søndag den 1. juli 2007

Søndagens top 8 (del 20)

Så blev det alligevel til nr. 20 i rækken, og derfor burde man jo lave et specielt indlæg for ligesom at fejre dette runde tal. Derfor prøvede jeg at kigge lidt i de gamle top 8 indlæg for at finde lidt inspiration, det fik jeg desværre ikke rigtig noget ud af.

Derfor har jeg lavet en lidt anderledes top 8 denne her gang, i stedet for at vælge enkelte sange så har jeg lavet en top 8 over fulde albums, som er (eller har været) helt lovlige at downloade.

1) Capone-N-Noreaga - CNN Classics & Unreleased
Rigtig fedt mixtape med CNN, som titlen antyder er der her tale om klassikere og unreleased materiale fra de to QB rappere. Der er et par stykker som bad om det her mixtape efter jeg tidligere havde uploadet et enkelt nummer herfra.

2) DJ Muggs - Soul Assassins Take Aim
Rigtig fedt mixtape sammensat af DJ Muggs, dette mixtape blev lavet og udsendt som gratis download for at promovere "Soul Assassins 3" pladen som endnu ikke er udkommet.

3) Hell Razah - Back Into The Renaissance Mixtape
Mixtape som blev udsendt lige efter hans debut plade "Renaissance Child". Hvis i ikke lige ved hvem Hell Razah er, så er han også med i grupperne "Sunz of Man" og "Black Market Militia".

4) Young Zee - Sex, Guns, Blunts & Stories Vol. 1
Jeg har allerede fremhævet Young Zee tidligere, og dem som læser bloggen regelmæssigt ved da også at jeg er en fan af manden. Så mens vi venter på hans debut så må vi "nøjes" med dette mixtape.

5) Stricklin - The Resume
Stricklin er medlem af rapgruppen "Emc" som blandt andre også består af Masta Ace, dette mixtape kunne hentes i en kort periode gratis men kan nu kun købes.

6) J-Ro - 818 Antics
Mixtape fra Tha Liks medlemmet som nu er flyttet til Malmö og har åbnet tøjforretning (har jeg hørt rygter om).

7) Black Milk - Pressure
Black Milk er en producer som virkelig har fået ret meget hype omkring sig her på det sidste. Dette mixtape kunne hentes ganske gratis som promovering for hans album "Popular Demand".

8) Prince Ali - I Miss 1994
Prince Ali var for mig fuldstændig ukendt, denne udgivelse blev sendt ud ganske gratis for at skabe lidt hype omkring sig. Indeholder nogle rigtige fede tracks og bliver blandt andre gæstet af Craig G og Louieville Sluggah.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 20)

2 kommentarer:

  1. Jesus Kristus, det her er en rigtig dope post! Glæder mig til at høre dem jeg ikke havde i forvejen

    SvarSlet
  2. Syg stil! - havde kun # 2 så ser frem til de andre :)

    SvarSlet