torsdag den 1. marts 2007

Bevis dit værd og rock mic'en live (del 1)

Jeg er en af de mennesker som elsker live indspilninger, specielt hvis jeg ikke selv har haft fornøjelsen af at se den pågældende kunstner live. Der er ikke noget federe end at høre, at ens yndlings kunstnere er lige så gode som de er i studiet. Jeg har en del live ting og det vil variere meget hvilken type jeg uploader, det vil være alt fra radio optrædener, koncerter, freestyle sessions, block parties osv. Derudover har jeg også ting som ikke er Hip hop som jeg vil uploade, men som jeg helt klart mener, er et lyt værd.
Jeg vil starte ud med én af de bedste jeg ligger inde med.

Wu-Tang Clan & El-Michels Affair - Live On XM Radio

El-Michels Affair er et funk band som i samarbejde med Raekwon udsendte en 7" i 2005, med cover numre af "C.R.E.A.M." og "Glaciers Of Ice". Pladen blev modtaget så positivt, at de senere besluttede at udgive endnu en 7" med cover versioner af "Duel Of The Iron Mic" og "Bring The Ruckus", de to 7" udgør en serie som hedder "El-Michels Affair: Shaolin Series" og flere 7" er planlagt.

Efter den gode omtale med "Shaolin Series", besluttede Raekwon at bruge El-Michels Affair som backup band ved flere live arrangementer, og efter meget positiv modtagelse fra fans begyndte man at arrangere exclusive koncerter med El-Michels Affair og Wu-Tang.

Denne optagelse er fra 22 Oktober 2005, og er indspillet under en exclusiv koncert som blev sendt live på XM Radio.

Det er muligt at købe en bootleg CD af denne indspilning på hiphopsite.com, men da jeg prøvede at bestille den fik jeg en mail om at den var udgået.

Jeg synes man skal høre live indspilninger fra enden til anden, så man ikke bryder flowet og man får den bedste oplevelse, så jeg vil ikke fremhæve nogen numre. (i vil ikke have fortrudt at bruge 53 min. på at gennemlytte denne her, det lover jeg)

Tryk her for at hente: Wu-Tang Clan & El-Michels Affair - Live On XM Radio

2 kommentarer:

  1. Dét er nice... El michels er nogle funky gutre..

    SvarSlet
  2. Fuck det er dope !! Props Tba

    SvarSlet