Brother Ali er helt klart en af de mere interessante rappere som er ude for tiden, ikke alene lavede han nok det bedste nummer i 2008, med Freeway på Jake One's "White Van Music", men han har også formået at lave (måske) de to bedste Hip Hop EP'er nogensinde, The Champion EP og The Truth Is Here EP - jeg ved godt at The Truth Is Here ikke officielt bliver kaldt en EP, men den indeholder lige så mange numre som Champion EP'en og jeg mener at huske at han selv omtalte den som en EP. Til gengæld synes jeg at hans fulde albums, har en tendens til at trække lidt i langdrag og har aldrig rigtig formået at fange mig, så det bliver interessant at se hvordan dette album passer ind i bagkataloget.
Brother Ali - Us
1) Brothers And Sisters (Feat. Chuck D & Stokley Williams)
Et kor som synger la, la, la, laaa, Chuck D holder en preacher tale ind over koret, om fred, kærlighed og Brother Ali. Udemærket intro, som passer fint inde i Brother Ali universet.
2) The Preacher
Brother Ali lægger hårdt ud, over et beat fyldt med blæsere. Hurtigt tempo from the gate, ret typisk Brother Ali track, med lidt preaching og en masse blær. Nummeret kommer dog ikke rigtig op på samme niveau som hans tidligere numre, med samme indhold. Jeg synes faktisk det er et ret kedeligt nummer, det virker som om han prøver at klemme så meget som muligt ind i tracket, så de 3:34 minutter det varer virker meget lange.
3) Crown Jewel
Meget soulful nummer, med et relativ simple loop af handclaps, trompet og bass. Ali sætter tempoet betydeligvis ned, i forhold til sidste nummer og det passer meget bedre. Første vers er mere af hans typiske blære rap, men mere afdæmpet. Andet vers er et stort fuck you til alle haters. Ganske udmærket nummer, måske en smule kedeligt, ikke dårligt bare lidt anonymt.
4) House Keys
Starter ud med noget spoken word, ind over et rimelig beat med noget guitar, bass, synths og en pige som siger ahhh... da da (jeg er godt nok dårlig til at beskrive beats, men hey jeg prøver). Lidt over et minut inde, kan jeg godt høre at det ikke rigtig bevæger sig væk fra spoken word. Beatet tager dog en smule til med handclaps og en lille smule tempo forøgelse. Nummeret handler om at han skifter lejlighed til noget mindre i samme opgang, for at spare lidt penge (han gemmer dog et ekstra sæt nøgler) . Hans nye naboer er dog lidt vilde, så han vover sig ind i den gamle lejlighed og riber hele lejligheden og sælger tingene. Faktisk et super fedt nummer, selvom det måske lyder lidt underligt, når man lige læser hvad det handler om.
5) Fresh Air
Funky beat, kedeligt nummer, som i bund og grund handler om at han har et dejligt liv og at alle elsker ham. Det har han gjort mange gange før og meget bedre. Meget uinteressant, desværre.
6) Tight Rope
Elektrisk guitar, handclaps, klaver og bass. Første track indtil videre, hvor noget af Ali's velkendte "Sjæl" kommer igennem. Igen er det et lidt cliché nummer, som er set bedre før - ikke hos Ali, men hos andre. Handler om et skilsmisse barn (måske ham selv - det fik jeg ikke rigitg med), som lever to forskellige liv. Nu tror jeg dog ikke det er ham selv, han rapper om. Jeg får lyst til at høre Lupe fiasco's "He Say, She Say", samme emne - bare meget bedre udført.
7) Breakin' Dawn
Flere handclaps, en stortromme og en elektrisk banjo!? (nok en guitar). Der er lidt country feeling over det, Brother Ali er nede i tempo igen, med lidt af et preacherman flow, ganske udmærket nummer.
8) The Travelers
En stortromme og en Xylofon der spiller noget som minder om temaet fra Godfather = sejt beat.
Jeg måtte lige høre nummeret helt færdig før jeg kommenterede. Det er et super fedt nummer, med super meget dybde, hvor mange forskellige ting kan læses ind i. Det er svært at opsummere på få linjer. Helt klar det bedste nummer indtil videre, den ryger helt sikkert i sampleren.
9) Babygirl
Super fedt beat, lidt hendrix agtig guitar loop, med en hård stortromme, og en meget afdæmpet Brother Ali. Endnu et lidt typisk "black girl lost" nummer, dog meget veludført og ret rørende.
10) Round Here
Helt anderledes beat i denne omgang, lidt svært at forklare, men der sker en masse. Et ret utypisk omkvæd starter løjerne, dog følger tracket fint Ali's ret typiske emnevalg, jeg er bedre end alle og jeg kan fandme fuckme "rocke en fest". Udemærket nummer, men man kan ikke lade vær med at føle han rapper om det samme, bare over et nyt beat.
11) Bad Mufucker Pt. II
Et af mine favorit numre, som herved får et ekstra kapitel... Meget mere afdæmpet end første omgang, med utrolig fængende beat. Knap så meget blær, men hans flow passer super godt til beatet. Ah, okay, der er stadig meget blær, det er dog lige anderledes nok, men han flow og levering er så svedigt at man ikke rigtig kan hade på det. Desuden er han uden tvivl den rapper som siger "bad motherfucker", på den absolut sejeste måde. Super fedt nummer.
12) Best At It (Feat. Freeway & Joell Ortiz)
Tre af mine nuværende yndlings rappere, på samme track... don't let me down. Freeway er første mand, han har det fedeste flow lige for tiden og har virkelig oppet sig (jeg glæder mig som vild til hans Jake One album). Joell Ortiz er næste mand, igen et lynhurtigt flow, dog bliver verset lidt langt og virker lidt ustruktureret (fedt til en cypher, ikke til et track på et album). Brother Ali er sidste mand, og han rapper i helt vildt lang tid, lidt samme problem som med Joell Ortiz. Fedt nummer at høre én gang, derefter tror jeg bare man kører træt i det. Sidste del af Ali's vers, er til gengæld pænt psyko, de skulle have skåret resten fra.
13) Games
Jeg er begyndt at køre rimelig træt i det her album, det er som om man kun kan klare en halv Brother Ali plade, så bliver man helt mættet. Under andre omstændighedder havde jeg slukket nu. Lidt larmende track, hvor der igen sker lidt for meget. Løbende gennem hele pladen har han refereret sig selv som the preacher. Det kan godt høres i beatet, som har både orgel , klaver handclaps og hele svineriet. Tracket handler om at diverse ting "ain't a game", fattigdom, drug dealing etc. Til trods for mine lidt negative første linjer, er det faktisk et ganske fedt nummer, som man lige skal høre et par gange - tror jeg.
14) Slippin' Away
Jeg synes sgu de her beats lyder lidt som hinanden, SWITCH IT UP!!! Super kedeligt nummer, jeg lader den bare køre, jeg kan ikke lige koncentrerer mig. Tracket handler om en ven på afveje, faktisk ganske udemærket, men det ligger simpelthen for langt nede på tracklisten.
15) You Say (Puppy Love)
Kun to numre tilbage, hang in there... Meget stille beat, med lidt guitar og et klaver, som dog tager til med uuhhs og aaahhhs og noget violin, super dejlig stemning. Så kommer love tracket, måske er det til musikken, eller måske er det til konen, det vil tiden nok vise. Meget dejligt nummer, som faktisk er et ganske udemærket afslutnings nummer (kommer selvfølgelig an på hvordan næste track klarer sig med den plads). Det handlede sgu nok bare om hans kone, så er det da ikke en total cliché. Helt klart et af de bedre numre.
16 Us (Feat. Stoke Williams)
Så kommer titel nummeret, som rosin i pølseenden. Samme kor og handclaps, som i introen. Noget spoken word fra Brother Ali, så træder beatet ind, med noget laver, handclaps, koret, lidt stortromme og noget bass. Dejlig vibe, med Brother Ali, som lige fortæller lidt om hvorfor han startede med at rappe. Fed afslutning, som dog også kunne have været en rigtig fed intro.
Opsummering
Som gennemgangen nok bærer lidt præg af hen mod slutningen, så er det i hvert fald ikke hans bedste udgivelse. Jeg løb hurtig ind i samme problem, som jeg umiddelbart har med hans andre fuld længdes udgivelser, nemlig at de meget hurtig bliver meget lange. Jeg tror det skyldes hans specielle stemme, som dog også er hans største force. Det bliver dog meget hurtig lidt for ensformigt og langt for mig. Jeg er faktisk lidt irriteret, da jeg havde glædet mig som en sindsyg til at høre pladen, som jeg regnede med ville være et af årets bedste. Man skulle have givet denne her udgivelse samme behandling som "The Truth Is Here" og skåret det ned til en 9-10 tracks. Sidst men ikke mindst mangler der helt vildt af den føromtale "sjæl" (soul if you want), som hans andre udgivelser er fuldstændig spækket med ogsom gør at det hele virker lidt for poleret. Alt i alt, en noget skuffende affære, som kunne have været så meget bedre.
(LINK FJERNET AF IFPI) Tryk her for at hente: Brother Ali - Us (sampler) (LINK FJERNET AF IFPI)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar