søndag den 7. oktober 2007

tba Took It

Opsumering af Took It 2007

Så er jeg kommet sikkert tilbage til Nørrebro efter 3 dages hektisk koncert gængeri i Århus, og det er nu blevet tid til at side tilbage og reflektere lidt over de oplevelser man har haft, på godt og ondt. Da der allerede er blevet skrevet fyldestgørende anmeldelser af hver enkelt koncet på andre sider, vil jeg ikke kede jer med med dette. I stedet vil jeg skrive et par linjer af min egen uforbeholdende mening af de koncerter jeg så.

Saigon



Jeg synes Saigon koncerten var rigtig fed, han fyrede den rigtig godt af og det virkede oprigtigt som om han var glad for at være der. Lyden var dog ikke helt i top og koncerten endte ud med at være lidt useriøs, men bestemt ikke noget som gjorde det helt store. Derudover blev jeg overrasket over hvor mange mennesker der egentlig kan rappe med på Saigons tekster, men som ikke kan rappe med på Nas's "One Love" (som blev fyret op inden koncerten).

Pharoahe Monch & DJ Boogie Blind


Da jeg allerede havde set Monch én gang før som opvarmning til EPMD koncerten, havde jeg ærlig talt ikke særlig høje forventninger, da dette havde været en meget kedelig affære. Men med denne koncert fik han sat min skepsis til skamme, for med hjælp fra et meget oplagt publikum leverede han, uden tvivl, dette års bedste Took It koncert. Eneste reele ulempe var lyden. Derudover gjorde DJ Boogie Blind sit for at holde publikum igang efter koncerten, noget som DJ Muggs desværre ikke formåede aftenen inden.

Phat Kat & El-P & Willie D



Jeg har desværre ikke nogen billeder af El-P koncerten da scene belysningen var alt for mørk og billederne desværre ikke blev helt gode. Jeg starter med aftenens første koncert; Phat Kat. Jeg havde absolut ingen forventninger til denne koncert, men jeg blev positivt overrasket. Phat Kat fyrede den rigtig godt af, til trods for det meget dårlige fremmøde, det er sjovt hvor mange der giver den op for J Dilla i Danmark, i forhold til hvor få der reelt set var til Phat Kats koncert; "You wanna hear another Dilla Joint", blev da også den fede kats mest gentagne linje denne aften. El-P nåede jeg kun at se lidt over en halv time af, da jeg også rigtig gerne ville nå at se lidt af Willie D's koncert. Jeg har ingen idé om hvordan en normal El-P koncert forløber, men er i sindsyge hvor blev der givet gas. Igen er eneste minus; lyden. Willie D var "heldigvis" forsinket så jeg nåede lige ind af døren til Pakhuset idet koncerten startede. Koncerten var præcis som forventet; hård gangster stil med et enkelt slagsmål, desværre var det hele lidt kedeligt og jeg endte med at fortryde jeg ikke blev og så El-P færdig, til gengæld var lyden rigtig god.

Alt i alt har dette års Took It været en god oplevelse, med mange spændende navne og jeg vil da også lige benytte muligheden til at give den op til arrangørerne. Men meget ligesom de andre år, er det ikke alting som har været lige godt. Fremmødet til koncerterne var tydeligvis ikke optimalt og man kunne godt have gjort programmet mere stramt, ved eksempelvis at droppe nogle koncerter og presse de internationale sammen, i stedet for at opdele nogle af koncerterne så de bliver afholdt to forskellige steder samtidig. Dette var da også det største irritationsmoment, da jeg endte med at løbe mellem Train og Pakhuset for at se de koncerter jeg ville.

Peace
tba

1 kommentar:

  1. Interressant... Det er i hvert fald rart at se dig tilbage, i fuld form, med alle de dejlige Took It indlæg.

    Har aldrig selv været til Took It, men det lyder da til at være fedt.

    SvarSlet