Welcome to... 6 Blocks 96 Buildings - The QB Mixtape
Efter søndagens top 8, synes jeg det ville være en god idé at følge op på hele QB tingen og lige smide det her mixtape ind i mixet.
Queensbridge eller rettere Queensbridge Housing Project er verdens næststørste socialt boligbyggeri beliggende i Queens New York, og hjemsted til nogle af verdens største rap stjerner. I en periode fra slut halvfjerdserne til midt halvfemserne, var Queensbridge kendt for at være ét af New Yorks fattigste og farligste områder. Derudover er der blevet sparet så meget ved opførelsen af bygningerne (i 1930'erne), at mange af bygningerne er faldefærdige den dag i dag.
Selvom Queensbridge i stigende grad er kendt for sin fattigdom og høje kriminalitets rate, er det berygtede sociale boligbyggeri, dog mest af alt kendt for de mange rappere som er opvokset der; Marley Marl, Large Professor, Nas, Mobb Deep, Capone, Noreaga og Nature, er blot få af de utrolig mange kendte rappere, som er opvokset under forhold der får Mjølnerparken, Gjellerup Parken og Vollsmose til at virke som børnhaver.
Dette mixtape er, som i nok kan regne ud, sammensat af udelukkende rappere fra Queensbridge.
Tryk her for at hente: Welcome to... 6 Blocks 96 Buildings - The QB Mixtape
torsdag den 23. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar