en chance for at starte, KRS-One spytter et (rimelig tupisk) vers om den nuværende situation i rap og hvorfor han er anderledes. Pharoahe fortsætter i samme stil som KRS, desværre et lidt kort - men super godt, vers fra ham. Buckshot får 2 vers og han leverer da også de to bedste vers, han er virkelig undervurderet. Nok et af de bedste tracks indtil videre, ikke mindst fordi alle involverede virkelig leverer varen.
10) Amazin (Feat. Sean Price & Loudmouf Choir)
Loudmouf choir er for seje, bla. bla. bla. is some amazin shit, hele vejen igennem tracket. Overdrevet banger track, super fedt med det kor og P!!! stjæler selvfølgelig tracket fuldstændig tracket fra de to andre. Det her ER uden tvivl albummets bedste track (indtil videre).
11) Hear No Evil
Ingen gæst på denne, dejligt. Blæsere, bass, en lilletromme, samt små effekter i baggrunden. Lidt uinteressant track, som overhovedet ikke fanger mig. Måske den første reelle misser, men ikke nok til at man umiddelbart ville skippe det i fremtiden.
12) Murder 1 (Feat. Bounty Killer)
Ah the token reggae appearance, okay KRS vi har fattet du ikke kan lide den nuværende rap scene og at du er the teacha, masta etc. et vildt beat med klaver, strygere og et dejlig tromme-loop. Beatet er fedt, Bounty er som sædvanlig sej på omkvæddet. Buckshot rapper med lidt reggae flow, det er fucking fedt at høre, minder mig super meget om de gode gamle Duck Down udgivelser. Buck rapper om det samme som KRS, reggae omkvæddet, buck der switcher flow og KRS som ikke fylder alt for meget = super, overdrevet fedt track. Very impressed so far.
13) We Made It (Feat. Slug)
Så er der sgu kun 2 tracks tilbage, selv hvis de fucker helt op nu, så er det stadig en super fed udgivelse. Beatet er lidt orgel, over et rimelig typisk tromme loop krydret med lidt klaver. KRS klarede det, Slug klarede det, Buckshot klarede det. Et rimelig typisk afslutningsnummer, Slug er sej og fungere som et perfekt mellem led, fra KRS's rimelig cliché præget lyrik og Buckshot's kompromisløse lyrik. Godt nummer, som virkelig udfylder sin rolle, som næstsidste nummer, helt perfekt.
14) Past Present Future (Feat. Melanie Fiona & Naledge)
Overdrevet fedt fløjteloop, som jeg ved er blevet brugt i flere andre ting. I baggrunden er der den der twinkle effekt som Premo brugte på Classic tracket, dem af jer som har hørt det track, ved godt hvad jeg taler om? Jeg har ikke rigtig besluttet mig om Naledge, enten er han super fresh eller også prøver han lidt for meget. Desværre er Fiona vildt irriterende på omkvæddet, hende skulle de helt sikkert have droppet, så hellere bare droppe hende helt og bare lade beatet køre med en lille pause i mellem hvert vers. Ellers et godt track, afslutter albummet helt perfekt.
Opsummering
Først og fremmest vil jeg bare sige... wow! Ikke alene formår KRS og Buck at putte alle mine fordomme til skamme, men det virker som om KRS endelig har forstået at dæmpe sig lidt, så han vers ikke er total selvmodsigende, derudover er Buck endelig kommet videre fra de relativ kedelige 9th Wonder albums, samtidig med at han skruer lige tilpas nok ned for sit über lyriske niveau, så han ikke virker alt for utilnærmelig.
Jeg har det faktisk fuldstændig som da jeg skrev om Scarface, jeg havde regnet med at Brother Ali ville være et af årets bedste, og istedet blev det de to garvede underdogs, der løb med den plads. Når jeg kigger tilbage på det jeg har skrevet, er der reelt set kun to "dårlige" numre, hvoraf det ene (Robot) er blevet meget vel modtaget. Så mon ikke de folk også er vilde med resten af albummet. Selvom albummet måske er lidt ensformigt indholdsmæssigt, så formår de heldigvis at switche det op, så man ikke kører træt i det.
Vi nærmer os snart min fødselsdag, dem af jer som har fulgt bloggen længe, kan godt begynde at gøre deres ønsker klar, da det bliver lidt anderledes i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar