fredag den 21. december 2007

God Jul og Godt Nytår!!!

Så fik jeg endelig noget juleferie, og det er virkelig tiltrængt. Jeg holder derfor også lidt julefri fra Bloggen, da jeg ikke kommer til at have tid til lige at sætte mig ned i et par timer og skrive løs. Derudover tager jeg på skiferie umiddelbart efter julen og kommer først hjem i det nye år. Derfor er dette det absolut sidste indlæg i 2007.

Til trods for at bloggen har kørt noget ustablit til tider, er det alligevel blevet til 150+ indlæg i løbet af året, og det er jeg faktisk meget trilfreds med. Forhåbentlig er bloggen mere stabil til næste år (jeg regner i hvert fald ikke med at flytte igen), og forhåbentlig vil i fortsætte med at kigge forbi, og skrive en kommentar eller to.

Jeg vil ikke (som så mange andre blogs og hjemmesider) lave lange lister over de bedste udgivelser i 2007 (da der stadig er et par stykker som jeg ikke har fået hørt endnu), men jeg vil droppe 3 hurtige som jeg overhovedet ikke mener har fået den opmærksomhed de har fortjent.

1) Statik Selektah - Spell My Name Right (The Album)
Fantastisk debut fra Statik Selektah, som virkelig formår at bevise sit værd som producer. Denne udgivelse er i samme klasse som Tony Touch's "The Piece Maker" og Rawkus's "Soundbombing II" og burde stå i enhver hip hop fans samling, da der virkelig er noget for enhver smag (dog uden at det virker roddet). Hvis i stadig er i tvivl så tjeck gæstelisten; Royce Da 5'9, AZ, Cormega, Termanolgy, Talib Kweli, KRS-One, Large Professor, Evidence, Alchemist, A.G., Lil' Fame, Doug E. Fresh, Tony Touch, DJ Premier, Big Shug, Styles P, Kool G Rap, Sheek Louch, Jadakiss, Joell Ortiz, Freeway, Q-tip, Slum Village... og det er bare dem jeg kan huske i hovedet.

2) AZ - Memphis Sessions (The Remixtape)
Da jeg først så den her, troede jeg egentlig det var en eller anden random DJ som bare havde lavet endnu et mashup album. Men det er rent faktisk en helt officiel udgivelse fra AZ The Visualizer. Albummet består af AZ tracks over nye beats, som alle er lavet omkring Al Green's musik. Resultatet er ultra funky og giver nogle af AZ's gamle tracks fornyet liv.

3) Rugged Intellect - Renaissance Music: The Introduction
Hvis i ikke allerede har tjekket for Rugged Intellect, kan jeg lige så godt anbefale jer at gøre det lige nu. Hans debut er helstøbt og indeholder nogle rigtig fede tracks. Derudover er der god hjælp fra; Kool G. Rap, Sean Price, Rockness Monstah, Rustee Juxx, A.G., R.A. The Rugged Man og Ras Kas, som alle gæster pladen uden at overskygge hovedpersonen.

Det var alt for i år, håber i får en god jul og et fantastisk nytår.

Vi skrives ved i 2008.

Peace
tba

Tryk her for at hente: tobeannounced Julegave

tirsdag den 18. december 2007

One time for your mind (del 5) Wu-Tang Clan - 8 Diagrams

Så kom den endelig, den nye Wu-Tang. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har hørt meget godt om denne udgivelse, især fra diverse interviews med medlemmer af gruppen. Men jeg har helt bevidst valgt ikke at høre nogle af numrene (bortset fra et enkelt) og ventet til jeg havde en kopi af CD’en i hånden, før jeg traf en beslutning hvorvidt den var noget værd.

1) Campfire
Et typisk Kung-Fu film sample som man kender fra Wu-Tang, beatet starter og er dystert og mørkt, Method man starter sagerne og lyder helt i topform, Ghostface fortsætter løjerne og lyder også i topform. Beatet er overdrevet fedt, efter et lille break fortsætter Capadonna hvor de andre slap, han har aldrig været verdens bedste, men han er okay her. Tracket havde fortjent at være meget længere og virker lidt for kort.

2) Take It Back
Raekwon begynder at rappe over et meget nedtonet beat, som giver god plads for lyrikken (det kan jeg godt lide). Rebel INS er næste mand, en af de mere undervurderet i gruppen, han flower fedt over beatet. Omkvæddet som bliver sunget/rappet af U-God og Mr. Tical er lidt underligt/malplaceret men heldigvis er det hurtigt overstået og Ghostface er næste mand i båsen, han gør det godt men det strippede beat og de hurtige leveringer fra rapperne (ham inkluderet) gør det her track lidt langtrukkent. U-God er sidste mand på og desværre taber man lidt koncentrationen, til trods for et ganske udmærket rim.

3) Get Dem Out Ya Way Pa
Lidt specielt beat, men bestemt ikke på den dårlige måde. Method Man starter sagerne med et solidt vers. U-God er på igen og er slet ikke på niveau med Method Man, Masta Killa bryder fuldstændig rytmen og dropper et vers der virker som om det var indspillet til et andet track. Lidt ærgeligt at dette track bliver ødelagt af rapperne, som ikke kan levere varen, om noget burde man forvente mere af Masta Killa. (Method Man gør det godt)

4) Rushing Elephants
Beatet er lidt kraftigere og minder om noget Gza plejer at rappe over. Raekwon er i topform og starter tracket godt, Gza er næste mand og det er fedt at høre ham igen (alt for lang tid siden), Rza ligger det bedste vers og giver den videre til Masta Killa, som igen bryder tempo og stilen lidt (på den dårlige måde). Endnu engang ærgeligt at tracket havde været bedre uden MK.

5) Unpredictable (Feat. Dexter Wiggle)
Det her beat er sygt og virkelig ”Unpredictable”, Inspectah Deck rapper i hvad der virker som en evighed og bliver kun afbrudt af et virkelig syret og underligt omkvæd. Derefter er det Rza’s tur til at rappe, og beatet får nogle syge Guitar riffs ind over. Tracket minder om noget af det David Bowie lavede til filmen Se7en.

6) The Heart Gently Weeps (Feat. Rykah Badu, Dhani Harrison & John Frusciante)
Det her nummer har jeg hørt en enkelt gang før, dengang synes jeg det var meget fedt. Men det kan selvfølgelig godt være jeg er blevet smittet af ”Baduizm”. Ærlig talt så gør hun hverken fra eller til på det her track, og det kunne lige så godt have været en eller anden random chick som sang omkvæddet, selvom jeg altid godt har kunnet lide Badu’s specielle stemme (shit… jeg har sgu Baduizm). Som jeg har sagt før, så er ethvert nummer med Ghost og Rae næsten altid = kvalitet, og dette er ingen undtagelse. Men Meth stjæler næsten tracket fra de to (kun næsten).

7) Wolves (Feat. George Clinton)
Meget low-key beat, som igen giver god plads for lyrikken. Så er det bare ærgeligt at U-God skal rappe over det… spøg til side, han gør det faktisk okay. Method Man levere endnu engang varen, men George Clinton omkvæddet klæder ikke det her track. Masta Killa bryder igen tracket’s flow, men kommer hurtigt på rette spor igen. (heldigvis)

8) Gun Will Go (Feat. Sunny Valentine)
Raekwon ligger virkelig et vildt vers og Method Man må have følt presset for han levere også top præstation på det her track. Beatet er dystert og overdrevet fedt, der er kælet for detaljerne. Masta Killa, giver også sin hidtil bedste præstation (på dette album) og det her track er nok der fedeste indtil videre.

9) Sunlight
Solo Rza nummer, meget afdæmpet og chillet. Rigtig fedt, et af de bedre tracks indtil videre.

10) Stick Me For My Riches (Feat. Gearald Alston)
Jeg havde godt hørt om det her track, en fyr som synger i lidt over ét minut… Det er okay så kan jeg lige nå et glas appelsin juice… Så er det drukket og det her skulle have været en særskilt interlude så man kunne hoppe det over, jeg ved allerede nu at selvom det her track er overdrevet fedt, så vil jeg altid hoppe det her track over fordi jeg ikke gider høre på hans ulidelige stemme. (har aldrig fattet hvorfor de ikke vælger gode sangere, når de endelig SKAL lave den her slags). Nå nu er Method Man begyndt at rappe og det er lidt kedeligt... jeg har egentlig bare lyst til at trykke på ”next” knappen, nu begynder fyren at synge igen… Inspectah Deck dropper også et kedeligt vers, som jeg ikke gider lytte til og NU begynder fyren at synge igen, damn. Pludselig dropper Rza og Gza (specielt Gza) to rigtig vilde vers, men de kan intet gøre for at redde tracket.

11) Starter (Feat. Sunny Valentine & Tash Mahogany)
Er det virkelig nødvændigt med to R&B sangere på det her track, anyway… tracket er kedeligt og… Ja det er egentlig bare et totalt uinteressant track på alle måder.

12) Windmill
Op i tempo og et betydeligvis mere beskidt beat, som tydeligvis er inspireret af Kill Bill.
Raekwon, Gza, Masta Killa, Inspectah Deck, Method Man & Capadonna leverer alle solide vers, men heller ikke mere end det. Tracket virker anonymt og fladt til trods for den store mængde talent som rapper ind over, desværre.

13) Weak Spot
Kung-Fu sample og et dystert beat er godt at høre, Rza dropper et fedt rim og bliver efterfulgt af Raekwon som endnu engang virkelig skinner igennem, Gza er ikke helt lige så skarp som de to andre, men alt i alt et rigtig fedt nummer.

14) Life Changes
ODB tribute tracket, det var længe ventet, og især Gza’s vers skinner igennem. En god afslutning. (håber de laver et ”remix” med et Ghost vers)

Opsummering
Som jeg havde læst mig til tidligere, var dette som forventet en noget blandet affære. Jeg vil dog starte ud med at sige at jeg ikke syntes den var nær så dårlig som den er blevet gjort til. Der er et par enkelt numre som virkelig ikke burde være på en Wu plade, men jeg kan ærlig talt ikke forstå den er blevet omtalt som værende en ”hippie” plade.
Før i skriver ind og siger jeg mangler to tracks, så er det fordi jeg har købt en US verison som (desværre) ikke indeholder ”Tar Pit” og ”16th Chamber (ODB Special)”.

Tryk her for at hente: Wu-Tang Clan - 8 Diagrams (sampler)

mandag den 17. december 2007

One time for your mind (del 4) Freeway - Free At Last

Jeg har ikke de vilde forventninger til lige netop denne her, jeg har Freeway's første CD og syntes egentlig den var okay (hverken mere eller mindre). Købte den sammen med den nye Wu og kun fordi de ikke havde fået den nye Beanie Sigel endnu. Men lad os da se om den kan gøre et større indtryk på mig end den sidste.

Freeway - Free At last

1) This Can't Be Real (Feat. Marsha Ambrosius)
Pladen er I gang, soulful beat og Freeway starter ud med nogle C.R.E.A.M. inspireret tekster, virkelig fedt beat med en dejlig fløjte og klaver spil. Freeway lyder rigtig, rigtig tilpas mens han rapper om sin karriere. Marsha er ikke specielt fremtrædende, der er ikke noget omkvæd, og hun fungere mere som baggrundssanger, det passer ind i tracket rigtig godt. Rigtig fedt track og fantastisk start

2) It's Over
Meget hårdere beat i denne omgang, med blæsere og hele svineriet. Freeway lægger hårdt ud og rapper lidt blære rap, der er nogle fede DJ Premier inspireret cuts på tracket. Jeg kan rigtig godt lide det her track og pladen er skudt rigtig godt i gang.

3) Still Got Love
Lidt handclaps og et beat som minder lidt om noget som kunne have været på American Gangser pladen. Stilen er afdæmpet ”Big Baller” som normalt passer til Jay-Z og han ville da også passe rigtig godt ind her, så meget som Roc-A-Fella bliver nævnt. Et okay track, som dog ville have gjort sig bedre på et Jay-Z album.

4) Roc-A-Fella Billionaires (Feat. Jay-Z)
Jeg kan rigtig godt lide det her beat, måske ikke alles kop te, men det får i hvert fald mig til at nikke med nakken. Jay-Z flower som kun han kan, og han har nærmest allerede stjålet nummeret fra Freeway (og han har ikke engang rappet endnu). Freeway følger faktisk rigtig godt med. Jeg kan fandme godt lide det her nummer, en rigtig banger.

5) When They Remember
Så kommer tempoet lidt ned igen, beatet er lidt irriterende på en rodet agtig måde og jeg har rent faktisk svært ved at koncentrere mig om rappen. Rigtig, rigtig ærgerligt, tracket har kun været i gang i lidt over ét minut og jeg kan nærmest ikke holde ud at høre det så meget som det ”larmer”. AAAHHHH!!!!! (jeg har taget hovedtelefonerne af og venter til tracket er færdigt.)

6) Take It To The Top (Feat. 50 Cent)
Hurtigt videre, 50 Cent ligger ud med noget sang over et 80’er agtig pop synth beat. Det her er tydeligvis disco/radio tracket. Det er faktisk okay, Fiddy synger faktisk også helt okay. Jeg troede jeg ville hade det her track, men det gør jeg ikke. (meget underligt)

7) Spit That Shit
Helt klart en lidt mere hardcore fornemmelse over det her track, beatet er hårdt og Free spytter hårde rim som jeg kan høre fortjener mere end en enkelt gennemlytning. Endnu en vinder.

8) Reppin' The Streets
Tempoet bliver skruet ned endnu engang, beatet er afdæmpet og giver god plads for Freeway til at rappe lidt om gadelivet. Helt klart et nummer jeg kunne forestille mig at have på repeat i bilen.

9) Free At Last
Endnu et af de mere afdæmpet tracks, beatet er lidt drømmeagtigt med et chopped up soul sample. Endnu et fedt track, igen, igen.

10) Baby Don't Do It (Feat. Scarface)
Beatet er lidt irriterende, der er ikke noget være når der bliver flippet et soul sample og det ikke bliver gjort ordentligt. Freeway’s rap er middelmådig og der er intet ved det som giver en lyst til at lytte efter, Scarface hopper ind og træder betydelig mere frem end Free. Ikke track jeg har bestemt meget lyst til at høre igen, og så slutter det også meget pludseligt. Helt klart et nummer jeg kommer til at hoppe over i fremtiden. Ærgerligt.

11) Nuttin' On Me
Titlen er lidt klam… Anyway, beatet er bangeren (er det et ord) og Free følger godt med. Et ret typisk rap nummer, som ikke er helt vildt godt, men bestemt heller ikke dårligt. Generelt er Free en meget bedre rapper end jeg kan huske ham og det redder lidt det her track.

12) Walk Wit Me (Feat. Busta Rhymes & Jadakiss)
Wuhu Busta, det er lang tid siden jeg har hørt noget fra ham. Han leverer ikke karrierens bedste rim, men nu skal han jo heller ikke stjæle showet fra Free. Freeway er næste mand og han gør det godt, generelt et meget fedt nummer. Igen er det et af de mere afdæmpet tracks, som heldigvis har en rigtig god vibe. Nu kommer Jadakiss’s velkendte host/hyl og han ligger et vers i samme stil som de to andre. Tracket slutter lidt brat og det er egentlig lidt ærgerligt for det lyder lidt som om Jada bliver afbrudt. Ellers et godt nummer

13) Lights Get Low (Feat. Rick Ross)
Uh, det er et irriterende beat, det lyder som noget man har lavet på et fætter BR keyboard. Omkvædet er helt ulideligt og jeg har ikke særlig meget andet at sige om det her track, det er en OM’er.

14) I Cry
Sidste track… Endnu et track i den bløde ende, som umiddelbart lyder som en god afslutning på albummet. Beatet flipper et soul sample som passer godt ind i tracket. Free rapper, som titlen antyder, om alle de ting han har grædt over. Lidt i samme stil som Ghostface’s ”I’ll Die For You” hvor han rapper om alle de mennesker han ville dø for.
Tracket er okay, men heller ikke mere end det.

Opsummering
Det her har været noget af en overraskelse, virkelig en fed plade hele vejen igennem. Der er et par enkelt missere, 50 Cent og Jay-Z tracket tænder nok enkelte af, men ellers er resten top-notch. Helt klart en plade som fortjener mere opmærksomhed end den lige umiddelbart har fået og hvis man i forvejen kan lide Freeway's specielle flow, så er det her en klar forbedring på hans sidste forsøg.

Tryk her for at hente: Freway - Free At Last (sampler)

søndag den 16. december 2007

Søndagens top 8 (del 35)

Så er det søndag igen, som sagt intet tema denne gang. Bare 8 numre som jeg lige vil smide i mixet. Bloggen vil køre som normalt ugen ud, men i jule perioden frem til det nye år, vil bloggen være på ferie. Men det skal jeg nok lige skrive nærmere om i løbet af ugen.

1) Raekwon - Brothers Keeper (Feat. Nas)
Fik lige de 3 Vatican mixtapes med Reakwon ind af posten forleden, og selv om jeg har læst en del steder at de ikke skulle være så fede, så er jeg i hvert fald ikke blevet skuffet. Her er der et nummer med Nas og Raekwon jeg ikke havde hørt før.

2) AZ - The Hardest (Feat. Styles P)
Selvom om dette track er fra AZ's nyeste plade, som kommer ud i starten af '08, så har jeg valgt at uploade mixtape versionen som indeholder nogle andre vers. Så må i selv bedømme hvilket der er "the hardest".

3) Scarface - Definition Of Real (Feat. Z-Ro & Ice Cube)
Jeg er stadig ikke helt kommet mig over det nye Scarface album, bliver lige nødt til at påminde mig selv om hvordan Scarface kan lyde.

4) Nas - Time (Feat. AZ & Nature)
Og så er der nogen som siger at "The Firm" var et flop.

5) Originoo Gunn Clappaz - Elite Fleet (Feat. M.S., The Representativz & Bad Vybes)
BCC!

6) Masta Ace - Sittin' On Chrome
Et af Masta Ace's bedste numre, som jeg har gen-hørt en del på det sidste.

7) Ghostface Killah - Killa Lipstisk (Feat. Method Man & Masta Killa)
Efter en uge er Ghost stadig fast inventar i bilens CD afspiller, det er da et godt tegn. Men jeg savner stadig et helt vers fra Johnny Blaze på det her track.

8) Akinyele - Ak-Nel The Great
Slutter lige af med en orn'lig syg banger.

(bonus track) Flow 93.5 OTA Live - Black Moon Bio
Duck down har lige sat det her ud på nettet til gratis download, og jeg tænke det var lidt sjovt. Det er et Canadisk radio program som har lavet et halvtimes indlæg om Black Moons historie, helt klart et lyt værd, hvis man kan lide Boot Camp og lyden af 90' East Coast.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 35)

onsdag den 12. december 2007

Jeg er doven, jeg ved det...

Nogle gange så fanger jeg mig selv i at være totalt doven når det kommer til det her blogging halløj, og så får jeg helt vildt dårlig samvittighed og tænker at i bliver totalt skuffet hvis der ikke lige er et nyt indlæg hver anden dag. De sidste par dage har jeg egentlig bare dovnet den når jeg har fået fri og så har jeg brugt de sidste seks timer på at få styr på alt det musik jeg har liggende på computeren, jeg er lidt halv-autistisk med musik samlingen.

Men alt den "oprydning" har dog gjort at jeg har fundet en del ting frem, som jeg rent faktisk nærmest havde glemt alt om. Blandt andet en del "pre-release" versioner af albums og en del u-udgivet albums, så i kan helt klar forvente mange flere af den slags. Her kommer der en hurtig en:

Snoop Dogg - Tha Last Meal Advance

Dette er faktisk ikke en reel "pre-release" version af "Tha Last Meal", men fordi tracks fra "Tha Last Meal" i sin tid blev leaket i utrolig stor udstrækning, poppede denne her version op.
Under navnet "Tha Last Meal Advance" har den lavet sine runder på nettet og er nu endt på min blog. "Udgivelsen" indeholder nogle utrolig fede Snoop tracks (15 i alt), som ikke mindst repræsenterer en tid hvor han er på vej tilbage til sin oprindelige lyd og er på vej væk fra "No Limit". Bestemt noget som burde stå i enhver Snoop fans samling.

Tryk her for at hente: Snoop Dogg - Tha Last Meal Advance

søndag den 9. december 2007

Søndagens top 8 (del 34)

Jeg tager en lille pause fra de geografiske temaer, jeg vender nok tilbage til dem engang i det nye år. Denne søndag og de næste søndage i December måned, kommer ikke rigtig til at følge noget tema. Glædelig anden advents dag.

1) Styles P, Termanology & Q-Tip - Stop, Look & Listen
Et af mine yndlings tracks i år, tracket er fra Statik Selektah albummet "Spell My Name Right (The Album).

2) Ol' Dirty Bastard - Dirty Run
Et vildt underholdende Ol' Dirty nummer, som jeg aldrig havde hørt før.

3) Ghostface Killah - Daytona 500 (Feat. Raekwon & Capadonna)
Jeg har hørt den nye Ghost ret meget og fik helt lyst til at høre noget af det helt gamle, nu virker den nye pludselig ikke så god.

4) Scarface - Recognize
Jeg er så skuffet over den nye Scarface (som i måske har læst) at jeg virkelige har haft et behov for at høre, hvordan Scarface burde lyde.

5) Celph Titled - It Ain't
Rigtig fedt Celph Titled track, ikke rigtig særlig meget andet at skrive.

6) El Da Sensei - Hard Times, Hard Rhymes
Rigtig, rigtig lang tid siden jeg har hørt noget fra Al Da Sensei, her er der lige et track med ham.

7) Screwball - Loyalty (Feat. Cormega)
Lidt ligesom med Scarfes nye album, har jeg også været pænt skuffet over Cormega's nyeste, her er der noget af det ældre Cormega materiale som virkelig rykker.

8) Black Moon - Headz Ain't Redee
Ud over de sidste par nye CD'er, har jeg næsten kun hørt go' gammeldags 90'er east coast, og det er jo også rigtig, rigtig godt.

(Bonus Track) Ludacris - Ludacrismas
Fordi det jul og det sjovt.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 34)

torsdag den 6. december 2007

One time for your mind (del 3) Ghostface Killah - The Big Doe Rehab

Mens CD'en ripper kan jeg lige så godt få én ting på plads, jeg er en vild Ghost fan men i skal ikke tro at jeg automatisk roser ham til skyerne, bare fordi det er på mode. Jeg synes Fishscale var jævnt dårlig og enhver som har hørt Supreme Clientele (burde) give mig ret, så kender i ligesom mit standpunkt og jeg kan gå i gang med aftenens anden gennemlytning af...

Ghostface Killah - The Big Doe Rehab

1) At The Cabana Skit (Feat. Rythm Roots Allstars)
En mexicaner som snakker noget Tony Montana lingo, med nogle salsa rytmer i baggrunden, Ghostface kommer ind og sætter ham på plads og stjæler samtidig hans kone, det skal der også være plads til.

2) Toney Sigel a.k.a. The Barrel Brothers (Feat. Beanie Sigel)
Lige på og hårdt med et rigtig vildt vers fra Ghostface, han lyder rent faktisk sulten og beatet giver virkelig plads for at teksten ryger klart igennem, det her er lige mig. Beanie Sigel kommer ind uden nogen slinger i valsen og følger godt med Ghostfaces rigtig vilde vers. Rigtig, rigtig god måde at starte den her plade, eneste minus er at tracket bliver fadet ud mens Sigel rapper det er lidt som om det havde fortjent en bedre afslutning.

3) Yolanda's House (Feat. Raekwon & Method Man)
Ghostface lægger endnu engang hårdt og direkte ud og han lyder virkelig helt afslappet og fuldstændig i kontrol og vigtigst af alt som om han virkelig giver en fuck. Method Man hopper ind med samme selvsikkerhed og lægger et vers som er et af de bedste jeg har hørt fra ham længe, Rae hopper ind og jeg kan næsten ikke følge med, det her track har et sindsygt flow, med violiner og hele svineriet. Intet omkvæd kun hård rap fra start til slut, endnu en vinder. Der er lidt kvinde crooneri i starten og til aller sidst, men det ødelægger intet for mig.

4) Celebrate (Feat. Kid Capri)
Kid Capri råber lidt, som han nu engang gør alt i mens "I Just Wanna Celebrate" genlyder i baggrunden, Ghosface æder sig igennem beatet med benhård lyrik, endnu engang lyder han virkelig på toppen. Slevom tracket ikke rigtig er min smag, så er det virkelig kun Ghost som kan lave den her slags numre uden at de virker platte. Tracket er også lidt for langt for mig.

5) Walk Around
God gammeldags soul sample i baggrunden mens Ghost taler lidt ind over, tracket er en god gammel dags historie om at være på vej ned. Hvert vers er opdelt af soul samplet som bliver spillet ud mens Ghost taler ind over om sin situation. Fedt track, fedt beat, ikke så meget andet at skrive.

6) Yapp City (Feat. Trife Da God & Sun God)
Nogle kirkeklokker ringer, mens Ghost taler om hvordan man røver nogen. Så starter beatet og Ghost rapper om at røve en fyr, dystert og hårdt. Trife kommer ind og fortsætter stilen, han er dog ikke helt lige så hård, men det gør ikke så meget. Sun God (Ghost's søn) fortsætter stilen ligesom de to andre, ligesom med Trife lyder han ikke helt så hård som Ghost men det gør faktisk ikke noget, tracket er ligepå og hårdt men kunne godt have været foruden Trife og Sun God.

7) White Lines Affair (Toney Awards) (Feat. Shawn Wigs)
Tracket starter ud med et ligegyldigt skit, men det er okay for så får man lige lidt pusterum...
Tracket starter, og Ghost lægger hårdt ud. Det er den her slags tracks med Ghost som jeg egentlig ikke kan lide som der var alt for mange af på Fishscale, han rapper, han er dygtig, men der er ingen følelse overhovedet på det her track, fuldstændig ligegyldigt og kedeligt. Derudover er det her track fuldstændig uinteressant, meget kort kan jeg fortælle at Ghost er til award show og så name dropper han ellers bare fra start til slut, helt klart albummets dårligste. (indtil videre)

8) Supa GFK
Tracket starter overdrevet svedigt med noget Shaft agtigt blacksploitation funk, Ghost rapper som Supa GFK og det er funky as fuck, ikke så meget andet at skrive. Jeg digger det her.

9) Rec-Room Therapy (Feat. Raekwon & U-God)
Ghost tager den tilbage til sine gode gamle coke traffiking dage, desværre lyder Ghost som om han er på det førnævnte auto-pilot og beatet gør ikke meget for at gøre tracket bedre. Raekwon kan ikke gøre noget for at redde det her track, og U-God hiver lige tracket lidt længere ned. Virkelig ærgeligt.

10) The Prayer (performed by OX)
En fyr synger (nok ham OX) ikke vildt imponerende overhovedet, det er faktisk jævnt dårligt. Heldigvis varer det kun halvandet minut, ooooooooggggggg...............nu er det slut.

11) I'll Die For You
Ghost starter ud med lige at tale lidt om hvem han ville dø for, hans mor, hans baby osv. osv. Rappen starter i samme stil og handler i bund og grund om hvem han ville dø for, et stille og roligt nummer som gør meget godt brug af samplet. Ikke et sindsygt track, men heller ikke et track man ville springe over, det er egentlig bare ret anonymt.

12) Paisley Darts (Feat. Raekwon, Trife Da God, Method Man & Capadonna)
Ghost lægger hårdt ud men er egentlig lidt anonym, Raekwon stjæler showet og fortsætter med det han gør bedst, inden man overhovedet kan nå at trække vejret tager Sun God over og fortsætter stilen godt, Trife er næste mand og leverer igen et middel vers som hurtigt er glemt, Method Man er på og dropper et hårdt vers som er trackets bedste. Ghost hopper ind og lægger tracket fedt op til Cappa som ikke leverer hvad der var blevet lagt op til. Tracket slutter og der kommer et ligegyldigt skit med en livoptagelse, jeg gider ikke lytte og benytter muligheden for at uddybe det her track lidt mere.
Tracket i sig selv er egentlig okay, men beatet og de vers der bliver lagt lever ikke helt op til forventningen, kvantitet er som sagt ikke altid lig med kvalitet og i hvert fald 3 rappere kunne godt være skåret fra det her track, og så banger beatet bare ikke nok.

13) Shakey Dog Starring Lolita (Feat. Raekwon)
Meget mellow beat, Ghost og Rae gør hvad de gør bedst og så kan man faktisk ikke forlange meget mere. Når de to går sammen er det som med Nas og AZ, det kan kun blive godt.

14) ! (Feat. Rythm Roots Allstars)
Fortsætter hvor "Shakey Dog" slutter og er egentlig bare en skit og aflslutning på det reele album, 38 sekunder langt, med skud og latino rytmer. Ligesom med Introen gør det hverken fra eller til.

15) Killa Lipstick (Feat. Method Man & Masta Killa) (bonus track)
Meget psykedelisk beat og Ghost rapper selvfølgelig om en kvinde, med metaforer som ville gøre selv den største Don Juan misundelig. Method Man hopper ind med et mellow omkvæd som passer godt ind. Det er KUN Ghost som kan lave den her slags tracks vellykket og jeg elsker det. Masta Killa hopper ind og følger godt med Ghost selvom det er svært, jeg får dog helt lyst til at høre Method Man droppe et helt vers på det her track.

16) Slow Down (Feat. Chrisette Michele) (bonus track)
Chrisette ligger ud med sin velkendte stemme, det lyder som old school jazz-vokal og det er helt okay. Ghost rapper om at nyde livet mens man har det, jeg kan godt lide det og det passer egentlig godt ind som det aller sidste nummer på albummet. Igen er det ikke et nummer som bare er helt fantastisk, men følelsen er der og det løfter tracket en hel del.

Opsummering
Det er sjovt for der jeg var nede i min lokale Guf og købe både Scarface's M.A.D.E. og så denne her med Ghost, så havde jeg egentlig regnet med at Scarface's album ville være det vildeste og at Ghostface's ville skuffe mig gevaldigt, i stedet var det lige omvendt. Fra start til slut er det her album ganske enkelt fedt, de stille numre lægger godt op til de hårde, de "dårlige" numre bliver nemt overskygget af de gode og faktisk er der kun ét rigtig dårligt nummer. (det er så også rigtig, rigtig dårligt, men lad nu det ligge).

Tryk her for at hente: Ghostface Killah - The Big Doe Rehab (sampler)

One time for your mind (del 2) Scarface - M.A.D.E.

Så sidder jeg her hjemme og skal finde på noget at lave en Torsdag aften, hvor jeg har fået tjansen at passe lejlighed og familie, alt imens kæresten er ude at nyde sin alt for tidlige julegave fra mig, nemlig en billet til Common koncerten i Vega. Heldigvis havde jeg forudset aftenens forløb og jeg har derfor købt et par CD'er på vej hjem fra arbejde, som kan holde mig beskæftiget mens kæresten er ude at lege.

Nu er kæresten gået og den lille er puttet, så nu er tiden kommet til at slå hul på den første af de to CD'er jeg har været ude at købe, nemlig...

Scarface - M.A.D.E.

1) Intro
Det lyder stort og der en som snakker om stikker svin, der er nogle handclaps og det hele lyder lidt bombastisk.

2) Never
Andet track er startet, beatet er stille og roligt Scarface agtigt, med et kor som synger Never i baggrunden, egentlig ret fedt. Scarface lægger hårdt ud med at rappe om aldrig at være en snitch, aldrig gå uden sin gun, aldrig holde op med hustle osv. osv. det hele er lidt cliché agtigt (rent tekstmæssigt), men Scarface lyder altid så overlegen at det holder 100%. Fedt track i den bløde ende, som heldigvis slutter inden det trækker alt for langt ud 3:00.

3) Bigg Dogg Status (Feat. Wacko)
Typisk dirty south beat, Scarface lægger ud med lidt blære rap og fortsætter med at rappe om hvorfor han har "Bigg Dogg Status" som nok kan oversættes til at være en god gammel dags "O.G.". Tracket vokser lidt på mig og er egentlig ret bangeren, Wacko ved jeg ikke hvem er men han er også kun med på omkvæddet, så han gøre hverken fra eller til. Alt i alt et fedt track som nok lige skal høres lidt højere og dybere end jeg lige kan tillade mig pt.

4) Girl You Know
Videre til næste nummer, beatet er noget chopped op soul sample som ikke rigtig imponerer ved første lyt. Scarface rapper om billige tøser som ikke kan holde fissen for sig selv, ikke noget som ikke er hørt før og efter to et halvt minut har jeg lyst til at skippe videre, men der er næsten to minutter tilbage så jeg lader den bare køre ud. Pladens første misser.

5) Burn (Feat. Z-Ro)
Hurtigt videre til næste nummer, som straks lægger op til noget lidt større med et "stort" beat og helikopter lyde. Scarface lægger ud med at rappe om at dræbe en mand og om ghetto livet, nu kommer omkvæddet og fuck hvor er jeg nede med det her track. Z-Ro synger omkvæddet og det er iskoldt, det skal høres. Scarface fortsætter samme stil i andet vers og jeg glæder mig allerede til omkvæddet igen. Det her track ER Scarface, helt klart albummets bedste indtil videre

6) Go (Feat. Nina)
Scarface starter sin rap med det samme og han rapper om sit forhold til kvinder, Nina synger omkvæddet og det handler om hvor meget hun elsker ham og hvor lidt han forstår hende, Scarface fortsætter stilen fra første vers og rapper lidt om at hun skal chille og han er en rigtig mand som har brug for plads og bla. bla. bla. beatet er meget chilleren og egentlig okay, men omkvæddet og indholdet er bestemt ikke min kop the. Jeg ville meget hellere høre Snoop over det her beat. Bestemt ikke et track som jeg har behov for at høre igen.

7) Dollar
Endnu et typsik dirty south beat som man kender dem fra tidligere Scarface albums, Scarface rapper om sine penge og hvad han har råd til. Ret kedeligt indtil videre, omkvæddet er en fyr som synger og er egentlig okay, giver tracket lidt mere liv. Men stadig ikke et track som falder helt i min smag, har kun hørt lidt under to minutter og under andre omstændighedder havde jeg helt sikkert trykket på "skip" knappen. Jeg lader den køre ud og tager mig et glas Orangina, indtil næste track starter... Nu er det drukket og der er stadig lidt over et minut tilbage, snork. Fyren der synger irriterer mig virkelig meget nu.

8) Boy Meets Girl (Feat. Tanya Herman)
Titlen skræmmer allerede inden tracket egentlig er startet, især med "Girl You Know" og "Go" i baghovedet... Beatet er lidt west coast inspireret og tracket er en historie om en dreng som er på afveje, Tanya Herman gør det faktisk rigtig godt på omkvæddet, andet vers handler selvfølgelig om en pige som er på afveje, gad vide om dreng og pige mødes i tredje vers??? Sangen ender tragisk og er igen ikke vildt banebrydende i forhold til andre i samme genre, men Scarface gør det egentlig meget godt og Tanya Herman løfter lige tracket op over det middelmådige.

9) Who Do You Believe In
Fedt beat som lige får lov til at køre lidt, jeg digger det rigtig meget og nikker med nakken. Scarface begynder at rappe om back in the day og hans døde homies, han står selv for det meget minimalistiske omkvæd, som klæder tracket rigtig godt. Helt klart et af de bedre tracks indtil videre.

10) Git Out My Face
Tracket starter ud med violiner og nogle handclaps, derefter kommer der et kor som synger at "falske røv negere skal fjerne sig" alt imens en mand råber at "falske kvindfolk skal fjerne sig" umiddelbart fra hans ansigt, indtil videre kan jeg ikke lide det her track, men lad os se.... Scarface rapper endnu engang om billige piger med billigere vaner, og omkvæddet er direkte dårligt. Nu handler det om de førnævnte "falske røv negere" og tracket siger mig stadig absolut intet.

11) The Suicide Note
Det vender lige 180 grader på det her track, og Scarface giver ikke engang beatet en chance for at starte før han begynder at rappe. Tracket er meget dystert og handler om en af Scarfaces venner som begår selvmord, omkvæddet er lidt svært at forklare men giver tracket en rigtig klam (af mangel på bedre ord) aura.

12) Outro
Sidste track... fedt beat som bygger sig selv mere og mere op, gad virkelig godt høre Scarface rappe over det her, men desværre...

Opsummering
Fuck hvor havde jeg lyst til at kunne lide det her album, altså sådan virkelig meget, ikke alene fordi jeg havde hørt mange gode ting om det, men også fordi jeg er en vildt stor Scarface fan. Måske havde jeg forventet for meget og måske skal albummet bare lige "vokse" lidt på mig, for uanset hvad så synes jeg egentlig det som helhed er et meget godt album, der er bare lige nogle enkelt smuttere, som nok bare skuffer ekstra meget når jeg nu engang havde så store forventninger.

Tryk her for at hente: Scarface - M.A.D.E. (sampler)

tirsdag den 4. december 2007

Mon interessen stadig er der?

Jay-Z - American Gangster Acapella

Jeg laver hurtigt dette indlæg da jeg ikke har set det på nogen anden blog endnu.

Eftersom mit indlæg med alle Black album remixene var så populært, tænkte jeg at det måske ville have interesse at vide American Gangster albummet også er kommet i en acapella version.

Her følger en tracklist med BPM, hvis i laver nogle remixes, så må i meget gerne sende dem ind til mig, så laver jeg et indlæg med dem alle på et tidspunkt.
  • Intro - 144.52
  • Pray - 188.83
  • American Dream - 186.67
  • Hello Brooklyn 2.0 - 166.60
  • No Hook - 157.17
  • Roc Boys - 188.31
  • Sweet - 181.81
  • I Know - 165.77
  • Party Life - 135.58
  • Ignorant Shit - 188.34
  • Say Hello - 155.99
  • Success - 175.29
  • Fallin' - 187.69
  • Blue Magic - 173.79
  • American Gangster - 209.82
Tryk her for at hente: Jay-Z - American Gangster Acapella

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 9)

Royce Da 5'9 - Aftermath Demo Tape

Nu er tiden kommet til at afslutte mit Detroit tema og der var faktsik en hel del ting jeg kunne have valgt at skrive om. Men eftersom der er nogle af jer som har bedt om flere af disse demo bånds indlæg, er valget faldet på et Royce Da 5'9 demo bånd fra hans turbulente tid på Aftermath.

Royce Da 5'9's forhold til Eminem, D-12, Dre osv. kunne der skrives mange meget lange indlæg om, så det gider jeg ikke rigtig bruge særlig meget tid på. Måske vil jeg tage hændelserne op i et bøf indlæg på et senere tidspunkt.

Royce Da 5'9 er en person som aldrig rigtig er brudt igennme til mainstream publikummet, dette er til trods for at have (haft) nogle meget store navne i ryggen som D-12, Dr. Dre og ikke mindst Eminem, den tid er dog for længst slut nu og i dag har han parret sig sammen med folk som DJ Premier i et forsøg på at gen-erobre sin gamle hype.
Der var dog en tid hvor Royce ikke skulle bekymre sig om at opbygge hype, en tid hvor alle snakkede om Eminems ondere halvdel og en tid hvor han var med til at definere lyden af et af de største comeback albums nogensinde. Netop på dette tidspunkt er dette demo bånd indspillet, hvorvidt det er et demo bånd for en regulær Aftermath udgivelse eller om det bare er demo versioner af en masse blandede tracks, er svært at sige (Royce var aldrig officielt signet på Aftermath). Men uanset hvad, så er det Royce tracks når han er aller bedst.

Tryk her for at hente: Royce Da 5'9 - Aftermath Demo Tape

søndag den 2. december 2007

Søndagens top 8 (del 33)

Velkommen til denne søndags top 8 og glædelig første advents dag til jer alle. Denne uge fortsætter jeg det geografiske tema, ikke så meget andet at skrive end at jeg griber fat i Detroit.
Jeg er lidt træt så det bliver med få ord.

1) Royce Da 5'9 - Hip Hop
Gammelt Royce nummer, som kun bliver bedre med alderen.

2) J Dilla - Fuck The Police
Dilla R.I.P.

3) Eminem & Royce Da 5'9 - Renegades
Man kan ikke skrive om Detroit's rap scene og undlade at hive et enkelt track med fra Eminem, jeg har med vilje valgt dette nummer, da det var med til at antænde spændingerne mellem ham selv og Royce. Google tracket hvis i vil have baghistorien.

4) D-12 - Get Back
Eftersom alle medlemmerne af D-12 har deres oprindelse i Detroit, er det vel på sin plads at lægge et enkelt track op med dem. Dette track er fra Tony Touch pladen "The Piece Maker".

5) Slum Village - Raise It Up
Det er sjovt med Slum Village, jeg synes egentlig de er ret kedelige, men jeg har alligevel alle deres albums. Det her nummer kan jeg dog meget godt lide.

6) Bizarre - Doctor, Doctor (Feat. Obie Trice)
Selvom mange nok er uenige syntes jeg faktisk at Bizarre er en af de bedste rappere fra D-12, han formår at lave humoristisk rap uden at det bliver for meget. Dette track med Obie Trice er et perfekt eksempel.

7) Obie Trice - Obie Story
Endnu et af Eminem's projekter fra Detroit, selvom han måske ikke er helt så dygtig som hypen har gjort ham, er han bestemt heller ikke lige så dårlig som den snæversynede Danske hip hopper har gjort ham.

8) Slum Village - It's On (Feat. MC Breed & Big Herk)
Nu fik jeg helt dårlig smvittighed over at det måske virkede som om jeg ikke kunne lide Slum Village. Her er et til fedt Detroit posse track.

(bonus track) Dwele - A.N.G.E.L. (reprise) (Feat. Slum Village)
Nu er der nærmest ikke andet end Slum Village, go figure... Anyway, Dwele er en soul sanger fra Detroit og han arbejder tit med Slum Village.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 33)

One time for your mind (del 1) Cormega - Who Am I?

Jeg så det her på en anden blog, og tænkte at jeg ville låne idéen og gøre det selv, da jeg synes det var lidt sjovt. Hver gang jeg køber en ny CD vil jeg gennemlytte den én enkelt gang og nedskrive præcis hvad jeg tænker om hvert enkelt track. Jeg må ikke hoppe et track over, eller høre det samme track to gange. Det er ikke meningen at disse indlæg skal fungere som decideret anmeldelser, men at man forestiller sig at man sidder nede i sin lokale pladebiks og gennemlytter CD'en inden man køber den. Til sidst vil jeg opsumere og uploade ét enkelt track eller to som jeg synes er de bedste. Here we go...

Cormega - Who Am I?

1) Sleep Well (Feat. Dwele)
Det er noget harpe agtig noget med en som synger (nok Dwele), nu begynder Mega at rappe, noget typsik "rags to riches" vers blandet med lidt blære rap. Et enkelt vers fra ham og så kommer Dwele ind og synger omkvædet, nu begynder Mega igen. Numeret er fedt, helt klart min smag, minder faktisk lidt om noget AZ ville lave. Dwele synger igen og aflsutter tracket fint.

2) 718 (Feat. Fame)
Fame ligger hårdt ud med noget M.O.P. type shit, selvom beatet godt kunne være lidt hårdere. Beatet er lidt kedeligt med noget choppet soul sample i baggrunden. Mega rapper og han følger godt med, jeg lytter egentlig ikke rigtig til teksten. Nu er sangen pludselig slut og beatet fortsætter. Lidt underligt track.

3) Use Mad Clips (Feat. Styles P)
SP lægger ud med det samme med noget blære rap, det her er lige et track for mig. Hjernedødt east coast blære rap, I like it. Mega rapper nu, det er hårdt og rigtig, rigtig godt. Helt klart det bedste track indtil videre. Nu er omkvædet kommet igen, "Queensbridge Use mad Clips, Y.O. Use mad Clips, Mega Use Mad Clips, Phantom Use Mad Clips".

4) Lokkin' At It (Feat. Jacka, Keak Da Sneak & Youkmouth)
Underligt crunk agtig beat, ved ikke lige hvem det er som rapper lige nu, men det er meget undervældende. Nu starter der et vildt irriterende omkvæd som nærmest er ulideligt, nu er der en anden som rapper og jeg har intet overblik over tracket. Skal virkelig tage mig sammen for ikke at skippe tracket. Nu kommer omkvædet igen, ahhhhh!!! Hvor er Mega? måske har han været der? Håber snart tracket slutter. Jeg tror faktisk ikke Mega var på, heldigt for ham.

5) Ryder Muzik (Feat. Tragedy Khadafi)
Hurtigt videre til næste track, Tragedy lægger ud. Lidt irriterende orientalsk agtig beat, men heldigvis holder Tragedy stilen med noget ordentlig QB rap. Hvornår kommer Mega på? tracket er lidt halvlangt nu? og jeg for længst holdt op med at lytte. Nu er det slut.

6) Throwback Homie (Feat. Hejaz)
Noget freestyle accapella agtig noget, ikke imponerende og så er der noget irriterende ekko på. Ingen Mega igen.

7) Who Am I Exclusive
AZ??? han er ikke krediteret men det er ham, meget god start på det her track. Nu håber jeg bare Mega også dukker op. Nu kommer Nature på, rigtig lækkert track indtil videre. Så kiggede Mega forbi, umiddelbart et rigtig, rigtig fedt track.

8) What Mobsters Do (Feat. Husalah, Unda P & Fed Ex)
Kender ikke rigtig nogle af disse rappere, men ham den første gør det meget godt. Så kommer der en som synger reggae og han bliver overlappet af næste rapper. Egentlig et meget fedt track, nu kommer reggae manden igen. Men ingen Mega indtil videre, reggae manden fortsætter og jeg nikker med nakken, men jeg savner Cormega.

9) Stuntin' Remix (Feat. Hell Rell)
Havde man regnet med at Cormega, kunne redde dette elendige track. Nu er Mega færdig med sit vers og jeg har virkelig lyst til at hoppe videre til næste track, nu rapper Mega sgu igen. Man kan sige meget om tracket, men han gør det godt. Hold kæft hvor er de vers spildt på det her track. Ahhh nu er det endelig slut.

10) Shade 45 skit
Typisk radio skit, det er ikke sjovt... Men nu griner jeg faktisk lidt...

11) Time (Feat. Ransom & Nicole Wray)
Ransom ligger rigtig hårdt ud, men beatet er nærmest ulideligt og nu kommer Nicole Wray ind og tracket begynder mere og mere at lyde som et Top Gun, Bodyguard, Dirty Dancing reject track med noget rap ind over. Hvad fanden har de tænkt på, det er simpelthen for underligt det her track, overvejer seriøst at uploade det, så jeg ikke er den eneste som har hørt det her track. Nu synger hun igen, og hun er virkelig, virkelig dårlig. Det hele lyder som en dårlig hjemmestudie/demo indspilning over en 80' instrumental, nu er det slut og der var ingen Mega igen.

12) The Rap Game (Feat. Little Brother)
Jeg havde hørt om det her nummer, men havde bare aldrig rigtig fået det tjekket ud. Lige umiddelbart syntes jeg Little Brother og Mega har lige så meget til fældes som Little Brother og Lil' Wayne, og det lyder næsten lige så dårligt. Indtil videre er jeg lidt skuffet over den her CD. Beatet på det her track giver mig seriøst ondt i hovedet, nu kommer Mega og jeg synes virkelig ikke han passer sammen med Little Brother, og beatet passer ikke til nogen.

13) Triboro (Feat. Dead Eye, Ron Smack & Bags)
Elektrisk guitar og violin er altid en god start på en rap sang, rappen er kedelig, beatet er kedeligt, alt ved dette track er kedeligt og ensformigt. Det kan tit overraske mig hvor uoriginalt nogle ting kan gøres, prikken over i'et er dog en eller anden rock fyr i baggrunden som siger: aaaaaaaaaahhhhhhhh, aaaahhhhhh, aaaaaaaaaaah.
Så slut dog for helvede, der er 39 sekunder tilbage og det eneste der kører er rock fyren og hans klagesang.

14) Live From The Caves (Feat. Donnie Castro, Sick Jacken & Cynic)
Meget gøglet beat, egentlig ret fedt og rigtig hardcore fornemmelse. Sick Jacken er vild, burde måske købe hans CD med DJ Muggs. Gad vide hvordan Mega passer ind på det her psyko track, kunne ikke rigtig forestille mig han kunne følge med. Han dukkede aldrig op.

15) King Me Again
Sidste track. Det starter med noget spoken word noget, over noget orgel bombastisk type shit. Jeg ved ikke hvem det er, men nu er der en antydning af et beat. Det er virkelig dårligt og nu er der noget Chopped & Screwed Dirty South agtig omkvæd. HVOR ER MEGA!!!!!!?????
Jeg slukker inden tracket bliver færdig.

Opsummering
Dette har været en af de mest blandede oplevelser jeg længe har oplevet, en mere rodet udgivelse skal man lede længe efter. Jeg har Googlet lidt og kan nu se at CD'en er et slags soundtrack til den medfølgende DVD og derfor ikke skal anses som værende en Cormega udgivelse, til trods for at den bliver solgt som sådan. Min umiddelbare vurdering: lad vær' med at købe den og få de 3 bedste tracks af mig.

Tryk her for at hente: Cormega - Who Am I? (sampler)