"2010 is in the building, it's time for a new year.
Your boy tba is back on it's grind
let's run it back and recap 2009"
Så nåede jeg alligevel hertil, hvis man kigger tilbage på indlæggene igennem 2009, så kan man tydeligt se at, 2009 har været et lidt anderledes år. 48 indlæg er det blevet til, og det er en mærkbar nedgang i forhold til de andre år, som har haft et indlæg hver tredje dag. De fleste læsere kender årsagen, så der er ingen grund til at køre rundt i det.
Når man blogger, og man ikke er specielt struktureret, så kan det nogle gange godt være svært at vide hvordan man skal gribe enkelte ting an, eksempelvis en "year-end-recap" som denne. Jeg er, som nogle af jer ved, ikke så pjattet med lister, så dem bliver der ingen af her. Til gengæld var jeg selv rimelig tilfreds med tilgangen fra sidste år, så jeg prøver lidt af det samme, dog lidt (kun lidt) mere struktureret.
2009 har virkelig været noget af et år for rap, spækket med overraskende udgivelser, fra store såvel som små artister. Faktisk er der så mange udgivelser som alle er nævneværdige, at det nærmest er umuligt ikke at glemme et par stykker, som sikkert er super vigtige for enkelte af jer.
Rakim lavede pladen som alle ventede på, men som ingen købte. Derudover ønskede de fleste at han havde ventet lidt længere, don't believe the hype - så dårlig er den ikke.
Jay-Z lavede pladen som ingen ventede på, men som alle købte. Don't believe the hype - det er faktisk et rigtig dårligt album, som Clipse opsummerede ganske fint "That's european Hov".
Wu-Tang gjorde tilgengæld (næsten) alt rigtigt i år, Rae cementerede sin plads som en all-time-greatest, Ghost beviste endnu engang at han kan gøre lige hvad han har lyst til uden at misse et beat og U-God gjorde det umulige og lavede, ikke bare, et godt album, men et fantastisk album. "Chamber Music", var et bedre Wu album end "8 Diagrams", selvom det ikke engang var et decideret Wu album. Meth & Red leverede også varen, med en underholdende og svær 2'er.
Jeg glæder mig som en gal til Wu-Massacre med Rae, Ghost og Meth, som burde ramme masserne i februar 2010.
Ud over Jay-Z, bød 2009 også på udgivelser fra andre mainstream titaner: Fabolous lavede et ekstremt hypet album, som var ekstremt dårligt. Rick Ross lavede også et album, det har jeg ikke hørt og kommer nok heller aldrig til det. Eminem genfandt roen og fokus i musikken, hvilket resulterede i et rigtig godt comeback og en langt mere sympatisk og "likeable" Eminem, som man nærmest har helt lyst til at holde af igen. 50 Cent lavede uden tvivl årets bedste "mainstream" album - yeah, I said it - det var relativt indholdsløst, simpelt og til tider direkte dumt, men det gav mig det størte smil på læben og hvad kan man ellers forlange.
Indie releases har der nærmest været en uendelig strøm af, og jeg har uden tvivl glemt en stor del af dem, men her goes - off the dome:
Supergrupper/duoer har der været en del af, og hypen omkring dem har som regel været større end den leverede vare. La Coka Nostra, Slaughterhouse og The Undergods, fangede mig overhovedet ikke, hvor det manglende musikalske fokus var udgivelsernes største hæmsko. KRS & Buck, Quik & Kurupt og Torae & Marco Polo, formåede dog at bryde konventionerne og duoerne leverede overraskende "friske" albums, taget medlemmernes alder i betragtning. Desværre fik jeg ikke tjekket op for Masta Ace & Edo G. eller O.C. & A.G. albumsene, som der ellers har været rigtig god respons omkring.
Brother Ali leverede de to største udgivelser i år, den største overraskelse og den største skuffelse. "EP'en" The Truth Is here, er uden tvivl ét af årets absolut bedste udgivelser, mens det meget hypet "Us", er årets absolut største skuffelse.
De såkaldte "freshmen" prøvede også lykken i 09, Charles Hamilton blev skrottet, kid Cudi er enten utrolig misforstået eller dybt uinteressant - jeg hælder mest til det andet og Asher Roth blev hurtigt glemt med sit et decideret formålsløst album. Jay Elec nåede lige at smide sin fremragende single på iTunes og Blu fortsætter med at overraske alt og alle. Wale fik endelig sin udgivelse, og jeg er spændt på at høre om han leverer varen, ovenpå to fantastiske mixtapes.
Ellers bød 2009 også på udgivelser fra nogle af de lidt mere garvede kunstnere, Mos Def lavede et dejligt forfriskende album, Doom (hvorfor har han droppet MF?) leverede varen endnu engang (hvor bliver hans album med Ghost af?) og Alchemist fik lavet endnu et solidt album, med en fantastisk single fra Twista og Maxwell. K'Naan skuffede næsten lige så fælt som Brother Ali, til gengæld var forventningerne ikke så store, og Sean Price aka. MegaSean er sejere end nogensinde, med endnu et vintage mixtape under bæltet.
Blaq Poet og De La Soul har nok leveret årets mest oversete albums. "The Blaqprint", som er 100% produceret af Preemo og endda leveres med en instrumental CD, er vintage QB rap som man kun kan elske. De La Soul's "Are You In?" som er lavet for Nike, er ganske enkelt et frisk pust som ingen burde snydes for, uanset om man vælger at løbe til det eller ej.
Jeg har stensikkert glemt en masse, men så var de nok bare ikke så gode. Desværre fik jeg ikke tjekket op for; Fashawn, Fat Joe, Skyzoo, Cormega (blasfemisk, jeg ved det), O.C. & A.G., Ace & Edo, FELT og en masse andet, som jeg nok skal nå næste år.
Nåh ja, AZ lavede også to udgivelser, som næsten formåede at ødelægge hans ellers så fantastiske bagkatalog, heldigvis gav han en underholdende koncert på Rust, som plaster på såret.
Af de udgivelser jeg glæder mig til i 2010, nævner jeg i flæng; Wu Massacre, Nas & Damian Marley, AZ (Doe or Die 2), Stimulus Package (Jake One & Freeway), Relapse 2, The Game (R.E.D. tror jeg den kommer til at hedde), Reflection Eternal og en masse andre, jeg ikke lige kan huske.
Det var mine ord for '09, tak for i år.
