og resultatet blev...

Jeg vil lige lave en hurtig opsummering på gårsdagens indlæg, som der var mange af jer der var så venlige at tage del i.

Som i kan se er der blevet lavet lidt ændringer, jeg er stadig ikke 100% sikker, men indtil videre må det være på denne måde. Af hoved ændringer, kan jeg nævne:

• Facebook boxen er stærkt reduceret
• Event kaldenderen er rykket op og har fået et smartere layout, som muliggør flere informationer og muligheder for læseren.
• Twitter feed er rykket lidt ned, så den er knap så meget "in-your-face" men mere fungerer som lidt ekstra info, når man alligevel læser et indlæg.
• Afstemningerne er rykket ned til hvor den oprindeligt var, hvilket umiddelbart har fungeret ganske godt.
• Blog arkiv forbliver uændret
• Etiketterne er fjernet, indtil jeg finder en løsning som virker knap så rodet.

Endnu engang tak for hjælpen, enhver feedback med ris/ros er altid velkommen.

Uanset layout ændringerne her på bloggen, så vil jeg forsikre jer om at

Tek (from Smif-N-Wessun) - Nothing's Gonna Change

King-Tee - Nuthin' Has Changed (Feat. Kool G. Rap)

2nd II None - Nuthin' Has Changed (Feat. DJ Quik)

Mista Grimm - Nuttins Changed

Ustrukturerede søndage (del 6)

Det her bliver et af de der rigtig kedelige indlæg, hvor der ikke er noget musik. Jeg håber dog at i lige vil gøre mig den tjeneste at bruge 2 minutter på at læse indlægget igennem og eventuelt give lidt feedback.

Bloggens layout & indhold

Som i nok har bemærket har jeg løbende lavet ændringer til layoutet her på det sidste, i dag er jeg så gået skridtet længere og integreret, samt flyttet nogle elementer. Personligt kan jeg godt lide ændringerne (ellers havde jeg nok ikke gjort), men jeg frygter at nogle af jer vil synes at bloggen virker for rodet, eller at jeg prøver at presse for mange ting ind. Jeg er alene med bloggen og har ikke et månedligt "redaktionelt" møde hvor jeg kan diskutere den slag, for så vidt denne blog gælder er I redaktionen.

Facebook Fan Boks

Fan boksen er tilføjet så jeg kan se hvor mange som følger bloggen, det er ren ego - men ellers føler jeg bare jeg skriver til ingen. Men nu er den rykket op og fylder en del, er det forstyrrende? eller gør det ingen forskel.

Facebook Fan Boks

• den er forstyrrende
• det gør ingen forskel

View Results

Twitter Feed

tobeannounced twitter profilen fungerer som en forlængelse af det indhold som bloggen dækker, men som der ikke rigtig er plads til. Ud over enkelte tracks og mixtape, bliver den opdateret med random hip hop relaterede nyheder eller blog indlæg. Jeg kan se der er en del af jer som følger de links som bliver smidt op, men er det egentlig kun én af jer som kan lide den? eller er der flere.

Twitter Feed

• jeg læser den, den skal blive
• jeg læser den ikke, den skal væk
• jeg læser den ikke, men bare lad den blive

View Results

Event Kalender

Event kalenderen er et nyt tiltag, hvor jeg vil prøve at udnytte bloggens ét-sides layout, som gør det muligt at dække et væld af informationer uden at brugeren/læseren behøver at bevæge sig væk fra hoved siden. Kalenderen viser de 5 events som ligger tættest på den pågældende dato, og inkludere navn, sted og pris. Da det er på "beta" stadie, så er der ikke sat så mange events ind. Hvis i kan lide tiltaget, så vil jeg bruge ugen på at fylde den op. Hvis man har et event man gerne vil promovere, så smid en mail på: tobeannounced@gmail.com - husk at skrive prisen på det pågældende event.

Event Kalenderen

• fedt tiltag
• spild af plads, jeg får den info andetsteds
• lad den stå lidt endnu, så jeg kan beslutte mig

View Results

One time for your mind afstemningerne

Afstemnings modulet har været der i et par uger og der er en del som stemmer i forhold til hvad jeg havde regnet med. Jeg er selv rimelig tilfreds med metoden, da den letter mit beslutningsarbejde en del så jeg ser ingen umiddelbar grund til hvorfor den ikke skulle blive. Eventuelle kommentarer til modullet, er mere end velkomne.

Etiketter & Blog Arkiv

Da Google search modullet overhovedet ikke fungerede optimalt, har jeg fjernet den og sat etiketter ind helt nede i bunden. Det er en nem og overskuelig måde til at finde indlæg med de kunstnere som bloggen har dækket. Blog arkivet er en rimelig standard blog ting, som jeg ikke umiddelbart ser nogen grund til at fjerne, da det gør det muligt for nye læsere hurtigt at læse op på gamle indlæg.

De er begge gemt væk i bunden, så dem der ønsker at gøre brug af dem selv skal opsøge dem.

Eventuelle kommentarer til modulerne er igen mere end velkomne.

Aflsuttende

Jeg ville blive mere end glad for ris/ros angående ændringerne, så jeg har en fornemmelse af hvad jeg gør rigtigt og hvad jeg gør forkert. Ellers håber jeg bare at i vil blive ved med at vende tilbage.

Ændringer generelt

• det er rodet og skal laves om
• det skal back 2 the basics, fjern alt gejlet
• det er fedt, jo mere info jo bedre
• det er fuldstændig ligemeget, så længe du kommer correct med de indlæg
• jeg har slet ikke læst det her indlæg, hvor er musikken?

View Results

Bring da Rawkus

Jeg synes det er ved at være noget tid siden jeg har lavet et ordentlig indlæg herinde, altså et af de der ol' school indlæg med noget unreleased shiat. Så derfor kommer der lige ét af to indlæg, med et par udgivelser som jeg tror er fløjet under radaren hos rigtig mange af jer.

Skillz - I Ain't Mad No More

Skillz har i mange år været meget åben omkring sin rolle som såkaldt ghostwriter for flere etablerede artister, og selv om han ikke er meget for at røbe hvilke kunstnere han har hjulpet, så er det relativt velkendt at en stor del af Bad Boy rosteren (fra 90'erne) har fået hjælp fra Skillz' pen. Rygterne om Skillz ghostwriter credits, har dog også betydet at hans egen musik er blevet sidestillet en del i medierne, som i langt højere grad vil høre om han har nedskrevet et nyt Puffy hit, fremfor hvilke (egne) projekter han har gang i. Dette skyldes i høj grad udgivelsen af "Ghostwriter" tracket, som i mange år overskyggede alt hvad han tidligere havde lavet (eller havde gang i), til trods for hans meget solide debut "From Where???", hvor Skillz (dengang Mad Skillz) lyder overraskende meget som Big L, over super fede produktion fra bl.a. Large Professor, DJ Clark Kent, J. Period, J. Dilla, The Beatnuts og Buckwild. Pladen er en overset perle, som havde fortjent langt større opmærksomhed.

Op igennem halvfemserne og begyndelsen af årtusindeskiftet har Skillz svært ved at finde sin plads, og han begraver sig dybere og dybere ind i rollen som hemmelig ghostwriter. Ud over et par gæsteoptrædender på diverse udgivelser, er der ingen konkrette tilbud som byder sig, på nær et eventuelt samarbejde med Timbaland, som dog ender med falde til jorden og ikke byder på mere end et enkelt track på "Tim's Bio" pladen.

I løbet af 2001 vender heldet dog og det lykkedes for Mad Skillz at få kontrakt hos det legendariske Rawkus Records - muligvis på grund af "Ghostwriter" hypen, som udkom i 2000 og fik hele verden til at holde øje med den berygtede spøgelses skribent. Rawkus er dog et selskab, ligesom ethvert andet selskab, hvilket ganske enkelt betyder at de også har en plade eller to liggende på hylderne. Albummet "I Ain't Mad No More", som skulle være Skillz stærke retur til scenen, samt en afsked med sit tidligere "Mad" moniker, blev desværre skrottet. I årene efter er Skillz blevet mindre kendt for sit ghostwriter arbejde og har fundet en ny lille niche med de årlige rap-ups, hvor han opsummerer det forgangne år gennem rap. Den nye fidus overskygger endnu engang Skillz øvrige arbejde, og der skal gå helt til 2005 før han udgiver nyt med "Confessions Of A Ghostwriter".

"I Ain't Mad No More" blev solgt som bootleg af Skillz selv til flere af sine shows, derudover findes den oprindelige "retail" version også rundt omkring, da den blev sendt ud som promo. Begge udgaver er dog meget sjældne og jeg er aldrig faldet over et eksemplar som var til salg. Flere af numrene, 9 for at være helt præcis, dukker op på "Confessions Of A Ghostwriter" fra 2005 - hvilket giver en meget god pejling af hvordan albummet lyder.

Det er en fed udgivelse, med produktioner fra bl.a. Timbaland, Neptunes og Hi-Tek, derudover er Skillz i topform og man vil bestemt ikke blive skuffet, hvis man i forvejen er Skillz fan.

Tryk her for at hente: Skillz - I Ain't Mad No More

One time for your mind (del 17) - Def Jam - 25th Anniversary Box

Der kommer ikke nogen ny udgivelse på afstemningen, da jeg tænkte det kunne være rart lige at køre nogle af de andre udgivelser i bund, for derefter at nulstille med fem friske udgivelser. Ellers ender det bare med at man kører rundt i de samme 3-4 udgivelser uge efter uge.

Denne uge er afstemningen faldet på en lidt speciel udgivelse, hvilket betyder at jeg er blevet nød til at gribe det lidt anderledes an. Da det drejer sig om en opsamlings udgivelse, har jeg med højst sandsynlighed allerede hørt en stor del (dem alle sammen) mange, mange gange før. Derfor bliver dette en mere traditionel anmeldelse af hver enkelt CD og pakken som helhed, det håber jeg i kan leve med, da jeg simpelthen ikke gider sidde og skrive kommentarer til 60 numre, som jeg i forvejen kender - hvilket en stor del af jer sikkert også gør.

Def Jam - 25th Anniversay Box

Pakken

Pakken (billede) indeholder 5 CD'er, med i alt 12 numre på hver CD. Hver CD kommer i en utrolig flot digipack, hvorpå der er trykt klassiske billeder fra Def Jam arkiverne. CD'erne kommer i en mini vinyl "crate", og er stærkt inspireret af Tommy Boy's Greatest Beats pakken (billede), hvilket egentligt er ret uoriginalt. Derudover er der inkluderet en t-shirt, som er lavet i samarbejde med Adidas. T-shirten er i rigtig god kvalitet, men gør ellers hverken fra eller til for mit vedkommende. Sidst men ikke mindst er der en lille bog om Def Jam's historie, som er en fin lille tilføjelse.

(Fuld tracklist)

CD1 - 1984/1988

Første CD dækker fint de første år ved Def Jam, de første (vigtigste) singler fra selskabet er at finde på CD'en, men det er lidt underligt at inkludere to numre med Beasties og så udelade deres første single på selskabet "Rock Hard". Ellers dækker den fint nogle af de vigtigste skridt for Def Jam, eksempelvis med inkluderingen af Oran "Juice" Jones' "The Rain", som var det første hit under deres RnB afdeling. LL, Slick Rick, Beasties og Public Enemy er alle fint repræsenteret, men kickeren for denne CD må dog siges at være inkluderingen af "It's The Beat" af Run-DMC, som måtte gå under navnet "Hollis Crew", da Priority ejede rettighederne til deres navn og ikke ville give tilladelse til at udgive på et andet selskab under Run-DMC navnet.

CD2 - 1989/1993

Så rykker det stille og roligt op i 90'erne og man kan straks mærke at der skal gøres plads til lidt flere kunstnere, EPMD, Redman, Warren G, LL, Method Man, ONYX, Nice & Smooth, 3rd Bass plus et par knap så velkendte artister pryder tracklisten, men der er ikke meget plads til andet end "the hits". "Room To Breathe" med Downtown Science, må siges at være denne CD's overraskelse. Et super smooth nummer, fra en udgivelse der har været ude af tryk i mange år efterhånden.

CD3 - 1994/1998

Så bevæger vi os op til der hvor Def Jam virkelig begynder at ramme (og ikke mindst sigte efter) mainstreamen. Taget i betragtning af de udgivelser der var på dette tidspunkt, så er der nogle meget tvivlsomme valg. Kunne man ikke have fundet et "vigtigere" DMX nummer end "Party Up In here" eller et bedre Jay-Z nummer end "Hard Knock Life"? Derudover er der ikke ét nummer, som umiddelbart skulle være specielt på nogen måde, intet remix, ingen obskur 12", ingen ting. Desuden er Meth og Red totalt fraværende, ud over deres "Da Rockwilder" track (meget underligt).

CD4 - 1999/2003

Ah årtusindskiftet, måske den sidste gode periode i rap. The Roc er i top og der er gjort plads til intet mindre end fem numre med Jay-Z, ud af tolv...??!???! Det er jo åndsvagt, ikke engang Scarface får lov til at få et solo nummer. Selv Beanie Sigel får sit eget nummer, samtidig med at han er på to andre numre, jeps i læste rigtigt tre numre med Beanie, men kun ét med Luda. Det specielle cut, skal nok findes i "Is that your chick (The Lost Verses)" med en version hvor Memphis Bleek gæster. Bonus info: tracket var møntet mod Nas med hensyn til at Jay havde knaldet hans baby-moms.

CD5 - 2004/2008

Sidste CD og måske også den mest uinteressante periode hos Def Jam (hvis man spørger mig), ikke at der ikke er nogle gode (og vigtige) numre i denne periode, de er bare ikke på denne CD, hvor man udelukkende har valgt de største hits. Rihanna, Ne-Yo og The Dream (?) viser virkelig Def Jam's udvikling. Ellers er der nogle numre med Ghost, Nas, The Roots og Kanye, men det er kun de absolut sikreste valg som er her. Endnu en CD uden noget nummer som skiller sig ud.

Opsummering

Det altovervejende spørgsmål, som de fleste af jer nok søger svar på, er sandsynligvis hvorvidt man skal skrive denne box på sine juleønsker. Spørgsmålet kan besvares ud fra to perspektiver A) du kan (ligesom mig) godt lide denne slags udgivelser, du er ligeglad med selve musikken men vil gerne have pakken. B) Du vil gerne have en gennemført opsamling, fra et af vore tids vigtigste Hip Hop labels. Hvis du er en A'er, så er du alligevel fuldstændig ligeglad med hvad jeg skriver, faktum er at pakken er utrolig veludført og flot, og ville være en fin tilføjelse til samlingen. Der er desuden en Diamon udgave, med nyler og det hele, som jeg desværre ikke havde hørt om før. Hvis du til gengæld er B'er, så skal du holde dig langt væk fra det her makværk. Det er virkelig en skam at indholdet på CD'erne ikke matcher den flotte indpakning, og udgivelsen rejser flere spørgsmål end den søger at besvare.

Den første CD er uden tvivl den bedste, hvor man virkelig får indtrykket af at man har forsøgt at fortælle lidt om Def Jam's opstart. Derefter går det stærkt ned ad bakke, med flere og flere tvivlsomme valg. Hvorfor er der kun 12 numre på hver CD, når der er udeladt så meget? Hvorfor er Jay-Z overeksponeret i en grad hvor det virker som om han har haft en finger med i spillet? Han er på syv numre, ud af 60 - det er over 10% og han udgør altså ikke 10% af hele Def Jam's historie. Der er så mange mangler at jeg ikke vil gennemgå dem alle, den største mangel for mit vedkommende må dog siges at være manglen på noget ekstra shit. Den ovennævnte Tommy Boy boks, var spækket med særlige versioner af tracksene samtidig med at der var en bonus remix CD. Man må da forvente at det hovedsageligt er samlere som køber denne boks, hvorfor er der så ikke noget for samlerne, der højst sandsynlig i forvejen har alle Def Jam's udgivelser som er værd at have - jeg forstår det simpelthen ikke. (Jeg vidste det selvfølgelig godt i forvejen, da tracklisten har været offentliggjort længe - men det betyder ikke jeg forstår det).

I sampleren har jeg valgt de tre numre, som jeg nævner der skiller sig ud fra mængden. Der er blevet fjernet tre samplere fra bloggen, da det virker som om disse nye udgivelser rejser nogle flag hos enkelte instanser. Hvis jeg får en til henvendelse, så må jeg ny-tænke samplerne i disse indlæg (kom gerne med bud).

(LINK FJERNET AF IFPI) Tryk her for at hente: Def Jam - 25th Anniversary Box (sampler) (LINK FJERNET AF IFPI)

Ustrukturerede søndage (del 5)

Fødselsdags ønskerne er veloverstået og det er så småt blevet tid til at kigge på den bachelor opgave jeg slet ikke har skænket en tanke. Inden da, vil jeg dog lige bruge det resterende af min søndag på at indfri ét sidste ønske, som jeg nu har modtaget en del gange i løbet af de sidste 3 år bloggen har eksisteret.

Det drejer sig om en liste over blogs, som jeg personligt tjekker og finder interessante. Det er egentlig ikke fordi det skal være helt vildt hemmelighedsfuldt, jeg har bare aldrig rigtig forstået relevanssen i forhold til denne blog (der er nok ikke så mange decideret musik blogs, som i regner med). Jeg tjekker mange andre blogs generelt, når jeg eksempelvis skal skrive et indlæg, eller søger efter konkrette ting, de listede er blogs som jeg tjekker hver dag (flere gange dagligt).

http://www.illdoctrine.com/

En af de eneste Vlogs der er værd at tjekke, han opdatere indholdet alt for sjældent (selv i forhold til mig) men når han endelig gør, plejer det at være ventetiden værd.

http://fuck-tha-muthaphukkin-police.blogspot.com/ (Back 2 Da OG/Don't Bite Tha Funk/One Eight Seven)

Den absolut bedste west coast blog derude, her finder man ALT hvad man overhovedet kan drømme om af obskurt west coast shiat.

http://nahright.com/

Måske en cliché, men dette er nr. 1 kilde til 90% af alt det som bliver kørt igennem alle de andre hip hop blogs. 95% af indholdet er lort og irrelevant, men de sidste 5% er det hele værd - og så har man det med det samme.

http://gooddoctorzeus.blogspot.com/ (Not A Blogger)

En rigtig blog, i den gammeldags forstand. Skriver om alt og intet inden for hip hoppens univers, med lige dele humor og indsigt. Bestemt et kig værd.

http://content.onsmash.com/

Nok den bedste "content" blog derude, den minder på mange punkter om NahRight, men hvor alt lortet er skåret fra. Derudover bliver bloggen løbende opdateret med sneaker og gadget nyheder, som er en god lille bonus hvis man interesserer sig for dette.

http://qbmerlin.blogspot.com/

QB all day every day, alt hvad man overhovedet kan drømme om, fra et af de mest produktive kvarterer i hip hop.

http://startsnitching.blogspot.com/ (Telling the Truth Off of the Project Roof)

Denne blog har ikke været aktiv siden august og har generelt et rimeligt on/off liv, men når han endelig kører, så er det fandme sjovt. Det er ikke en "hip hop blog" per se, men da den kørte regelmæssigt var det et overordnet "hip hop" publikum som kommenterede og linkede.

http://philaflava.blogspot.com/ (The T.R.O.Y. Blog)

Man kan ikke have en blog-roll over hip hop blogs, uden at inkludere denne. Bloggen udspringer fra det notoriske Philaflava forum, hvilket nok må siges at være et af de mest engagerede musik forum derude. 95% af indholdet er bruger kreeret.

http://therapup.uproxx.com/ (The Rap Up - It's Bigger Than Hip Hop)

Samme stil som OnSmash, dog langt mere personligt og med en del mere "spredt" indhold. Hvis man desuden har lidt interesse for basket og kvinder, så går man ikke helt galt her.

http://internetscelebrities.com/ (On the Internets, nobody knows you're a Celebrity)

Dallas Penn og Rafi Kam er "The Internets Celebrities", den absolut bedste Vlog overhovedet. Period. Must see shit.

http://www.dallaspenn.com/

Dallas Penn's blog, alt mellem himmel og hip hop, måske en af de bedste bloggere overhovedet.

http://www.ohword.com/

Rafi Kam's blog, samme stil som Dallas Penn, uden sneaker fetichen.

http://www.unkut.com/ (A tribute to ignorance (remix))

Hvis man sidder fast i en slut firser til slut halvfemser tidslomme, som mange af os gør, så er dette stedet for dig.

http://www.byroncrawford.com/ (The mindset of a champion)

Den mest hadet blogger på the Internets, jeg vil ikke give nogen forklaring hvorfor - læs selv og find ud af det, enten elsker man ham eller også så hader man ham, uanset hvad så vil man garanteret vende tilbage igen og igen og...

http://daily-math.com/weblog/ (Daily Mathematics)

Combat Jack's blog, who the fuck is that? tidliger head-honcho advokat for blandt andre Def Jam, har altid en interessant historie eller analyse fra dybt inde i rap industrien.

http://www.xxlmag.com/

Hjemsted for Dallas Penn, Byron Crawford, Combat Jack og Ron Mexico, deres nyheds indhold stinker, men deres bloggere er blandt de aller bedste. Specielt hvis man når at fange et Byron Crawford indlæg, inden det bliver fanget af XXL's censur.

http://hiphopisntdead.blogspot.com/

En anmeldelses blog, som dækker meget bredt fra nyt til gammelt.

http://www.hiphoppress.com/ (Hip Hop Press: Releases)

Nogle folk tjekker Spine, jeg går direkte til kilden. Layoutet stinker, en del af indholdet er fuldstændig uinteressant, til gengæld dækker det nærmest alt hvad der er værd at følge med i.

http://danteross.com/blogs/jzone/

Den eneste kunstner blog jeg tjekker, J-Zone er super intelligent og en ægte rap nørd, som ikke er bange for at træde nogen over tæerne eller give props. Her er ingen halvhjertet indlæg, hvor ALT SKRIVES MED CAPS.

http://dontgetgassed.com/

Dette er så også en kunstner blog, men forskellen er bare at jeg ikke giver en fux for Mr. Cipha Sounds. Han laver til gengæld den absolut bedste podcast (Juan Epstein), sammen med Peter Rosenberg, og det er det eneste sted man kan få den så snart den rammer nettet.

http://www.dotgotit.com/

Ssshhhh.... det er det hemmelige sted, alt det "new shit" før alle andre. De skifter sted rimelig ofte, men går altid under samme navn.

Føs'dags ønsker (del 13)

Så er vi nået til afslutningen på dette års fødselsdags ønsker. Selvom jeg ved der er en del ønsker som ikke er blevet indfriet, så skyldes det udelukkende at jeg ikke har haft noget som jeg selv synes var interessant nok i forhold til bloggen. Ellers håber jeg da at i har været tilfredse med de ting som jeg nu engang har fundet frem.

Måske ikke alle deres udgivelser, men stadig en rimelig god startpakke.

D-Block Collection

• The LOX - Money, Power & Respect
• The LOX - We Are The Streets
• D-Block - Best Of Green Lantern
• D-Block - Peer Pressure
• D-Block - Peer Pressure II
• D-Block - Street Certified
• D-Block - Street Muzik
• D-Block - The Mixtape
• D-Block - We Are Still The Streets
• D-Block - Y.O.'s Finest
• Jadakiss - Jada's Got A Gun
• Jadakiss - Kiss Of Death
• Jadakiss - Kiss Tha Game Goodbye
• Jadakiss - The Last Kiss
• Jadakiss - The Predator Is Back
• Sheek Louch - After Taxes
• Sheek Louch - Can't Cage A Wolf
• Sheek Louch - Still A Wolf
• Styles P - A Gangster And A Gentleman
• Styles P - Ghost In The Machine
• Styles P - Independence
• Styles P - Super Gangster (Extraordinary Gentleman)
• Styles P - The Ghost Sessions
• Styles P - The Phantom
• Styles P - The Phantom Menace
• Styles P - Time Is Money

Fordelt over syv filer, som alle skal hentes ned og pakkes ud med zip program.

Tryk her for at hente: D-Block Collection (del 1)

Tryk her for at hente: D-Block Collection (del 2)

Tryk her for at hente: D-Block Collection (del 3)

Tryk her for at hente: D-Block Collection (del 4)

Tryk her for at hente: D-Block Collection (del 5)

Tryk her for at hente: D-Block Collection (del 6)

Tryk her for at hente: D-Block Collection (del 7)

Føs'dags ønsker (del 12)

Der går lidt tid mellem hvert indlæg, da jeg ikke har den vildeste upload hastighed. Her kommer en blandet omgang ønsker.

Det var faktisk rigtig svært at finde noget med Digable Planets og/eller Bush Babees, som umiddelbart virkede super interessant. Der findes åbenbart en Promo udgave af Bush Babees' "Ambushed", hvor tracklisten er anderledes fra originalen. Det har ikke været muligt for mig at finde en kopi på nettet, jeg ville købe den og rippe den, men den er lige lovlig dyr til bare lige at gøre det. Jeg har dog fundet lidt;

• Da Bush Babies - Non Album Tracks

10 tracks fra Da Bush Babees, som er kompileret af OhWord.

Der blev ønsket noget gammelt 50 Cent, derfor har jeg valgt at fremhæve tre mixtapes fra 2002, som alle havde en afgørende rolle i at gøre 50 Cent så stor som han blev. Alle tre mixtapes er en del af en serie og mixet af DJ Whoo Kid, hvis man kan lide vintage 50, så vil man elske disse.

• 50 Cent & G-Unit - 50 Cent Is The Future
• 50 Cent & G-Unit - No Mercy, No Fear
• 50 Cent & G-Unit - God's Plan

Så er der lidt blandede ønsker, som der ikke lige umiddelbart er så meget at skrive om.

• Obie Trice - The Most Underrated (Mixtape)
• J.Cole - The Come Up
• J.Cole - The Warm Up
• Children Of The Corn - Collector's Edition

Tryk her for at hente: J.Cole & Obie Trice

Tryk her for at hente: Children of the Corn & Da Bush Babees

Tryk her for at hente: 50 Cent & G-Unit

Føs'dags ønsker (del 11)

Så er det blevet tid til anden del af 2009's fødselsdags ønsker.

Special Teamz

Jeg ligger ikke rigtig inde med nogle decideret Special Teamz ting, men jeg har dog nogle ting fra de enkelte medlemmer. Jeg har valgt at undlade materiale med Edo G, da jeg gerne lige vil gemme ham lidt.

• Special Teamz - The Mixtape (mixed by DJ Jayceeoh)

Officielt mixtape, som blev udsendt umiddelbart inden deres debut.

• Slaine - The White Man Is The Devil Vol. 1
• Slaine - The White Man Is The Devil Vol. 2

To mixtapes af Slaine, som er det eneste solo han har lavet.

• Kreators - No Contest
• Kreators - Live Coverage
• Kreators - Greatest Past & Future

Kreators er en gruppe som Jayceon var en del af inden han gik ind i Special Teamz. Kreators har udgivet tre albums, som alle er meget anbefalelsesværdige.

Tryk her for at hente: Special Teamz (del 1)

Tryk her for at hente: Special Teamz (del 2)

One time for your mind (del 16) - K'Naan - Troubadour

Jeg kan meget godt lide denne her måde at gøre det på, jeg får hørt noget af det musik jeg køber ordentlig igennem, samtidig med at jeg føler i har noget medbestemmelse og læser om de udgivelser i har lyst til at vide noget mere om. Som i kan se er der kommet en ny udgivelse på afstemningen, og denne vil løbe indtil næste tirsdag.

K'Naan er en kunstner som jeg først lærte at kende, da jeg var inde for at se Damian Marley i Vega. Det var K'Naan som varmede op og han var alene på scenen, kun bakket op af sin guitar og en meget stor fyr med en endnu større djembe. Opvarmningen gik rent ind hos mig, som uden at tøve købte en CD af en meget venlig K'Naan ude i forhallen. I mellem tiden er K'Naan vokset sig ganske stor, den CD jeg købte i slim-line cover er nu blevet "ordentlig" udgivet, derudover er der kommet en live CD og nu denne her, hans opfølger.

K'Naan - Troubadour

1) T.I.A.

Super banger beat, som lyder meget verdsligt (på en eller anden braziliansk fodbold anthem agtig måde). K'Naan byder velkommen til Afrika, med alt hvad der dertil hører. Det er et fedt nummer, som virkelig banger - et virkelig godt åbningsnummer.

2) ABCs (Feat. Chubb Rock)

Det her track har lidt samme føling som tracket forinden. Cubb Rock er sej, det er et spøjst valg, men det holder 100%. K'Naan har gang i noget dobbelt tempo agtig noget, det lyder lidt forceret, men det gør ikke så meget for helhedsindtrykket. Kort og fedt nummer, som helt klart bliver løftet helt vildt af Chubb Rock.

3) Dreamer

Et ret hurtigt beat, som lyder lidt rodet i starten, men som køler lidt ned når K'Naan begynder at rappe. "I'm a dreamer... bla. bla. bla." ret kedeligt track, han siger en masse uden at sige noget som helst - og så er det meget langt.

4) I Come Prepared (Feat. Damian Marley)

Et meget strippet beat, som virkelig bumper. K'Naan dropper noget ren blære rap, som virkelig holder på den der jeg-har-set-alt-fordi-jeg-er-somali facon. Det ville faktisk slet ikke have gjort noget hvis Damian ikke var droppet forbi. Men han er også super sej, så han giver tracket et ekstra boost. Super fedt nummer.

5) Bang Bang (Feat. Adam Levine)

Et lidt rock-poppet agtig beat, som ikke er særlig godt. Det her lyder som et Maroon 5 nummer, hvor K'Naan gæster og det er ikke særlig godt. Jeg ved godt Adam Levine (Maroon 5) er ligeså hip hop som Coldplay, fordi de har fået et remix af Chris Martin (ikke Coldplay, men DJ Premier) og Q-Tip, men indtil videre er det altså kun Kanye, som har formået at få et godt nummer ud af det. Et alt for påtaget forsøg på at få noget MTV spilletid.

6) If Rap Gets Jealous (Feat. Kirk Hammett)

Var der ikke et nummer som hed det samme på hans sidste CD. Jo det var der, denne gang er det bare med ham guitaristen fra Metallica. Det stinker - BIG TIME. What the fuck, K'Naan er vist lidt forvirret omkring hvad han helt præcist vil, det her er i hvert fald bare larm.

7) Wavin' Flag

Meget simpelt afrikansk inspireret beat, K'Naan tager den afrikanske accent helt ud i denne omgang og laver et nummer der lyder fuldstændig som et nødhjælpsnummer. Det er virkelig slemt, jeg forventer at høre dette track på CNN som backdrop til et inside-africa indslag om den næste udsending af læger uden grænser til udsatte områder af Somalien. Det er kedeligt, det er uambitiøst og det er en OM'er.

8) Somalia

La, la, la, laaa, la, la, la, laaa, over et meget fedt beat, som switcher over til noget rimelig asien inspireret stryger noget - lidt underligt. K'Naan rapper om det hårde liv i Somalien, det er lidt underligt at beatet minder mig om Shogun. Det er aldrig rart at høre K'Naan rappe om livet i Afrika, og det er noget af det han er bedst til, men tracket er meget kedeligt og det underlige beat valg passer bare overhovedet ikke til det land han rapper om - måske det bare er mig?

9) America (Feat. Mos Def & Chali 2na)

Nu er beatet over i noget jive/swing agtig noget, et super fedt beat og K'Naan rapper på ?somalisk?, det lyder svedigt as fuck, men nu switcher han over på engelsk med et switchet flow. Omkvæddet er på ?somalisk?, det lyder stadig svedigt. Mos Def er dejlig nonchalant i sit vers, nu sagde han swagger - øv, men det var stadig et stilet vers. Chali 2na er min yndlings Jurrassic 5'er, han er også sej og hans vers er helt klart det bedste. Det her er helt klart et af de vildelste numre jeg længe har hørt, det holder hele vejen.

10) Fatima

Endnu et beat der lyder som noget fra inside-africa, et forfærdeligt kærlighedstrack. Der er ikke noget godt at skrive her, det varer 5 min. og jeg benytter lige mulighedden for at tisse og hente et glas vand.

11) Fire In Freetown

Kun en akustisk guitar, så kommer der lidt trommer ind og det hele tager lidt til efter ca. et minut. Meget afdæmpet og vellydende, K'Naan synger på det her track. Et meget fedt nummer, som giver indtrykket af et jam-session. Det minder lidt om en blanding af The Police, Bob Marley og Saul Williams - ganske udemærket.

12) Take A Minute

Endnu et ret stille beat, som også har en akustisk fornæmmelse. Brug et minut til at sætte tingene lidt i perspektiv, det er trackets overordnede budskab. Her er endelig et nummer, hvor han lyder lidt sur og som om han har noget han virkelig gerne vil fortælle - ligesom hans første plade. Det holder.

13) 15 Minuttes Away

Et track om at vente 15 minutter på at pengene går igennem, det er da et sjovt emne. Endelig en rapper som har lige så hårdt brug for penge som mig. Desværre er det et rigtig dårligt nummer, som er alt for langt og virkelig dårligt udført.

14) People Like Me

Et meget tungt og trist beat, med strygere og det hele. K'Naan rapper som soldat i Irak, gad vide om næste vers handler om at være Iraker og næste vers igen om at være familiemedlem til en soldat i Irak? (det håber jeg ikke) At nævne Bush er lidt passé, han hedder altså Obama nu - og hed det vist også da denne CD udkom. Okay andet vers handler om en "working-class" kvinde, som er blevet fyret... livet er hårdt med finans-krisen, der er nogen som ikke fik "hope" memoet. Tredje vers handler om K'Naan selv og hans fætter, K'Naan kommer ud af Somalien - men det gør hans fætter ikke. Tredje vers redder dette track fuldstændig - og det ville have været bedre hvis han bare havde lavet et meget kort nummer, måske en interlude med det ene vers, som så kunne have været outro. Nu er det bare et meget langt og meget kedeligt afslutningsnummer.

Opsummering

Umiddelbart var det en ret kedelig affære, albummet er fyldt med numre som aldrig skulle være kommet længere end det papir de blev skrevet på. Derudover virker K'Naan ægte forvirret omkring hvilken musikalsk retning han ønsker at tage, Adam Levine? ham fra Metallica?? I don't get it. Der er dog nogle enkelte fede numre, i særdeleshed nummeret med Mos Def er helt klart et af de bedre numre der er blevet lavet i år. Derudover har han nogle fede gæster med, altså ud over de to ovennævnte missere. Overordnet vil jeg sige albummet er under middel, jeg ville ikke selv have købt det hvis jeg havde lyttet til det først.

Tryk her for at hente: K'Naan - Troubadour (sampler)

Føs'dags ønsker (del 10)

Jeg dropper altså søndags indlægget idag, da jeg hellere vil i gang med de fødselsdags ønsker. Det bliver som det plejer, dvs. det kommer nok til at tage det meste af ugen at indfri de ønsker som skal indfries, kun afbrudt af et enkelt "One time for your mind" indlæg.

UGK - The Southern Way 2007 (re-issue)

Der blev ønsket noget Bun B, som ikke var UGK's Banned EP (som jeg alligevel allerede har smidt op én gang). Så tænkte jeg at pågældende nok heller ikke ville have The Southern Way, som jeg jo egentlig også smed op dengang. I stedet har jeg så valgt denne digital-only udgivelse fra "Big Tyme Records" som indeholder The Southern Way, enkelte numre fra Banned EP'en og en røvfuld ekstra tracks, som man ikke kan få andre steder. Man kan stadig købe denne udgivelse her.

Southern Series Vol. 1-5

Pågældende ønskede også noget southern shiat som han ikke havde hørt før, den var lidt sværere og jeg har derfor valgt en lidt alternativ/anderledes indfrielse af ønsket. Southern Series "compilationerne" stammer fra en af de bedre hip hop blogs derude, nemlig T.R.O.Y. bloggen. Alle 5 Southern Series er spækket med alt hvad man overhovedet kan forestille sig rykker nede sydpå fra 91-99. Det har i hvert fald været noget af en øjenåbner for mig, og der vil helt sikkert være noget man ikke har hørt før (eller hørt om).

High Potent - HP Gets Busy

Afslutningsvis blev der ønsket noget med Big Jaz, jeg kender ingen rapper som går under navnet Big Jaz, en google søgning viser dog at Jaz-O nogle gange går under det navn (så måske det var ham). Jeg synes ikke Jaz er så spændende, så jeg har ikke rigtig noget vildt interessant med ham. Men jeg smider da lige han mest omtalte nummer op, hvis der skulle være nogen som ikke har hørt det endnu. Det drejer sig selvfølgelig om nummeret med Jay-Z fra 1986, som er Jay-Z's absolut første optræden på plade. Jay og Jaz gik under navnet High Potent og udgav 12" "HP Gets Busy".

Tryk her for at hente: UGK - The Southern way 2007 (re-issue)

Tryk her for at hente: Southern Series Vol. 1

Tryk her for at hente: Southern Series Vol. 2

Tryk her for at hente: Southern Series Vol. 3

Tryk her for at hente: Southern Series Vol. 4

Tryk her for at hente: Southern Series Vol. 5

Tryk her for at hente: High Potent - HP Gets Busy

"Twenty-six now, and paid in full..."

"Feelin' bad, from all the shit I pulled

On people back in the day

So I'm tryin' to go straight

Plus, I got a little baby hey"

Så langt så godt, 26 år, to børn, dejlig kæreste, Volvo, andel, Rolex, habil musiksamling, hvad mere kan en materialist som mig ønske sig? - lidt mere musik måske.

Nu er det tilgengæld jeres tur, de af jer som har fulgt bloggen i lang tid kender rutinen. For dem af jer som er nye til bloggen, kan jeg forklare det ganske kort. Dagen idag kan i ønske lige hvad i vil, jeg vil derefter forsøge at indfri jeres ønske så godt jeg kan.

Ved midnat slutter ønskerne, og jeg vil gå igang med at indfri ønskerne.

24 karat til den store straffer

Fuck hvor lyder den overskrift forkert, men jeg står sgu ved den...

Christopher Rios aka. Big Punisher (10. november 1971 - 7. februar 2000)

I dag ville Big Pun have været 38 år, han nåede kun at lave to albums mens han levede, og han er en af de få døde kunstnere hvis bagkatalog ikke er blevet lænset for alt hvad det er værd. Det er både heldigt og underligt, for Pun må siges at være en af de absolut største personligheder (Pun intended) inden for den såkaldte latino rap.

I anledning af Pun's fødselsdag har jeg valgt at gøre noget lidt anderledes. I stedet for at hive et eller andet mixtape frem, som kan findes overalt i disse dage, har jeg valgt en skrottet plade, fra en af sine kumpaner fra way back.

Cuban Link - 24k

24k blev lavet i perioden inden Pun's død, det var meningen at albummet skulle udgives, men det blev udsat (og eventuelt skrottet) på grund af stigende urolighedder mellem Cuban Link og Fat Joe. Cuban Link havde oprindeligt været en del af "Full A Clips Crew" med Big Punisher, som dengang gik under navnet "Big Moon Dawg". I midten af halvfemserne træffer Pun og Joe hinanden, Joe inviterer ham med på sin næste udgivelse "J.O.E. - Jealous Ones Envy". Efterfølgende danner Bun og Joe gruppen Terror Squad, som hovedsageligt består af medlemmer fra Pun's førnævnte gruppe. Efter Pun's død har Fat Joe svært at holde fast i tropperne, som vender sig mod ham én efter én.

Cuban Link nåede dog at indspille et album, under sin tid med Fat Joe og co., albummet blev som sagt ikke til noget, hvilket medførte en del bøf tracks frem og tilbage mellem Link og Joe. Et enkelt af disse tracks er da også at finde på denne udgivelse, hæftet på som bonus nummer, da Joe ellers optræder på albummet en enkelt gang.

Albummet er ganske enkelt fantastisk, hvis man kan lide Big Pun, Fat Joe og sen-halvfemser rap, så vil man bestemt ikke blive skuffet. Big Pun gæster på to af numrene, men derudover gæster Ja Rule (dengang han var hardcore, jo det var han engang), Noreaga (dengang han kunne lægge et hårdt vers), M.O.P., Kool G Rap, Fat Joe og mange andre. Albummet er typisk latino rap, med nogle hardcore tracks, blandet med nogle smooth out RnB tracks. Hvis man er fan af Pun og Joe, så skal man bestemt give denne udgivelse et lyt.

Tryk her for at hente: Cuban Link - 24k

One time for your mind (del 15) - Fabolous - Loso's Way

Så er det blevet tid til bloggens første demokratisk valgte gennemlytning. Fra nu af, kommer gennemlytningerne på denne måde, men det betyder ikke at der ikke kan være enkelte "afstikkere", når der eksempelvis kommer et album som jeg bare SKAL køre igennem. Derudover kan det godt været at enkelte udgivelser forsvinder fra listen, hvis jeg absolut ikke kan dy mig fra at lytte til dem og de aldrig rigtig fik nogen stemmer.

I denne uge blev det så Fabolous som skulle gennemlyttes. Jeg har ikke det vilde forhold til Fab, en god debut, blev fulgt op af nogle lidt vandede albums, med meget få solide numre. Jeg har hørt Loso' Way skulle være hans hidtil bedste album, men jeg har faktisk ikke hørt et eneste nummer derfra, så det bliver spændende at høre hvad det kan blive til.

Der er kommet en ny udgivelse på afstemningen, og de "gamle" er blevet nulstillet. Afstemningen løber igen frem til næste tirsdag.

Fabolous - Loso's

1) The Way (intro)

"And now for our feature presentation" Loso står foran en flok fotografer og interviewere, lidt ligesom det der skit med ghost som jeg ikke lige kan huske hvor er fra, hvor han ender med at give en gammel mand nogle Wallies, nåh fuck det... Fab spytter nogle rim om at klare sig uden nogens hjælp, hans typiske flow, blandet med lidt ligegyldhed. Det tænder ikke rigtig noget i mig, og han har allerede sagt swagg. Blærerøvs rap kan gøres meget bedre, han har lige brugt 4 minutter uden omkvæd and he ain't saying nothing (endnu).

2) My Time

Auto-tune omkvæd, med nogen som sig hey, hey, hey i baggrunden. Jeg giver lige Fab en chance før jeg skyder mig selv, han disser børnerimsrappere, men dropper selv noget af det mest infantile rap jeg længe har hørt frivilligt. Jeg har aldrig hørt et helt Souljah Boy nummer, men jeg forstiller mig præcist det her. Forhåbentlig er dette bare den obligatoriske auto-tune radio single. Jeg formåede dog at høre det helt igennem, mest fordi jeg skulle vægte mine ord, så jeg ikke kom til at skyde mig selv i foden, hvis dette skulle gå hen og blive en certified classic.

3) Imma Do It (Feat. Kobe)

Endnu et auto-tune omkvæd, what the fuck! De to sidste numre har handlet om at klare sig og bla. bla. bla det gør det her også, har han ikke lavet 4 albums og solgt millioner, han har da klaret sig. Indtil videre kan jeg absolut ikke forstå hypen, jeg gider ikke engang skrive om det her lort. Beatet lyder som noget Joey Moe shit og lyrikken er direkte pinlig. "

4) Feel Like I'm Back

Nah, nah, nah, nah, nah, et meget bombastisk beat, med nogle handclaps, kirkeklokker og nogle blæsere/strygere. Fab rapper om at være tilbage på scenen, ligegyldigt blær. Et fuldstændig tåbeligt omkvæd og Fan lyder fuldstændig umotiveret. Det kan være han skulle gå væk igen, og så komme tilbage når han gider. Jeg bliver lige nød til at tælle til ti, 1... 2... 3... 4... 5... 6... 7... 8... 9... 10... Ahhh... Okay, nu prøver jeg lige at lade som om jeg ikke har hørt de første 4 numre, da jeg er bange for det bare bliver et meget negativt indlæg.

5) Everything, Everywhere, Everyday (Feat. Keri Hilson)

Et meget sjovt beat, med midi lyde og lidt Mario Bros lyde spredt ind, blandet sammen med handclaps og en tung tromme. Udmærket party track, selvom jeg virkelig synes at Fab lyder totalt umotiveret, jeg ved godt at det er hans stil, men så skal musikken og lyrikken også bare holde 100%, ellers bliver det sgu for dovent. Det her nummer er bestemt ikke godt, det skal i ikke tro, det er bare det bedste indtil videre. Et minut tilbage, jeg hopper videre.

6) Throw It In The Bag (Feat. The Dream)

Fuck det jeg bruger ikke tid på det her lort, der er meget få som kan lave gode tracks om at flosse. Fab er ikke en af dem, det er så dumt og ligegyldigt. Lyt til Poppin Tags med Big Boi, Jay-Z, Twista og Killa Mike, hvis i vil lære hvordan man gør. Han prøver endda at lave sit eget lille call-out hook, men han lyder så fucking umotiveret at han ikke engang kan komme ud over beatet. Under normale omstændighedder så ville jeg slukke nu, seks numre og de er alle seriøst dårlige. Fab har 10 numre at gøre godt ved nu, Illmatic var også kun 10 numre, så jeg krydser fingre.

7) Salute (Feat. Lil' Wayne)

Lidt militær trommer, med nogle blæsere og nogen som siger hey i ny og næ. Fabolous giver sin bedste Lil' Wayne lyrik, og den er faktisk ikke dårlig. Wayne lyder til gengæld fuldstændig smadret, den mand lever så meget af sit flow, at jeg undrer mig om der overhovedet er nogen som lytter til noget af det lort han nogengange kan få fyret af. Dette vers var nu ganske udemærket. Titlen siger lidt sig selv, men lad det være sagt med det samme et collabo mellem disse to herrer kan ikke rigtig komme op ved siden af Nas X Jay-Z eller Ghost X Doom.

8) There He Go (Feat. Paul Cain & Freck Billionaire)

Fuck det jeg stopper nu...

Opsummering

Jeg er ked af, det men jeg har kæmpet mig halvvejs igennem og nægter simpelthen at høre den sidste halvdel. Jeg er typen som bryster mig af, at jeg giver alt musik en chance og at jeg kan se alt musik i en sammenhæng, eksempelvis Souljah Boy, som appellerer til folk som godt kan lide personlige ringtoner og vellavet dansevenlig rap. Hvis jeg nogensinde skulle anmelde en Souljah Boy plade, så ville det være ud fra disse kriterier (og ingen andre). Men det her er ikke en anmeldelse, det er en gennemlytning af noget, som jeg selv har købt og som jeg håber på i det mindste indeholder hvad den lover. For det første hvorfor fuck hedder den Loso's Way og har en stærk mafia undertone på coveret, hvis den ikke leverer grimey fortællinger om gadelivet og gennemtænkte raps om at nå toppen, kæmpe sig tilbage etc. etc. Derudover har jeg læst sindsyg god omtale omkring plade, hvem fuck har seriøst synes at den var god? seriøst, jeg spørger? er der nogen som læser denne blog som synes den er god? det kan godt være jeg mangler 8 numre, men dem skal jeg nok få gennemlyttet en anden dag, og de 8 kan vel ikke være dem som løfter hele svineriet. Indtil videre har jeg hørt 8 dårlige numre, med fuldstændig ligegyldigt indhold, som ikke engang ville kunne få god respons i klubberne. Hvor er visionen? hvor er konceptet?hvor er målsætningen? Jeg er mest af alt sur over at jeg rent faktisk har brugt 149,- på den.

Sampleren plejer at være noget som i kan pejle jer efter inden i går ud og bruger penge. Da jeg ikke synes i skal spilde jeres penge, vil jeg ikke smide en sampler op. I stedet smider jeg bare hele skiven op. Så kan i selv bedømme de sidste 8 numre - og hvis i kan lide den, så behold den bare med god samvittighed og betragt det som en gave fra mig.

(LINK FJERNET AF IFPI) Tryk her for at hente: Fabolous - Loso's Way (lidt mere end en sampler) (LINK FJERNET AF IFPI)

Ustrukturerede søndage (del 4)

Så blev det sgu søndag igen, weekenden har virket kortere end nogensinde. Lige bortset fra denne søndag, som nærmest har virket uendelig lang på grund af vejret. Et par stearinlys i stuen og et gensyn med "Rejsen til Amerika", har dog hjulpet lidt på humøret.

Først og fremmest vil jeg lige påminde jer om den afstemningsboks, som nu er at finde i højre kolonne. Overskriften på denne siger lidt sig selv, afstemningen slutter på tirsdag, derefter vil der blive tilføjet (mindst) en ny udgivelse.

Der var engang hvor jeg søgte high and low, efter en ucensureret version af DMX tracket "Slippin". Tracket var censureret på hans fantastiske "Flesh of my flesh, blood of my blood", som altid har rangeret utrolig højt hos mig. Så pludselig i morges, er der en blog som smider den op, en hurtig Google søgning, viser at den på nuværende tidspunkt er ret nemt at finde. Nu får i den også her, måske nok det bedste nummer han nogensinde har lavet... Jeg savner den gamle DMX.

Efter AZ koncerten, har jeg haft en syg trang til at genhøre alt AZ (med alt mener jeg selvfølgelig det gamle - I'm predictable like that). Her får i et fantastisk remix, fra dengang et remix var et decideret REmix, og ikke bare et ekstra vers fra en random rapper eller halvtreds, "Doe or Die RZA remix" med Raekwon som gæst.

Nu hvor vi er ved Raekwon, så ville lige smide et track fra Busa Bus, med gæster fra Rae, Game og Uncle Murda. Produceret af Pete motherfuckin' Rock. (desværre kun i censureret version)

Når vi så er ved Pete, smider jeg lige et remix op med ingen andre end Lady Gaga "Poker Face Pete Rock remix", only for the stans, da det er ganske forfærdeligt.

Jeg afslutter denne her omgang, med et nummer som skulle have været på The Game´s "L.A.X." album, med Wyclef og Damien Marley. Et fedt party track.

Tryk her for at hente: Ustrukturerede søndage (del 4)

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 11)

Nu skal i jo ikke gå hen og tro at bloggen er blevet en "anmeldelses blog", så jeg sætter "One time for your mind" indlæggene lidt i bero og vender tilbage med dem i næste uge, da jeg har en del relativ nye udgivelser jeg gerne vil køre igennem rutinen. Jeg har derfor oprettet en afstmninge , som bliver ændret regelmæssigt, så i selv kan være med til at bestemme hvilken udgivelse jeg skal gennemlytte og kommentere. Jeg har selvfølgelig ikke lyttet til nogen af de albums endnu, og lover at jeg holder mig 100% til det oprindelige koncept. I burde kunne se afstemningen nu, lige mellem min FaceBook fan side og min Twitter tweets. Så snart jeg har kørt et album igennem, så kommer der et nyt på afstemningen.

And now, back to our regularly scheduled programming...

Simply II Positive - Demo Tape

Hvis der er nogle af jer derude som ikke lige kan placere Simply II Positive, så kan jeg måske hjælpe lidt på vej, det er en hip hop duo, som består af Pharoahe Monch og Prince Po. Hvis det ikke er nok hjælp, så kan jeg yderligere sige at de senere ændrer navn til Organized Konfusion. Hvis i stadig ikke ved hvem jeg skriver om (og er over 20 år) så skal i skyde jer selv...

Dette demo bånd blev efter sigende lavet i 1989, man kan dog højst sandsynligvis antage at båndet måske er lavet så meget som et par år tidligere. Denne antagelse, skyldes alene at demo båndet er produceret af den legendariske Paul C. Paul C blev dog myrdet i sommeren 1989, jeg ved selvfølgelig ikke om han blev skudt direkte under indspilningen af denne demo, men mon ikke denne information var dukket op i interviews eller lignende hvis det var tilfældet. Hvis man derudover antager at det tager et halvt til et helt år at sammensætte sit demo bånd og medregner lidt "hip hop tid", så er numrene nok nærmere lavet omkring 87-88. Det betyder selvfølgelig ikke det store hvornår båndet præcist er lavet, men det er bare lidt nørderi som jeg synes er interessant, hvis man skal prøve at sætte flow og indhold lidt i perspektiv. Desuden ville Monch kunne have været cirka 15-16 år, hvilket må siges at være ret imponerende.

Musikken er (som man måske kan forvente) helt i top, med nogle super funky produktioner, som havde fortjent en langt bedre gengivelse. Lydkvaliteten er dog ikke så dårlig som man ellers plejer at høre på denne her slags udgivelser.

Tryk her for at hente: Simply II Positive - Demo Tape 1989

One time for your mind (del 14) - KRS-One & Buckshot - Survival Skills

Først og fremmest var der en som skrev i kommentarerne, om jeg ikke lige gad at opsummere mine oplevelser med opdatering af min computer, fra Vista til Win 7. Først og fremmest vil jeg anbefale at man køber en upgrade (hvis man har vista) gennem den engelske Microsoft side, da man kan spare en del penge, cirka 400 kr.

Selve opdateringen gik super godt, alt gik smerte frit, selvom det tog godt og vel 14 timer (uden at medregne backup). Jeg har altid været super utilfreds med Vista, men var afhængig af det, hvis jeg ville udnytte min computers "tablet" mulighedder. Windows 7 er virkelig hurtigt, i hvert fald 3-4 gange hurtigere, og det er med Aero kørende, som jeg tidligere har slukket, da det optog alt midt hukommelse. 7'eren minder mig meget om XP (det er godt), dog opgraderet med nogle virkelig smarte tiltag. Derudover er alt super clean og stilrent, med et meget stramt layout der gør det nemt at finde det man skal bruge, samtidig med at det "besværlige" er gemt væk, fedt for nybegyndere, som undgår fuckups, fedt for lidt mere øvede brugere, som kan styre ændringerne uden at skulle bruge RegEdit konstant. Start værktøjslinjen er overdrevet velfungerende, på en virkelig nyskabende måde. Selvom denne er blevet kritiseret af Mac brugere, som kalder det en dårlig kopi, så er jeg virkelig uenig. Ikke alene er de total anderledes, Apple's er pynt og egentlig ubrugelig når man har mange dokumenter åbne, hvorimod Win 7 er funktionel og meget neutral. det eneste reelle kritik punkt (indtil videre) er de såkaldte Gadgets (eller Widgets), de passer virkelig ikke i et Windows miljø, som desværre prøver lidt for meget at ligne en Mac OS.

Uden tvivl det mest nørdede jeg nogensinde har skrevet på bloggen, lad os straks vende tilbage til hip hoppen...

KRS-One & Buckshot - Survival Skills

Her kommer så anden udgivelse af de i alt tre, som jeg lige har købt. Denne gang er det en udgivelse, som jeg umiddelbart ikke havde tænkt mig at købe lige med det samme, på grund af KRS-One's sidste kollaboration med Marley Marl, som i mine ører lød ganske forfærdeligt. En hurtig mulighed for at købe denne CD med en anden for 50,- stykket, gjorde dog at jeg slog til.

Buckshot har altid været en fantastisk lyrikker, der dog er afhængige af gode beats for ikke at blive alt for anonym, som man oplevede på en del af numrene fra hans 9th Wonder projekter. KRS-One har dog den "charme", som Buckshot umiddelbart mangler. Hans mange rants og postulater omkring hip hop, får ham dog ofte til at virke som en sur bitter gammel hip hopper, hvilket forhåntlig ikke gennemsyrer dette album. Det bliver spændende at høre hvordan de to MC's komplimenterer hinanden.

1) Survival Skills (Feat. DJ Revolution)

Lidt scratch af "survival skills". Buckshot hopper ind med omkvæd, Så starter det reelle beat og KRS-One starter løjerne med et vers om skills og hvordan han ikke lyder af pop. Buckshot overtager straks efter KRS, det er dejligt at høre ham igen, med en fortsættelse af hvad KRS rappede om. Så vender det tilbage til scratchen, mens Buck opremser alle de rappere som er "down with us", KRS overtager efter buck. Et super fedt nummer, som er en virkelig god "opener".

2) Robot

Det her er nummeret som Buckshot mener Jay-Z har "lånt" emnevalget til "D.O.A" fra. Jeg har hørt det her nummer en del gange, jeg er bestemt ikke vild med det. Det lyder lidt underligt at de bøffer med autotune, når det her nummer generelt lyder meget "radio" venligt. Det er bestemt ikke et dårligt nummer, jeg er bare ikke så vild med det.

3) The Way I Live (Feat. Mary J. Blige)

Got at høre Mary J. er tilbage på nogle undergrunds udgivelser. Mary starter ud med omkvæddet, over et rigtig fedt beat, som holder fint plads på alle de lag som det indeholder.

Tracket handler i bund og grund om hvordan Buckshot og KRS lever, jeg kan sige at de hovedsageligt lever for Hip Hop og har det godt. Fedt nummer, begge rappere lyder helt i top. Indtil videre holder Buckshot interessen, understøttet af gode beats. Alt imens KRS lyder i særdeles god form. Så er det også bare rart at høre Mary J. stadig kan claime titlen som "the queen of RnB hip hop".

4) Clean Up Crew (Feat. Rockness Monstah)

Dejligt simpelt beat med et stryger loop, og noget som lyder som en trækbasun. Rock aka. Rockness Monstah (ham som ikke er Sean P fra Helta Skeltah). Starter ud med sit meget velkendte flow, som jeg altid har været hel vild med. Alle tre rappere agerer som rengørings hold, hvor dårlige rappere får cleanet deres act. Endnu et fedt nummer, med et rigtig svedigt beat.

5) Oh Really (Feat. Talib Kweli)

Beatet er igen super fedt, som i nok har bemærket så kigger jeg aldrig rigtig på hvem som producere. Indtil videre er det nogle super gode produktioner, som virkelige passer godt til lyden. I denne omgang er det et rimelig simpelt beat, med et klaver loop, som minder lidt om Still DRE, lagt over et fedt bass-line. "Other MC's just don't compare to us" opsummere fint hvad dette track handler om. Selvom det kan virke som om det er det overordnet emne i albummet, så fylder det faktisk ikke så meget. Desuden switcher de det lige tilstrækkeligt op, at man har lyst til at høre næste nummer.

6) Connection (Feat. Smif-N-Wessun)

Uhhh, mine yndlings Boot Campere, glæder mig. Et ret typisk Smif-n-Wessun beat, kan ikke rigtig forklare det bedre. Coacoa Bros. starter løjerne med nogle ret typiske vers, det er rart at dem over et ordentlig beat. Til gengæld virker det som om de er alene på dette track, nåh nu kommer KRS, med et vers om fakere og hvor real han er. Tracket varer 5:23 men det kan man faktisk ikke mærke. Nummeret afsluttes med lidt acapela fra KRS, som bryder nummeret fint, så det ikke trækker i langdrag (selv om det er meget langt).

7) Runnin Away (Feat. Immortal Technique)

En lilletromme med et speedet soul sample, og en mellemøstlig vibe... total militær. Faktisk et ret forstyrrende beat, som gør det svært at koncentrere sig om rappen. Buckshot kan i hvert fald ikke komme igennem, Immortal kommer til gengæld klart igennem, han har da også en lidt mere autoritær fremtoning. Emnet er selvfølgelig, krig, politik etc. etc. KRS er sidste mand, han fomår også at bryde igennem beatet, lidt black power rap fra ham. De skulle have droppet Buckshot på det her track, hans vers var spildt. Ellers et ganske udmærket nummer, det er svedigt at høre KRS chante "Bucktown - Downtown" til sidst.

8) Think Of All The Facts (Feat. K'Naan)

Jeg er vild med K'Naan, men han burde switche sit flow op en gang imellem. Beatet er noget lidt typisk soul sample ish, hvis det ikke er 9th Wonder som har produceret, så er det nok den bedste 9th Wonder imitator. Omkvædet er taget fra "Cat's in the craddle" og tracket handler om skilsmisse børn, black girl lost, idiot fædre, privatlivet etc. Et rigtig fedt nummer, meget chiller og god lyrik. KRS-One stjæler fuldstændig tracket, han overrasker mig virkelig.

9) One Shot (Feat. Pharoahe Monch)

KRS-one starter nærmest inden beatet får en chance for at starte, KRS-One spytter et (rimelig tupisk) vers om den nuværende situation i rap og hvorfor han er anderledes. Pharoahe fortsætter i samme stil som KRS, desværre et lidt kort - men super godt, vers fra ham. Buckshot får 2 vers og han leverer da også de to bedste vers, han er virkelig undervurderet. Nok et af de bedste tracks indtil videre, ikke mindst fordi alle involverede virkelig leverer varen.

10) Amazin (Feat. Sean Price & Loudmouf Choir)

Loudmouf choir er for seje, bla. bla. bla. is some amazin shit, hele vejen igennem tracket. Overdrevet banger track, super fedt med det kor og P!!! stjæler selvfølgelig tracket fuldstændig tracket fra de to andre. Det her ER uden tvivl albummets bedste track (indtil videre).

11) Hear No Evil

Ingen gæst på denne, dejligt. Blæsere, bass, en lilletromme, samt små effekter i baggrunden. Lidt uinteressant track, som overhovedet ikke fanger mig. Måske den første reelle misser, men ikke nok til at man umiddelbart ville skippe det i fremtiden.

12) Murder 1 (Feat. Bounty Killer)

Ah the token reggae appearance, okay KRS vi har fattet du ikke kan lide den nuværende rap scene og at du er the teacha, masta etc. et vildt beat med klaver, strygere og et dejlig tromme-loop. Beatet er fedt, Bounty er som sædvanlig sej på omkvæddet. Buckshot rapper med lidt reggae flow, det er fucking fedt at høre, minder mig super meget om de gode gamle Duck Down udgivelser. Buck rapper om det samme som KRS, reggae omkvæddet, buck der switcher flow og KRS som ikke fylder alt for meget = super, overdrevet fedt track. Very impressed so far.

13) We Made It (Feat. Slug)

Så er der sgu kun 2 tracks tilbage, selv hvis de fucker helt op nu, så er det stadig en super fed udgivelse. Beatet er lidt orgel, over et rimelig typisk tromme loop krydret med lidt klaver. KRS klarede det, Slug klarede det, Buckshot klarede det. Et rimelig typisk afslutningsnummer, Slug er sej og fungere som et perfekt mellem led, fra KRS's rimelig cliché præget lyrik og Buckshot's kompromisløse lyrik. Godt nummer, som virkelig udfylder sin rolle, som næstsidste nummer, helt perfekt.

14) Past Present Future (Feat. Melanie Fiona & Naledge)

Overdrevet fedt fløjteloop, som jeg ved er blevet brugt i flere andre ting. I baggrunden er der den der twinkle effekt som Premo brugte på Classic tracket, dem af jer som har hørt det track, ved godt hvad jeg taler om? Jeg har ikke rigtig besluttet mig om Naledge, enten er han super fresh eller også prøver han lidt for meget. Desværre er Fiona vildt irriterende på omkvæddet, hende skulle de helt sikkert have droppet, så hellere bare droppe hende helt og bare lade beatet køre med en lille pause i mellem hvert vers. Ellers et godt track, afslutter albummet helt perfekt.

Opsummering

Først og fremmest vil jeg bare sige... wow! Ikke alene formår KRS og Buck at putte alle mine fordomme til skamme, men det virker som om KRS endelig har forstået at dæmpe sig lidt, så han vers ikke er total selvmodsigende, derudover er Buck endelig kommet videre fra de relativ kedelige 9th Wonder albums, samtidig med at han skruer lige tilpas nok ned for sit über lyriske niveau, så han ikke virker alt for utilnærmelig.

Jeg har det faktisk fuldstændig som da jeg skrev om Scarface, jeg havde regnet med at Brother Ali ville være et af årets bedste, og istedet blev det de to garvede underdogs, der løb med den plads. Når jeg kigger tilbage på det jeg har skrevet, er der reelt set kun to "dårlige" numre, hvoraf det ene (Robot) er blevet meget vel modtaget. Så mon ikke de folk også er vilde med resten af albummet. Selvom albummet måske er lidt ensformigt indholdsmæssigt, så formår de heldigvis at switche det op, så man ikke kører træt i det.

Vi nærmer os snart min fødselsdag, dem af jer som har fulgt bloggen længe, kan godt begynde at gøre deres ønsker klar, da det bliver lidt anderledes i år.

Tryk her for at hente: KRS-One & Buckshot - Survival Skills (sampler)

Midlertidig ude af drift

Hey Alle,

Der kommer desværre ikke noget søndags indlæg i dag, da jeg har brugt de sidste 2 dage på at få ryddet op i min computer, med henblik på at opdatere mit nuværende Windows Vista til det nye Windows 7.

Jeg håber det vil gå smertefrit så bloggen kan være kørende hurtigst muligt. Jeg garanterer at det ikke bliver endnu en af mine berygtede pauser, da jeg allerede har 3 indlæg klar, som blot mangler at få uploadet indhold. Jeg har til gengæld læst mig til at installationen kan tage op mod 20 timer, samtidig med at backup kommer til at tage ca. 8 timer. Så i kan godt regne med at der kan gå op imod to dage, før jeg er klar til at blogge.

Vi ses på den anden side - kryds fingre for mig.

Peace

tba