Onsdags bio (del 1)

Jeg kan lige nå at klemme et enkelt indlæg ind, inden jeg smutter til Paris, og i den anledning kan jeg lige så godt introducere et nyt fast tiltag nemlig, onsdags bio'en.

Det går i korte træk ud på følgende; hver onsdag vil jeg lægge ét styks film op på bloggen, filmen vil på den ene eller anden måde være hip hop relateret. Hvilken slags film der bliver lagt op, kan variere meget fra uge til uge. På plakaten i dag:

Kung Faux

Kung Faux er en serie som blev skabt af Tommy Boy, ideen var at tage kendte Kung Fu film og få hip hop kunstnere til at "dubbe" dem. Resultatet er sjovt, skævt og til tider dybt underligt.

Der er 10 afsnit i alt og i får de første 5 nu.

Tryk her for at hente: Kung Faux - Ill Master

Tryk her for at hente: Kung Faux - Boxcutta

Tryk her for at hente: Kung Faux - Pinky

Tryk her for at hente: Kung Faux - Mini Lee

Tryk her for at hente: Kung Faux - Pimpstick

Sunday giveaway (del 4)

Hej til alle jer som har valgt at kigge ind på denn dejlige søndag, har selv været ude det meste af dagen og det var ganske dejligt.

Bloggen kører som den plejer, ikke det store i det, selvom jeg til tider har lidt svært i at finde motivationen til at fortsætte, men sådan er det vel bare en gang i mellem.

Jeg smutter til Paris på onsdag og kommer først hjem søndag nat, så jeg kommer ikke til at lave et "sunday giveaway" indlæg næste søndag, i stedet kommer det bare om mandagen. (så i bliver ikke snydt) Jeg ved ikke hvor mange indlæg jeg kommer til at have tid til at skrive, men jeg håber da at der kommer et par stykker.

Nå, men lad os straks hoppe frem til det i alle kommet her for, reglerne er simple; første mand/kvinde som skriver hvem og hvad der er tale om (i en kommentar) vinde.

• Han har udgivet 4 albums.
• Dette er hans anden udgivelse.
• Der er produktioner fra Erick Sermon & Prince Paul.
• I hans wiki artikel står der 26 aliaser på hans navn.
• På sin IMDB profil, står han krediteret for 32 roller.
• Han er også medlem af en rap gruppe.
• Han har 2 børn. (en dreng og en pige).
• Han optræder i 3 videospil.

Hvem er manden i spejlet?

Her på det sidste har jeg hørt en del downloadet musik, selvom jeg har købt en del CDer er der ikke rigtig nogen af dem som har fænget specielt meget, bortset fra et enkelt nummer eller to. Derfor har det mest været et par hjemmebrændte CDer, som har kørt i bilens CD afspiller.

Ud over Phonte's projekt, som jeg skrev om her, har der heldigvis været ét andet projekt, som har været helstøbt nok til at blive spillet fra start til slut. (mere end én gang)

Rhymefest - Man In The Mirror

Som selverklæret "worlds biggest Michael Jackson fan", følte Rhymefest at han måtte bevise, hvor stor en fan han rent faktisk er. Dette blev gjort ved at lave et mixtape, i anledning af Thriller's 25 års jubilæum og som er bygget op omkring Michael Jackson's musik. Med sig har han Mark Ronson som har mixet albummet sammen og produceret det meste.

Det sjove ved dette mixtape er dog de forskellige skits, hvor man har blandet gamle Michael Jackson interviews med Rhymefest ind over, for at simulere samtaler imellem de to. Det er vildt underholdende og bryder albummet godt. Derudover er der virkelig nogle gode numre i blandt, "Sunshine" og "Never Can Say Goodbye (Feat. Talib Kweli)" er alene downloadet værd.

Mixtapet har været sat ud til gratis download siden den 15 December 2007, selvom ingen af disse numre (sandynligvis) ville være endt på en "regulær" udgivelse, på grund af sample issues, er det stadig vildt hvor gode nogle af disse numre er, og som bare bliver givet væk gratis.

Tryk her for at hente: Rhymefest - Man In The Mirror

Seje Børn

Det allerede torsdag... Damn, den her uge er bare fløjet afsted og jeg har nærmest glemt alt om bloggen. Jeg er pt. i gang med at skrive praktikopgave, så det har ikke lige været bloggen jeg har fokuseret på i denne uge.

Det skal dog ikke afholde mig fra at skrive et lille hurtigt indlæg, som er blevet ønsket.

Cool Kids - Totally Flossed Out EP

Cool Kids er egentlig ikke lige min kop the, det er lidt for "arty farty" efter min smag, og minder mig mest af alt om folk der går i pastel farvet Air Max sko, Wood Wood bluser og Cheap Monday bukser (håber ikke jeg har fornærmet alt for mange af mine læsere).
Men nu kommer de jo til snart til DK, og nu var det jo et ønske, så here you go.

Jeg har helt vildt svært ved at finde ud af noget om denne her udgivelse, andet end at det er deres første og eneste udgivelse, og at den blev gjort tilgængelig som digital download via. Amazon.com den 24 December, men nu kan man ikke købe den mere.

Tryk her for at hente: Cool Kid - Totally Flossed Out EP

Sunday giveaway (del 3)

Syntes selv at "bakpacker" ugen er gået meget godt, og 5 indlæg er der vidst ingen der kan brokke sig over.

De sidste to gange har det været lidt for nemt for jer, så denne gang gør jeg det lidt sværere og lidt mere finurligt.

Tag den nedenstående quiz, når i kommer til spørgsmål nr. 70 så skriv svaret ned og læs de øvrige instruktioner.

http://www.addictinggames.com/theimpossiblequiz.html

Okay, så nu har i svaret på spørgsmål nr. 70; nu skal i skrive det 4 bogstavs lange svar ind til sidst i den nedenstående adresse linje efterfulgt af .jpg

http://www.elegante.dk/images/stories// (....) .jpg

Så burde der komme et billede frem, kan i så gætte hvad i har vundet?

Held og lykke.

Stram rygsækken (del 5)

Så er det blevet tid til at skrive det sidste indlæg i min lille "bacpacker" uge, som afslutning har jeg valgt en udgivelse, som jeg ikke selv havde hørt om, før jeg selv faldt over den for en lille måned siden.

Phonte - The Story of U.S. (Unheralded Symmetrics)

Denne CD blev lavet på et tidspunkt hvor Phonte's solo projekt netop var blevet droppet af pladeselskabet, han gik derfor sammen med produceren Eccentric (ikke ham her) og lavede et hylende morsomt koncept album.

Pladen handler om rap gruppen "Unheralded Symmetrics", der består af de to rappere Paradoks The Bilateral Metaphore og Scientifical, som "repper" Idaho . Her følger vi de to rapperes vej til den store pladekontrakt og berømmelse. Undervejs bliver de nødsaget til at skifte deres stil og det er netop her at pladen virkelig skinner igennem. For i bund og grund er historien blot et dække for Phonte at tage lidt pis på enkelte kunstnere og efterligne deres velkendte stil, og er i sindsyge hvor er det sjovt.

Specielt hans transformation til DMX i form af TayMX, eller hans Wu-Tang parodi hvor han efterligner deres kendte backup sangerinde Tekitha, fik tårerne til at trille første gang jeg hørte dem, og hele pladen er spækket med finurlige efterligninger.

CD'en blev lavet på under 3 dage, de fleste vers er improviseret, men det gør kun den her plade endnu mere genial. Phonte og Eccentric satte den ud på nettet og gav den ud gratis til shows osv. senere solgte hiphopsite.com den i en begrænset periode (hvis der er nogen som har den, så vil jeg gerne købe).

Jeg siger ikke det her så tit (tror faktisk ikke jeg nogensinde har sagt det), men i MÅ IKKE snyde jer selv for denne her.

Tryk her for at hente: Phonte - The Story of U.S. (Unheralded Symmetrics)

Stram rygsækken (del 4)

Så blev det allerede torsdag og fjerde dag i min lille "backpacker" uge, denne gang har jeg valgt en gruppe som, den dag idag, nok er det fjerneste fra "backpack" man overhovedet kan komme.

A.T.B.A.N. Klann - Grass Roots

A.T.B.A.N. Klann blev i sin tid opdaget af Eazy-E og skulle være Ruthless Records første socialt bevidste rap gruppe. Deres plade blev dog skrottet, dels fordi Ruthless Records ikke vidste hvordan de skulle markedsføre gruppen, dels fordi Eazy-E døde.
Det sjove ved denne udgivelse er at, to af gruppens medlemmer senere ville udforme en gruppe som ville bevæge sig så langt væk fra deres originale værdier, at man nærmest ikke skulle tro de overhovedet har noget med hinanden at gøre.
Gruppen jeg skriver om er ingen mindre end; "Black Eyed Peas" og hvis man kan abstrahere fra det, så er dette en rigtig fed plade som følger godt i tråd med deres første udgivelse "Behind The Front" og i mindre udstrækning deres anden; "Bridging The Gap".

Tryk her for at hente: A.T.B.A.N. Klann - Grass Roots

Stram rygsækken (del 3)

Blu & Mainframe - Powders & oils

Blu & Mainframe aka. Johnson & Jonson, er rapper Blu's nyeste projekt, og skulle have været udgivet i April måned i dette år, men af stadig ukendte årsager bliver projektet desværre ikke udgivet alligevel og Blu har (eftersigende) udtalt at han ikke længere gider arbejde videre med projektet.

Blu kender mange fra hans tidligere udgivelse med produceren Exile på "Below The Heavens", den udgivelse fik fantastiske anmeldelser og fik generelt ret meget hype i Danmark. (måske lidt for meget ;-)

Denne gang er Blu så gået sammen med produceren Mainframe, som jeg lige nu har sindsygt svært ved at placere, selv om navnet siger mig noget. Resultatet er fantastisk og hvis Blu fortsætter på denne her måde, så skal han nok blive rigtig, rigtig stor.

Tryk her for at hente: Blu & Mainframe - Powders & Oils

PS: hvis denne plade mod forventning, skulle blive udgivet alligevel i April, så støt op og køb den.

Stram rygsækken (del 2)

Little Brother - 12 Days of Getback

Så blev det dag 2 i mit lille backpacker tema, som vil vare ugen ud. Denne gang griber jeg fat i et projekt som blev færdigt så tidligt som i går, så medmindre i selv har fulgt med i hvad Little Brother render og laver, så er i nogle af de første som får det her.

Det drejer sig om et projekt som Phonte skød igang den 20 December på sin MySpace blog, hvor han begyndte at sætte ét track op fra "Get Back" hver dag i 12 dage. På grund af julestress og almen travlhed, afsluttede han dog først sit lille projekt i går.

Der er dog et lille twist til dette projekt, for det første drejer det sig ikke om "almindelige" tracks, men om tracks som er anderledes end originalen, hvad enten det drejer sig om et anderledes vers, beat, masterering osv. osv. For det andet blev linket for hvert track kun sat op i én dag, dvs. hvis man ikke fik dem første gang, så var det bare ærgeligt.

Tryk her for at hente: Little Brother - 12 Days of Getback

Stram rygsækken (del 1)

Som sagt vil jeg i denne uge fokusere min opmærksomhed omkring noget musik som jeg personligt ville definere som værende såkaldt "backpack" musik. Jeg ved godt der er nogle af jer derude som vil læse disse indlæg og tænke; "det er da overhovedet ikke backpack musik", og det er også fint nok, men hvis der er én ting jeg har lært af denne blog, så er det, at man ikke kan tilfredstille alle. Så i stedet for at starte en diskussion, så nyd i det mindste musikken jeg skriver om. Jeg starter med:

Talib Kweli - Eardrum (Pre-release version)

Her på det sidste er jeg begyndt at fremskaffe en del "pre-release" eller "advance" versioner af forskellige albums, dette skyldes at de som regel indeholder andre tracks eller en anderledes masterering, som til tider er betydeligvis bedre end de tracks som ender på den endelige version. Jeg har tidligere på bloggen skrevet om et par stykker (her, her, her og her), og fortsætter nu med denne Talib Kweli udgivelse. Selvom jeg ikke selv syntes at denne version er meget forskellig fra originalen, så har jeg valgt at fremhæve den, da den, på nettet, tit bliver fremhævet som værende én af de bedste plader som aldrig blev udgivet.

Pre-release versionen indeholder kun 16 tracks, modsat de 22 som den endelige version har. Der er ingen nye tracks, men det som de fleste mennesker fremhæver er den anderledes masterering, her er det blandt andet tracket "Hell" som lyder meget federe på denne her version og "In The Mood" uden Kanye West, som (jeg syntes) fungerer meget bedre.

Generelt gør den anderledes masterering og den kortere spilletid, albummet meget mere helstøbt og mindeværdigt, end det album som endte i forretningerne.

Tryk her for at hente: Talib Kweli (Pre-release version)

Sunday giveaway (del 2)

Det var virkelig ikke meningen der kun skulle være ét indlæg i den her uge, men jeg smuttede lige på en uplanlagt tur til Århus. Men heldigvis nåede jeg dog tilbage til at skrive dette indlæg.

Ud over at dette indlæg fungere som konkurrence, så har jeg besluttet at droppe de månedlige "updates" og så lige skrive hvis der er noget som er værd at nævne, dette kunne for eksempel være følgende:

Næste uge vil være "Backpacker uge", hvis du kan lide kunstnere som Little Brother, Talib Kweli, Blu, MF Doom osv. så vil jeg stærkt anbefale dig at tjekke ind, derudover vil konkurrencen på næste søndag vil passe ind i temaet.

Nu er det så blevet tid til denne uges konkurrence og denne gang gør jeg ligesom sidste uge, så her er der nogle ledetråde:

• Det er en East Coast rap gruppe.
• Albummet blev udgivet i 1993 og er deres deubt.
• 2 af gruppens medlemmer har succesfulde skuespiller karrierer.
• En af gruppens medlemmer har haft bøf med 50 Cent. (hvem har ikke det)
• Gruppen har udgivet 5 albums.
• Selvom gruppen "repper" én speciel bydel i New York, er det kun ét af medlemmerne som rent faktisk er født og opvokset der.
• Gruppen har mistet ét medlem.
• I 1998 blev albummet valgt ind på "The Source Magazine's 100 Best Rap Albums"

Endelig kom der noget ud...

Jeg har haft en lidt underlig periode med bloggen her den sidste uge. For første gang nogensinde, har jeg haft en regulær skriveblokering, ikke så meget fordi jeg ikke vidste HVAD jeg skulle skrive om, men mest fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at afslutte de indlæg jeg går igang med. Så nu står jeg med 4 halvfærdige indlæg som jeg simpelthen ikke kan tage mig sammen til at afslutte, men de skal nok komme.

Ghostface Killah - Bulletproof Wallets Promo

Så nu får i et kort indlæg, men med noget som har været rigtig svært for mig at finde. Det drejer sig om den meget omtalte "promo" version af "Bulletproof Wallets" med Ghostface Killah. Denne version fik megen omtale efter at den endelige version ramte hylderne, dette skyldes at mange mente at de bedste numre var blevet undladt (på grund af sample problemmer). Promoen indeholder 10 tracks og følgende tracks er ikke på den endelige version; The Sun (Feat. Slick Rick & Raekwon), Good Times (Feat. Superb, Raekwon) og Flowers (Feat. Raekwon, Superb & Method Man). Selvom jeg godt ved at Flowers endte på den endelige version, så er dette en helt anden version af tracket.

Tryk her for at hente: Ghostface Killah - Bulletproof Wallets Promo

Sunday giveaway (del 1)

Så blev det endelig søndag og jeg har glædet mig som et lille barn til at "introducere" bloggens nyeste tiltag, selvom jeg ved nogle af mine tiltag ikke altid har været lige regelmæssige (host, host) så garanterer jeg for at dette vil blive gentaget hver søndag frem til årets afslutning.

Jeg køber meget musik, rigtig meget musik, derfor hænder det nogle gange at jeg falder over nogle meget billige CD'er, men som jeg allerede ejer, dem køber jeg så fordi jeg er bange for de bliver købt af en eller anden nar, som ikke vil påskønne dem for hvad de er. Dette kan eksempelvis være den gang jeg fandt Smif-n-Wessun's "Dah Shinin" til 10 kr. eller Scarface's "The Fix" til 20 kr.
Derudover er jeg (næsten) lige flyttet sammen med kæresten, som heldigvis deler samme musiksmag som mig og jeg står derfor i en situation hvor jeg har to af de samme CD'er.

Under normale omstændighedder ville jeg bare give dem væk til venner, men her på det sidste har stakken af CD'er hobbet sig op og jeg tænkte jeg ville dele dem med nogle mennesker som jeg ved vil påskønne dem for hvad de er, nemlig jer.

Derfor har jeg besluttet at give én CD væk hver søndag i hele 2008, det eneste i skal gøre er at gætte hvilken kunstner og CD jeg har tænkt mig at give ud. Den første som giver det rigtige svar vinder CD'en, meget enkelt.

Her får i nogle ledetråde til at gætte hvilket album der er på spil, den er ikke alt for svær i denne omgang.

• Han er født i 1965.
• Har været medlem af to grupper, men besluttede at det nok var bedre at gå solo.
• Dette er hans anden udgivelse som solist, selvom han langtfra optræder alene på sine udgivelser.
• Albummet er blevet solgt i ca. 14 millioner eksemplarer på verdensplan.
• Det indeholder 22 numre og har en varighed på 1:08:14
• Albummet havde 4 singler.
• Lord Finesse har produceret på albummet og Scott Storch har hjulpet, dog uden at få credit.
• Jake Steed gæster på et enkelt track.

One time for your mind (del 7) Beanie Sigel - The Solution

Jeg skynder mig videre til næste julegave og er nået til en anden CD som jeg havde glædet mig en del til.

Beanie Sigel - The Solution

1) All 'The Above
R. Kelly starter det her track, med sin typiske sang stemme og hvis man ikke kan lide ham, så kan man nok ikke lide det her track. Jeg har personligt aldrig haft noget imod ham og jeg syntes egentlig han passer meget godt ind. Beatet er lidt dystert med noget som lyder som et kirkekor der bliver samplet i baggrunden. Beanie Sigel rapper lidt om hvad han har lavet siden sidst (noget med noget fængselstid osv.). Alt i alt, et meget fedt åbningstrack.

2) 'Bout That (let me know)
Beatet lyder lidt rodet og som om det er mixet lidt for lavt ind i forhold til rappen. Beanie Sigel rapper om hvor rig han er. Det er så kedeligt, især når det bliver gjort uden nogen form for glimt i øjet. Det kræver en utrolig stor mængde personlighed, karisma og arrogance at kunne lave den her slags tracks, og der har Beans stadig utrolig meget at lære fra sin mentor. Kedeligt track.

3) U Ain't Ready 4 Me (Feat. Styles P)
Et militær beat, som ville gøre selv "The A-Team" stolte. De skiftes til at rappe om hvor hårde de er, desværre har jeg allerede hørt Styles P meget bedre i år og selv Beans lyder ligeglad. Ærgeligt.

4) Go Low (Feat. R. City)
Det er lang tid siden jeg har hørt et Reggae/rap track, det troede jeg man var færdig med i 2006. Anyway, beatet er hårdt og stripped (ikke meget reggae over det, og det er okay). R. City synger omkvæddet, har aldrig hørt om ham, men han udfylder funktionen okay. Beatet er faktisk rigtig, rigtig fedt. Desværre lyder reggae manden lidt for "blød" for mig og han ødelægger desværre hele stemningen i tracket. Beatet er sindsyg fedt, Beans er knivskarp, men desværre bliver tracket totalt ødelagt af reggae manden.

5) Gutted (Feat. Jay-Z)
Beans ligger hårdt ud, med to rigtig fede vers om at værre "gutted", beatet er meget fedt og giver god plads til at rappen kommer igennem. Jay-Z overtager og fortsætter i samme stil som Sigel, uden at overgå ham på nogen måde. Meget fedt track som heldigvis ikke er et typisk Jay-Z/indsæt random, roc-a-fella kunsnter.

6) Shake It For Me (Feat. Diddy, Ghostface Killah & Peedi Peedi)
Det her må da vidst være party tracket, beatet er meget fedt og meget simpelt (hvis det ikke er Neptunes, så har de været meget "inspireret"). Diddy synger omkvæddet og det lyder slet ikke som ham (på den gode måde), lyrikken er præcis som man kan forvente af et track som hedder "Shake It For Me" og jeg syntes faktisk at det er et rigtig fedt track.

7) I'm In
Hvis det sidste track var party tracket, så er det her det obligatoriske "baby-mama-drama" track. Med et mellow beat og typiske cliché tekster om at være verdens største mac, er dette track ikke andet end røvsygt. Igen, besidder han ikke en tusindedel af den karisma som er nødvændigt til at lave denne her slags tracks. Det er en OM'er.

8) H.H.E.H.
Et dejlig mellow beat med noget dejlig horn og klaver spil. Beanie Sigel dropper nogle dejlige introspektive linjer, det er præcis sådan her Beanie Sigel altid burde lyde (ligesom "Feel It In The Air" fra hans sidste album). Det her track er helt fantastisk, jeg holder op med at skrive nu og vil læne mig tilbage og nyde de sidste to minutter.

9) What They Gonna Say To Me
Meget mere hardcore fornemmelse over det her track, et rigtig fedt beat i den hårde ende. Helt klart en banger, Sigel er i storform på det her track og omkvæddet flipper et Jay-Z sample på den helt rigtige måde. Det her track er ligeså fedt som "Go Low", men bliver heldigvis ikke ødelagt af et irriterende omkvæd.

10) The Day
Elektriske guitarer og rock samples er virkelig kommet på mode det sidste stykke tid, hvis jeg ikke tager fejl er det Black Sabbath's "War Pig" denne gang. Det er desværre dybt uinteressant i mine ører, jeg kan bedst lide min "Black Sabbath" uden rap.

11) Rain (Bridge) (Feat. Scarface & Raheem DeVaughn)
Endnu et af de mere stille tracks, hvor Beanie Sigel rapper om at holde hovedet højt. Raheem DeVaughn understøtter tracket fint med sin sang og Scarface leverer et fantastisk vers, som minder mig om "The Fix". Rigtig fedt track.

12) Dear Self (Can I Talk To You)
Er det James Blunt der bliver samplet??? Anyway, endnu et af de mere afdæmpet tracks, hvor Beans bliver selvransagende. Det er han heldigvis rigtig, rigtig god til. Fedt track, med et lidt specielt sample valg

13) Prayer
Et rigtig stille nummer, hvor Beanie Sigel (bevidst eller ubevidst) lyder fuldstændig som Scarface, men det gør overhovedet ikke noget og det her track er bestemt et af albummets aller bedste. Et rigtig fedt track at slutte albummet af med.

Opsummering
Det har været lidt af en blandet fornøjelse, for selvom Beanie Sigel kan rappe, så vælger han lidt for ofte at stille alt for mange mennesker tilfreds. Albummet er fyldt med ligegyldige og kedelige tracks, som tydeligvis bærer præg af at være "lytter" venlige og Beanie ender tit med at lyde forceret og malplaceret, især når det handler om penge og kvinder. Dette er dog ingen overraskelse for en Beanie Sigel udgivelse, og det var da også det som hæmmede "The B.Coming".

Heldigvis brillere Beanie Sigel i sidste halvdel af pladen, og leverer nogle fantastiske numre som løfter pladen til langt over middel. Hvis man kunne lide "The B.Coming" så vil man helt sikkert også syntes om denne her.

Tryk her for at hente: Beanie Sigel - The Solution (sampler)

One time for your mind (del 6) WC - Guilty By Affiliation

Det er blevet tid til at høre nogle af CD'erne som lå under juletræet i 2007, jeg er så heldig at jeg har en søster som er mere end villig til at sætte sig lidt ind i sagerne og har derfor fået noget musik som jeg kan skrive om på denne blog.

Jeg starter med den første CD, som var nummer ét på ønskeseddlen, da jeg havde hørt en del godt om den.

WC - Guilty By Affiliation

1) This Is Los Angeles
Tracket ligger rigtig hårdt ud med et "piano" loop og en rigtig, rigtig hård bass. WC dropper hårde rim om livet på gaden i Los Angeles, tracket er så West Coast som det overhovedet kan blive, og henleder tankerne til tidlig Ice Cube og Westside Connection. Jeg elsker det her lort, it's been a long time.

2) West Coast Voodoo
Endnu et hårdt beat, som selvfølgelig igen er ren West Coast nostalgi. WC har et meget bedre flow end jeg kan huske, han outshiner fuldstændig The game (og jeg er fan af The Game), som desværre leverer et meget kedeligt vers (men det gør ikke så meget).

3) Jack And The Bean Stalk
Lidt mere trippet beat, som minder lidt om noget Knoc'Turn'al ville rappe over. WC er som sædvanlig knivskarp, han har virkelig oppet sig og dræber fuldstændig det her track. Beatet er desværre lidt kedeligt og det gør tracket lidt langt når det klokker ind på 4:44. Men jeg må virkelig give det op for WC's flow og breath control på det her track, som til tider minder om Pharaohe Monch. (og det er, om noget, et kompliment)

4) Paranoid
Pladen går over i West Coast banger mode igen, og beatet lyder som noget som kunne have været på "2001". WC noget fucking hardcore West Coast blære rap, det er lang tid siden jeg har hørt noget så gennemført kompromisløst West Coast. Det her track kunne seriøst brække min nakke.

5) Guilty By Affiliation
Et lidt mere stripped beat, som endnu engang lyder som noget direkte fra "2001" og det er kun godt. WC fortsætter stilen fra de andre tracks, og jeg elsker det. WC dropper nogle syge linjer om musik industrien og om at blive sat i bås. Endnu et track som leder tankerne tilbage til de gode gamle Ice Cube dage, da west coast musik gerne måtte handle om noget.

6) Dodgeball (Feat. Snoop Dogg & Butch Cassidy)
Dejligt chilleren track, som igen har en klassisk west coast lyd (indtil videre er jeg virkelig imponeret over produktionerne). Butch Cassidy synger omkvæddet, og tilfører tracket det sidste touch. WC skinner endnu engang virkelig igennem og jeg kan nærmest ikke få armene ned over hans vilde niveau, indtil videre. Snoop rapper som kun han kan rappe, og han bringer heldigvis sit A-game til det track.

7) Keep It 100
Lidt irriterende start på det her track, med et omkvæd som man desværre bliver rigtig hurtig træt af. WC rapper igen som om der ikke var nogen dag i morgen, men omkvæddet ødelægger lidt det her track. Alt i alt er tracket okay, og så heller ikke mere end det. Det er ikke dårligt (overhovedet), det er bare sådan lidt middel. Men hold kæft hvor kan han rappe, han lyder jo som en ung Ice Cube.

8) Crazy Toones 4 President
Interlude track, med lidt scratch fra hans DJ, Crazy Toones.

9) If You See A Bad Bitch
Rigtig fedt beat, som igen banger på en orn'lig syg måde. Tracket er lidt cliché, som titlen da også antyder. Men WC er bare i så god form at man ikke kan hade.

10) Look At Me
Med et beat og en lyrik som henleder tankerne til "Natural Born Killers" med Snoop og Dre, er det her track allerede en vinder. Den her slags track, giver bare en lyst til at slås. (på den gode måde)

11) Side Dick
Stilen er mere afdæmpet, med et fedt guitar sample som lige giver beatet noget ekstra. Tracket handler i grove træk om at alle piger har brug for noget "reserve pik" og at WC selvfølgelig ikke har noget problem i at stå til rådighed, desværre tilfører dette track ingenting, til et allerede meget slidt emnevalg og det er faktisk første gang WC lyder som om han kører i automat gear.

12) 80's Babies (Feat. Ice Cube)
Et simpelt beat, som banger meget godt. Desværre havde jeg nok forventet noget andet af et WC/Ice Cube track, for emnevalget skuffer mig lidt. Tracket handler om, at hvis man er født i 80'erne så er WC eller Ice Cube 9 ud af 10 gange din far, fordi de har kneppet din mor. Det er egentlig meget sjovt, men jeg tror bare jeg havde forventet noget andet, så jeg er egentlig lidt skuffet. Ikke et dårligt nummer (overhovedet), jeg havde bare forventet/håbet på noget andet. (det kræver nok mere, end en enkelt gennemlytning)

13) Gang Injunctions
Med det samme, kan man høre lyden er tilbage til den hårde kompromisløse west coast, og det er det som klæder WC aller bedst. Endnu engang er WC stenhård på lyrikken, og dette er endnu en vinder.

14) Addicted To It
Sidste track, og beatet er i et lidt hurtigere tempo end de andre tracks. WC lægger stille or roligt ud i samme hardcore stil som resten af pladen, men i andet vers skinner han virkelig igennem, ved at switche sit flow om levere han et vers som nærmest virker uendeligt og som ville gøre selv Twista forvirret. Fed afslutning.

Opsummering
Denne plade er det perfekte eksempel på hvorfor jeg ikke laver top 10 lister, fordi det er umuligt at høre alle udgivelser (selvom jeg prøver) og der vil altid være nogle udgivelser som bliver overset, dette er en af dem. Uden tvivl en af de bedste west coast udgivelser i rigtig mange år, og det har jeg intet problem i at påstå efter blot at have hørt den en enkelt gang.
Der er ikke ét eneste dårligt nummer, der er måske et par kedelige som man måske glemmer hurtigt, men der er ikke ét dårligt nummer, og det er noget af en bedrift nu om dage.
Derudover vil jeg også lige benytte muligheden til (endnu engang) at fremhæve hvor dygtig WC lyder på den her udgivelse, både når det kommer til flow og det lyriske.
Hvis man i forvejen er fan af west coast musik, så vil jeg anbefale jer at købe den her med det samme. (i vil ikke fortryde det)

Tryk her for at hente: WC - Guilty By Affiliation (sampler)

Årets første, men bestemt ikke sidste

Så blev det 2008 og bloggen er tilbage i fuld effekt.

Ud over at være årets første indlæg er dette også årets første update, og jeg vil som sædvanlig blot skrive et par ord om bloggen.

Bloggen vil køre nogenlunde ligesom sidste år, men vil sandsynligvis indeholde en del flere indlæg, da jeg har en forhåbning om at komme til at skrive mange "One Time For Your Mind" indlæg. Mit mål er at skrive et af disse indlæg hver gang jeg køber en ny CD, som jeg selv tror den almene tba læser gerne vil vide mere om. Derudover vil jeg kun lave denne slags indlæg med regulære udgivelser, dvs. ingen mixtapes.

I år vil jeg ikke fortsætte med "Søndagens top 8" indlæggene som i ellers har været vant, i stedet vil jeg prøve noget andet, som jeg ikke vil gå for meget i detaljer med lige nu. I stedet må i kigge ind på søndag og se hvad jeg pønser på.
Jeg ved godt at top 8 indlæggene er blevet afsluttet lidt brat, med hensyn til de geografisk tema baseret indlæg, men jeg garantere at det vil vende tilbage på et senere tidspunkt.

Ellers er der ikke så meget andet at skrive, jeg håber det nye år vil byde på flere indlæg, flere læsere og flere kommentarer.

Jeg slutter lige af med at fremhæve et tiltag, som Mad Skillz har haft gang i de sidste mange år. Der er her tale om hans "Rap Up" hvor han opsummere året der er gået med hensyn til diverse hip hop nyheder og spøjse hændelser. Jeg har lagt alle dem han har lavet op, dvs. 2002 frem til 2007.

Peace
tba

Tryk her for at hente: Mad Skillz Rap Up 2002-07