fredag den 5. februar 2010

One time for your mind (del 22) - Obie Trice - Special Reserve

Jeg fortsætter ufortrødent med det mini-marathon jeg har påbegyndt, og denne gang er jeg nået til Obie Trice's nyeste album, som er lavet i samarbejde med produceren MoSS(?). Dette er Obie's første CD efter afgangen fra Shady/Interscope, men består faktisk af tracks som alle blev indspillet inden han kom i Eminem's lejr. Som Obie selv fremlægger det "this album was actually recorded before Shady(...) and this is what we were recording when Shady called(...) This is pre-Shady music. This is basic Obie".

Obie Trice - Special Reserve

1) Welcome
Et lille velkomst nummer, Obie benytter lige muligheden for at præsentere sig selv. Ikke det vildeste, men man kan høre han er på og det opvejer en del.

2) Got Hungry
Har han ikke også lavet et nummer som hed "Got Teeth"? Obie er endnu engang på, men desværre bliver det lidt kedeligt og anonymt. Beatet er egentlig også rimelig anonymt, dog tillagt lidt cuts, som pepper det en del op. Overhovedet ikke et dårligt nummer, bare lidt kedeligt uden at tilføre noget nyt eller originalt.

3) You Have Been Slain
Fed titel... Total militær beat, med calypso - det lyder bedre end man skulle tro, meget dystert. Obie's vokal er lidt lav, men det er nogle fede og hårde rim han får fyret af.

4) On And On
Der sker rimelig meget i MoSS' beats, minder mig lidt om DJ Muggs på Soul Assassins II. Obie Trice er helt klart tændt på de her tracks, men indholdet siger mig ikke det vilde. Materialet er så småt ved at være over 10 år gammelt og det kan bestemt godt høres.

5) I Am
MoSS' beats begynder at trætte mig lidt, og det gør Obie egentlig også. MoSS kan godt lide at krydre sine beats med cuts, det var okay de første 2-3 gange, men nu bliver det lidt ensformigt. Det er vel egentlig et fedt nok nummer, men har vi ikke allerede hørt et "ya'll know the name" nummer fra Obie før?

6) 4 Stories
Igen er vokalen ret lav, lidt irriterende i forhold til beatet. Titlen ligger op til noget godt, og umiddelbart lyder det godt, men det er faktisk ret svært at koncentrere sig om hvad der bliver rappet når han er mixet så lavt i forhold til beatet.

7) Roughnecks (Feat. Deuce Wonder)
Woahh mit øre, så røg volumen lige helt i vejret. Det er ligesom at se fjernsyn og så kommer der reklamer. Meget hardcore lyrik, i forhold til hvad man er vandt til fra Obie, det er fedt nok. Beatet er til gengæld lidt irriterende, med noget som lyder som et orgel loop i baggrunden. Hvis det ikke er Obie, så er det beatet, der er nok en grund til at en del af disse numre ikke kom ud da han kom til Shady.

8) Cool Cats
Igen et vildt volume udsving, det er sgu lidt irriterende at skule skrue op og ned. Det her track minder lidt mere om den Obie man kender fra sine Shady udgivelser, det er faktisk rigtig fedt og jeg kunne 100% forestille mig Eminem eller Royce over. Der er faktisk lidt af en "Bad Meets Evil" over tracket, virkelig fedt.

9) What You Want
Obie laver lidt frem og tilbage rap med sig selv "what you want Obie?" Det så stensikkert meget bedre ud på papiret, end det endelige produkt. Ikke specielt imponerende, eller interessant.

10) Jack My Dick
Obie synes lige vi skulle indvies i hvad der får ham til at "jack my dick off", det er faktisk meget underholdende, men sjovt nok er både beat og levering lidt for alvorligt i forhold til indholdet, det giver tracket en lidt underlig feel.

11) Dope, Jobs, Homeless
Obie har åbenbart både prøvet at sælge dope, holde et job og været hjemløs, han er jo en regulær blanding af Jay-Z, Rhymefest og KRS-One. Obie gennemgår de forskellige stadier af sit liv, og det er, som de fleste andre tracks, rimelig kedeligt.

Opsummering
Slev om det umiddelbart virker som om jeg er rimelig negativ, så vil jeg egentlig starte ud med at sige at, der faktisk ikke er ét decideret dårligt nummer. Problemet er dog at, der egentlig heller ikke er ét decideret godt nummer. Alle numre er anonyme, usammenhængende og egentlig ret uinteressante. Obie er dygtig på mikrofonen, men den udvikling han har undergået på Shady har helt klart været tiltrængt. Hvis man er Obie fan, så skal man da selvfølgelig ikke snyde sig selv for at anskaffe sig noget tidlig Obie inden han blev påvirket af Shady lejren. Hvis man derimod ikke er så vild med Obie, så skal man nok bare springe over, eller lige hente sampleren og se om den tidlige Obie er mere tiltalende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar