torsdag den 18. februar 2010

tenykS re elgooG

Der er gået et par dage siden mit sidste indlæg, hvilket skyldes en lidt kedelig nyhed, som ramte Internettet for en lille uge siden. Google er nemlig begyndt at bruge deres "magt", som ejere af Blogger/Blogspot til at administrere hvilket indhold de vil acceptere på deres platform.

Med andre ord Google er begyndt at slette indlæg, eller hele blogs, som de har en begrundet mistanke om bryder med DMCA lovgivningen, anmeldelserne kommer fra IFPI, og bliver som sagt håndhævet af Google, i form af en øjeblikkelig sletning af det "ulovlige" indhold. Dette er en klar procedure ændring, hvor Google tidligere har "draftet" det pågældende indlæg - som de gjorde det i mit tilfælde, så man har en mulighed for at fjerne linket selv, samtidig med at man kan redde det primære indhold.

Det største problemet opstår dog, idet der ikke er nogen filtrering i anmeldelserne, hvor blogs som har fået tilladelser fra kunstner/pladeselskab til at videregive musikken også bliver ramt, i og med IFPI ikke er bekendt med sådanne aftale - hvilket der selvfølgelig er et væld af årsager til.

Som sagt, har jeg selv oplevet i hvert fald 3 henvendelser fra Google, hvor jeg har slettet alle links dertil. Hvis man kigger på hvilke indlæg der er blevet "slået" ned på (her, her og her), så er der et klart mønster, i og med alle indlæggene omhandler nyt/nyere udgivelser, fra relativt store kunstnere/labels (selvom Brother Ali indlægget overraskede mig). Personligt har jeg ikke noget problem med at fjerne nogen links, uanset hvilke det skulle dreje sig om - jeg har jo sådan set en mail, hvis der er nogle links i savner. Jeg har dog et problem i at få slettet indhold fra bloggen, især når jeg (som regel) bruger en del tid/energi på at skrive om hver enkel udgivelse. Jeg ville rent ud sagt blive rimelig ked af det, hvis enkelte dele eller - i værste tilfælde, hele bloggen skulle gå hen og blive slettet uden at jeg så meget som havde en chance for at rette op på forseelsen.

Nu ved jeg godt at de mest ramte blogs, har haft betydeligvis mere traffik end min, men i og med jeg i forvejen har været på deres radar, så er der absolut ingen grund til at tro det ikke kan ske igen. Jeg vil virkelig gerne undgå at skulle flytte min blog væk fra Blogger/Blogspot, men hvis der er så meget som et indlæg der bliver fjernet, så er det klart jeg rykker. Det kan også bare være jeg rykker uanset, da det er skide irriterende at skulle tænke over hvorvidt ens blog bliver pillet ved.

Jeg har sådan set allerede flyttet hele bloggen over på en Wordpress blog, og taget adskillige backups både i tekst og html på harddisken, så selve indholdet vil altid kunne re-udgives. Men det er også klart at enhver flytning af bloggen vil være skide besværlig og tidskrævende, så jeg håber da at det ikke bliver nødvendigt.

Til dette indlæg tænkte jeg at jeg ville dele et lille mixtape med jer, fra Lupe Fiasco. Mixtapet udkom lidt før julen 2009 og var oprindelig én lang MP3, som jeg delte med jer via min Twitter. Men mixtapet kom åbenbart et par dage efter i en splittet udgave, som jeg så i dagens anledning deler med jer på bloggen.

1 kommentar:

  1. Hi, can you re-up this MIC "Next 1000 Years" joint? Would be much appreciated. Thanks.

    SvarSlet