Her på det sidste har jeg hørt en del downloadet musik, selvom jeg har købt en del CDer er der ikke rigtig nogen af dem som har fænget specielt meget, bortset fra et enkelt nummer eller to. Derfor har det mest været et par hjemmebrændte CDer, som har kørt i bilens CD afspiller.
Ud over Phonte's projekt, som jeg skrev om her, har der heldigvis været ét andet projekt, som har været helstøbt nok til at blive spillet fra start til slut. (mere end én gang)
Rhymefest - Man In The Mirror
Som selverklæret "worlds biggest Michael Jackson fan", følte Rhymefest at han måtte bevise, hvor stor en fan han rent faktisk er. Dette blev gjort ved at lave et mixtape, i anledning af Thriller's 25 års jubilæum og som er bygget op omkring Michael Jackson's musik. Med sig har han Mark Ronson som har mixet albummet sammen og produceret det meste.
Det sjove ved dette mixtape er dog de forskellige skits, hvor man har blandet gamle Michael Jackson interviews med Rhymefest ind over, for at simulere samtaler imellem de to. Det er vildt underholdende og bryder albummet godt. Derudover er der virkelig nogle gode numre i blandt, "Sunshine" og "Never Can Say Goodbye (Feat. Talib Kweli)" er alene downloadet værd.
Mixtapet har været sat ud til gratis download siden den 15 December 2007, selvom ingen af disse numre (sandynligvis) ville være endt på en "regulær" udgivelse, på grund af sample issues, er det stadig vildt hvor gode nogle af disse numre er, og som bare bliver givet væk gratis.
Tryk her for at hente: Rhymefest - Man In The Mirror
fredag den 25. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar