tirsdag den 30. oktober 2007

Doktoren leger

The Game - Doctor's Advocate (Unreleased Dr. Dre tracks)

Nu er tiden kommet til at sætte et punktum for Compton temaet, og jeg har derfor valgt et par numre fra The Game som man måske ikke har hørt før og som alle er produceret af en anden af Comptons største stjerner, nemlig Dr. Dre.

Da The Game i sin tid valgte at indgå i et af raphistoriens største (ikke dermed sagt bedste) beefs, sværmede der mange rygter om hvorvidt hans gamle protogé ville levere produktioner til hans nyeste plade. The Game sagde ja, 50 Cent sagde nej og Dr. Dre sagde.... ingenting.

For at slå sin påstand fast, gik The Game så langt som at kalde sit nye album "Doctor's Advocate" og han garanterede at pladen ville indeholde op til flere produktioner fra den gode doktor. Kort tid inden pladen udkom, vendte The Game 180 grader og bekendtgjorde at pladen ikke ville indeholde nogen Dr. Dre produckioner, da han ville bevise at han kunne stå på egne ben. Dette fik rygterne i gang igen, og mange folk mente at The Game havde løjet omkring Dre's hjælp, og at de Dre producerede tracks som The Game tidligere havde snakket om, blot var en stor marketingsfidus.
Efter et par måneder blev 5 tracks så leaket på internettet, efter sigende af The Game selv (som faktisk også selv leakede sit eget album), sandsynligvis for at slå sit "forhold" til Dre fast.

Tryk her for at hente: Doctor's Advocate (Unreleased Dr. Dre tracks)

søndag den 28. oktober 2007

Søndagens top 8 (del 29)

Endnu en sindsyg sløj uge, det var egentlig ikke meningen men så fik jeg pludselig en mail, som vendte fuldstændig op og ned på mit liv. Nu skal i ikke forvente en lang redegørelse af hændelserne, men lad mig bare sige at bloggen har været meget, meget langt fra mine tanker.

Men nu er det søndag, og uanset hvad der ellers kører rundt inde i mit hoved, så er bloggen altid top prioritet søndag aften. Som det har været de sidste par søndage, bliver det endnu en gang en geografisk tema baseret top 8, og denne gang hiver jeg fat i; Compton.

1) The Game - Murder
Da "The Doctor's Advocate" udkom fik The Game meget kritik for at pladen ikke indeholdt én eneste Dr. Dre produktion, mange folk mente at The Game havde løjet om sit samarbejde med den gode doktor. Kort tid efter, leaked The Game 5 numre som alle er produceret af Dr. Dre, dette er et af dem. Virkelig et fedt nummer.

2) MC Eiht, King-Tee & Dre'Sta - Straight Outta Compton
Disse tre Compton rappere viser respekt til N.W.A. ved at lave en remake af det kendte hit. Tracket er fra "Straight Outta Compton - 10th Anniversary Tribute" pladen.

3) DJ Quik - Tonite
Én af de helt store fra Compton, og helt bestem én af dem som har haft den største indlydelse i hvordan West Coast musik ville komme til at lyde i mange, mange år.

4) MC Ren - Fuck What Ya Heard
Iskoldt track fra MC Ren.

5) Eazy-E - Real Muthaphuckkin G's
Ingen Compton liste uden Eazy-E, valget faldt på dette sindsyge diss-track mod Dr. Dre og Snoop Dogg. Et af mine yndlings Eazy tracks.

6) MC Eiht - One Less Nigga
Et specielt flow og masser af attitude, har gjot MC Eiht til en af de helt store Compton stjerner.

7) King-Tee - At Your Own Risk
Endnu en person som har været med til at definere lyden af west coast, alle hans albums er nærmest klassikere.

8) The Game - Compton
Dette er et nummer som de fleste nok har, hvorfor har du så valgt det??? Fordi det er fedt.

(Bonus Track) N.W.A - Straight Outta Compton
Jeg har egentlig kun valgt dette nummer for at fremhæve noget dybt ironisk, Ice Cube starter sangen, men han var det eneste medlem af N.W.A. som ikke var fra Compton.

Tryk her for at hente: Søndagens Top 8 (del 29)

torsdag den 25. oktober 2007

Vi byder 5 nye velkommen til terapi gruppen

J.J. Brown - Re-Release Therapy (Ludacris vs. Jackson 5)

For at afslutte Atlanta temaet har jeg endnu engang valgt et Mash-up album. Som det plejer at være med denne slags albums, er det tit en smagssag hvorvidt man syntes det er vellykket eller ej. Men eftersom jeg overhovedet nævner det, syntes jeg det er ganske vellykket og har faktisk givet et (i mine øjne) kedeligt album fornyet kræfter.

Ludacris er en kunstner som jeg altid har været helt vild med og jeg har da også fremhævet et track eller to i tidernes løb på bloggen. J.J. Brown er måske lidt mere ukendt i nogle folks øre, men han er faktisk en ret etableret producer som nok er mest kendt for sit arbejde med Louis Logic.

Som man nok kan se på titlen er dette et mash-up album hvor man har valgt at mixe Ludacris' "Release Therapy" med Jackson 5 instrumentaler, som sagt syntes jeg det er ganske vellykket.

Tryk her for at hente: J.J. Brown - Re-Release Therapy (Ludacris vs. Jackson 5)

søndag den 21. oktober 2007

Søndagens top 8 (del 28)

Det har været en sløj uge her på bloggen, kun ét indlæg er det blevet til ud over den faste top 8. Dette skyldes hovedsageligt en "jeg har ikke nogen ferie" træthed og en "jeg har en million andre ting i hovedet" træthed. Men nu har jeg fået fornyet kræfter og jeg fortsætter med mine geografisk tema baseret top 8.

Denne gang bevæger jeg mig væk fra hvad jeg normalt skriver om på denne blog, og vælger at tage udgangspunkt i Atlanta.

1) Cee-Lo Green - Childz Play (Feat. Ludacris)
Cee-Lo var så meget federe før Gnarls Barkley, hvis man ikke har tjekket op for nogle af hans solo projekter, så burde man lige tage at gøre det. Nummeret er fra "Cee-Lo Green... Is The Soul Machine" og bliver gæstet af en anden af Atlantas store stjerner.

2) Goodie Mob - Get Rich To This (Feat. Big Boi & Backbone)
Goodie Mob er en af de mest indflydelsesrige grupper fra Atlanta og er medlem af Dungeon Family som er et kæmpe rap kollektiv fra Atlanta, kollektivet som indeholder flere rappere end der lige umiddelbart er plads til at skrive her, har også Outkast som medlemmer.

3) Outkast - Benz or Beamer
Jeg savner den gamle André 3000, mon vi nogensinde kommer til at høre ham rappe igen. Outkast er den mest kendte rap gruppe fra Atlanta, med nogle af de bedste rap udgivelser overhovedet.

4) T.I. - Kingofdasouth
En anden af de helt store personligheder fra ATL, og også en af de mere lyrisk dygtige af slagsen. Hvorvidt han er Kongen af syden er dog en smagssag.

5) Big Boi - Tomb of the Boom (Feat. Ludacris, Big Gipp & Konkrete)
Fantastisk nummer fra den Diamant sælgende The Love Below/Speakerboxxx plade af henholdsvis André 3000 og Big Boi (aka. Outkast)

6) Ludacris - Southern Hospitality
Atlantas svar på Redman. Dette nummer var min første introduktion til Ludacris og jeg har været hooked lige siden, bestemt én af Atlantas aller bedste.

7) Big Boi - Kryptonite (Feat. Killer Mike, BlackOwned, C-Bone & Rock D)
Endnu et Big Boi nummer, med nogle af Atlanta's finest. Tracket er fra Big Boi's "Got Purp volume II" og er en rigtig banger.

8) Ludacris - Block Lockdown / Welcome to Atlanta (Feat. Jermaine Dupri)
Ingen Atlanta top 8 uden denne hyldest til "The Big A".

(Bonus Track) Arrested Development - People Everyday (Unplugged)
Jeg smider lige et lidt mere mellow nummer i mixet oven på de hårde dirty south bangere, dette er en unplugged version af det meget kendte "People Everyday".

Tryk her for at hente: Sønagens top 8 (del 28)

torsdag den 18. oktober 2007

To af New Yorks afdøde konger

DJ Cappel & Smitty - Bed-Stuy Meets Blue Eyes (Frank Sinatra vs. The Notorious B.I.G.)

Jeg afslutter Brooklyn; Bed-Stuy konceptet i denne uge, og har valgt et mash-up album som jeg synes var meget interessant og ikke mindst originalt, i fohold til de tusinder af mah-up albums der er at finde rundt omkring.

På dette album har man valgt to af New Yorks helt store personligheder, og resultatet er til tider overraskende vellykket og ikke mindst ret fede, i forhold til den standard som der ellers er at finde på mash-up projekterne.

Jeg valgte netop denne udgivelse til at afslutte Bed-Stuy temaet, da Biggie nok må siges at være en af de to største personligheder fra området, den anden er selvfølgelig Jay-Z.

Tryk her for at hente: DJ Cappel & Smitty - Bed-Stuy Meets Blue Eyes (Frank Sinatra vs. The Nortorious B.I.G.)

søndag den 14. oktober 2007

Søndagens top 8 (del 27)

Så blev det endelig tid til at lave endnu en top 8, og jeg fortsætter med det tema som jeg efterlod jer med sidst. Nemlig; geografisk bestemt rap.
Vi har tidligere været igennem Queensbridge og Chicago, denne gang bevæger jeg mig hen til et af de kvartere i New York, som står bag nogle af verdens bedste rappere; Brooklyn. Men da der er så mange rappere fra Brooklyn, indsnævrer jeg det yderligere og vælger kun musik fra Bedford-Stuyvesant aka. Bed-Stuy.

1) Black Star - Supreme Supreme
Både Talib Kweli Og Mos Def kommer fra det kendte Bed-Stuy område, dette track er fra "Right About Now: The Official Sucka Free Mix CD"

2) Memphis Bleek - Thugged Out Shit
Det her nummer var et af mine yndlingstracks i mine "unge" dage, tracket er fra det stjerne spækket "The Professional" af DJ Clue?

3) Papoose - Address Me As Mister (Feat. Busta Rhymes)
Endnu to kunstnere, som har gjort deres for at sætte Bed-Stuy på hip hop kortet.

4) Jay-Z - Brooklyns Finest (Feat. The Notorious B.I.G.)
Bed-Stuy veteraner, nuff said.

5) Lil' Kim - Big Momma Thang (Feat. Jay-Z)
"I used to be scared of the dick, now i throw lips to the shit, handle it like a real bitch"
Jeg savner den gamle Lil' Kim.

6) Gza - Fame
Nok én af de dygtigste rappere i Wu-Tang, måske enda den dygtigste. På dette track gør han noget af det som han er bedst til, lyt og lær.

7) Fabolous - Brooklyn (Feat. Jay-Z & Uncle Murder)
En kendt, en semi-kendt og en ukendt, alle fra Bed-Stuy. I starten var jeg ikke så vild med det her track, men det har ligesom vokset på mig og nu syntes jeg faktisk det er ret fedt.

8) Busta Rhymes - New York Shit
Jeg syntes lige Busta Rhymes fortjente at have sin egen plads på listen, og hvilket track kunne være mere passende?

(Bonus Track) Frank Sinatra vs. The Notorious B.I.G. - Bed Stuy Meets Blue Eyes: Juicy New York
Øjeblikkelig klassiker.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 27)

lørdag den 13. oktober 2007

En français, s'il vous plait (del 2)

Lunatic - Black Album

Endnu engang sidder jeg og skimmer min gamle blog indlæg igennem, og lytter til noget god rap for at få noget inspiration, til det næste indlæg. Efter blot 5 minutters skimmen, kan jeg se at jeg har forsømt en del af bloggen, som jeg ellers gerne ville have haft lidt mere gang i. Ikke mindst fordi jeg lovede det.

Det drejer sig selvfølgelig om mine "En français, s'il vous plait" indlæg (hvis i ikke allerede havde læst dagens overskrift), som skal fremhæve lidt fransk rap. (hvad og hvorfor det er på denne blog, kan læses her)

Jeg har valgt én af de mest annerkendt og respekterede rap grupper i Frankrig.
Lunatic; som bestod af rapperne Booba og Ali, udgjorde i perioden 1996 frem til 2003 en af de mest omtalte (i hip hop kredse) grupper i Fransk hip hop. Til trods for at de kun nåede at udgive ét enkelt album, anses Lunatic stadig som noget af det bedste Fransk rap har at byde på. Booba og Ali skilles i 2003 og selvom begge har forfulgt succesfulde solo karrierer (Booba især), formår ingen af dem individuelt at genvinde den respekt som de opnåede samlet.

Lunatic er hardcore, grimey fransk ghetto rap når det er bedst og dette album/mixtape, som udkom i 2006, indeholder remixes, live-indspilninger, unreleased osv. numre fra hårdtslående duo .

Tryk her for at hente: Lunatic - Black Album

onsdag den 10. oktober 2007

Mixtape eller bootleg?

Mobb Deep - The Dunn Language

Nu er Took It 2007 slut, og det er blevet tid til at fortsætte bloggen som den plejer. Jeg starter ugen med denne ikke udgivet plade fra Mobb Deep, som jeg ikke er helt sikker på om jeg har den rigtige historie til, men jeg prøver lige alligevel.

Så vidt jeg kan efterforske mig frem til, skulle dette have været en regulær Mobb Deep udgivelse tilbage i 2002. Men pladen blev skrottet (hvorfor ved jeg ikke). I stedet blev det til et mixtape, som efterfølgende blev opfulgt af en part 2. Forskellen på de to mixtapes er dog, at part 2 indeholder en del (på dette tidspunkt) allerede udgivet tracks, hvorimod denne kun indeholder tracks som ellers ikke er blevet udgivet på andre tidspunkter (bortset fra enkelte som dukker op senere). Dette er en klar indikation om at dette skulle have været meget mere end "blot" et mixtape, derudover er det ikke muligt at finde nogen info om mixtapsene, såsom hvor de har kunnet købes eller cover billede. Dette kunne godt tyde på at "part 2" har været et hjemmelavet mixtape som er blevet sat ud på nettet og at "The Dunn Language" er en bootleg af den oprindelige unreleased Mobb Deep plade. (lidt kringlet, men også lidt svært at forklare hvad jeg mener)

Pladen indeholder som sagt en masse (relativt) svært tilgængeligt Mobb Deep materiale, og er opkaldt efter den slang som Mobb Deep (blandt andre) er blevet kendt for at bruge og som efterfølgende er blevet en "normal" del af rap jargonen.

Jeg gemmer part 2 mixtapet til en anden gang, da jeg synes at "The Dunn Language" skal stå alene.

Tryk her for at hente: Mobb Deep - The Dunn Language

søndag den 7. oktober 2007

tba Took It

Opsumering af Took It 2007

Så er jeg kommet sikkert tilbage til Nørrebro efter 3 dages hektisk koncert gængeri i Århus, og det er nu blevet tid til at side tilbage og reflektere lidt over de oplevelser man har haft, på godt og ondt. Da der allerede er blevet skrevet fyldestgørende anmeldelser af hver enkelt koncet på andre sider, vil jeg ikke kede jer med med dette. I stedet vil jeg skrive et par linjer af min egen uforbeholdende mening af de koncerter jeg så.

Saigon



Jeg synes Saigon koncerten var rigtig fed, han fyrede den rigtig godt af og det virkede oprigtigt som om han var glad for at være der. Lyden var dog ikke helt i top og koncerten endte ud med at være lidt useriøs, men bestemt ikke noget som gjorde det helt store. Derudover blev jeg overrasket over hvor mange mennesker der egentlig kan rappe med på Saigons tekster, men som ikke kan rappe med på Nas's "One Love" (som blev fyret op inden koncerten).

Pharoahe Monch & DJ Boogie Blind


Da jeg allerede havde set Monch én gang før som opvarmning til EPMD koncerten, havde jeg ærlig talt ikke særlig høje forventninger, da dette havde været en meget kedelig affære. Men med denne koncert fik han sat min skepsis til skamme, for med hjælp fra et meget oplagt publikum leverede han, uden tvivl, dette års bedste Took It koncert. Eneste reele ulempe var lyden. Derudover gjorde DJ Boogie Blind sit for at holde publikum igang efter koncerten, noget som DJ Muggs desværre ikke formåede aftenen inden.

Phat Kat & El-P & Willie D



Jeg har desværre ikke nogen billeder af El-P koncerten da scene belysningen var alt for mørk og billederne desværre ikke blev helt gode. Jeg starter med aftenens første koncert; Phat Kat. Jeg havde absolut ingen forventninger til denne koncert, men jeg blev positivt overrasket. Phat Kat fyrede den rigtig godt af, til trods for det meget dårlige fremmøde, det er sjovt hvor mange der giver den op for J Dilla i Danmark, i forhold til hvor få der reelt set var til Phat Kats koncert; "You wanna hear another Dilla Joint", blev da også den fede kats mest gentagne linje denne aften. El-P nåede jeg kun at se lidt over en halv time af, da jeg også rigtig gerne ville nå at se lidt af Willie D's koncert. Jeg har ingen idé om hvordan en normal El-P koncert forløber, men er i sindsyge hvor blev der givet gas. Igen er eneste minus; lyden. Willie D var "heldigvis" forsinket så jeg nåede lige ind af døren til Pakhuset idet koncerten startede. Koncerten var præcis som forventet; hård gangster stil med et enkelt slagsmål, desværre var det hele lidt kedeligt og jeg endte med at fortryde jeg ikke blev og så El-P færdig, til gengæld var lyden rigtig god.

Alt i alt har dette års Took It været en god oplevelse, med mange spændende navne og jeg vil da også lige benytte muligheden til at give den op til arrangørerne. Men meget ligesom de andre år, er det ikke alting som har været lige godt. Fremmødet til koncerterne var tydeligvis ikke optimalt og man kunne godt have gjort programmet mere stramt, ved eksempelvis at droppe nogle koncerter og presse de internationale sammen, i stedet for at opdele nogle af koncerterne så de bliver afholdt to forskellige steder samtidig. Dette var da også det største irritationsmoment, da jeg endte med at løbe mellem Train og Pakhuset for at se de koncerter jeg ville.

Peace
tba

torsdag den 4. oktober 2007

tba keeps on takin' it

Århus Took It 2007

Så er det blevet tid for mig at sætte bloggen på pause endnu en gang, som i nok ved er det på grund af mit lille smut til smilets by, for at overvære et par hip hop koncerter.

Jeg synes selv jeg nåede hele vejen rundt omkring dækningen af de amerikanske kunstnere, og forhåbentlig er der et par stykker af jer som fik høt noget musik i måske ikke lige havde hørt før. Derudover virker det som om dette lille tiltag virkelig har været populært, da over 150 valgt at droppe forbi i går og læse om de forskellige kunstnere. Så mon ikke der også kommer flere af denne slags indlæg, til andre koncerter.

Når jeg vender tilbage, vil jeg opsumere årets Took It og sætte en masse billeder op fra koncerterne, og forhåbentlig have lidt musik at dele med jer.

Afslutningsvis har jeg lige uploadet et lille halv-times sæt med DJ Boogie Blind, som ud over at være Monch's faste tour DJ også er medlem af X-ecutioners og afterparty DJ efter Monch koncerten. Ellers er der ikke så meget at sige andet end; god Took It til dem som skal med og dem som ikke skal med; i har nu i det mindste lidt musik at hygge jer med.

Peace
tba

Tryk her for at hente: DJ Boogie Blind Took It

onsdag den 3. oktober 2007

Pharoahe Monch Took It

Pharoahe Monch

Jeg ved ikke om det er flabet at kalde Pharoahe Monch for hovednanvnet, til dette års Took It. Men han må i hvert fald siges at være den mest eksponeret og kendte rapper (uden for hip hop miljøet) og derfor også den som (sandsynligvis) vil tiltrække det største publikum.

De fleste kender Pharoahe for hans monster hit "Simon Says", fra hans meget svært tilgængelige "Internal Affairs". Denne plade blev nemlig trukket tilbage fra butikkerne, da den indeholdt et ikke clearet Godzilla sample, på den sang som gjorde pladen så kendt; "Simon Say". Derfor er det kun muligt at købe "Internal Affairs" brugt. Derudover er Pharoahe pladeaktuel, og det vil blive spændende at høre hvordan det lykkedes at fremføre numre fra pladen "Desire", som ud over at blive meget vel modtaget af anmeldere og fans, er en fuldstændig anderledes lyd end man har været vant til på eksempelvis "Internal Affairs".
  • Pharoahe Monch - Internal Affairs
  • Clinton Sparks & Pharoahe Monch - The Awakening
  • Pharoahe Monch - Innervisions
Jeg har valgt at uploade "Internal Affairs", da den jo som sagt er meget svær at få fat i. Clinton Sparks mixtapet blev først solgt sammen med "Desire" over nettet, men har derefter været til fri download. "Innervisions" skulle have været Pharoahe's anden plade hos Rawkus, men blev skrottet da pladeselskabet var ved at gå konkurs. Kort tid efter begyndte en kopi af "Innervisions" at cirkulere på nettet, dette viste sig dog hurtig at være en falsk version da den indeholdte mange allerede udgivet numre fra soundtracks, gæsteoptrædender osv. (historien er lidt længere, men den vil fylde for meget) Pharoahe har da også senere bekræftet at "Desire" i stor udstrækning består af numre som skulle have været på "Innervisions".

Tryk her for at hente: Pharoahe Monch Took It

DJ Muggs Took It

DJ Muggs

Endnu et meget spændende navn på programmet, som jeg aldrig nogensinde selv ville have regnet med. DJ Muggs burde være velkendt hos alle hip hop hoveder. Hvad enten det er som medlem af Cypress Hill eller kollektivet Soul Assassins, så har DJ Muggs altid været en fantastisk producer. Til trods for at stå bag nogle af de bedste hip hop udgivelser overhovedet, bliver Muggs dog stadig overset hos de fleste.

Det bliver ekstra interessant at høre hvad Muggs vælger at smide på 1210'erne, da han tidligere har vovet sig ud på elektronisk og trip hop scenen med blandt andre Tricky og i øjeblikket er meget fremme på mashup/bastard pop scenen, ved blandt andet at være vært på www.mashupradio.com. Men mon ikke manden som står bag "Jump Around", "Insane In The Brain" og "How Could I Kill A Man", formår at fyre op for en rigtig fed fest, uanset hvad han vælger at spille.
  • DJ Muggs - Rock Superstar
  • DJ Muggs - Mash Up Radio Volume 1
  • DJ Muggs - Soul Assassins Take Aim
De to første er mashup mixtapes som er blevet udsendt gennem www.mashupradio.com. Den sidste er et mixtape som jeg allerede en gang har lagt på bloggen, men som jeg lige smider ind for en sikkerheds skyld hvis i ikke lige så det første gang.

Tryk her for at hente: DJ Muggs Took It

Willie D Took It

Willie D

Det ser virkelig ud til at Danmark (ikke mindst Århus), gennem de sidste par år, er begyndt at tage sydstatsrap til sig. Dette kom især til udtryk da Devin The Dude i sin tid gæstede Århus Took It (2005) og nærmest stjal al opmærksomhed fra "hovednavnet" Talib Kweli (hovednavnet var jo selvfølgelig Boot Camp).

Igen i år ser det ud til at arrangørerne har satset stort på en sydstats legende, i første omgang var der tale om Too $hort, men dette blev dog ændret i sidste øjeblik, af en mindst lige så stor legende Willie D. Som nok er mest kendt fra sin tid i den klassiske sydstats rap gruppe "Geto Boys". Da jeg ikke er særlig bekendt med noget af det nye som Willie D har gang i, bliver det spændende (for mig i hvert fald) at høre hvordan Willie D lyder anno 2007.
  • O.G.B & Geto Boys - Straight Gangstaism
Jeg havde lidt svært ved at vælge noget som jeg skulle fremhæve, uden at komme til at uploade noget som er "relativt" nemt at erhverve selv, derfor har jeg valgt dette rigtig fede Geto Boys mixtape.

Tryk her for at hente: Willie D Took It

tirsdag den 2. oktober 2007

Phat Kat Took It

Phat Kat

Da det oprindelige program til Århus Took It kom frem, var det med en del skepsis fra min side. Ikke alene så udbudet af US kunstnere noget tyndt ud (kun 3), men derudover var prisen steget noget i vejret i forhold til de andre år. Men jeg må da indrømme at programmet er blevet fyldt godt ud, med nogle meget spændende navne, som jeg i hvert fald glæder mig til at høre live.

Phat Kat er ét af disse navne. Ud over at have modtaget meget ros for sin anden plade "Carte Blanche" (som jeg desværre ikke har fået købt), har forholdet til den afdøde J Dilla, bestemt ikke skadet "buzzen" omkring Detroit rapperen, som startede rap karrieren i gruppen "1st Down" som bestod af ham selv og J Dilla.
  • Phat Kat - Quiet Bubble Mixtape
Dette mixtape blev udsendt til gratis download, på diverse blogs og hjemmesider for at promovere "Carte Blanche" pladen.

Tryk her for at hente: Phat Kat Took It

El-P Took It

El-P

Jeg fortsætter min dækning af dette års Took It program, ved at fremhæve et af de mere interessante navne på plakaten; El-P. Med sig tager El-P to rappere med fra sit pladeselskab Definitive Jux, og det bliver især interessant at se hvordan El-P "optræder", da han jo hovedsageligt må siges at være mest kendt (eller i hvert fald mest omdiskuteret) for sit arbejde bag pulten frem for bag mikrofonen.

El-P står blandt andet bag produktionerne for (mindst) 3 albums som af mange bliver anset, som værende klassikere; Company Flow's "Funcrusher (Plus)", Cannibal Ox's "The Cold Vein" og hans egen "Fantastic Damage". Derudover udsendte han en meget anmelderrost plade tidligere på året; "I'll Sleep When Your Dead" som hastigt er ved at opnå klassiker status.
  • El-P - Weareallgoingtoburninhell
Dette er en CD som blev solgt under sine koncerter i 2001, derfor er den ikke helt nem at få fat i, måske har han et par stykker med i Århus. (men man skal nok ikke regne med det)

Tryk her for at hente: El-P Took It

mandag den 1. oktober 2007

Saigon Took It

Saigon

Så begynder min dækning af Århus Took It, og hvorfor ikke starte med den kunstner som jeg absolut uden tvivl glæder mig allermest til at opleve live (nu hvor Rakim har aflyst og jeg allerede har oplevet Pharoahe). Fra starten af bloggen, for næsten et års tid siden, havde jeg planer om at lave denne slags indlæg, men mine planer var nær blevet ændret på grund af uforudsete problemer. Men med de mange ændringer i Took It programmet, virker dette som det bedste tidspunkt overhovedet at gå i gang med at dække årets største Hip Hop begivenhed.

Saigon er (for mig i hvert fald) et af de mere interessante navne som gæster dette års Took It festival. Dette skyldes ikke mindst hans manglende "debut", for til trods for et par meget helstøbte mixtapes har Saigon endnu ikke udgivet sin egentlige debut, denne skulle dog være at finde i slutningen af dette år og kommer til at hedde; The Greatest Story Never Told. (Pladen har dog været igennem en del op og nedture, så lad os alle krydse fingre for at den udkommer rettidigt.)
  • Clinton Sparks & Saigon - Return Of The Yardfather
  • Statik Selektah & Saigon - Belly Of The Beast (The Scram Jones Files)

Dette er lige umiddelbart de to eneste mixtapes jeg lige ligger inde med med Saigon, men de giver begge et meget godt overblik over hvem Saigon er.

Tryk her for at hente: Saigon Took It

Så er jeg tilbage... med en update

Hey alle som stadig læser med,

Endelig har jeg fået mig noget Internet, eller skulle jeg sige "lånt" noget Internet. For jeg har stadig ikke fået min kode til mit eget bredbånd, så jeg har været nødsaget til at låne lidt Internet fra mine naboer, dette har jeg gjort i en uges tid nu, og forbindelsen er kun røget et par gange. Så jeg stoler på at låne lige tilstrækkeligt nok Internet, til at køre bloggen videre.

Desværre er jeg allerede fra starten af denne måned, nødsaget til at holde en pause relativt tidligt. Dette skyldes at jeg tager et lille smut til Århus Took It, så jeg anser mig selv for at være undskyldt, da det jo (om noget) må siges at være Hip Hop relateret. Bloggen vil derfor holde pause fra torsdag d. 4 til og med søndag d. 7 (måske når jeg lige at få klemt en søndags top 8 ind, vi får se).

For at kompensere, vil jeg de næste par dage, lave indlæg som omhandler de forskellige Amerikanske kunstnere som gæster "smilets by". Jeg håber og tror at jeg vil nå at gennemgå de fleste af dem.

Tak fordi i stadig tjekker ind.

Peace
tba