Det er nærmest ved at blive en dårlig vane, at gå for sent i gang med at lave "Søndagens top 8". Det er faktisk lidt irriterende, for det tager faktisk ret lang tid at skrive/lave lige netop de her "top 8" indlæg. Først skal jeg finde et tema, så skal jeg finde numrene, så skal jeg finde på noget at skrive og sidst men ikke mindst, så skal jeg lave selve top 8'eren og uploade den til Megaupload.com. En top 8, ender næsten altid med at tage mig godt og vel 2 timer, og det er faktisk ret lang tid. Så derfor burde jeg (i en perfekt verden), gå i gang med de her top 8 meget tidligere på dagen.
Nok undskyldninger, tilbage til det som i rent faktisk kommer her for... Jeg køber en del soundtracks, fordi der tit er numre på som man ellers ikke kan få andre steder, så denne top 8 er over nogle fede numre som kun optræder på soundtracks.
1) Nas & Pharell - Nas' Angels... The Flyest
Jeg ved der er mange som overhovedet ikke kan snuppe når Nas kører den her stil, men jeg er (som enhver Nas Stan) helt nede med det. Nummeret er fra "Charlie's Angels II: Full Throttle".
2) Common & Jill Scott - 8 Minutes To Sunrise
Jill Scott og Common klæder hinanden rigtig, rigtig godt og jeg er helt vild med det her nummer, som kommer fra det overraskende fede soundtrack til Will Smith filmen "Wild Wild West". Det betyder dog også at nummeret er censureret. Vi kender jo alle Will Smith's holdning til at bande i hans musik. (sjovt nok er der også et nummer med Eminem på dette soundtrack, som også er censureret)
3) Eminem & Redman - Off The Wall
Nogle af Eminems bedste numre er fra soundtracks. Dette nummer fra de to punch-line konger, er fra "The Nutty Professor II: The Klumps" soundtracket.
4) Rza - Samurai Showdown
Det her nummer er fra soundtracket til filmen "Ghost Dog: The Way Of The Samurai", som blev lavet af Rza. Ud over at være én af de bedste Wu udgivelser overhovedet, er beatet til det her nummer simpelthen bare så sindsygt. Ét af mine yndlings Wu numre.
5) O.C. & Organized Konfusion - You Won't Go Far
Det her nummer er fra et tidspunkt hvor sountracksene til "hip hop/street" film, opnåede langt større succes end selve filmen. Det er blandt andet derfor, at soundtracket til filmen "New Jersey Drive" blev delt op i to seperate udgivelser. Dette nummer er fra "New Jersy Drive vol. 2".
6) Mobb Deep - Feel My Gat Blow
Det her nummer skulle oprindeligt have været på "Murda Muzik" men blev skrottet på grund af et for tidligt leak på nettet. I stedet dukker det op på soundtracket til filmen "Slam", et sountrack som jeg vil stærkt anbefale, da det er en af de bedste hip hop udgivelser overhovedet.
7) Ministère Amer - Sacrifice De Poulets
Dette track er fra soundtacket til én af de bedste franske film nogensinde; "La Haine". Et soundtrack som modtog utrolig meget kritik fra regeringen, da de mente den var en af årsagerne til de mange optøjer blandt indvandrerne i Paris. Lige netop dette nummer, var især offer for megen kritik. Sacrifice De Poulets, betyder da også, Ofring Af Kyllinger aka. Pansere.
8) Da Lench Mob - Guerillas Ain't Gangstas
Ultimativt soundtrack fra den ultimative "hip hop/street" film; "Menace II Society". Hele soundtracket kunne fremhæves, men specielt det her nummer er (for mig) ren halvfemser nostalgi.
(Bonus Track) Israel Kamakawino'ole - Over The Rainbow/Wonderful World
Det her nummer er ikke et soundtrack exclusive, men jeg har det gennem soundtracket til "Finding Forrester". Og det er ret svært at fremskaffe den ellers, da de fleste ekspedienter tror man er på crack når man prøver at udtale hans navn, og derfor per automatik ikke "kan" finde ham på deres lille skærm. Israel Kamakawino'ole (jeg elsker copy/paste) er ellers noget af en folke helt på Hawai (hans hjemland), og landet gik i sorg da han døde i en alder af kun 38 år. Han gik under kælenavnet "The Gentle Giant" og det kan man måske godt forstå. (man kan da kun elske en mand som så sådan ud)
Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 13)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nice top 8!
SvarSletLa Haine er en rigtig cool film! Ved du hvem ham dj'en som spiller ud i hele gården er? Ham der blander hiphop og Edith Piafs Non, je ne regrette rien, så det lyder alt for dope.
Damn. Han er vild ham hawaii mesteren!
Hey Pede,
SvarSletLang tid siden, jeps det er DJ Cutkiller, den største mixtape DJ i frankrig og (tror jeg) også den første i Frankrig. Han har total legende status, lidt ligesom Noize her hjemme.
Her er det der nummer fra La Haine hvor han mixer Edith Piaf.
http://www.megaupload.com/dk/?d=MHDPQSWC
Peace
tba
Tba, my man!
SvarSletDu hiver dem jo ud af ærmet, man skulle næsten tro du ikke lavede andet end at smide rundt med mp3'er :D
Hey tba maaayn
SvarSletDu hæver så bestemt standarden fra sidste søndag, jeg må sige min credit til dig gik i røde tal der...
anyways du må nøjes med en anonym hilsen da jeg ikke har fået lavet mig en bruger endnu!
Fed fed top 8 og fuld credit herfra!
Yo Tba ! Fed Top 8, rigtig interessant ! Et ellers godt nummer fra Soindtrack må være Pharoahe Monch - Got You !
SvarSlet9Milli.