søndag den 29. juli 2007

Søndagens top 8 (del 22)

Så er denne sommerferie slut, og til trods for vejret har jeg da haft en meget god ferie. Selvom jeg ikke havde planlagt nogen udenlands ferie, kom jeg dog på en ultra impulsiv rejse til Paris med kæresten og hendes bedste veninde. 26 timers kørsel, 3 dage og 7000 kr. senere kan jeg så præsentere denne omgangs top 8.

Ligesom sidst jeg var på ferie vil jeg lave en top 8 over noget af det musik jeg har købt på min ferie.

1) KRS-One - Gunnin 'Em Down
Rigtig fed banger, fra en CD som jeg ellers aldrig troede blev udgivet. Mens jeg kiggede en rodebunke af tilbuds CD'er i Paris igennem, faldt jeg over en kopi af "The Kristyle" CD'en som oprindelig blev fejl udgivet under navnet "Kristyles" og med en del vigtige sange som manglede, blandt andet et tribute til Jam Master Jay. KRS-One gik amok over Koch's fejl og krævede at alt salg af CD'en blev indstillet, derefter troede jeg at KRS-One droppede projektet, men jeg tog tydeligvis fejl da jeg pludselig faldt over CD'en med ny titel, nyt cover og med et Jam Master Jay tribute. Jeg kan ikke finde særlig meget om denne "originale" udgivlse, og umiddelbart kan man kun købe "Kristyles" CD'en over nettet og ikke "The Kristyle". (giver det her overhovedet nogen mening)

2) Lord Finesse - Rules We Live By (Feat. Armageddon & Fat Joe)
Fedt track fra "From the Crates to the Files...the Lost Sessions" CD'en af Lord Finesse, East Coast nåe det er bedst.

3) Sticky Fingaz - Just Like Us (Feat. Geneveese & X-1)
Det eneste ordentlige nummer på "Decade" pladen, til gengæld er det et rigtig hårdt nummer som passer perfekt til Sticky Fingaz.

4) Stic.Man & Young Noble - Time
Jeg vidste godt Dead Prez og Outsidaz havde lavet en plade sammen, men nu viser det sig så at Stic.Man (Dead prez) og Young Noble (Outlawz) har valgt at gentage succesen og lave en plade sammen som de har kaldt "Soldier 2 Soldier".

5) Bounty Killer - Man Ah Bad Man The Sequel (Feat. T.O.K.)
Her på sidste har jeg hørt sindsyg meget reggae og derfor valgte jeg også at købe nogle reggae CD'er. Blandt andet "The Art Of War" af Bounty Killer, hvor dette nummer er fra.

6) Half A Mil - Milliato
Fedt track fra Half A Mil's (RIP), anden og sidste plade "Da Hustle Don't Stop".

7) Royce Da 5'9 - Hip Hop
Jeg ved godt det her nummer er gammelt, men det ændrer ikke på det faktum at det er sindsyg fedt. Mit yndlings Royce nr. overhovedet.

8) Akhenaton - New York City Transit
Fik endelig taget mig sammen til at købe Akhenaton's anden plade "Sol Invictus", og det skulle jeg have gjort for længst.

(Bonus Track) Daddy Nuttee - Paris Par Nuttee
Fik også lige købt lidt Fransk reggae af en af de største franske reggae stjerner; Daddy Nuttee.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 22)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar