Her på det sidste er jeg virkelig begyndt at fokusere på at erhverve mig lidt "rap memerobilia", dels fordi jeg synes det er sjovt. Men også fordi jeg tillægger tingene en form for værdi, som jeg selv tror vil give mig stor glæde den dag jeg er 70 og kigger tilbage på min musik samling. Nogle af de "bedste" køb indtil videre, består af et originalt "purple tape" signeret af en meget overrasket Raekwon i Amager Bio, en Wu-Tang controller og en gangster rap tegne bog (som hverken er sjælden eller dyr, men bare sej).
Ud over de små "sjove" køb, prøver jeg som de fleste andre også at finde nogle af de lidt mere sjældne udgivelser. Her taler jeg ikke om "opblæste" udgivelser som der er en masse som sælger, men som kun er dyre på grund af en forskruet pris; host, host og host - de er jo ikke sjældne bare meget dyre, prisen skal selv have lov til at stige/falde alt efter udbud, efterspørgsel og personligt tilhørsforhold, men de plader vil aldrig ryge under en vis grænse, da det ikke ville dække den oprindelige udgift!... ah, det var rart.
Back to the subject at hand... Denne udgivelse er et perfekt eksempel på ovennævnte, den er yderst sjælden, men bliver alligevel solgt meget billigt. Hvilket nok skyldes, at Buddha Monk kun er rigtig kendt blandt ægte Wu aficionados og at det er svært at få top-dollar for sine promo CD'er, i disse finans krise tider.
Buddha Monk er Wu-affiliate og en del af gruppen "Brooklyn Zu", som først blev introduceret på "Return to the 36 Chambers: The Dirty Version". Gruppen er dannet af Ol' Dirty Bastard og udgav albummet "Ol' Dirty Bastard presents: Brooklyn Zu Chamber #9, Verse 32" (så kan man vidst ikke tage fejl af deres tilhørsforhold), umiddelbart efter ODB's død. Buddha Monk har selv proklameret at han er for Brooklyn Zu, hvad RZA er for Wu-Tang, i og med han både producerer, rapper og "administrerer" gruppen. Lad det være sagt med det samme, Buddha Monk is no Abbot, but he makes a damn good effort.
The Prophecy er et hard core beskidt Big Baby Jesus inspireret album, hvor der er blevet lagt særlig vægt på at lyde så grimey og mudret som muligt, hvilket lykkedes ganske udmærket. Det er faktisk et super fedt album, som desværre er druknet i et hav af middelmådige udgivelser fra alle mulige andre Wu-affiliates. Hvis man er bare lidt wu fan, og savner den gamle kompromisløse lyd, så er dette en must-have i samlingen.
Pre-release versionen skiller sig udelukkende ud, ved at indeholde tre numre, som aldrig dukkede op på den endelige version. Ellers mangler der en del tracks, som ellers kan findes på den endelige version, så der er stadig masser af påskud til at købe den, især hvis i kan lide denne her version.
FUCK DEN ER AWESOME DEN CONTROLLER!?
SvarSlet^^^
SvarSletCosign!
-Ejgilo