søndag den 11. marts 2007

Søndagens top 8 (del 8)

Jeg ved godt jeg er lidt forsinket med denne top 8, i forhold til hvad jeg plejer, men jeg har været ude og nyde det gode vejr og kunne ikke lige tage mig sammen til at sætte mig foran computeren når nu solen skinnede. Og så havde jeg lige pludselig en masse arbejde som lige havde lidt højere prioritet end bloggen. (typisk)

Når solen skinner så får jeg fandme lyst til at høre noget reggae, men nu er det her jo en hip hop blog og ikke en reggae blog. Så derfor har jeg valgt at sammensætte nogle rap/reggae numre som jeg selv synes er fede.

1) Elephant Man & Ghostface Killah - Girls Callin'
Rigtig fed dancehal banger med Ghost og Elephant Man, fra opsamlings CD'en Def Jamaica. Som sammensætter kendte reggae stjerner med knustnere fra Def Jam.

2) Cypress Hill (Feat. Damian Marley) - Ganja Bus
Fedt track fra før Damian blev rigtig stor. Dette track må da også siges at være forløberen til hele Reggaeton bevægelsen som virkelig eksploderede for et par år siden. (i hvert fald rent musikalsk)

3) Dead Prez (Feat. Stephen Marley & Ghetto Youths Crew) - Dem Crazy
Endnu et politisk ladet track fra de døde presidenter, med et rigtig mellow omkvæd fra Marley sønnen. Perfekt track til at nyde en stille solrig søndag. (selvom det godt kan blive lidt pres at høre Dead Prez svine de hvide til konstant, hvem tror de egentlig køber deres CD'er?)

4) Smif-n-Wessun - Sound Bwoy Bureill
Det er næsten blevet rutine at vælge et track fra Boot Camp, men det her nummer er en klassiker. Hvis man ikke allerede har "Dah Shinin'" så gå ud med det samme og køb den.

5) Bounty Killer (Feat. Mobb Deep & Noyd) - Deadly Zone
Rigtig, rigtig grimey track fra "Next Millenium" pladen. Åh, hvor jeg savner Mobb Deep (før G-Unit). Håber virkelig ikke Prodigy skuffer.

6) Cormega (Feat. Vybez Kartel & Unda P.) - Dangerous
Det her dancehall beat (eller riddim, som det jo hedder) klæder faktisk Cormega rigtig godt. Ikke så meget andet at sige end at det skal brages for at nydes fuldt ud.

7) Guerilla Black (Feat. Beenie Man) - Compton
Ud over at han lyder sindsyg meget som Biggie, så er han også ganske habil på mic'en. Synes det her track er præcis som et rap/reggae track skal være.

8) The Notorious B.I.G. (Feat. Bob Marley) - Hold Ya Head
Jeg er totalt modstander af de her udgivelser, som kommer ud flere år efter en given rappers død, hvor man gang på gang malker gamle rim. Men det her nummer med Biggie og Bob Marley er ganske vellykket og faktisk også den eneste grund til at jeg overhovedet købte CD'en.

(Bonus Track) DJ Swindle (Mobb Deep vs. Bob Marley) - Shook Ones Pt. 2
Ved godt der er rigtig mange som ikke er så vilde med hele den her "mashup" scene, men synes selv at det her track er rigtig godt mixet sammen. Det er helt vildt underholdende at høre sådan et grimey hardcore nummer over en totalt "positiv" intrumental.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 8)

3 kommentarer:

  1. Oh yeah, det er lige hvad vi har brug for på en solrig dag!

    Jeg har hørt den hele dagen idag (mandag) på iPod'en.. God søndag!

    SvarSlet
  2. Nice nice nice... især Cormega - Dangerous og Élephant Man, GFK - Girls Callin.

    Fed liste.

    / Mojo Jojo, SYKE

    SvarSlet
  3. Heheh... Boom bye bye!! Det var så den politiske korrekthed, der røg der! Hvor er den nye med Nephew på den her list? tsk tsk...

    SvarSlet