Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin bog! (del 7)

Endnu en søndag, men en lidt speciel en af slagsen. I dag har jeg pakket alle mine CD'er og vinyler ned i kælderen, 15 års samler mani, er blevet reduceret til 1 kvm tætpakket flyttekasser og en meget tom væg. Ikke en nem beslutning, men bestemt en nødvendig en. Så vil jeg glæde mig til at gense samlingen, den dag jeg flytter i hus/større lejlighed.

Nåh, men ud over det, så er det jo ikke fordi ovenstående nyhed har nogen som helst betydning for bloggen, så derfor er det sådan set blevet tid til ugens bog - bøger egentlig.

Jamel Shabazz

"Back In The Days" / "A Time Before Crack"

I denne omgang griber jeg (som i nok har bemærket) ikke fat i én, men to bøger. Det gør jeg dels fordi de er af samme "forfatter", men også fordi de på en måde passer sammen, og har en vis kronologi. Begge bøger er decideret billebøger, krydret med forord og essays fra diverse kontributører. Fotografen er Jamel Shabazz, en særdeles kendt herre inden for dokumentation af afro-amerikansk kultur, fra midt halvfjerdserne til i dag. Ud over at mange af hans billeder er blevet brugt i dokumentationen af den sprudlende hip hop scene i 80'ernes New York, er han også én af de få fotografer som formår at fange sjælen og nerven som står foran linsen, hvad enten han knipser en flok officerer i b-boy stance, eller et bandemedlem der repper sine farver.

Begge bøger er super flotte, og deler en del ligheder, begge er i tyk dejlig hardcover og begge har meget tykke og lækre sider. Alle billederne er i absolut fantastisk kvalitet og man kan virkelig mærke at de er nøje udvalgte, for at give et korrekt tidsbillede. Lighederne ophører dog idet man dels skal have afdækket den enkelte bogs præmis, samt den enkelte bogs skrevne indhold.

"Back In The Days" udkom i 2001, det er Jamel Shabazz's første egen udgivelse, og ud over et rimelig langt forord af Fred Brathwaite (aka. Fab 5 Freddy) er der blot ét yderligere et siders essay, som mest af alt læses som en hyldest af/til Jamel Shabazz. Derudover er der selvfølgelig nogle afsluttende ord fra manden selv. Alle billederne i denne bog er taget mellem 1980 og 1989, og bogen fungerer hovedsageligt som et nostalgisk tilbageblik på hip hop kulturens spæde begyndelse.

"A Time Before Crack" udkom i 2005, det er Jamel Shabazz's tredje egen udgivelse, men den anden centreret omkring hip hop kulturen (selv om den ikke bliver præsenteret som dette). Denne bog indeholder en del flere essays, og har da også et noget mere dystert formål, nemlig at dokumenterer ungdommen og gadelivet i New York pre-crack, deraf titlen "A Time Before Crack". Med denne viden bliver billederne langt mere livsbekræftende, og tillagt den viden som bogen giver omkring crack-epidemien i midt/slut firserne, bliver billederne blot endnu stærkere. Desværre er det ikke alle essaysene (er det sådan man staver det?) som er lige gode, da en del af dem, som det var tilfældet i "Back In The Day", fremstår som hyldester til/af Jamel Shabazz, hvilket ikke rigtig passer ind i bogens budskab. Alle billederne i denne bog er taget mellem 1975 og 1984, hvorefter crack blev introduceret til New Yorks gader i 1985.

Generelt er bøgernes skrevne dele, deres største hæmsko, da det i for høj grad ikke lever op til billedernes sindsyge høje standard. Det er egentlig lidt ærgerligt, i og med man faktisk har lyst til at læse hvad der står, når nu man har valgt at skrive noget i en billedbog. Generelt synes jeg overhovedet ikke der skulle have stået andet end forord (for at fastlægge præmissen for billederne), samt de obligatoriske afsluttende kommentarer. Derudover synes jeg det er helt vildt ærgerligt at begge bøger er i forskellige dimensioner, selvom forskellen er rimelig lille, ryger en del af æstetikken når de står i en bogreol ved siden af hinanden, og den ene står halvanden centimeter højere end den anden. Det bliver yderligere forstærket, af at man alligevel har bibeholdt alle de designmæssige elementer begge bøger i mellem, så det ligner de er en del af en serie. Selvom det er flueknepperi, betyder det noget for helhedsindtrykket for begge bøger samlet.

Uanset hvad er det to fantastiske bøger, hvad enten man er fan af fotografier fyldt med livsglæde og sjæl, eller man blot ønsker et indblik i Hop Hoppen dengang den var under rivende udvikling og alt var tilladt. Bøgerne gør sig fantastisk på et sofabord, og man vil stensikkert vende tilbage for at se/vise sit yndlings billede. Jeg kan ikke andet end anbefale dem, men vil dog pointere at de generel er ekstremt dyre i at købe i Danmark, hvor jeg har set dem helt op til 499 kr. stykket. Det er fuldstændig forrykt, da de kan købes på Amazon UK, helt ned til under 100 kr. Generelt er der en fuldstændig sindsyg prispolitik, på den her slags bøger i Danmark, som jeg helt sikkert vil vende tilbage til en anden god gang.

Da jeg stadig er igang med at uploade, for at afslutte det sidste "Onsdags bio" indlæg, så benytter jeg muligheden for at fremhæve nogle g(l)emte perler, som jeg tidligere har skrevet om her.

Tryk her for at hente: Dr. Dre - Roadium Swap Meet Mixtapes

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin bog! (del 6)

Det bedste ved de her bog indlæg, er at jeg får læst og opdaget en masse nyt, som jeg ikke anede fandtes. Det værste ved de her bog indlæg, er at jeg er tvunget til at læse de bøger som jeg skal skrive om, og så endda med en deadline - det føles næsten som at gå i folkeskole igen, og skulle stille sig op foran hele klassen og give résume.

Så er det godt at have et lille stash hip hop tegneserier, til at spæde op med i de uger hvor jeg ikke rigtig gider, eller kan nå at læse en hel bog - så er det bare ærgerligt at jeg har opbrugt min nuværende kvote, og trækker mit sidste tegneserie kort. (og så kun 6 indlæg inde i året, doh!)

Felt & Jim Mahfood

"True Tales of Underground Hip Hop"

Min tredje og sidste hip hop tegneserie, kommer fra ingen ringere end superduoen Felt aka. Slug og Murs. I den sammenhæng er de gået sammen med tegneserie talentet Jim Mahfood, og selvom jeg overhovedet ikke kender ham, så er jeg heldigvis god til at google (læse wiki sider). Jim Mahfood er lidt af en tegneserie wiz, ud over at have tegnet en del Spider Man serier for Marvel, tegner han sine egne undergrunds tegneserier. Derudover han han lavet specielle tegneserier, med manuskript fra Kevin Smith (ham som har lavet Clerks) som følger de to Clerks på nye eventyr. Jim Mahfood har desuden sine rødder i grafittimiljøet, og er kendt for at droppe mange hip hop referencer i sine tegneserier.

Selve hæftet er rimelig simplet, og minder meget om en normal tegneserie. Det er ikke indbundet på nogen særlig måde, og knap så stift i betrækket, som de to foregående tegneserier jeg har dækket.

Præmissen for tegneserien er rimelig simpel, men super gennemført og meget original. Slug er den altid sort-klædte emo rapper, og Murs er den altid liderlige, stor-drikkende mellow brother. I selskab med Ant og til tider Jim Mahfood selv, følger vi duoen igennem samtlige numre af deres andet opus "Felt 2: A Tribute to Lisa Bonet", med fede illustrationer og sjove/finurlige detaljer, som man kan mærke er lavet af en fan af musikken. Tegneserien er som sagt bygget op omkring Felt 2, og hvert track fra albummet får derfor sin egen lille 1-2 siders stribe (hedder det stadig en stribe når den fylder så meget?), selv skits'ene får deres egen stribe, derudover er der en 2-3 små ekstra historier, som lige giver tegneserien et ekstra touch, og omhandler Jim Mahfood og hans arbejde med selve tilblivelsen af tegneserien, samt Slug, Murs og Ant's modtagelse af denne.

Illustrationerne er meget typiske (med forbehold for mit mangelfulde kendskab til tegneserier) for den her type undergrunds/street tegneserier (giver det mening), hvor tegningerne er rimelig underspillet, men spækket med små detaljer og finurlighedder, som gør en ekstra læsning eller to nødvendig for at få det hele med. Selve striberne er super sjove og spækket med referencer til øvrige Slug/Atmosphere og Murs sange, samtidig med at de enkelte numre alle bliver håndteret på en fed og original måde hver gang. Specielt striberne "Morris Day", "Early Mornin Tony" og "Gangster Ass Anthony" er virkelig geniale, og puster helt nyt liv i de tilsvarende tracks.

Tegneserien er lavet i tæt samarbejde med Slug og Murs, og er tiltænkt som en direkte videreudvikling af albummet. Som én af striberne beskriver, blev Jim Mahfood præsenteret med Felt 2 CD'en, og fik frie tøjler til at skabe en akkompagnerende tegneserie, som skulle udgives samtidig med albummet. Desværre blev albummet udsat, og tegneserien udkom derfor tidligere end albummet. Hvilket for mit vedkommende er komplet ligegyldigt, i og med jeg først hørte om tegneserien for en lille måned siden, men som selvfølgelig har haft en betydning for folks helheds oplevelse af Felt 2, som en kombineret CD/tegneserie udgivelse. Og hvilket uomtvisteligt må have betydet, at en stor del er gået glip af denne tegneserie, ganske enkelt fordi de ikke anede den eksisterede.

Kombinationen af CD og tegneserie, betyder dog også at man ikke rigtig får noget ud af den, med mindre man har lidt kendskab til Felt universet, og ikke mindst Felt 2. Faktisk vil en stor del af tegneseriens referencer og generelle historier, gå langt hen over hovedet på dem som ikke har et indgående kendskab til Felt 2. Det gør bestemt ikke noget, da det er klart at de færreste ville købe denne tegneserie med mindre de var/er fans af Felt, men man skal vide den udelukkende centrerer sig omkring Felt 2. Så hvis man ikke lige har den, så skal man lige købe den med - hvilket godt kan anbefales.

Hvis man derimod har totalt styr på Felt 2, og hele Felt universet, så SKAL man simpelthen jage den her tegneserie ned. Den er godt nok udgået, men stadig til at opdrive, jeg fandt min på eBay for 5$ + fragt, og der er ingen tvivl om at det bliver et samler objekt, som man vil blive glad for at have i samlingen. Den har i hvert fald givet mig lyst til at høre Felt 2 igen, og jeg glæder mig til at færdiggøre dette indlæg, så jeg kan lytte til albummet mens jeg læser, som det oprindeligt var tiltænkt.

Til dagen har jeg valgt et mixtape (det eneste faktisk) fra Murs, det er en digital only udgivelse, som kunne købes gennem hiphopsite.com, men som ikke er til at opdrive længere officielt. Jeg har ikke noget med Slug alene, da jeg har opbrugt min kvote for Slug/Atmosphere her på bloggen, frem til 2011.

Tryk her for at hente: Murs - Murs 3:16 presents: Murs and the Misadventures of the Nova Express

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin bog! (del 5) Wu Franchise edition

Endnu en søndag, endnu en bog. Jeg fortsætter stilen fra sidste uge, og prøver lykken med endnu en tegneserie, endda i samme ånd som den anden - nemlig Wu Tang ånden. Dette er den anden og sidste i en række Wu Tang tegneserier, som også skulle have indbefattet en saga om/med Gza, men som desværre blev skrottet i de afsluttende faser. Derudover går der forlydender om at Rza så småt skulle være i gang med sin del.

Ghosface Killah, Chris Walker, Shauna Garr & Marlon Chapman

"Cell Block Z"

Denne gang er det så blevet Ghostface's tur, til at blive forvandlet om til en tegneserie figur, og til det har han, ligesom Method Man, fundet sammen med nogle eksperter inden for deres felt. Til forskel fra Method Man, har han derimod ikke fundet sammen med decideret tegneserie magere, for selvom Chris Walker har lavet farvelægning for Marvel Comics, så er det ikke ligefrem tegneseriemageri, som pryder hans CV (i forhold til eksempelvis Sanford Greene, som arbejde på Method Man's projekt). Derudover er både Shauna Garr og Marlon Chapman film manuskript forfattere, og dette er efter alt at dømme deres første forsøg ud i tegneseriens verden.

Selve tegneserien er nærmest identisk med Method Man's, der er en utrolig lækker finish, 80+ sider i tykt papir med lidt glans, giver endnu engang virkelig et super førsethåndsindtryk. Man får igen fornemmelsen af, at der er kælet for detaljerne og det er rart når man har givet op imod 100 kr. for en tegneserie (ikke at jeg kender den gængse tegneseriepris nu om dage).

Ghostface Killah er den prisvindende bokser "Dennis Cole", som ryger i fængsel for et røveri og et mord, han ikke har begået. Det går hurtigt op for læseren at det er et komplot for at få ham fængslet, men hvorfor? I fængslet skal Dennis kæmpe for sin plads, og der går ikke længe før han bliver introduceret for fængslets eget "fighting program", som gør det muligt at blive overflyttet til en eftersigende langt mere tålelig afdeling af fængslet, nemlig "Cell Block Z". Efter flere tæsk i "cage fights" forvandler Dennis sig til den ultimative kæmper, med hjælp fra sin eneste ven og fængslets bedste kæmper "Turk" finder han sit nye alias; "I am a man labeled a murderer. A man with his identity stolen. A man with no face. I am Ghostface Killah".

Efter flere kampe, uden nogen umiddelbar udsigt til overflytning til den famøse Z afdeling, får Dennis, ved hjælp af en kvindelig advokat og en fængselsvagt, afdækket sandheden om afdelingen og fængslets mørke hemmelighed. Det hele kuliminerer i en kamp mod Turk, hvor det i sidste ende lykkedes Dennis at få væltet fængslets regime og bevist sin uskyld.

Jeg vil ikke røbe for meget af historien, da den faktisk er ret god. Ikke alene er den rigtig fint bygget op, men dialogen og karaktererne er meget fængende og man interesserer sig rent faktisk for de enkelte personagers skæbne. Derudover er der ingen "b---h" og "f---k" censur, som forstyrrer læsningen, måske fordi sproget er forholdsvis rent.

Illustrationerne er langt mere simple i udtrykket end Method Man hæftet, og de minder mest af alt om croquis, hvilket passer super godt til det beskidte fængselunivers, som er søgt opbygget.

Wu Tang's velkendte univers spiller absolut ingen rolle i historien, og hvis det ikke var for en enkel (men meget sej) reference, via en kasket med det kendte "W" og Dennis' navneændring, så ville man ikke have nogen indikation om en Wu sammenhæng. Igen noget som man skal være obs på, hvis man er die-hard fan af Wu universet, og håber på en uddybning af dette.

I modsætning til Method Man's tegneserie, så kan jeg ikke andet end anbefale dette hæfte. Både som "spøjst" hip hop memorabilia, fra en af Hip Hoppens mest markante personligheder, men også som helstøbt og gennemtænkt tegneserie, der giver fuld valuta for pengene, i form af flotte illustrationer, god historie og lækker indpakning. Det er rart, oven på sidste uges skuffelse.

Til dagen har jeg igen valgt et mixtape, og igen er det fra J-Love. Det drejer sig om et Theodore Unit mixtape, som udkom i anledning af Ghost of Trife albummet "Put It On The Line".

Tryk her for at hente: J-Love & Theodore Unit - NY Backbone

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin bog! (del 4) Wu Franchise edition

Så blev der også tid til det faste søndags bog indlæg, hvis i undrer jeg over "Wu Franchise edition" delen i overskriften, så hop et hak tilbage og læs dagens forrige indlæg. Denne søndag, hiver jeg ikke fat i en bog, men derimod en tegneserie. Jeg er ikke den vilde tegneserie aficionado, så jeg har måske en forkert tilgang til mediet, så bær over med mig.

Method Man, Sanford Greene & David Atchison

"Method Man"

"Method Man" er Method Man's første forsøg ud i tegneseriernes verden, eftersigende skulle Meth have en ekstremt stor tegneserie samling, og derfor være lidt af en tegneserie freak. Så Method Man sprang til, da chancen bød sig, for at blive sin helt egen tegneserie helt. Tegneserien er lavet i samarbejde med Sanford Greene, der er en annerkendt tegner, som blandt andet har lavet en del arbejde for DC Comics, og David Atchison, der også er anerkendt inden for sit felt, som tegneserie forfatter. Method Man selv, har stået for det overordnede koncept, derefter har Green og Atchison taget over, og skabt det endelige produkt.

Tegneserien i sig selv er utrolig lækkert udført, med 80+ sider er den nærmest en mindre bog. Siderne er af høj kvalitet, med lidt glans og helhedsindtrykket er meget lækkert. Man får indtrykket af, at der kælet for detaljerne og man får lyst til at læse den, og passe på den samtidig.

Method Man er den plagede privatdetektiv "Peerless Poe", som er en direkte efterkommer af den bibelske Cain (på dansk Kain); verden første morder. Som straf for Cain's synder, er det hans efterkommeres pligt at bekæmpe "Abhorrents" (diverse onde væsener) i al evighed. I takt med at mængden af Cain's efterkommere vokser, danner de tilsammen "The Order of the Sacred Method" hvor de såkaldte "Method Men" (kan du se hvad de gjorde der), bekæmper de onde kræfter. Peerless Poe's personlige ideologi stemmer dog ikke overens med de øvrige Method Men, så han løsriver sig, bliver privatdetektiv og bekæmper ondskaben på sine egne præmisser.

Peerless ledes ned i kloakkerne, i sin søgen efter en forsvunden dreng. Dér finder han en stor ondskab, som er sendt af "Lilith Morningstar" en ond, ond kvinde, som selvfølgelig vil drukne verdenen i ondskab. For at bekæmpe den stor ondskab, må Peerless blive hvad han flygtede fra, han må blive en "Method Man" (da-da-da-dum!). Med hjælp fra tidligere uærlige kumpaner, lykkedes det Peerless at holde ondskaben væk, men i hvor lang tid...

Som den fremstår foroven, er historien rimelig basic comic book 101, desværre er historien nærmest fortalt lige så simpelt som jeg har formået. De første par sider er spækket med informationer om Peerless og den hemmelige orden, dog på en sådan måde at man aldrig rigtig får nogen mulighed for indlevelse i universet. Peerless karakteren, er rimelig kliché "troubled-tough-guy", med masser af (uoriginale) one-liners og utrolig kortfattet dialog. Den overfladiske fortælling og de uinteressante karakterer, gør tegneserien utrolig tung at læse, og de 80+ sider føles som meget mere, selvom den er rimelig hurtigt læst. Dertil skal det tilføjes at der er valgt en absurd form for censur, hvor bande ord skrives som "s--t" "b--h" f--k, det er faktisk pisse irriterende at læse, især når Peerless er en s--t talking motherf--ker.

Illustrationerne, er ligeledes ikke alt hvad de kunne have været. Uden at være bekendt med Greene's øvrige arbejde, er jeg ikke synderligt imponeret ud fra dette projekt. Peerless Poe, som må formodes at skulle ligne den rigtige Method Man, ligner lidt en junkie version af Meth og illustrationerne mangler generelt noget liv. Meget få illustrationer fangede mig, og der var ingen som umiddelbart sprang i øjnene, som værende særligt imponerende. Dette til trods for den store detaljering, som man eksempelvis kan se ved at kigge på forsiden. Sjovt nok blev denne tegneserie oprindeligt introduceret med en anderledes forside, som giver indtrykket af en langt mere tiltalende form for illustrering.

(original forside)

Wu-Tangs univers optræder ikke umiddelbart i historien, selvom Wu symbolet og enkelte elementer optræder, så er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem det univers som Wu er kendt for, og det univers som Peerless Poe bevæger sig i. Det betyder ikke det store for mig, men hardcore fans af Wu universet, vil nok blive skuffet.

Umiddelbart ville jeg kun anbefale denne tegneserie til decideret samlere, historien og illustrationerne kan bestemt ikke bære udgivelsen i sig selv, og den vil egentlig kun egne sig til pynt. Alene derfor, skulle de have valgt det langt mere tiltalende oprindelige cover, så kunne man i det mindste hænge den på væggen.

Til dagen har jeg valgt det nyeste Method Man mixtape, som er lavet i samarbejde med hans sædvanlige partner in crime, når han udgiver den slags; J-Love. Mixtapet er en ganske udmærket "best of", som samler nogle af de lidt mere obskure Meth tracks, som man er vandt til fra et J-Love mixtape.

Tryk her for at hente: J-Love & Method Man - Ticallion

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin bog! (del 3)

Så er det blevet tid til tredje del af mit nye koncept, som desværre måtte udgå i sidst uge, da jeg var super sløj. I denne omgang har jeg valgt en noget mere traditionel bog, i forhold til de forrige "sofa bords" bøger.

Nelson George

"Hip Hop America"

Bogen er en lille 200+ siders sag, paperback som sådan en "rigtig" bog skal være og mere er der egentlig ikke at skrive om det. Forfatteren kan der dog skrives lidt mere om. Nelson George er særlig kendt for sine analytiske musik bøger, hvor han har afdækket de mest markante musikalske perioder/tendenser i afro-amerikansk musikhistorie, fra soul til hip hop. Derudover er han en anerkendt musikkritiker, med en baggrund som musik redaktør for Billboard Magazine og Village Voice. I hip hop regi, står han blandt andet bag afviklingen af "VH1 Hip Hop Honors", Russel Simmons biografi, og så er han en af hovedmændende bag den fantastiske CB4 film, som han dels har co-skrevet og co-produceret.

Bogen tager sit udgangspunkt i Nelson George's egen rejse igennem hip hoppen i Amerika, fra dets spæde begyndelse, som sub-kultur for folk som var "in the know", til dets massive popularitet op igennem halvfemserne. Nelson er født i Brooklyn og har sin primære gang i New York, så historierne er hovedsageligt fortalt ud fra det perspektiv. Bogen er dog ikke den typiske fortælling/beskrivelse af hvert enkelt hændelsesforløb i hip hoppens historie, men derimod en skildring af hip hoppen, fortalt ud fra egne oplevelser, observationer og ikke mindst analyser. Nelson beskriver tidligt i bogen, hvordan hans relative høje alder har spillet en afgørende rolle i hans introduktion til hip hop, hvor han først og fremmest har ageret observatør.

Denne tilgang til hip hoppen, gør Nelson's analyser og iagttagelser særligt interessante, idet han ofte anskuer tendenserne fra en langt mere saglig og gennemtænkt vinkel, end man ofte finder i den slags bøger - hvor hjertet ofte kommer i vejen for hovedet. Derudover har Nelson haft sin daglige gang inden for musik industrien, og har derfor en enorm viden og indsigt i hvordan branchen rent faktisk er opbygget og fungerer, på godt og ondt. Hvor andre forfattere normalt bruger meget tid på at beskrive en stor mængde artister og deres indvirken på kulturen, beskæftiger Nelson sig i langt højere grad med de mennesker som trækker i trådene og får tingene til at ske - eller ikke ske. Netop denne vinkel, giver et utroligt indblik i en del af hip hoppens historie, som oftest bliver glemt af andre forfattere, der måske blot ikke har den nødvendige indsigt. Denne vinkling kommer særligt til gavn i hans afdækning af nogle af hip hoppens dogmer, eksempelvis i kapitlet "Black Owned?" - "One of the prevailing assumptions around hip hop is that it was, at some early moment, solely African American created, owned, controlled, and consumed. It's an appealing origin myth - but the evidence just isn't there to support it."

Bogen er utrolig velskrevet og engagerende. Forfatterens enorme viden omkring arbejdet i "kulisserne", blandet med et væld af interessante informationer og perspektiver, gør denne bog til en must-read for enhver som ønsker en langt dybere indsigt i hip hoppens infrastruktur, og dets indflydelse på den øvrige populær kultur, i sporten, moden og på filmlærredet.

Bogen er skrevet i 1998, og derfor fremstår enkelte dele af bogen lidt "humoristiske" set i lyset af den viden man har tillært sig derefter. Eksempelvis i hans udlægning af det skandinaviske sprog, som værende et umuligt sprog at rappe på. I udgaven som kan købes nu, som er fra 2005 og indeholder et ekstra kapitel, bliver der dog roddet bod på dette, hvor Nelson George desuden benytter muligheden for at opdatere bogen, med nogle vigtige udviklinger inden for hip hoppen. Selvom dette kapitel virker lidt overfladisk i forhold til resten af bogen, så er det dog samtidig blot en bekræftigelse i at Nelson George virkelig har styr på sit ish.

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin bog! (del 2)

Vinderen af sidste uges lille konkurrence har endnu ikke givet lyd fra sig, så den første som skriver en kommentar til dette indlæg (og husker at sende kontakt info på mail), vinder stakken. Læs her hvilke CD'er det drejer sig om, og husk det er tilladt at skrive en kommentar eller to, selvom der ikke er CD'er på højkant. Men lad os straks rykke videre, den konkurrence har allerede fyldt meget mere end den burde.

Som introduceret for præcist tre uger siden, er der kommet et nyt søndags tema. I og med jeg ikke har fulgt temaet de sidste to søndage, er det måske på sin plads lige at forklare temaet igen; jeg læser en bog, jeg skriver om bogen - that's it.

Vibe Magazine

"The Vibe History of Hip Hop"

Anden bog i serien er efterhånden ved at være en gammel sag, som er præsenteret af Vibe Magazine. Bogen udkom i 1999, og som titlen antyder søger bogen at kortlægge Hip Hoppens historie - i følge Vibe Magazine.

Selve bogen er er utrolig flot, der er kræset for de æstetiske detaljer, både i layout såvel som de valgte billeder. Billederne er klart bogens trumf-kort, idet Vibe har udnyttet deres store repertoire af magasinbilleder, for at give os nogle fantastiske skud af nogle af Hip Hoppens største navne - fra kendte, til mere obskure (ikke for os selvfølgelig) navne. Den eneste anke, som dog er rimelig stor; hvorfor ikke lave en hardcover version af bogen? Jeg har haft bogen lige fra den udkom, hvis jeg husker rigtig fik jeg den enten i fødselsdagsgave eller julegave af min søster, men med 10 år på bagen og et par flytninger er det begyndt at have mærkbare konsekvenser for bogens ydre stand, især i hjørnerne og en mattelse af den højglansede (er det overhovedet ægte ord jeg bruger?) forside. Det til trods for at jeg rent faktisk har passet rigtig godt på den - det var aldrig sket med et hardcover omslag. Jeg må dog indrømme at paperback formatet rent faktisk gør det muligt at sidde og fordybe og nærlæse bogen, som man burde.

Selve bogens indhold er skrevet af mange forskellige, hovedsageligt musik journalister, som på daværende tidspunkt skrev eller havde skrevet for Vibe eller andre store musik magasiner. Bogen er redigeret og tilrettelagt af Vibe's grundlæggende hovedredaktør Alan Light og indeholder ligedele generel historie omkring Hip Hoppens historie og udvikling, såvel som kunstnerbiografier af fremtrædende og "vigtige" kunstnere og personlighedder. Bogen er på imponerende 400+ sider og indeholder en utrolig mængde informationer, som ville være umulige for mig at dække i et enkelt indlæg. Bogen minder mest af alt om en ekstrem udgave af Vibe Magasine, både i sit format såvel som layoutet, hvilket gør den utrolig letlæselig og behagelig at navigere rundt i, hvilket bliver yderligere suppleret af et meget omfattende index, som gør det nemt at finde det man vil, når man vil.

Det mest imponerende ved bogen er dog dens omfang, ofte bliver Hip Hoppen kun dækket fra en given vinkel, eller en given periode. Dette sker som regel via en klar negligering af sub-genrer, kyster eller perioder, som denne bog undgår ved at overholde et overordnet historisk beskrivende perspektiv uden über nørderiet. Dette gør bogen til en slags "Hip Hop 101", som faktisk formår at dække de fleste baser, men som egentlig ikke er særlig relevant hvis man søger virkelig fordybelse i en given periode, kyst eller sub-genre. Og selvom jeg kan nævne en milliard mangler, a la hvor er den og den, hvorfor nævner de ikke dit og dat, så betyder det intet idet bogen som sagt er overordnet, men samtidig tilstrækkelig omstændig og informativ til at være brugbar og (af mangel på et bedre ord) "autentisk". Netop det autentiske er vigtigt, idet man (jeg) føler at det valgte indhold er søgt valgt, ud fra en objektiv holdning omkring hvad der er vigtigt at dække, når der kun er et bind at gøre godt for (KRS-One har, så vidt jeg ved, heller ikke miskreditere bogen endnu, og det siger vist det hele). Jeg har da også set bogen som referencegrundlag for en del artikler igennem tiderne, så dens kredibilitet er på sin vis "bevist" på nuværende tidspunkt. Sidst men ikke mindst, er det Hip Hoppen som musik kultur og ikke mindst populærkultur som afdækkes, forvent derfor ikke omstændige afsnit omkring detroits horrorcore scene i 90'erne, og bliv ikke skuffet over den manglende biografi af "Freestyle Fellowship".

Jeg kan ikke andet end anbefale denne bog, til enhver fan af Hip Hop og musik generelt, bogen er et testamente på kulturens udvikling og vækst igennem dens første leveår frem til årtusindeskiftet, og dens indhold burde være "required reading" for enhver fan af genren.

Bogen kommer med en lille 4 tracks CD, som egentlig er komplet ligegyldig og formålsløs - lad mig straks henvise til mit indlæg om Ghostface dukkens mixtape, så har i min holdning til den slags. Det tilføjer (eller fratager) absolut intet til helhedsindtrykket af bogen, men i skal selvfølgelig ikke snydes. Hvis i lige vil vide hvem som er med inden i henter ned, så kan jeg sige CD'en indeholder to numre med Run-DMC, og to andre tracks med henholdsvis DJ Quik og Fresh 3 MC's.

Tryk her for at hente: The Vibe History of Hip Hop

Læs en bog! Læs en bog! Læs en muh'fuckin' bog! (del 1) Wu Franchise edition

Inspiration til årets tema er hentet fra den vidunderlige "Read A Book" af Bormani "D'Mite" Armah's, som kan hentes gratis her.

Jeg går bare straks igang med det nye tiltag, i og med jeg aldrig har skrevet den slags indlæg før, så bliver det en læreproces for os alle sammen.

Ghostface Killah, J. Brightly & Dave Hill

"The World According To Pretty Toney"

Jeg starter det første indlæg, med en af de mere "simple" bøger i samlingen, nemlig Ghostface Killah's "selvhjælpsbog", med gode råd om alting fra personlig hygiejne og madlavnings tips til hvordan man behandler crack-heads. Bogen er utrolig flot udført i hardcover, med super flotte billeder, som akkompagnerer hvert enkelt råd. Billederne er taget af Dave Hill, som har en meget karakteristisk stil. Bogen er delt op i fem hovedkapitler:

• Livin'

"Brush your tongue, son. That's where your stink breath is hiding" - "Lose the bumps! Use hot water when you shave to avoid looking like the back of a Nestlé Crunch bar." - "Don't rock cloudy jewels. Put that Source Magazine shit down."

• Bobbin' & Weavin'

"Be nice to the crackheads. Sometimes they're all you got." - "Diversify! You gotta have mad hustles. Make sure to have plan B, C, D, E, and F ready to go." - "FUCK THAT! RUN! COPS GOT GUNS!"

• Wizdom

"Pillow talk is a no, no. Don't be laid up running your mouth." - "Survey says, your wiz must wait 8 months before she can take a dump at your house."

• The Hustler's Diet

5 opskriftsbilleder med "Ramen" (thainudler).

• Toneology

"Shit is fucked up cause families don't eat together anymore. A lack of communication leads to bad understanding." - "Don't let a muthafucka kiss your baby! You don't know where he's been." - "Heavy head motherfuckers if you can't handle your liquor, don't drink!"

Bogens "hovedattraktion" skal dog findes i den medfølgende CD, her drejer det sig ikke om en eller anden nærig mix CD, som man eksempelvis får med hans Ghosface dukke (som jeg nok skal smide op snart), derimod har Ghostface indspillet (eller rettere indtalt) en monolog som dels introducerer og akkompagnerer hvert enkelt kapitel - det er super underholdende og en sjov tilføjelse.

Alt-i-alt er det en flot og veludført bog, med megen underholdningsværdi. Selvom det bestemt ikke er et litterært mesterværk og selve bogen er læst på under 10 minutter, så er det en super gave til hip hopperne som ikke mangler musik, og som godt kan lide typiske sofabordsbøger a la "A Time Before Crack" eller "Back In The Day".

Normalt vil der nok ikke være noget til at akkompagnere (mit nye buzzword) disse indlæg, men idet bogen kommer med en medfølgende CD, så har jeg uploadet denne. Dels så i kan få indtrykket af bogens indhold, men også fordi det er sjovt og jeg synes i skal høre den.

Tryk her for at hente: Ghostface Killah - The World According To Pretty Toney