Jeg er egentlig lidt ked af jeg ikke fik lavet en top 8 sidste søndag, men som de fleste af jer nok ved havde jeg jo lidt problemmer med Internettet. (eftersom jeg ikke havde noget)
Jeg har derfor valgt at sammensætte en top 16 denne gang, så i ikke bliver snydt for musik.
Sidste gang jeg lavede en top 8, bad jeg om gåde råd til de kommende "temaer", det første forslag der kom var at lave en top 8 over nogle andre genrer musik jeg ellers hører. Jeg gider ikke lave en top 8 over én speciel genre jeg ellers hører, da bloggen ellers vil komme for langt væk fra hip hop.
I stedet vil jeg udnytte at jeg har 16 numre, til at vise hvilken musik jeg ellers lytter til. Hvem ved, måske bliver i overrasket over hvor dårlig musiksmag jeg rent faktisk har.
1) Buju Banton - Champion
Reggae er noget af det musik jeg hører ret meget af. Jeg synes dog generelt at det er lidt af en jungle at finde rundt i, så det er nærmest kun dem som alle kender som jeg også kender. Jeg hører mest dancehall/ragga med kunstnere som Buju Banton, Bounty Killer, Elephant Man osv. Men jeg kan også ret godt lide det mere traditionelle roots reggae, det reggae jeg har hørt mest på det sidste er faktisk Bliglad med "Kærlighed Til Folket", deres CD passer helt perfekt til det gode vejr. Jeg ville have sat et nummer fra deres CD op men jeg har lidt forbehold ved at sætte dansk musik op (man ved aldrig hvem som læser med), i stedet har jeg valgt mit yndlings Buju nummer.
2) Christina Aguilera - Back In The Day
Jeg hører ret meget pop, hvis det altså er godt. Nelly Furtado, Justin Timberlake, Kelis er alle kunstnere som jeg hører en del (og ikke kun det nye) og selv Mariah Carey synes jeg er ret godt, når bare hun holder den mere dæmpede stil.
Jeg ved godt der er mange som hader på Christina pigen, men giv lige det her nummer en chance. Klassisk DJ Premier produktion + en mere afdæmpet Christina er lig med et rigtig fedt track. Jeg er overbevist om at alle hip hop hoveder ville elske det her nummer hvis der stod Alicia Keys i stedet for Christina Aguilera.
3) Coldplay - Spies
Først Christina og så Coldplay, jeg kan mærke jeres respekt forsvinde jo mere jeg bevæger mig ind i den her top 8. Jeg har altid rigtig godt kunne lide Coldplay, jeg synes de har nogle fantastiske tekster og Chris Martin har en god stemme. Det er til gengæld noget af det eneste musik jeg kan lide i hele "tude-rock" kategorien.
4) Stereophonics - Maybe Tomorrow
Jeg kan meget godt lide de der lidt rock/poppede lyttervenlige grupper, og jeg hører en del Stereophonics og Grand Avenue. Det er sådan noget musik, som jeg bare kan sætte på en søndag mens jeg vasker tøj eller som baggrundsmusik når jeg arbejder.
5) Johnny Cash - I Hung My Head
De af jer, som har fulgt godt med i bloggen, ved at jeg er helt vild med Johnny Cash. Han har en sindsyg dominerende og samtidig meget skrøbelig stemme, det er faktisk ret rørende. Jeg vil råde alle som kan lide musik, til at tjekke hans American serie som alle (der er 5) er produceret af Rick Rubin. Dette track er fra "American IV: The Man Comes Around".
6) St. Germain - Rose Rouge
House og Chill Out Ambient musik er bare det bedste musik at høre når man kører i bil om natten på motorvejen, det er musik man bare fuldstændig kan forsvinde i. Forestil jer at køre i totalt mørke med 150 kilometer i timen og det her nummer i baggrunden.
7) Sade - By Your Side
Sade, Tracy Chapman, Jewel, Katie Melua osv. er noget som jeg hører en del af. Jeg kan rigtig godt lide sådan noget stille musik med gode tekster, når jeg bare skal slappe lidt af.
8) Bob Dylan (Feat. Johnny Cash) - The Girl From The North Country
Som i måske har lagt mærke til (med hensyn til min musiksmag) så elsker jeg musik med gode tekster. Derfor er jeg helt vild med kunstnere som Bob Dylan, Leonard Cohen og Niel Young. Jeg har bare aldrig kunne tage mig sammen til at købe alle deres mange udgivelser, men "Nashville Skyline" er dog i samlingen, ikke mindst på grund af dette fantastiske nummer med Johnny Cash.
9) Led Zeppelin - Stairway To Heaven
Led Zeppelin, Pink Floyd, The Doors osv. er det musik jeg er vokset op med, det er sådan noget musik man bare ikke kan hade på, fordi det har været så banebrydende. Jeg hører egentlig ikke det her så meget mere, men der var virkelig et tidspunkt hvor jeg næsten ikke hørte andet.
10) Nina Simone - Black Is The Colour Of My True Love's Hair
Jeg plejer ikke at være så vild med Jazz og der er ikke mange Jazz vokalister som jeg synes er specielt interessante. Men Nina Simone er undtagelsen, og faktisk noget af det eneste Jazz jeg overhovedet lytter til.
11) Michael Jackson - P.Y.T (Pretty Young Thing)
Jeg elsker Michael Jackson, Stevie Wonder, prince osv. Alle med lidt kærlighed for musik burde eje "Thriller", "Songs In The Key Of Life" eller "Sign 'O' The Times", det er sådan noget musik som bare er tidsløst. Det her nummer burde spilles noget mere i byen.
12) David Bowie - The Man Who Sold The World
Jeg er bare helt vild med David Bowie, hans musik er altid original og jeg har hørt en del af ham her på det sidste.
13) Marvin gaye - The World Is Rated X
Jeg hører en del Motown, og Marvin Gaye og David Ruffin (fra The Temptations) er helt klart mine yndlings. Det jeg specielt godt kan lide ved Marvin Gaye er hans politiske tekster, og det her nummer er et af de bedste.
14) DJ Edgar (Feat. Bonde Nervoso) - Ta tomado
Baile Funk er så overdrevet hjernedødt fedt at gå amok til. Selvom jeg overhovedet ikke fatter noget af det der bliver sunget/rappet om, så har det en helt speciel energi. Jeg regner med at lave et indlæg med noget Baile Funk på et tidspunkt, da det nærmest er umuligt at fremskaffe uden for Brazilien. Eller i hvert fald Proibidão Funk, som er totalt forbudt at indspille.
15) Anthony Hamilton - Mama Knew Love
Udover hip hop er den genre jeg lytter mest til, Soul/R&B. Angie Stone, Alicia Keys, John Legend, Jill Scott, Anthony Hamilton er det jeg hører mest. Men også det mere poppede som Usher kan jeg ret godt lide. Anthony Hamilton er specielt en jeg har hørt rigtig meget, én af de eneste mandlige sangere som virkelig skiller sig ud nu om dage, med en sindsyg stemme.
16) Röyksopp - What Else Is There?
Jeg er ikke specielt vild med elektronisk musik, men Röyksopp hører jeg faktisk ret meget. Det er sådan noget musik jeg hører når jeg i forvejen er lidt vinter deprimeret, deres musik passer på en eller anden måde meget godt til det danske vinter vejr.
(Bonus Track)
Jeg vidste faktisk ikke rigtig hvad jeg skule vælge. Bonus tracket har altid været et nummer som skiller sig lidt ud fra mængden, eftersom alle disse numre skiller sig ud havde jeg seriøst ingen gode forslag til et bonus track.
Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 11+12)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hvor er BCC henne? ;)
SvarSletHvad med at lave en top 8 over:
SvarSletGunshot numre (pow pow!)
Sex raps
party soul perler (ala "california soul")
Sommer numre (måske om et par uger når der er lidt mere sol på menuen)
bare et par forslag.. Keep it up, det er en super blog!
Hey,
SvarSletNarko John, sommer tracks kommer helt sikkert, om et par uger.
Mikkelistic, jeg overvejede at smide et Sean P nr ind som "skjult" bonus track, men så glemte jeg det.
Peace
tba