tirsdag den 27. februar 2007

En lille update...

Sidste måned valgte jeg at skrive et lille indlæg som hed "Og nu til noget helt andet..." dér skrev jeg om diverse ting omkring bloggen og brugte også muligheden til at besvare spørgsmål som jeg synes vedrørte alle læserne.

Jeg har nu besluttet at gøre dette regelmæssigt, eller rettere, én gang om måneden.

Som jeg tidligere har skrevet i andre indlæg, har jeg været lidt doven omkring bloggen. Dette skyldes hovedsageligt mit studie og mit privatliv, jeg synes dog jeg er kommet meget godt igen og det vil nok blive sådan fremover, at jeg skriver 2-3 indlæg (som minimum) om ugen plus den faste top 8. Sidste måned skrev jeg at der ville komme nogle nye tiltag, dem har jeg desværre slet ikke haft tid til at arbejde med, men jeg satser og håber på at det snart kan implementeres i bloggen. Ellers må i "nøjes" med det jeg laver nu.

Jeg vil gerne takke for de mange kommentarer, jeg læser dem alle og det er især fedt at folk er begyndt at skrive om de enkelte kunstnere eller albums jeg uploader, så man kan høre andres holdninger. Husk at fortælle folk om bloggen, så der kan komme et større netværk omkring den.

Jeg har købt domain navnet www.tobeannounced.dk, i håb om at kunne bygge lidt videre på bloggen i fremtiden. Indtil videre er der bare et billede som linker til bloggen. Så er det også lidt nemmere for folk at finde bloggen og huske url'en. (hvis man ikke har mig i sine bogmærker endnu)

Hvis du er ny på bloggen, så vil jeg råde dig til at læse op på de gamle indlæg, da jeg virkelig har uploadet mange forskellige albums. Husk også at blive min ven på MySpace så jeg/i kan se hvem som læser med.

Der er en del mennesker som skriver at de enkelte links ikke virker, hvis dette er tilfældet så prøv at vente et par minutter og genopfrisk siden. Megaupload har filen oppe i 6 måneder og holder derefter filen oppe 3 måneder ad gangen, (så længe den bliver downloadet) dvs. at så længe der er én person som downloader filen inden for tre måneder så holder Megaupload den oppe i yderligere tre måneder. (jeg håber det giver mening)

Ellers er der ikke så meget at sige, tak fordi i tjekker bloggen.

Peace
tba

Jeg glæder mig helt vildt til det bliver sommer, og jeg kan komme ud at rejse lidt. Så her er der et rigtig fedt remix af det ultimative sommer nummer, med den jazzede DJ og den friske prins.

Tryk her for at hente: DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince - Summertime '98 (Soul Power Remix)

søndag den 25. februar 2007

Et sort album får nye farver

Jay-Z - The Black Album Remix Collection

Da Jay-Z udsendte "The Black Album" var der store forventninger, kongen af New York ville trække sig tilbage og "The Black Album" skulle være mesterværket som satte punktum for en meget imponerende karriere. Albumet var en blandet affære og en acapella udgivelse af "The Black Album" ville ende med at stjæle al opmærksomhed fra det oprindelige album.

Som led i den massive kampagne omkring albummet, havde Jay-Z opfordret alle professionelle såvel som amatører til at give sig i kast med at remixe hans afskedsopus. Et koncept som var inspireret af 9th Wonder, efter han valgte at remixe Nas på albummet "God's Stepson"

Indtil viderer er der blevet lavet over 100 remix versioner af "The Black Album", jeg har valgt dem som skiller sig særligt ud, enten ved at have en kendt producer eller et sjovt koncept.
Derudover har jeg også uploadet "The Black Album Acapella" hvis man skulle have lyst til at lege lidt.

Nedenfor er der en liste over de 12 albums jeg har uploadet, jeg har delt dem op i tre filer, det kan nævnes at der er remix albums fra; Pete Rock, 9th Wonder, DJ Danger Mouse, Kno, MF Doom m.fl.
  • DJ Reel Luv - The Haitian Album (vs. The Fugees)
  • DJ Mike - Jay-Zeezer: The Black and Blue Album (vs. Weezer)
  • Pete Rock - The Black Album Pete Rock Remix
  • 9th Wonder - Back to Black
  • Cheap Cologne - The Double Black Album (vs. Metallica)
  • MF Doom - The MF Black Album
  • DJ Danger Mouse - The Grey Album (vs. The Beattles)
  • Bash Brothers - The Black Chronic Album (vs. Dr. Dre)
  • AD - Burnt Album
  • Doctor J - The Black Haze Album (vs. Jimmy Hendrix)
  • Kno (Cunninlynguist) - The White Album
  • The Black Album Acapella
Her er der en liste over remix albums, som jeg ikke selv har kunnet få fat i. Så hvis der er nogen som har dem og vil dele dem, så kunne det være fedt da jeg ikke har hørt dem.
  • Bazooka Joe - The Silver Album (vs. RJD2)
  • Kardinal Offishall - The Black Jays Album
  • D-Cyde - The Purple Album (vs. Prince)
  • Paul Nice - The Unofficial Black Album Remix
  • DJ Mashup - The Pink Album (vs. Pink Floyd)
  • Kev Brown - The Brown Album
Tryk her for at hente: The Black Album Remix Collection (del 1)

Tryk her for at hente:
The Black Album Remix Collection (del 2)

Tryk her for at hente:
The Black Album Remix Collection (del 3)

lørdag den 24. februar 2007

Søndagens top 8 (del 6)

Det er blevet søndag og jeg vil undskylde for det sløje tempo på bloggen i øjeblikket, vejret, skolen, arbejde, privatliv... (indsæt selv dårlig undskyldning) har alle spillet en lille rolle i mit blog-fravær.

Denne søndags top 8 bliver over nogle af mine yndlings r&b numre, jeg har et helt bestemt syn på hvad jeg synes er r&b og hvad jeg ikke synes er r&b (men derimod soul, funk osv.), det er ikke noget jeg gider uddybe da det ville fylde alt for meget. Men det vil nok forklare hvorfor nogle kunstnere ikke er at finde.

Hvis der er nogen som har et problem med r&b, eller som ikke synes man kan være "real" og lytte til r&b, så vil jeg blot citere Originoo Gun Clappaz:

"Can't a rap nigga like me listen to r&b?
Yo pardon me/which one of ya'll hard niggas said that?
I listen to r&b, reggae and bust raps/fuck that"

1) Brandy - Almost Doesn't Count (DJ Premier remix)
Jeg har altid rigtig godt kunne lide Brandy's stemme, hun har en meget blid stemme og hun har altid været god til at vælge beats som ikke overskygger hendes vokal. Det her remix af Primo giver originalen et lille twist og klæder Brandy rigtig godt. Ikke mit yndlingsnummer med Brandy, men tænkte bare at der måske ikke var så mange som havde det.

2) Adina Howard - Freak Like Me
Man kan simpelthen ikke hade på det her nummer, skru helt op for bassen. Det her er old school r&b når det er bedst. (hvorfor hører man aldrig det her nummer i byen???)

3) R. Kelly (Feat. Keith Murray) - Home Alone
Man kan have mange meninger om R. Kelly, men det her nummer er det ultimative "house party" nummer, med et fedt vers af Keith Murray (som faktisk snart kommer ud med nyt).

4) Res - Let Love
Hvis man ikke lige har hørt om Res så prøv lige at tjekke Talib Kweli's bagkatalog og man vil se at hun er vanlig gæst på hans udgivelser. Det her nummer fra hendes første og eneste udgivelse "How I Do" er et nummer som jeg bare synes er rigtig fedt.

5) Usher - One Day You'll Be Mine
Fuck det, jeg synes Usher er god. I det mindste er jeg ikke bange for at indrømme det, det her nummer er fra en tid hvor Jermaine Dupri godt kunne lave et hit.

6) Mary J. Blige - Time
Man kan da ikke have en top r&b liste uden Mary J. Det her track er fra CD'en "Mary" som jeg personlig synes er én af hendes bedste, til trods for meget dårlige anmeldelser.

7) Tweet - Heaven
Tweet har man ikke rigtig hørt om efter "Oops... (oh my)" men hun har altså udgivet én til CD (som også er rigtig fed) og kommer snart ud med en ny. Det her nummer er fra hendes første CD og jeg synes bare det er totalt afslappende at lytte til.

8) TLC - Quickie
TLC's sidste CD med Lisa "Left Eye" Lopez fik ikke den store modtagelse, det er faktisk lidt ærgeligt for den er faktisk ganske udmærket. Det her nummer er alt for underholdende.

(Bonus Track) Sporty Thievz - No Pigeons
Det her er ikke et r&b nummer, men en parody på det meget kendte TLC nummer "No Scrubs". Tracket blev et ret stort hit men nåede ikke med på deres CD "Street Cinema" og man kunne derfor kun købe den som single. Nummeret blev tilføjet senere da CD'en blev re-releaset på grund af "No Pigeons" succes.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 6)

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 4)

O.C. - Demo Tape

O.C. er endnu en rapper som alt for tit bliver glemt når man snakker rap, og jeg har aldrig set hans navn dukke op på nogens top lister over bedste lyriker. Dette er til trods for hans to klassiske albums "Word... Life" og "Jewelz", som begge er nogle af de bedste east coast udgivelser som udkom i midt- og slut halvfemserne.
Derudover er O.C. medlem af super gruppen D.I.T.C., som er kendt for ikke at optage medlemmer, som ikke først har bevist deres lyriske værd på mikrofonen.

Dette demo bånd er lavet med hjælp af Organized Konfusion, (da O.C. på daværende tidspunkt var nabo til Pharaohe Monch) ligesom at hans første optræden finder sted på Organized Konfusion tracket "Fudge Pudge".

Dette er endnu nogle fede tracks at have i samlingen, specielt hvis man er vild med halvfemser east coast rap. Det er også fedt at høre original versionen af "O-Zone" hvor man virkelig kan høre indflydelsen fra Organized Konfusion.

Tryk her for at hente: O.C. - Demo Tape

torsdag den 22. februar 2007

Denne Van Gogh er ikke til salg

Ras Kass - Van Gogh (pre-release version)

De trofaste læsere af denne blog, kunne godt være tilbøjelige til at tro at jeg kun er nede med east coast musik, men jeg har altid elsket vesten og for mig er Ras Kass en af kunstnerne som skiller sig ud af mængden.

Ras Kass er endnu en kunstner som ikke altid har været lige heldig når det kommer til pladeselskaber. Indtil videre har han to albums som aldrig har set dagens lys; "Van Gogh" og "Goldyn Chyld". "Goldyn Chyld" er nærmest umulig at finde og hvis man endelig skulle finde en på Internettet er den sandsynligvis ikke ægte.
Historierne omkring de to albums er begge meget forskellige, men jeg vil kun bruge tid på "Van Gogh", da jeg nok vil lave et indlæg om "Goldyn Chyld" senere.

"Van Gogh" skulle have været Ras Kass' tredje udgivelse og efter kritikken af "Rasassination" var Ras Kass klar til at generobre titelen som en af de bedste lyrikere fra undergrunden. På grund af Internet leaks og en bøf mellem Ras Kass og Alchemist valgte Priority Records at skubbe pladen tilbage to gange, før de i sidste ende besluttede at skrotte pladen helt.

Bøffen mellem Ras Kass og Alchemist gik på, at Alchemist havde solgt et beat til både Ras Kass og Jadakiss uden at informere Ras Kass. Ras Kass svinede efterfølgende Alchemist på "Kiss of Death" og mange freestyles, Priority mente ikke det var godt PR og valgte efterfølgende at skrotte pladen helt.

Der findes to versioner af "Van Gogh"; en "pre-release" version og en "retail" version. "Pre-release" versionen er den mest tilgængelige da det er denne version som blev leaket på Internettet, "retail" versionen er den helt færdigt mastererede version, som indeholder flere tracks og nogle anderledes versioner af de "originale" numre. Det er meget svært at anskaffe "retail" versionen, og jeg prøver ihærdigt at forhandle mig frem til en kopi. (som jeg selvfølgelig vil uploade, hvis det lykkedes).

Indtil videre må i "nøjes" med "pre-release" versionen, som heller ikke er helt nem at finde. Med "Van Gogh" er Ras Kass i storform, som især kommer til udtryk på; NBA (Feat. Saafir og Xzibit), Hot Game og Van Gogh.

Tryk her for at hente: Ras Kass - Van Gogh (pre-release version)

søndag den 18. februar 2007

Det blev aldrig sidste udkald for AZ

AZ - Final Call

Det burde faktisk ikke være nødvendigt at forklare hvem AZ er, han har udgivet 6 plader, én EP og én opsamlings CD, derudover var han en del af supergruppen The Firm, med Nas, Foxy Brown og Cormega (som senere ville blive udskiftet af Nature). (AZ burde seriøst være på enhver top 20 over verdens bedste lyriker)

Til trods for AZ's store (og gode) bagkatalog er det stadig muligt, at møde folk som kun kender AZ som manden der gæster Nas's mesterværk "Illmatic" på nummeret "Life's A Bitch".
Inden jeg fortsætter vil jeg dog gøre én ting klart det er ikke AZ som gæster Nas, men Nas som gæster AZ. "Life's A Bitch" var oprindeligt et AZ nummer, som Nas var så vild med at han ville have det på sin plade.

AZ har gennem sin karriere mødt megen modgang, og han har konstant måtte kæmpe for at bryde ud af Nas's skygge. Pladeselskaberne har ikke altid turde satse på den talentfulde rapper og efter den noget tumultfyldte periode hos "Motown Records" valgte AZ at distribuere sin musik gennem sit eget pladeselskab "Quiet Money Records".

"Final Call" skulle have været AZ's første plade på sit nye selskab, pladen blev dog leaket på Internettet og blev mødt af utrolig meget kritik fra fans og anmeldere, som havde hørt den leakede udgave. Derfor besluttede AZ at skrotte projektet og starte om, med en ny plade som ville ende med at blive "A.W.O.L."

Personligt havde jeg bestemt ikke haft noget imod hvis "Final Call" var blevet udgivet, meget af kritikken gik på at AZ var gået "pop" og at han var igang med at sælge ud. Når AZ går "pop" så lyder han stadig bedre end 90 procent af rapperne som er ude nu og jeg synes bestemt han er en rapper som har fortjent at tjene lidt penge, jeg vil anbefale; "Let Me Know", "Live Wire" og "Seems That Way".

Tryk her for at hente: AZ - Final Call

lørdag den 17. februar 2007

Søndagens top 8 (del 5)

Denne uge vil jeg sammensætte 8 tracks som har betydet eller stadig betyder noget personligt for mig, så får i også et lille indblik i min musiksmag (og mit liv).

1) The Boot Camp Clik - And So...
Jeg har så mange gode minder tilknyttet det her track, at jeg bliver nød til at høre det her nummer mindst én gang om ugen. Alle har en periode i deres liv hvor alt føles nemt og bekymringsfrit, dette nummer minder mig om den periode.

2) Johnny Cash - Hurt
Jeg kan ikke høre det her nummer uden at få en klump i halsen, hans stemme og teksten rammer hårdere end nogen rap sang nogensinde kan. Nogen gange så skuffer man og sårer folk og det her nummer minder mig om min egen usikkerhed.

3) Young Lay, Mac Mall & Ray Luv - All About My Fetti
Jeg har altid sagt at det første nummer der skulle spilles i min bil skulle være det her. Og da jeg købte min første bil havde den kun en båndoptager, så jeg købte sådan en bånd adaptor hvor man kunne sætte en discman til, da jeg så hentede bilen "bragede" jeg det her nummer på repeat og følte mig som verdens konge. (jeg var fandme en idiot dengang) Det skal da lige nævnes at jeg derefter har haft to andre biler, og dette var også det første nummer som blev spillet i dem. Nu har jeg så en cykel og hvis min ipod hopper over på det her nummer, så det bare ikke helt det samme.

4) Wu-Tang Clan - Wu-Tang Clan Ain't Nothing To F' Wit
Jeg kan huske jeg stjal min søsters vens bånd, som han havde glemt hos os, og synes at det var det vildeste jeg nogensinde havde hørt i mit liv. Det er grunden til at jeg hører hip hop i dag.

5) Tha Alkoholiks (Feat. Xzibit) - Killin' It
Jeg kan huske Alkoholiks var i DK for at spille en koncert og de skulle blive her i et par dage, en af min søsters veninder var sådan lidt groupie agtig og endte med at hænge med Tha Liks hele weekenden. Jeg var 14 år på det tidspunkt og hun fik Tash til at ringe til mig for at høre hvordan det gik, jeg kan bare huske jeg synes det var det fedeste i hele verdenen, de gav mig et billede de alle havde underskrevet som jeg altid vil gemme. Jeg endte med at høre det her nummer på repeat resten af året.

6) Cormega - R U My Nigga?
Det her nummer minder mig om et tidspunkt hvor jeg skulle i gang med et nyt kapitel i mit liv, i den henseende lærte jeg en masse nye mennesker at kende, mennesker som er endt med at betyde rigtig meget for mig.

7) The Roots - Common Dust
"Organix" af The Roots er en CD som jeg ikke har kunnet finde nogen steder, jeg fik den i fødselsdagsgave af min kæreste og jeg blev vildt glad, ikke fordi det er verdens bedste CD, men fordi jeg ikke havde bedt om den. Hun havde lagt mærke til at jeg på et eller andet tidspunkt havde snakket om den og så havde hun husket det, det betød rigtig meget for mig især fordi vi ikke havde kendt hinanden særlig længe.

8) MC Clemens - Den Lyriske 9mm.
Det første danske nummer på bloggen. Det her nummer er indbegrebet af hele min folkeskoletid, det minder mig om mennesker og oplevelser som har defineret den person som jeg er blevet til den dag i dag.

(Bonus Track)
Der er ikke noget bonus track denne uge. Fordi hvis der skulle være et bonus track, så skulle det være de 19.295 sange jeg ellers havde at vælge imellem, som alle på den ene eller den anden måde har betydet noget for mig.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 5)

A.I.D.S.

Various Artists - A.I.D.S. (America Is Dying Slowly)

Nu hvor DR i aften laver en landsindsamling for at hjælpe de HIV og AIDS ramte i afrika, kom jeg til at tænke på denne CD.

CD'en var den ottende i en serie af udgivelser som gik under navnet "Red Hot AIDS Benefit Series", udgivelserne dækkede mange forskellige genrer og denne plade skulle skabe opmærksomhed omkring omkring AIDS hos unge sorte mænd i USA, som på daværende tidpunkt (1996) fyldte meget på AIDS statistikerne.

Hvis denne CD skulle laves nu ville den nok hedde "Africa Is Dying Slowly". Hvad enten man vil støtte AIDS fonden direkte eller hellere vil hjælpe de stakkels Afrikanere som hver dag lider under AIDS epedemien, så er dette virkelig et felt som har brug for støtte og opmærksomhed, selv 10 år efter denne CD blev udgivet.

Alle numrene på CD'en omhandler AIDS, og det er virkelig nogle store navne som gæster denne CD; Oganized Konfusion, Mobb Deep, Wu-Tang Clan, Biz Markie, Chubb Rock, Prince Paul, De La Soul, O.C., Buckwild, Fat Joe, Sadat X, Diamond D, Mac Mall, Common, Pete Rock, The Lost Boys osv.

Tryk her for at hente: Various Artists - A.I.D.S. (America Is Dying Slowly)

Lidt dovenskab skal der også være plads til

Jeg må indrømme jeg har været lidt doven her de sidste par dage, i hvert fald i forhold til bloggen. Jeg har haft lidt meget at tænke på og bloggen har ikke lige haft topprioritet, men nu skal jeg nok komme i gang igen, og hvorfor ikke fortsætte hvor jeg slap.

Madvillain - Madvillainy Preview 11/02

Sidste indlæg handlede om Jaylib mixtapet som Madlib lavede til sig selv, til sin tur til Brasilien. Dette er så det andet mixtape som han lavede til denne rejse, mixtapet har været i heftig omdeling på internettet og er også kendt under navnene "Madvillain Advance", "MF DOOM and Madlib are Madvillain og "...Are Madvillain".

Det var alt hvad jeg lige ville skrive for i dag, jeg er død træt og bliver lige nød til at få lidt søvn.

Hvis man vil læse lidt om Jaylib og Madvillain mixtapene så tryk her.

Tryk her for at hente: Madvillain - Madvillainy Preview 11/02

tirsdag den 13. februar 2007

Jeg ved godt det er forsinket, men det er tanken der tæller

Jaylib - The Rough Drafts

Okay, okay jeg ved godt jeg er meget forsinket til en tribute eller fødselsdags hilsen til über produceren James "Dilla" Yancey, men jeg gad altså ikke lave et indlæg bare for at lave et indlæg. Jeg overvejede om jeg bare skulle uploade en masse bootleg beat CD'er eller om jeg skulle finde en masse Dilla remix'es. Men så var det at jeg blev gjort opmærksom på dette mixtape.

Som mange måske (eller måske ikke) ved, så kom ideen til "Champion Sound" uden at Madlib eller Dilla på noget tidspunkt havde mødt hinanden før. Derudover mødtes de kun én gang under indspilningen af pladen. Hele pladen blev lavet ved at de to producere sendte beats og vokaler frem og tilbage mellem Los Angeles og Detroit.

Hvordan mødtes de så? Hvordan blev JayDee og Madlib til Jaylib?

Madlib skulle efter sigende værre kommet i besidelse af en beat CD fra J Dilla, han var så vild med beatsene at han indspillede et mixtape til sig selv som han kunne have med sig når han tog på tour, dette mixtape lavede han til en rejse i Brasilien. Dilla kom i besidelse af mixtapet kontaktede pladeselskabet og resten er historie. Madlib er kendt for at lave små private mixtapes til sig selv og det er blandt andet sådan at Quasimoto pladen "Unseen" blev til.

Dette mixtape er også nogle gange blevet kaldt for "...Are Jaylib", "Jay Dee and Madlib are Jaylib" og "Jaylib Advance". Stones Throw lægger vægt på at dette mixtape ikke er en advance af "Champion Sound" men at det er et privat mixtape som Madlib lavede til sig selv. Da mixtapet først blev leaket fandtes der ingen trackliste, men det har Stones Throw senere rådet bod på, ved at sætte denne op på deres hjemmeside.

Tryk her for at hente: Jaylib - The Rough Drafts

Lille bror kræver retfærdighed for alle

Mick Boogie & Little Brother - ...and Justus for All

Okay det her er et rigtig hurtigt indlæg, har ikke engang haft tid til at gennemlytte mixtapet, eller til at uploade det til megaupload.
Indtil videre er det bare et direkte link til hjemmesiden hvor man kan hente det, jeg uploader det til megaupload lidt senere så alle får en chance for at hente mixtapet ned.

Mick Boogie har sat dette mixtape ud gratis i en begrænset periode, som optakt til Little Brothers næste udgivelse. Mixtapet er lavet i samarbejde med Little Brother.

Tryk her for at hente - Mick Boogie & Little Brother - ...and Justus for All

søndag den 11. februar 2007

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 3)

Nas - Demo Tape

Jeg har allerede sagt at jeg ikke gider skrive noget om Nas som ikke allerede er blevet skrevet (mange, mange gange før), så det vil jeg prøve ikke at gøre.

Det er ikke så tit man hører om det her bånd til trods for at det er relativt nemt at finde på nettet. Man kan købe de enkelte numre gennem en del hjemmesider, som har samlet dem til én "udgivelse" som går under navnet "Pre-matic" eller "Pre-Illmatic". (som måske er mere sigende end "Demo Tape", men det kommer jeg til senere)

Efter den store succes med "Live at the BBQ" var der opstået utrolig megen hype omkring Nas, men der var ikke den store interesse hos de forskellige pladeselskaber.
Nas begyndte at blive frustreret over ikke at indspille noget musik og han kontaktede sin gode ven Large Professor, sammen blev de enige om at sammensætte et demo bånd og Large Pro introducerede Nas for MC Serch. Samme aften droppede han et vers på "Back to the grill" og MC Serch besluttede at hjælpe Nas med at sammensætte demo båndet, som ville ende med at sikre Nas en plade kontrakt.

Hvorvidt dette er det omtalte bånd eller ej, er meget svært at vide. Man kan med sikkerhed sige at alle numrene er fra før "Illmatic", dog er der nogle tegn på at båndet ikke er "ægte".
På nummeret "Number One With A Bullet" siger Nas i starten "9-6 shit", selv om man ved at dette nummer blev indspillet omkring 1990, blev det først udgivet "officielt" i 1996 da det optræder på flere mixtapes fra den tid. Eftersom det er mixtape versionen som er på dette demo bånd, kan man ikke med garanti vide om det optrådte på det originale demo bånd. (lidt kringlet, men håber jeg har formuleret mig ordentligt)
Uanset om båndet er "ægte" eller ej, så er alle numrene fra før "Illmatic" og det er i sig selv fedt at have i samlingen.

Eftersom båndet ikke kan siges at være 100% "ægte" så har jeg selv tilføjet 1 track, en indspilning af "Life's A Bitch" som går lidt galt og ender med lidt freestyle fra Nas og AZ.

Tryk her for at hente: Nas - Demo Tape 1991

lørdag den 10. februar 2007

Søndagens top 8 (del 4)

Så sidder jeg her og skal til at finde 8 numre igen, jeg må ærlig talt sige at det ikke altid er lige nemt at begrænse det til 8, måske burde jeg lave en "Søndagens top 80" (det ville nok blive overkill). Så istedet vil jeg prøve at finde et tema til hver gang, denne søndag vil jeg fokusere på remixes, så lad os da komme igang med det samme:

1) Craig David (Feat. Nate Dogg & Mos Def) - 7 Days (DJ Premier remix)
Jeg starter med det nummer som jeg tror de fleste vil have svært ved at sluge, har selv et meget stramt forhold til Crag Davids musik. Men det her track synes jeg faktisk er rigtig fedt, især starten hvor Nate flipper omkvædet fra "Oh No", så er der også nogle gode vers fra Mos Def og så er beatet jo lavet af Primo... Så giv det lige en chance.

2) The Boot Camp Clik (Feat. Aaliyah) - Night Riders (9th Wonder remix)
Hvis man ikke har lagt mærke til det, så er jeg helt vild med BCC og det her remix af "Night Riders" er jo alt for svedigt, især når Aaliyah lige dukker op på vokalen i omkvædet.

3) Nas (Feat. Fat Joe & Cassidy) - Salute Me/The General (Swizz Beatz remix)
Dette er et remix af Nas tracket "The General" som aldrig er blevet udgivet, en rigtig banger som man kan finde på Swizz Beatz pladen "G.H.E.T.T.O. Stories".

4) Tweet - Oops (Oh My) (Dogg Town remix)
Synes det her remix af Tweets gennembruds hit er så meget federe end originalen.

5) Alicia Keys - How Come You Don't Call Me (Neptunes remix)
Det her remix af Alicia Keys singlen er bare ultra funky og (synes jeg) meget bedre end originalen.

6) Busta Rhymes (Feat. Rampage) - Woo-Hah! (The JayDee Other Shit Remix)
Synes faktisk ikke det her er det vildeste remix, men nu hvor J. Dilla ikke er iblandt os, vil folk bare have alt hvad han har haft fingrene i. Så det her er til alle Dilla samlerne derude.

7) Blackalicious - Trouble (The Nextmen's Dangerzone remix)
Det her remix er bare alt for fedt, så har jeg ikke mere at sige...

8) The Firm (Feat. Suprême NTM) - Affirmative Action (Saint Denis Style remix)
Nu har jeg jo sagt der ville komme noget fransk rap, så her kommer der et rigtig fedt remix af et af de bedste numre fra The Firm, som bliver gæstet af Suprême NTM.

(Bonus Track) B-Dogg - Gin & Juice (cover)
Det her track er ikke et remix men et cover af det kendte Snoop nummer af samme navn, jeg vil ikke sige så meget om det andet end at det er vildt underholdende, sæt det på til en fest og folk vil med garanti blive i bedre humør.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 4)

fredag den 9. februar 2007

Hvad med os? (del 1)

Dette bliver endnu et fast indlæg som jeg vil køre en gang i mellem, jeg vil uploade numre som enten optræder som bonus tracks eller "download exclusives" (ved at købe et album på itunes, Napster etc.) Fælles for numrene vil være at de ikke optræder på de udgivelser som vi modtager her i Danmark.

Jeg køber mange CD'er, rigtig mange CD'er. Jeg synes det er vildt irriterende at vi så tit bliver snydt for nogle rigtig fede numre fordi en kunstner (eller måske rettere et pladeselskab) føler at en enkelt region eller et enkelt land behøver lidt mere overtalelse til at købe en CD. Under andre omstændigheder ville det overhovedet ikke genere mig, jeg kunne jo altid bare købe en special import og få de manglende tracks. Men nu befinder vi os desværre i en situation hvor en ny udgivelse koster mellem 130 og 159 kroner, derudover starter de fleste special import CD'er ved 159 kroner og fortsætter nogle gange til langt over 200 kroner (dette skyldes vores rekord høje afgifter). Dette er hovedårsagen til min irritation, jeg synes det er fedt nok at lave nogle enkelte special edition eksemplarer som kun bliver trykt i et lille oplag, men jeg synes der skal være en lige mulighed for alle lande og regioner at tilbyde disse udgivelser uden at blive fuldstændig ruineret.

Jeg ved ikke hvor mange indlæg der kommer eller hvor tit de vil komme, som regel vil jeg prøve at samle mange numre fra forskellige udgivelser og uploade på én gang, da det tit drejer sig om ét enkelt nummer eller to på hver udgivelse.

Jeg starter første indlæg med at uploade 5 bonus tracks fra Commons "Be", disse numre optrådte på den Japanske udgivelse og det er blandt andet her man finder studie versionen af tracket "The Food" og remixet af "The Corner (Feat. Scarface og Mos Def).

Tryk her for at hente: Common - Be (Japan bonus tracks)

tirsdag den 6. februar 2007

En français, s'il vous plait

Nu befinder jeg mig i den heldige (nogen vil mene uheldige) situation at jeg er halv fransk, det betyder at jeg altid har interesseret mig meget for fransk rap.
Efter en del samtaler med folk om fransk rap, er jeg nået frem til at de fleste tror at det eneste franske rap der findes er IAM, IAM og øh... IAM. Det er lidt vildt når man tænker på at den franske rap scene er den næststørste i verdenen. (så må i selv gætte hvilket land der er størst)

Dette indlæg vil være det første (og måske sidste) jeg skriver om fransk rap... Jeg har nemlig besluttet at lade jer bestemme hvorvidt i vil have mere af det franske. Jeg kan ikke se nogen grund til at skrive indlæg om fransk rap, hvis der ikke er nogen som gider læse dem. Derfor vil jeg fremlægge følgende forslag:

Skriv en kommentar om hvorvidt i vil have mere fransk rap eller ej, så vil jeg lade dette indlæg stå i et par dage (så alle får en chance for at komme med deres mening). Hvis der er nok mennesker som vil have fransk rap, så får i det. (dette er også et plat forsøg på at få flere folk til at krive kommentarer på bloggen... men hey, alle kneb gælder)

Nu skal jeg jo ikke glemme at give jer noget musik, så i kan beslutte jer. Jeg har valgt at give jer en opsamlings CD fra 1997 som hedder "Invasion". På daværende tidspunkt samlede "Night & Day records" alle de største navne fra den franske undergrund, og sammensatte en plade som i Frankrig bliver anset som en klassiker.

Tryk her for at hente: Various Artists - Invasion

søndag den 4. februar 2007

Hvem vil ha' bøf? (del 5)

Sådan afgjorde man en bøf i gamle dage...

Hieroglyphics vs. Hobo Junction

Da Casual skulle til at udgive sin debut "Fear Itself" bad han sin gode ven Saafir om at droppe et vers på tracket "Some Shit". Saafir valgte selvfølgelig at hjælpe sin gode ven, med en aftale om at Casual skulle gengælde tjenesten på sin egen debut "Box Car Sessions". Causal skiftede dog mening i sidste øjeblik og lod Saafir vente i studiet i 4 timer før han ringede og aflyste. Dette tog Saafir meget personligt og han begyndte at svine Causal og hans Hieroglyphics slæng offentligt.

Den megen omtale i undergrunden, medførte at Casual og Saafir blev enige om at medvirke (med deres respektive crew) i Sway & Tech's kendte radio show, for at afgøre sagen én gang for alle. Dette skulle ende med at blive en 40 minutter lang freestyle battle som ville gå over i hip hop historien som én af de bedste battles på "bay area" scenen.

Casual har selv givet mange forskellige grunde til hvorfor han brændte sin gode ven af, først sagde han at det var på grund af en promotion tour han ikke kunne aflyse, derefter sagde han at det var en misforståelse og at han var kommet til at lave andre aftaler. Men da casual nu er i gang med at skrive en selvbiografi har han netop offentliggjort den "rigtige" version. Safir, som på dette tidspunkt var rigtig gode venner med 2 Pac, gik ifølge Casual rundt og svinede ham til bag hans ryg (altså 2 Pac), dette synes Casual ikke var "real" og han valgte ikke at ville medvirke på Saafir's projekt.

Tryk her for at hente:
Hieroglyphics vs. Hobo Junction

lørdag den 3. februar 2007

Han har en afro, han har et sværd, han er...

Afro Samurai

Afro Samurai er en ny anime tegnefilm, som er lavet af det japanske animations studie Gonzo. Den blev vist første gang den 4 januar på Spike TV, den havde dog online premiere den 1 januar på Spike TV's hjemmeside. Rza står bag soundtracket som udkom den 30 januar, som blandt andre har Gza, Talib Kweli og Q-Tip på tracklisten. Serien udkommer på DVD snart og det kommer an på hvordan salget går, hvorvidt de vil lave én til sæson. (hvet afsnit har kostet 1 million dollars at lave, Samuel L Jackson er ikke billig)

Serien tager udgangspunkt i et futuristisk Japan og følger samuraien Afro (på grund af hans hår), som er på et personligt hævntogt for at dræbe sin fars morder og blive "Number One".

Grunden til at jeg overhovedet uploader serien, er fordi alle 5 episoder blev vist online helt gratis, dette var dog kun et tilbud som Amerikanerne kunne have glæde af, da Spike TV's hjemmeside blokkerede udenlandske brugere. (noget man sikkert godt kunne komme uden om, hvis man havde lidt mere teknisk snilde end jeg har). Jeg synes da også vi skal have lov til at se serien, før vi beslutter os om vi vil bruge vores hårdt tjente penge på DVD udgivelsen.

Tryk her for at hente: Afro Samurai - Revenge

Tryk her for at hente: Afro Samurai - The Dream Reader

Tryk her for at hente: Afro Samurai - The Clan of the Empty Seven

Tryk her for at hente: Afro Samurai - Duel

Tryk her for at hente: Afro Samurai - Justice

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 2)

Beastie Boys - Paul's Boutique Demo

Efter den kæmpe succes med "Licensed To Ill", lå der et enormt press på "Beastie Boys" om at levere endnu en hit plade. Men uenighedder med Rick Rubin og Def Jam, medførte at Beastie Boys valgte at afslutte deres forhold til pladeselskabet.

Drengene fik hurtig tilbudt en ny pladekontrakt (Capitol Records) og gik straks i gang med at indspille dette demo bånd, som senere ville komme til at lægge grundlaget for pladen; "Paul's Boutique". Et samplingsmesterværk som blandt mange bliver anset for at værre en af de bedste hip hop udgivelser nogensinde.
Pladen var et skridt i den modsatte retning for Beastie Boys, "frat rap" lyrikken blev lagt i baggrunden og det instrumentale lydbillede var i fokus. Dette medførte blandt andet at pladen ikke blev modtaget så godt af fansene og der skulle gå en del år før folk fik øjnene op for mesterværket.

Pladen som er produceret af Dust Brothers, skulle oprindelig have værret et instrumental album som skulle udgives som et Dust brothers projekt, men det lykkedes Beastie Boys at overtale dem til at bruge instrumentalerne og producere "Paul's Boutique".

Synes selv det er ret fedt at have dette demo bånd i sin samling, især når man tænker på den store musikalske ændring som de var i gang med.

Tryk her for at hente: Beastie Boys - Paul's Boutique Demo

fredag den 2. februar 2007

Søndagens top 8 (del 3)

Denne søndag fokusere jeg kun på helt nye numre, som enten ikke er udgivet endnu eller, som lige er kommet ud på 12".

Vil lige benytte muligheden til at takke syke.dk, for den fede omtale som de har givet bloggen.
Læs anbefalingen her.

Og nu, denne uges top 8...

1) Masta Ace - Check 1's and 2's
Ved ikke helt hvor dette track kommer til at dukke op henne, men det giver mig en vis forhåbning om et solo gensyn. Masta Ace udgiver desuden snart med gruppen "eMC", som indtil videre lyder rigtig fedt.

2) Freddie Foxxx - Freddie Blassey
Nyt track fra "Bumpy Knuckles" produceret af DJ Premier. Hvis hans nye plade følger denne stil, så ser det meget lovende ud.

3) Pharoahe Monch - Body Baby
Det skulle siges at blive anden single fra hans nye album. Jeg er ikke typen som udtaler mig om et album før jeg har hørt det, men hvis disse singler er en indikation af resten af pladen, så kan den kun blive god.

4) Common (Feat. Bilal) - Play Your Cards Right
Dette track har værret ude i et lille stykke tid, så det var egentlig ikke meningen jeg ville inkludere det. Men nu har jeg lige set Common kommer til Danmark, så nu har jeg et påskud.
Tracket dukker op på "Smokin' Aces" soundtracket, som kommer ud 6 februar.

5) Raekwon - My Corner
Dette nummer rygtes at værre fra "Only Buil For Cuban Linx 2", lad os så se om han kan opbygge lige så meget hype som Ghostface Killah.

6) Smif-N-Wessun - Like A Champion
Endnu et track som er at finde på "Sound Chronicles Volume One" som kommer ud 20 februar. Helt klart en plade som er værd at holde øje med når den dropper, især hvis man (ligesom mig) er helt vild med Boot Camp.

7) Little Brother (Feat. Talib Kweli & Mos Def) - Let It Go (remix)
Rigtig fedt track som kommer på det nye Little Brother mixtape fra Mick Boogie, så er det jo også fedt at høre Blackstar og Little Brother sammen.

8) Murs - Put Something Down On It
9th Wonder og Murs er et perfekt partnerskab, som virkelig kommer til sin ret på dette nummer. Tracket kan kun fås ved at skrive sig op til hans nyhedsbrev.

(Bonus Track) Common & Kanye West - Southside Superbowl
Common er virkelig blevet stor her på det sidste (gad vide om det var lykkedes uden Kanye og Chappelle). Dette track er lavet specielt til Superbowl hvor de begge skal optræde.

Tryk her for at hente: Søndagens top 8 (del 3)

En overtroisk rapper brænder selv sine CD'er

Supastition - Unreleased Remixes

Jeg er en af de mennesker som altid køber det musik som kunstnerne har med til koncerterne, uanset hvilken lille obskur brændt CD de har med, så køber jeg den. Når så mange af undergrunds kunstnerne sælger hjemmebrændte CD'er for at tjene en ekstra skilling, kan det tit værre meget svært at finde det andre steder. Dette medfører tit at en ellers billig koncert bliver urimelig dyr, eftersom de fleste CD'er sælges efter en klar holdning om at 10$ er lig med 100 kr. (Aceyalone koncerten endte med at koste mig 800 kr.)

Så da Supastition, Jus Allah & Chief Kamachi gæstede Århus til "Århus Took It 2006" var det en selvfølge at tage lidt ekstra penge med, der var blot et lille problem, jeg var broke as fuck... (undskyld sproget, men det var jeg altså). Det endte med at jeg løb ud og hævede mine aller sidste penge for at købe denne CD plus 2 andre. (så i har bare at påskønne den)

Det er ikke den vildeste CD, men hvis man er Supastition fan så er den helt klar værd at have i samlingen, desuden bliver den også lidt bedre når man læser hvad han har at sige om Århus:

"I'm in europe now... the show in Aarhus was insane. So many ladies and so much alcohol. I couldn't live here or my life would be a wreck. haha Even got to meet J-Ro and J-Zone. They rocked on stage too. 600 plus people!"

torsdag den 1. februar 2007

De er jo lige her!

Nas - Where are they now?

Da Nas lavede tracket "Where are they now?" fik han megen ros for at annerkende de gamle legender som var med til at opfinde hip hop kulturen. Nu går Nas et skridt videre i forsøget på at genoplive den hip hop som han selv har erklæret død.

Ved at udgive tre remixes af tracket "Where are they now?", har han fomået at skabe opmærksomhed omkring hip hoppens forfædre som mange af de yngre hoveder måske aldrig ville høre om.
(PS. jeg fandt Redhead Kingpin "A Shade Of Red" på CD til 8 kroner i tirsdags)

90's Remix - Redhead Kingpin, The Original Spinderella, Rob Base, Father MC, Monie Love, Mike G (Jungle Brothers), EST (3XDope), Positive K, Das EFX, Lords of the Underground og Dres (Black Sheep).

80's Remix - Grandmaster Caz, MC Shan, Raheem (Furious Five), Doctor Ice (UTFO), Kangol (UTFO), Kool Moe Dee, Sha Rock (Funky Four Plus One), Tito (Fearless Four), Isis (X Clan), Dana Dane, Pebblee Poo og Just Ice.

West Coast Remix - Breeze, Kam, King-Tee, Candyman, Threat, Ice-T, Sir Mix-A-Lot og The Conscious Daughters.

Hvis der kommer flere remixes af tracket så vil jeg sætte dem op.

Tryk her for at hente: Nas - Where are they now?

Vil du ikke nok lytte til mit demo bånd... (del 1)

Endnu et nyt tiltag som vil løbe over et par indlæg, jeg ligger inde med nogle demo bånd fra flere forskellige kunstnere som jeg selv synes er fede at have i samlingen. Jeg starter ud med:

Wu-Tang Clan - Demo Tape

Jeg går ud fra at alle som læser denne blog kender Wu-Tang, så der er virkelig ikke nogen grund til at jeg sidder og beskriver deres første plades indflydelse på halvfemsernes hip hop lyd. Så det vil jeg ikke gøre...

I stedet vil jeg starte med begyndelsen, dengang Rza var "Prince Rakeem", Gza var "The Genius", Ol' Dirty Bastard (RIP) var... øh "Ol' Dirty Bastard" og de til sammen udgjorde gruppen "Force of the Imperial Masters". Gruppen udgav singlen "All in together now" og opnåede en del opmærksomhed i industrien men det lykkedes dem aldrig at få en pladekontrakt. De beslutter sig derfor at prøve lykken med solokarrierer og det lykkedes for både Gza og Rza at få en pladekontrakt. Gza udgiver pladen "The Genius" på Cold Chillin' Records og Rza udgiver EP'en "Ooh We Love You Rakeem" på Tommy Boy Records. Begge plader flopper fuldstændig og det er kun Gza som opnår moderat succes med singlen "Pass The Bone".

Deres fælles frustration over datidens hip hop scene bliver startskudet til dannelsen af en af de vigtigste grupper i hip hop historien. I 1992 begynder Rza, Gza og ODB at lede efter nye medlemmer og der går ikke længe inden de finder de resterende seks; Raekwon the Chef, Ghostface Killah, Inspectah Deck, Method Man, Masta Killa og U-God.

Dette bånd blev optaget i 1992 og er de første optagelser af Wu-Tang Clan, lydkvaliteten er som man kan forvente (ikke god). Hvis man er Wu-Tang fan så skal man have disse numre i sin samling og det er rigtig fedt at høre deres flow og lyd ikke er helt finpudset endnu.

Tryk her for at hente: Wu-Tang Clan - Demo Tape